Alvis Tale (Karl Gjellerup)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Den ældre Eddas Gudesange


Oversatte samt indledede og forklarede af
Karl Gjellerup
Udgivet 1895


Alvis Tale


ALVÍSMÁL er Thorsangenes Sidestykke til Vafthrudnesmál. En poetisk Ramme om et didaktisk Indhold, kun at det sidste ikke rummer mythisk Lærdom men en Sammenstilling af Synonymer, til Dels digteriske Kjendinger - dog alle af usammensat, endnu anskuelig Karakter - der med en vistnok vilkaarlig Opdigtelse gjøres til Tingenes Navne i de forskjellige "Verdener": Gudeverdenen, Jætteverdenen, Dværgeverdenen o.s.v. Vilkaarligheden viser sig allerede deri, at det har været umuligt for de grundigste Kjendere af nordisk-germansk Mythologi at forbinde noget bestemt Begreb med Adskillelsen mellem Guder, Aser, Vaner (i Vølospà er Guder = Aser + Vaner) og høieste Magter (ginnregin) - ja det er endog øiensynligt, at Rimet i mange Tilfælde har været det eneste Inddelingsprincip; kun undtagelsesvis er en poetisk Stemningsværdi lagt til Grund, som naar de plumpe Jætters Navn paa Skoven "eldi" betegner dens Brændselsværd, medens Alfer nævne den "Fagergrenet". Det eneste Oprindelige turde være den iøvrig mærkelige Omstændighed, at Nordboerne ligesom Grækerne har ment, at Guderne havde et fra det menneskelige forskjelligt Sprog, en ellers, saavidt jeg veed, enestaaende Anskuelse.
   Rammen er mere kunstlet end i Vafthrudnesmál. Dvergen Alvis kommer til Thors Hjem, for at føre hans Datter hjem som Brud, i det han beraaber sig paa, at hun allerede er lovet ham, hvad Thor nægter at vide Noget om, da han har været borte fra Hjemmet. Imidlertid vil han give hende til Dvergen, hvis denne kan besvare hans Spørgsmaal om alle Verdener; og han opholder nu Dvergen saalænge med sine Spørgsmaal, til Solen er staaet op og Dvergen forstenes - i Følge en gammel Folketro, som vi gjenfinder i Sangen om Helge Hjørvards Søn, hvor Atle og Helge skjændes saa længe med Troldkvinden Hrimgerd, der vil ødelægge deres Skibe, at Solen staar op, og hun bliver staaende som en Stenstøtte i Havnen. Aandfuldt lakonisk kommenterer N. M. Petersen: "Moral: det er den philologiske Dvergekløgt, der hænger i Ordet og derover glemmer Verden. En Sten er han og en Sten bliver han".

Alvis Tale

Alvis kvad:

1.
Bænke de brede, thi skal nu Brud
gjøre sig til Reisen rede;
meget ivrig for Maagskab jeg tykkes,
dog hjemme vorder mig Hvile.

Thor kvad:

2.
Hvilken Nar er det? saa bleg om Næsen?
du laa vel inat hos Lig?
Thurse-Lighed du tykkes mig have,
ei er du til Bruden baaren.

Alvis kvad:

3.
Alvis jeg hedder, huser under Jord
og eier Sted under Sten;
Vognes Herre jeg her besøger,
Ingen sin Ed tør bryde.

Thor kvad:

4.
Jeg tør bryde, for Bruden raader
som Fader jeg først og fremmest.
Jeg var ei hjemme, da Jaord du fik
givet i Løfte af Guder.

Alvis kvad:

5.
Hvo er den Karl, der kalder sig Herre
over den Lysendes Liv?
Hvilken Landstryger - lidet er du kjendt -
har til Arv dig avlet?

Thor kvad:

6.
Vingthor jeg hedder, vide jeg vandred,
jeg er Sidskjægs Søn;
kun mod min Vilje skal Møen du faa
og lade dit Bryllup bo!

Alvis kvad:

7.
Snart jeg vinde vil din Villie
og lade mit Bryllup bo;
aldrig vil jeg være foruden
den sne-hvide Viv.

Thor kvad:

8.
Møens Elskov nægtes dig ei
tilvisse, vise Gjæst!
hvis du fra hver Verden kan sige
hvad jeg vide vilde.

9.
Siig mig, Alvis! Ætters Øde
venter jeg, Dverg! at du veed:
hvad hedder Jorden, hvor Mennesker huse,
udi hver en Verden.

