Harbards-Ljod (FM)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif Faeroysk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange


Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821


Harbards Sang


Thor færdedes fra Österled [*] og kom til et Sund; paa den anden Side deraf var Færgemanden med Fartöjet.[1]


THOR raabte:
1. Hvo er den Svend blandt Svende
Som staaer hist ved Sundet?


HARBARD svarer:
2. Hvo er den Karl af Karle
Som kalder over Vandet?


THOR sagde:
3. För mig over Sundet,
Da föder jeg dig i Morgen,
Madkurv har jeg paa Ryggen,
Mad gives ingen bedre;[2]
I Mag jeg fortærte
För Hjemmet jeg forlod
Sild og Havre,
Mæt er jeg end deraf.


HARBARD sagde:
4. Du noget tidlig
Priser det Maaltid;[3]
Fremtiden seer du ej grant;
Sörgelig er nu din Bolig,
Jeg mener din Moder er död.


THOR.
5. Det fortæller du nu
Som falder enhver tungest[4] at höre,
Min Moders Död!


HARBARD.
6. Ej seer du ud[5] som du
Tre Hovedgaarde[6] ejed,
Barbenet du staar
I Betleres[7] Dragt —
Har ej din Braag engang.


THOR.
7. Styr du hid din Ege,[8]
Jeg skal dig Landingen vise. —
Hvem ejer vel den Baad
Som du ved Bredden holder?


HARBARD.
8. Hildolf han heder
Som den mig holde böd,
Den raadkloge Mand
Som boer i Raadsö Sund.
Ej bad han mig Kjeltringe[9] före
Eller Hestetyve,
Kun gode Folk
Og dem jeg nöje kjendte; —
Sig mig dit Navn,
Vil du over Sundet fare.


THOR.
9. Mit Navn vil jeg sige,
Skjönt fredlös jeg er —[10]
Mit hele Slægtskab med:
Jeg er Odins Sön,
Meiles Broder
Og Magnes Fader
Guders stærke Fyrste.[11]
Med Thor du her kan tale. —
Nu spör jeg dig hvad du heder?


HARBARD.
10. Harbard heder jeg,
Mit Navn jeg sjelden dölger.


THOR.
11. Hvi skulde du dit Navn dölge
Hvis du ej i Feide laa?[12]


HARBARD.
12. Laa jeg end i Feide
Mit Liv jeg hytte skulde
For slige som du er — saalænge
Min visse Dödsstund ej er kommen.


THOR.
13. Det tykkes mig en slem Fortred
Til dig at vade over Vandet
Og saa min Bylt at væde;
Jeg sandelig skal lönne
Din Pusling[13] dine spidse Ord
Naar först jeg kommer over Sundet.


HARBARD.
14. Her vil jeg staa
Og her[14] dig forvente,
Ej fandt du en haardere Karl
Efter Hrungners Död.


THOR.
15. Det vil du nu mindes
Da jeg stred med Hrungner
Den stormodige Jætte;
Af Steen var hans Hoved,
Dog lod jeg ham falde
Og for mig segne. —
Hvad gjorde du Harbard! imedens?


HARBARD.
16. Jeg var hos Fiölvar
Fem hele Vintre,
Paa den Öe
Som Algrön heder;
Stride vi der kunde,
Lode Kjæmper falde,
Mange Ting vi pröved,
Pigerne vi favned.


THOR.
17. Hvorledes gik det Eder
Da med Eders Qvinder?[15]


HARBARD.
18. Raske havde vi Koner
Var de kun saa tamme,
Kloge havde vi Koner[16]
Var de kun os hulde.
De af Sandet
Snoede Strænge,[17]
Og af dyben Dal
Grove Jorden op.
Ene jeg dem alle
Overvandt med List,
Hvilte hos de Söstre syv
Nöd al deres Elskov og Gammen.
Hvad gjorde du imedens Thor!


