Sangen om Haarbard (F.W.Horn)
Hopp til navigering
Hopp til søk
Den ældre Edda
(Hárbarðsljóð)
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ||||||
Oversat af
Frederik Winkel Horn
1869
(Hárbarðsljóð)
Thor foer hjem fra Østerfærd og kom til et Sund; paa den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Baaden. Thor raabte:
- 1. Hør, du Svend hinsides Sundet,
- hvad mon du er for en Svend?
- Færgekarlen svarte:
- 2. Hvem er du, som raaber til mig?
- hvad mon du er for en Karl?
- Thor:
- 3. Kom og færg mig over Sundet,
- saa skal du faa Mad imorgen;
- paa min Ryg jeg har en Madkurv,
- aldrig fik du et bedre Maaltid;
- førend hjemmefra jeg vandred,
- tog jeg mig i Ro min Davre,
- der var Sild og der var Havre,
- endnu er jeg mæt af det.
- Færgekarlen:
- 4. Du er kry, at du saa aarle
- fik gjort Ende paa din Davre,
- men du véd nok ikk rigtig,
- hvordan det staar til derhjemme,
- for din Moder er nok død.
- Thor:
- 5. Der fortalte du mig noget,
- som jeg nødig vilde høre,
- at min Moder er hos Hel.
- Færgekarlen:
- 6. Du ser ikke ud, som ejed
- du ret mange gode Gaarde,
- du med bare Bén maa vandre,
- gaa omkring i Stavkarls Klæder,
- ej engang du Broge har.
- Thor:
- 7. Styr du nu blot hid med Baaden,
- Landingssted skal jeg dig kjende,
- eller hvem er Skibets Ejer,
- som du ligger med ved Landet?
- Færgekarlen:
- 8. Hildolf hedder han, den vise
- Mand, som bor ved Raadsøsundet,
- og som bad mig passe Baaden;
- Røverfolk og Hestetyve
- skulde jeg ej over færge,
- men kun gode Mænd og Folk, som
- jeg til Punkt og Prikke kjendte,
- sig mig derfor, hvad du hedder,
- om du over Sundet vil.
- Thor:
- 9. Gjerne jeg mit Navn dig siger,
- alt hvad mine Vilkaar angaar,
- skjønt jeg fredløs er i Landet:
- jeg er Odins Søn og Mejles
- Broder, jeg er Magnes Fader,
- jeg er Asers stærke Hersker,
- det er Thor, som taler med dig;
- sig nu ogsaa du dit Navn.
- Færgekarlen:
- 10. Haabard hedder jeg, kun sjelden
- lægger paa mit Navn jeg Skjul.
- Thor:
- 11. Hvorfor skulde du det skjule,
- naar der Intet er ivejen?
- Haabard:
- 12. Var der noget end ivejen,
- mod en Karl som dig jeg skulde,
- tænker jeg, vel nok mig bjerge,
- om min Død ej var bestemt.
- Thor:
- 13. Ærgerligt, jeg synes, er det,
- om jeg vader over til dig,
- og min Davre bliver fugtig;
- var jeg bare over Sundet,
- skulde jeg din Usling lønne,
- saadan som du skjælder ud.
- Haabard:
- 14. Her jeg staar og venter paa dig;
- siden Hrungne døde, fandt du
- ingen Mand saa skrap som mig.
- Thor:
- 15. Derom vil jeg nu fortælle,
- hvordan jeg med Hrungne sloges,
- ham, der var saa overmodig,
- og hvis Hoved var en Graasten;
- dog jeg fik ham til at segne,
- ynkelig i Græsset bide,
- hvad bestilte du imens?
- Haabard:
- 16. Fem Aar dvæled jeg hos Fjølvar
- paa den Ø, som kaldes Algrøn,
- der vi stred og fældte Valen,
- prøved meget, favned Kvinder.
- Thor:
- 17. Hvordan var saa eders Koner?
- Haabard:
- 18. Raske vare vore Koner,
- havde blot de været blide,
- snilde vare vore Koner,
- havde de os været hulde,
- Touge snode de os af Sandet[1],
- Jord de grov af dybe Dale,
- jeg stod over dem i Snille,
- hos de Søstre syv jeg hvilte,
- deres Elskov de mig skjænked. –
- Thor, hvad gjorde du imens?
- Thor:
- 19. Thjasse, Alvalds Søn, jeg dræbte,
- Jætten, som var stærk og modig;
- op jeg kasted hans Øjne
- paa den klare Nattehimmel,
- der de sidde nu som Mærker,
- at Enhver skal kunne skue,
- hvad den stærke Thor har øvet. –
- Hvad bestilte du imens?
- Haabard:
- 20. Snedighed og List jeg øved,
- daared Nattens mørke Kvinder,
- jeg fra deres Mænd dem lokked;
- Hlebard var en gammel Jætte,
- trode jeg, saa haard som Flinten,
- men han gav mig Tryllevaanden,
- bort jeg trylled hans Forstand.
- Thor:
- 21. Arg i Hu du ilde lønned
- Jætten for saa god en Gave.
- Haabard:
- 22. Én mands Død, den andens Brød,
- man i Sligt maa være om sig. –
- Thor, hvad gjorde du imens?
- Thor:
- 23. Jeg var østerpaa i Leding,
- ondskabsfulde Jættekvinder
- saae jeg og slog dem fordærvet,
- som de skulde ind i Fjeldet;
- altfor stor blev Jætteæten,
- fik de alle Lov at leve,
- intet Menneske da kunde
- bo i Fred og Ro i Midgaard;
- hvad bestilte du imens?
