Alvisord (Alvíssmǫ́l)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Den ældre Edda

G. A. Gjessing: Den ældre Edda
Heimskringla Reprint

oversatt av
G. A. Gjessing

Kristiania
1899

Alvisord
( Alvíssmǫ́l)

1.
Alvis kvad.
«Benke de bolstrer,
brud nu med mig skal
fare i følge hjem;
skyndsomt vil tykkes
det skyldskab søgt,
hjemme jeg fred skal faa.»

2.
Thor kvad.
«Hvad gast er det?
hvi saa graa om neb?
laa du hos lig inat?
thurseham bære
du tykkes mig;
har til den brud ei byrd.»

3.
Alvis kvad.
«Alvis jeg heder,
i jord jeg bor,
stade under sten jeg har;
til vogne-drot
jeg vei har lagt;
mænd bryde ei edfast ord!»

4.
Thor kvad.
«Jeg skal bryde,
over bruden har
mest jeg som fader magt;
jeg var ei hjemme,
da du ja-ord fik;
kan af guder jeg kun give.»

5.
Alvis kvad
«Hvad mand er det,
som magt sig tar
over møen fager, frisk?
af ferdesfolk
faa dig vel kjender,
hvem vidner det frændskab fast.»

6.
Thor kvad.
«Vingthor mit navn,
vidt har jeg faret,
Sidgranes søn jeg er;
ei mod mit minde
du den mø skal naa
og faa det festermaal.»

7.
Alvis kvad.
«Dit minde snart
jeg monne naa
og faa det festermaal;
eie gad før jeg
end undvære
den mø som sne saa skjer.»

8.
Thor kvad.
«Møens elskov
monne ei negtet
vorde dig, vise gjest!
kan fra hver verden
vist du mig sige
alt, hvad jeg vide vil.»

(9.)
(Alvis kvad.)
«Frist kun, Vingthor!
videlysten,
prøve hvad dvergen duer;
de verdner ni
jeg vandret har,
agtet paa al den ting.»

9.
Thor kvad.
«Sig mig, Alvis!
alt i livet
venter jeg, dverg! du ved:
hvad den jord er kaldt,
for ætter lagt —
i hver en verden vidt?»

10.
Alvis kvad.
«Jord hos mænd,
hos æser mark,
kalder den vaner vei,
grønske jotner,
alver groe,
himmelguder grus.»

11.
Thor kvad.
«Sig mig. Alvis!
alt i livet
venter jeg, dverg! du ved:
hvad er himlen kaldt,
af Hyme kommen —
i hver en verden vidt?»

12.
Alvis kvad.
«Himmel hos mænd,
hvælv hos guder
kalder vindvever vaner,
opheim jotner,
alver fagerloft,
dverger den dryppesal.»

13.
Thor kvad.
«Sig mig, Alvis!
alt i livet
venter jeg, dverg! du ved:
hvad er maanen kaldt,
som mænd skuer —
i hver en verden vidt?»

14.
Alvis kvad.
«Maane hos mænd,
mildsmil hos guder,
kalder den hjul i Hel,
skynding jotner,
skin de dverger,
alver aaremaal.»

15.
Thor kvad.
»Sig mig, Alvis!
alt i livet
venter jeg, dverg! du ved:
hvad den sol er kaldt,
som slegter ser —
i hver en verden vidt?»

16.
Alvis kvad.
«Sol hos mænd,
«sunna» hos guder,
kalder dverger den Dvalins gjæk,
jevnglo jotner,
alver fagerhjul,
alklar æsers æt.»

17.
Thor kvad.
«Sig mig, Alvis!
alt i livet
venter jeg, dverg! du ved:
hvad skyer er kaldt,
de skursvangre —
i hver en verden vidt?»

18.
Alvis kvad.
«Sky hos mænd,
skurhaab hos guder,
kalder den vinddrev vaner,
duskhaab jotner,
alver veirmagt,
hyllehjelm i Hel.»

19.
Thor kvad.
«Sig mig. Alvis!
alt i livet
venter jeg, dverg! du ved:
hvad den vind er kaldt,
som saa vide naar —
i hver en verden vidt?»