THOR.
19. Jeg dræbte Thiasse
Den overmodige Jætte,
Alvaldes Söns
Öjne op jeg kasted
Paa den klare Himmel,
De störste Mindesmærker
Og mine Bedrifter,
Som alle Folk
Siden kunne see. —
Hvad gjorde du Harbard! imedens?


HARBARD.
20. Med mangen Elskovs-List.
Jeg Mörkets Döttre[18] lokked
Fra egne Mænd.
Jeg troede Hlebard var
En haardför Jætte;
En Tryllestav han mig gav —
Hans Vid jeg trylled bort.[19]


THOR.
21. Af ondt Hjerte du
Da gode Gaver lönned.


HARBARD.
22. Et Træ har got af det[20]
Som fyger fra det andet;
Enhver er om sig i sligt. —
Hvad gjorde du imedens Thor!


THOR.
23. Jeg var öster paa
Slog de Jætters
Harmvoldende[21] Brude
Som til Bjerget ginge;
Vidtlöftig var Jætternes Æt
Hvis de alle leved;
Ej et Menneske da
Meer under Midgaard boede. —
Hvad gjorde du Harbard! imedens?


HARBARD.
24. I Valland jeg var
Og Krigene fulgte,
Jeg hidsed Fyrster sammen
Men aldrig dem forligte.
Odin ejer Jarle[22]
Som i Kampen falde —
Thor ejer Trællenes Slægt.


THOR.
25. Ulige vist blandt Aser
Folk du skifte vilde
Hvis du havde Magt dertil.[23]


HARBARD.
26. Thor har Styrke nok
Men ikke Hjerte,
Af Feighed og af Frygt
Du lod i en Handske dig putte
Og troede selv ej Thor at være,
Da var du saa Bange::
At hverken du torde::
Hoste[24] eller nyse
Saa Jætten det hörte.


THOR.
27. Du forvorpne[25] Harbard!
Ihjel jeg skulde dig slaa
Hvis jeg kunde række over Sundet.


HARBARD.
28. Hvi skulde du strække dig ud over Sundet
Da jeg intet Ondt har gjort[26]
Hvad (stort) forretted du vel Thor?


THOR.
29. Jeg var österpaa,
Aaen[27] jeg forsvarte
Da de Svarangs Sönner
Mig angrebe;
Med Stene de mig sloge
Dem selv til liden Baade,[28]
För de maatte mig
Om Fred anraabe. —
Hvad gjorde du Harbard! imedens?


HARBARD.
30. Jeg var österpaa,
Talte med en vis Qvinde,
Legte med den linhvide
I lange Stævne-möde,[29]
Glædede den guldfavre,
Det Gammen mored hende.


THOR.
31. Da havde I med Piger skjönt Bekjendtskab.[30]


HARBARD.
32. Da behöved jeg Thor![31]
Din Hjelp for at beholde
Den linhvide Mö.


THOR.
33. Den skulde jeg dig yde
Hvis jeg havde Tid dertil.[32]


HARBARD.
34. Jeg skulde dig og tro
Naar du ej som Ven mig sveg.


THOR.
35. Ej er jeg slig Hælbider
Som gammel Sko[33] i Vaar.[34]


HARBARD.
36. Hvad gjorde du imedens Thor?


THOR.
37. Berserkers Brude
Jeg paa Læssö slog;
Værst Gjerning havde de gjort.
Forgjort[35] det hele Folk.


HARBARD.
38. Skjændig[36] handled du da Thor!
Naar du prygled Qvinder.


THOR.
39. Ulvinder vare de
Men neppe Qvinder,
De knuste[37] mit Skib
Som jeg fortöjet havde,
Trued mig med Jernkjöller
Men forjoge[38] Thialfe. —
Hvad gjorde du Harbard! imedens?


HARBARD.
40. Jeg var i Hæren
Som hid sig rusted,
Banner at reise
Spyd at svinge.[39]


THOR.
41. Det vil du nu mindes.
Da du uddrog for os
Haarde[40] Kaar at byde.


