Sangen om Haarbard (F.W.Horn)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Den ældre Edda

Oversat af
Frederik Winkel Horn
1869

Sangen om Haarbard
(Hárbarðsljóð)

Thor foer hjem fra Østerfærd og kom til et Sund; paa den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Baaden. Thor raabte:

1. Hør, du Svend hinsides Sundet,

hvad mon du er for en Svend?

Færgekarlen svarte:

2. Hvem er du, som raaber til mig?

hvad mon du er for en Karl?

Thor:

3. Kom og færg mig over Sundet,

saa skal du faa Mad imorgen;

paa min Ryg jeg har en Madkurv,

aldrig fik du et bedre Maaltid;

førend hjemmefra jeg vandred,

tog jeg mig i Ro min Davre,

der var Sild og der var Havre,

endnu er jeg mæt af det.

Færgekarlen:

4. Du er kry, at du saa aarle

fik gjort Ende paa din Davre,

men du véd nok ikk rigtig,

hvordan det staar til derhjemme,

for din Moder er nok død.

Thor:

5. Der fortalte du mig noget,

som jeg nødig vilde høre,

at min Moder er hos Hel.

Færgekarlen:

6. Du ser ikke ud, som ejed

du ret mange gode Gaarde,

du med bare Bén maa vandre,

gaa omkring i Stavkarls Klæder,

ej engang du Broge har.

Thor:

7. Styr du nu blot hid med Baaden,

Landingssted skal jeg dig kjende,

eller hvem er Skibets Ejer,

som du ligger med ved Landet?

Færgekarlen:

8. Hildolf hedder han, den vise

Mand, som bor ved Raadsøsundet,

og som bad mig passe Baaden;

Røverfolk og Hestetyve

skulde jeg ej over færge,

men kun gode Mænd og Folk, som

jeg til Punkt og Prikke kjendte,

sig mig derfor, hvad du hedder,

om du over Sundet vil.

Thor:

9. Gjerne jeg mit Navn dig siger,

alt hvad mine Vilkaar angaar,

skjønt jeg fredløs er i Landet:

jeg er Odins Søn og Mejles

Broder, jeg er Magnes Fader,

jeg er Asers stærke Hersker,

det er Thor, som taler med dig;

sig nu ogsaa du dit Navn.

Færgekarlen:

10. Haabard hedder jeg, kun sjelden

lægger paa mit Navn jeg Skjul.

Thor:

11. Hvorfor skulde du det skjule,

naar der Intet er ivejen?

Haabard:

12. Var der noget end ivejen,

mod en Karl som dig jeg skulde,

tænker jeg, vel nok mig bjerge,

om min Død ej var bestemt.

Thor:

13. Ærgerligt, jeg synes, er det,

om jeg vader over til dig,

og min Davre bliver fugtig;

var jeg bare over Sundet,

skulde jeg din Usling lønne,

saadan som du skjælder ud.

Haabard:

14. Her jeg staar og venter paa dig;

siden Hrungne døde, fandt du

ingen Mand saa skrap som mig.

Thor:

15. Derom vil jeg nu fortælle,

hvordan jeg med Hrungne sloges,

ham, der var saa overmodig,

og hvis Hoved var en Graasten;

dog jeg fik ham til at segne,

ynkelig i Græsset bide,

hvad bestilte du imens?

Haabard:

16. Fem Aar dvæled jeg hos Fjølvar

paa den Ø, som kaldes Algrøn,

der vi stred og fældte Valen,

prøved meget, favned Kvinder.

Thor:

17. Hvordan var saa eders Koner?

Haabard:

18. Raske vare vore Koner,

havde blot de været blide,

snilde vare vore Koner,

havde de os været hulde,

Touge snode de os af Sandet,

Jord de grov af dybe Dale,

jeg stod over dem i Snille,

hos de Søstre syv jeg hvilte,

deres Elskov de mig skjænked. –

Thor, hvad gjorde du imens?

Thor:

19. Thjasse, Alvalds Søn, jeg dræbte,

Jætten, som var stærk og modig;

op jeg kasted hans Øjne

paa den klare Nattehimmel,

der de sidde nu som Mærker,

at Enhver skal kunne skue,

hvad den stærke Thor har øvet. –

Hvad bestilte du imens?

Haabard:

20. Snedighed og List jeg øved,

daared Nattens mørke Kvinder,

jeg fra deres Mænd dem lokked;

Hlebard var en gammel Jætte,

trode jeg, saa haard som Flinten,

men han gav mig Tryllevaanden,

bort jeg trylled hans Forstand.

Thor:

21. Arg i Hu du ilde lønned

Jætten for saa god en Gave.

Haabard:

22. Én mands Død, den andens Brød,

man i Sligt maa være om sig. –

Thor, hvad gjorde du imens?

Thor:

23. Jeg var østerpaa i Leding,

ondskabsfulde Jættekvinder

saae jeg og slog dem fordærvet,

som de skulde ind i Fjeldet;

altfor stor blev Jætteæten,

fik de alle Lov at leve,

intet Menneske da kunde

bo i Fred og Ro i Midgaard;

hvad bestilte du imens?