20.
Alvis kvad.
«Vind hos mænd
vifter hos guder,
kalder knegger den magters kreds,
uler jotner,
alver dønfare,
haardveir kaldt i Hel.»

21.
Thor kvad.
«Sig mig, Alvis!
alt i livet
venter jeg, dverg! du ved:
hvad det stille er kaldt,
som strekker sig —
i hver en verden vidt?»

22.
Alvis kvad.
«Stille hos mænd,
stands hos guder,
kalder det vinddøs vaner,
ylmo jotner,
alver dagfred,
kalder dverger det dags ro.»

23.
Thor kvad.
«Sig du, Alvis!
alt i livet
venter jeg, dverg! du ved:
hvad den sø er kaldt,
som svende ror —
i hver en verden vidt?»

24.
Alvis kvad.
«Sø hos mænd,
sislett hos guder,
kalder den vaner vugg,
aalhjem jotner,
alver duggvæld,
kalder dverger den dybe hav.»

25.
Thor kvad.
«Sig mig, Alvis!
alt i livet
venter jeg, dverg! du ved:
hvad den ild er kaldt,
for ætter tendt —
i hver en verden vidt?»

26.
Alvis kvad.
«Ild hos mænd,
hos æser lue
kalder den vaner vugg
slugen jotner,
svier dverger,
haster kaldt i Hel.»

27.
Thor kvad.
«Sig mig, Alvis!
alt i livet
venter jeg, dverg! du ved:
hvad den skog er kaldt,
skudt op for mænd —
i hver en verden vidt?»

28.
Alvis kvad.
«Skog hos mænd,
skrentfax hos guder,
kalder den heitang i Hel,
ildfang jotner,
alver fagergren,
kalder den vaner vaand.»

29.
Thor kvad.
«Sig mig, Alvis!
alt i livet
venter jeg, dverg! du ved:
hvad nat er kaldt,
sagt Nor’s datter —
i hver en verden vidt?»

30.
Alvis kvad.
«Nat hos mænd,
ne-mørk hos guder,
kalder mulm den magters kreds,
uklar jotner,
alver søvnfryd,
dverger den drømmespind.»

31.
Thor kvad.
«Sig mig, Alvis!
alt i livet
venter jeg, dverg! du ved:
hvad den sæd er kaldt,
saaet af ætter —
i hver en verden vidt?»

32.
Alvis kvad.
«Bygg hos mænd,
«bar» hos guder
kalder den vaner væxt,
æde jotner.
alver duggvæld,
hugtung kaldt i Hel.»

33.
Thor kvad.
«Sig mig, Alvis!
alt i livet
venter jeg, dverg! du ved:
hvad det øl er kaldt,
ætter drikker —
i hver en verden vidt?»

34.
Alvis kvad.
«Øl hos mænd,
hos æser «bjor»,
kalder vaner skjenk det skjer,
most klar jotner,
og mjød i Hel,
kalder drik det Suttungs sønner.»

35.
Thor kvad.
«I én mands bryst
jeg aldrig fandt
minde saa mangt fra old;
med svig saa svar
svegen jeg ved dig —
oppe traf dag dig, dverg!
nu skinner sol i sal!»

---

Noter

Som Thors datter nevnes «Thrud».
(3): vogne-drot ɔ: Thor, som kjører paa en kjerre, forspendt med to bukker.
(5, 6): Fritzner: «bera» 6: vidne (bera e-n i ætt) — ? «baugum», jvf. baugamaðr ɔ: mand af nærmeste slegtskabsgrader —? — Alvis tror ei Thors egen paastand, str. 4, at han er brudens fader. Str. 5 linje 6 synes derfor at maatte kreve dette slegtskabsforhold vidnefestet eller paa anden maade bekræftet.
(6): Sidgrane ɔ: Oden
(9): «Frist kun — al den ting» er senere indskud.
(22): «ylmo» ɔ: solrøg, hededunst i varmt veir. Iv. Aas.
(32): «barr» — endnu bevaret i «barlog» ɔ: maltvand, det vand, hvori «korn» er udblødt til malt. Iv. Aas.