HARBARD.
42. Det skal dig da erstattes
Ved en Hansels Ring,[41]
Som Voldgiftsmænd vinde[42]
Der ville os forlige.


THOR.
43. Hvor lærte du
De spidse Skoser,[43]
Aldrig hörte jeg
Mere spidse.


HARBARD.
44. Dem lærte jeg
Af de gamle Folk[44]
Som Skovene have til Hjem.[45]


THOR.
45. Du med got Navn
Grav-Dysser betegner,
Naar du kalder dem
Boliger i Skove.


HARBARD.
46. Saa taler jeg om saadan Færd.[46]


THOR.
47. Din Ordklögt vil dig
Ilde bekomme
Hvis jeg over Vandet mon vade;
[47] Meer end Ulven
Skal du tude,
Hvis du faar af Hammeren Hug.


HARBARD.
48. Sif har en Boler hjemme
Ham vil du vel treffe,
Forret det Arbeid kun[48]
Det vil dig bedre sömme.[49]


THOR.
49. Du taler som du tænker[50]
Hvad tykkes værst mig kunde
Du fejghjertede Usling!
(Dog) troer jeg du lyver.


HARBARD.
50. Sandt troer jeg mig sige
Seendrægtig er din Færd;
Langt var du nu kommen Thor
Havde du dit Legem forvandlet.[51]'


THOR.
51. Du feige Harbard!
For længe har du opholdt mig.


HARBARD.
52. Aldrig jeg troede
At en Hyrde[52] skulde
Standse Asa-Thors Fart.


THOR.
53. Raad vil jeg dig raade
Ro kun hid med Baaden,
Lad os ej længer kives[53]
Kom til Magnes Fader.


HARBARD.
54. Gaa kun bort fra Sundet
Min Færge nægtes dig.[54]


THOR.
55. Vis du mig da Vejen
Siden du ej vil före
Mig over Vandet.


HARBARD.
56. Lidet er (det)[55] at nægte,
Langt er at fare,[56]
En Stund det er til Stokken,[57]
Til Stenen[58] en anden.
Hold dig saa til venstre Vej[59] '
Til Ver-land du treffer,
Der vil Fiörgyn
Finde Thor sin Sön,
Og vil hun lære hannem
At hitte Ætmænds Vej
Til Odins Lande.


THOR.
57. Kan jeg naa derhen i Dag?


HARBARD.
58. Med Nöd du naaer derhen
Og med Anstrengelse
Naar den opgaaende
Sol sig nærmer.[60]


THOR.
59. Kort skal vor Tale nu vorde
Da[61] du kun med Spot mig svarer;
For nægtet Overfart[62] jeg skal betale
Dig, hvis en anden Gang vi mödes.


HARBARD.
60. Far nu kun hel og holden
I onde Vætters Vold[63].




Noter:

  1. Nogle Exemplarer tillægge denne Strophe, der muelig er taget af et andet gammelt Digt over samme Æmne, som nu for Resten er aldeles tabt:
    Thor foer tilbage
    Fra Österled,
    Kom sildig til et Sund;
    Hisset var Færge
    Og Færgemand,
    Til ham raabte Thor.
  2. El. Ej bedre Kost du faaer.
  3. El. Da roser dit tidlig nydte Maaltid. Meningen:: er vel: Du praler for tidlig af det Maaltid hvormed da agter at:: beværte mig. Ogsaa den Mening kan ligge heri: at Thors Mættelse af den nydte Kost, ikke vil vare meget længe, og at han vil komme til at mangle Næring, da hans Moder Jorden nu var död.
  4. Efter Ordet: Mest at vide. Andre saaledes:
    — Mest at vide::
    Harm i Sind,
    Da du siger min
    Moder er död
    — Faa glædes ved Forældres Död
  5. El. Det seer ikke ud til.
  6. Efter ordet: Gode Gaarde.
  7. Egentlig: Landstrygeres.
  8. ɔ: Baad, lidet Fartöi, Kanoe. Ordet bruges endnu, i forskjellige Provindser af Danmark.
  9. El. Rövere, Voldsmænd.
  10. See Anmærkningen.
  11. El. Gudernes Styrkes Vogter eller Herre.
  12. El. Du er skyldig i nogen Bröde.
  13. Efter Ordet: Fryndse-Dreng (som Skoesvend o. s. v.) Maaskee en saadan Dreng som bar Fruers eller Fyrsters Slæb ved höjtidelige Optog.
  14. Efter Ordet: Herfra.
  15. El. Hvor föjelige bleve Eders Koner jer da?
  16. El.
    Spaakyndige havde vi Koner,
    Var de kun saa vise;
    Kjönne havde vi Koner o. s. v.
  17. El. vunde Kredse.
  18. Efter Ordet: de i Mörket Svævende eller farende; Mörkets Nympher.
  19. Efter Ordet: Jeg trylled ham fra Forstanden.
  20. Efter Ordet: beholder det.
  21. Efter Ordet: Kloge i Ondskab eller til at volde Harm.
  22. El. Ædlinge, Ædle.
  23. Maaske Textens overflödige Vilgi betyder Usling. — Hvis du Usling! o. s. v.
  24. Her har Texten et andet, i det nyere Danske,:: men nu ikke mere i det Islandske brugeligt Udtryk, som forekommer mig alt for Aristophanisk til at oversættes her. Isteden for hniosa (nyse) siger man nu i Island hnerra.
  25. El. fejge, qvindagtige.
  26. El. da ingen Aarsag er dertil.
  27. Aabredden eller Overgangen dertil.
  28. Efter Ordet: De glædedes kun lidt ved Fremgang eller Sejer.
  29. El. Samtaler, Omgang.
  30. El. da havde I med föjelige Piger at gjöre.
  31. Maaske ogsaa en Benægtelse indeholdes i Ordet ver-a, Saa at Meningen blev: Da behövede jeg ikke o. s. v.
  32. El. hvis Lejligheden tillod det.
  33. El. Lædersko.
  34. Andre lægge til:
    Ej er jeg saa flædig
    som Fluen paa Vandet
    i klare Sols söde Varme.
    Om de obsolete Ord Flædie og flædig el. fledig; (af det ældgamle fleda) see Videnskabernes Selskabs danske Ordbog.
  35. Eller: forledt, bedraget.
  36. Efter Ordet: Du begik en Udaad, en skammelig Handling.
  37. El. forslog, knugede.
  38. El. forfulgte.
  39. Efter Ordet: röd-farve (ɔ: Blod-farve).
  40. Efter Ordet: ukjære, ubehagelige, umilde.
  41. See Anmærkningen.
  42. ɔ : bestemme. Vinde er endnu et Lov-Udtryk for at erklære, forklare,::bekræfte med Eed til Tinge.
  43. Egentlig Ord.
  44. El. Mænd.
  45. Udtrykket Heimis skógar kan ikke ret vel oversættes efter Ordene; i Latin vilde det nærmeste vel være: habitaculi sylvæ, eller, som G. Magnæus vil: umbræ (Skygger.)
  46. Slige Ting eller Æmner.
  47. Efter Ordet: höjere.
  48. El. det store Værk vil du vel udföre.
  49. El. Det er snarere din Skyldighed.
  50. Andre: Du taler hvad der falder dig paa Tungen.
  51. Paataget dig Skikkelse af Fugl eller Fisk, og saaledes gjennemfaret Luften eller Vandet.
  52. Efter Ordet: Qvæg-Hyrde.
  53. El. lad os holde op med Trudsler.
  54. Efter Ordet: Dig Færgen nægtes skal.
  55. ɔ: den Begjæring.
  56. El. lang bliver dog Reisen.
  57. El. Stötten, Pælen.
  58. Klippen.
  59. El. Side.
  60. See Anmærkningen.
  61. El. Naar.
  62. Efter Ordet: Færgens eller Overfartens Nægtelse.
  63. El Gaa du kun derhen, hvor de Onde tage dig med Hud og Haar.