Haabard:

24. Jeg i Valland fulgte Kampen,

Kongerne til Strid jeg ægged,

ingensinde Fred jeg stifted;

Odin ejer alle Jarler,

som i Kamp paa Valen falde,

Trællene dem ejer Thor.

Thor:

25. Ujævnt vilde Val du skifte

Mellem Aserne, ifald du

havde Magt, som du har Lyst.

Haabard:

26. Thor har mer end nok af Kræfter,

men det skorter ham paa Modet;

tydelig man saae det dengang,

da du sad og skjalv i Hansken,

turde neppe trække Vejret,

Fjalar kunde mærket det.

Thor:

27. Haabard, Usling, hvis jeg bare

kunde række over Sundet,

skulde jeg slaa dig ihjel.

Haabard:

28. Aa, hvad skulde det betyde,

der er Intet jo paafærde, -

nej, fortæl mig meget heller,

Thor, hvad gjorde du imens?

Thor:

29. Jeg var østerpaa i Leding,

tappert værgede jeg Aaen,

dengang Svarangs Sønner stævned

imod mig med tunge Stene,

som de kasted mig i Hov’det;

ringe blev dog deres Glæde,

de om Fred mig maatte trygle,

men hvad gjorde du imens?

Haabard:

30. Jeg var østerpaa og talte

med den stærke Enekæmper,

gantedes og havde Stævne

med den unge fagre Kvinde,

glad den rige Mø jeg gjorde,

skaffed hende Fryd og Gammen.

Thor:

31. Saa I havde gode Kvindfolk?

Haabard:

32. Dengang til din Hjælp jeg trængte,

Thor, for hende at beholde.

Thor:

33. Gjerne skulde jeg dig hjulpet

om jeg havde været nær.

Haabard:

34. Gjerne stolede jeg paa dig,

naar du blot mig ikke sveg.

Thor:

35. Ikke gnaver jeg paa Hælen

som en gammel Sko om Vaaren.

Haabard:

36. Thor, hvad gjorde du imens?

Thor:

37. Bersærkskvinderne paa Læsø

slog jeg, for de handled ilde,

havde sveget hele Folket.

Haabard:

38. Det var Nidingsværk, du øved,

Thor, da du paa Kvinder slog.

Thor:

39. Ulve var de, ikke Kvinder,

sønder slog de mig min Snekke,

som paa Land jeg havde trukket,

truede mig selv med Køller,

vilde have fat paa Thjalfe. –

Hvad bestilte du imens?

Haabard:

40. Jeg var med i Strid at rødne

Spyd, da Kampens Fane vajed.

Thor:

41. Derom vil du vist tale,

da du bød os tunge Kaar.

Haabard:

42. Det skal bødes dig med Ringe,

som af Dommerne blev fastsat,

de, som vil forlige os.

Thor:

43. Hvor fik du de bitre ord fra?

aldrig hørte jeg dem værre.

Haabard:

44. Dem jeg fik af hine gamle

Mænd, som bo i Hjemmehøje.

Thor:

45. Godt du nu om Dysser taler,

kalder dem for Hjemmehøje.

Haabard:

46. Saadan taler jeg om den Ting.

Thor:

47. Dyr skal dig din Ordkløgt vorde,

om jeg vader over Vigen;

højre, tænker jeg, end Ulven

skal du hyle, naar du kjender

Hammerens de tunge Hug.

Haabard:

48. Nu har Sif en Boler hos sig,

ham du skulde heller finde,

der kan du dig vise tapper,

det er meget bedre, Thor.

Thor:

49. Nu du, fejge Usling, taler

hvad der falder dig i Munden,

vist jeg tror, at det er Løgn.

Haabard:

50. Sandt, jeg tror, var, hvad jeg sagde;

langsomt gaar det med din Rejse,

langt du kunne være kommen,

Thor, hvis du med Liste foer.

Thor:

51. Usle Haarbard, fejge Kryster,

længe har du sinket mig.

Haabard:

52. Ej en Færgekarl, jeg trode,

kunde sinke Thor i Farten.

Thor:

53. Nu vil jeg et Raad dig raade:

ro nu over her med Baaden,

lad vort Skænderi faa Ende,

kom nu hid til Magnes Fader.

Haabard:

54. Gaa du bare bort fra Sundet,

du faar ingen Overfart.

Thor:

55. Vis mig da, hvad Vej jeg tager,

da du ej mig hente vil.

Haabard:

56. Det er ikke værd at nægte,

lang er Vejen, du skal vandre,

først til Stokken, saa til Stenen,

saa du svinger af tilvenstre,

til du vinder frem til Verland,

Fjørgyn der sin Søn kan træffe

hjælpe ham til Odins Lande,

vise Thor den rette Vej.

Thor:

57. Tror du, jeg naar did i dag?

Haabard:

58. Bryd dig ej om Slid og Møje

Tøvejr venter jeg, det vorde

vil, naar Solen kommer op.

Thor:

59. Kort skal nu vort Møde vorde,

Da du mig kun Skoser giver,

lønne skal jeg dig din Fremfærd,

om vi træffes end engang.

Haabard:

60. Far du did, hvor onde Aander

hel og holden eje dig.

Fodnoter

Note: I Winkel Horns oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / clm.