- Haabard:
- 24. Jeg i Valland fulgte Kampen,
- Kongerne til Strid jeg ægged,
- ingensinde Fred jeg stifted;
- Odin ejer alle Jarler,
- som i Kamp paa Valen falde,
- Trællene dem ejer Thor.
- Thor:
- 25. Ujævnt vilde Val du skifte
- Mellem Aserne, ifald du
- havde Magt, som du har Lyst.
- Haabard:
- 26. Thor har mer end nok af Kræfter,
- men det skorter ham paa Modet;
- tydelig man saae det dengang,
- da du sad og skjalv i Hansken,
- turde neppe trække Vejret,
- Fjalar kunde mærket det.
- Thor:
- 27. Haabard, Usling, hvis jeg bare
- kunde række over Sundet,
- skulde jeg slaa dig ihjel.
- Haabard:
- 28. Aa, hvad skulde det betyde,
- der er Intet jo paafærde, -
- nej, fortæl mig meget heller,
- Thor, hvad gjorde du imens?
- Thor:
- 29. Jeg var østerpaa i Leding,
- tappert værgede jeg Aaen,
- dengang Svarangs Sønner stævned
- imod mig med tunge Stene,
- som de kasted mig i Hov’det;
- ringe blev dog deres Glæde,
- de om Fred mig maatte trygle,
- men hvad gjorde du imens?
- Haabard:
- 30. Jeg var østerpaa og talte
- med den stærke Enekæmper,
- gantedes og havde Stævne
- med den unge fagre Kvinde,
- glad den rige Mø jeg gjorde,
- skaffed hende Fryd og Gammen.
- Thor:
- 31. Saa I havde gode Kvindfolk?
- Haabard:
- 32. Dengang til din Hjælp jeg trængte,
- Thor, for hende at beholde.
- Thor:
- 33. Gjerne skulde jeg dig hjulpet
- om jeg havde været nær.
- Haabard:
- 34. Gjerne stolede jeg paa dig,
- naar du blot mig ikke sveg.
- Thor:
- 35. Ikke gnaver jeg paa Hælen
- som en gammel Sko om Vaaren.
- Haabard:
- 36. Thor, hvad gjorde du imens?
- Thor:
- 37. Bersærkskvinderne paa Læsø
- slog jeg, for de handled ilde,
- havde sveget hele Folket.
- Haabard:
- 38. Det var Nidingsværk, du øved,
- Thor, da du paa Kvinder slog.
- Thor:
- 39. Ulve var de, ikke Kvinder,
- sønder slog de mig min Snekke,
- som paa Land jeg havde trukket,
- truede mig selv med Køller,
- vilde have fat paa Thjalfe. –
- Hvad bestilte du imens?
- Haabard:
- 40. Jeg var med i Strid at rødne
- Spyd, da Kampens Fane vajed.
- Thor:
- 41. Derom vil du vist tale,
- da du bød os tunge Kaar.
- Haabard:
- 42. Det skal bødes dig med Ringe,
- som af Dommerne blev fastsat,
- de, som vil forlige os.
- Thor:
- 43. Hvor fik du de bitre ord fra?
- aldrig hørte jeg dem værre.
- Haabard:
- 44. Dem jeg fik af hine gamle
- Mænd, som bo i Hjemmehøje.
- Thor:
- 45. Godt du nu om Dysser taler,
- kalder dem for Hjemmehøje.
- Haabard:
- 46. Saadan taler jeg om den Ting.
- Thor:
- 47. Dyr skal dig din Ordkløgt vorde,
- om jeg vader over Vigen;
- højre, tænker jeg, end Ulven
- skal du hyle, naar du kjender
- Hammerens de tunge Hug.
- Haabard:
- 48. Nu har Sif en Boler hos sig,
- ham du skulde heller finde,
- der kan du dig vise tapper,
- det er meget bedre, Thor.
- Thor:
- 49. Nu du, fejge Usling, taler
- hvad der falder dig i Munden,
- vist jeg tror, at det er Løgn.
- Haabard:
- 50. Sandt, jeg tror, var, hvad jeg sagde;
- langsomt gaar det med din Rejse,
- langt du kunne være kommen,
- Thor, hvis du med Liste foer.
- Thor:
- 51. Usle Haarbard, fejge Kryster,
- længe har du sinket mig.
- Haabard:
- 52. Ej en Færgekarl, jeg trode,
- kunde sinke Thor i Farten.
- Thor:
- 53. Nu vil jeg et Raad dig raade:
- ro nu over her med Baaden,
- lad vort Skænderi faa Ende,
- kom nu hid til Magnes Fader.
- Haabard:
- 54. Gaa du bare bort fra Sundet,
- du faar ingen Overfart.
- Thor:
- 55. Vis mig da, hvad Vej jeg tager,
- da du ej mig hente vil.
- Haabard:
- 56. Det er ikke værd at nægte,
- lang er Vejen, du skal vandre,
- først til Stokken, saa til Stenen,
- saa du svinger af tilvenstre,
- til du vinder frem til Verland,
- Fjørgyn der sin Søn kan træffe
- hjælpe ham til Odins Lande,
- vise Thor den rette Vej.
- Thor:
- 57. Tror du, jeg naar did i dag?
- Haabard:
- 58. Bryd dig ej om Slid og Møje
- Tøvejr venter jeg, det vorde
- vil, naar Solen kommer op.
- Thor:
- 59. Kort skal nu vort Møde vorde,
- Da du mig kun Skoser giver,
- lønne skal jeg dig din Fremfærd,
- om vi træffes end engang.
- Haabard:
- 60. Far du did, hvor onde Aander
- hel og holden eje dig.
Fodnoter
- ↑ ”At sno Toug af Sandet” er en mystisk Betegnelse for Tryllekyndighed.
Note: I Winkel Horns oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / clm.