Alvis kvad:

10.
Jord hedder den blandt Mænd, blandt Aser Fold,
Vaner kalde den Veie,
Idelgrøn Jætter, Alfer Groende,
Eng de øverste Magter.

Thor kvad:

11.
Siig mig, Alvis! Ætters Øde
venter jeg, Dverg! at du veed: -
Hvad hedder Himlen, som Ymer fødte,
udi hver en Verden.

Alvis kvad:

12.
Himmel hedder den blandt Mænd Hlyrnir blandt Guder,
Vindvæver kalde den Vaner,
Ophjem Jætter, Alfer Fagertag,
Dverge Dryppe-Sal.

Thor kvad:

13.
Siig mig, Alvis! Ætters Øde
venter jeg, Dverg! at du veed:
hvad Maanen hedder, som Mennesker se,
udi hver en Verden.

Alvis kvad:

14.
Maane hedder den blandt Mænd, Mylin blandt Guder,
i Hel kalde de den Hvirvelhjul,
Skynder Jætter, og Skin Dverge,
Aartæller kalde den Alfer.

Thor kvad:

15.
Siig mig, Alvis! Ætters Øde
venter jeg, Dverg! at du veed:
hvad Solen hedder, som Slægter se,
udi hver en Verden.

Alvis kvad:

16.
Sol hedder den blandt Mænd, Sunna blandt Guder,
Dverge kalde den Dvalins Lyst,
Eviggloer Jætter, Alfer Fagerhjul,
Alskin Asers Sønner.

Thor kvad:

17.
Siig mig, Alvis! Ætters Øde
venter jeg, Dverg! at du veed:
hvad Sky hedder, som Byger bringer,
udi hver en Verden.

Alvis kvad:

18.
Sky hedder den blandt Mænd, Bygehaab blandt Guder,
Vaner kalde den Vindflaade,
Regnhaab Jætter, Alfer Veirkraft,
i Hel kalde de den Hyllehjelm.

Thor kvad:

19.
Siig mig, Alvis! Ætters Øde
venter jeg, Dverg! at du veed:
hvad Vinden hedder, som videst farer,
udi hver en Verden.

Alvis kvad:

20.
Vind hedder den blandt Mænd, Vandrer blandt Guder,
de Høieste kalde den Hvrinsker,
Raaber Jætter, Alfer Døn-Farer,
i Hel de kalde den Hyler.

Thor kvad:

21.
Siig mig, Alvis! Ætters Øde
venter jeg, Dverg! at du veed:
hvad Vindstille hedder, som hvile skal,
udi hver en Verden.

Alvis kvad:

22.
Vindstille hedder det blandt Mænd, Hviler, blandt Guder,
Vaner kalde det Vindslut,
Lummer Jætter, Alfer Dagmildner,
Dverge kalde det Dagro.

Thor kvad:

23.
Siig mig, Alvis! Ætters Øde
venter jeg, Dverg! at du veed:
hvad Søen hedder, hvor Mænd seile,
udi hver en Verden.

Alvis kvad:

24.
Hav hedder den blandt Mænd og Dyb blandt Guder,
Vaner kalde den Vove,
Aalehjem Jætter, Alfer Drikkestof,
Dverge kalde det Dyb-Hav.

Thor kvad:

25.
Siig mig, Alvis! Ætters Øde
venter jeg, Dverg! at du veed:
hvad Ilden hedder, som for Ætterne brænder,
udi hver en Verden.

Alvis kvad:

26.
Ild hedder den blandt Mænd, blandt Aser Funke,
Vaner kalde den Vægin,
Graadig Jætter, Forbrænder Dverge,
Helboer kalde den Haster.

Thor kvad:

27.
Siig mig, Alvis! Ætters Øde
venter jeg, Dverg! at du veed:
Hvad hedder Skoven, som for SIægten voxer,
udi hver en Verden.

Alvis kvad:

28.
Skov hedder den blandt Mænd, Slette-Manke blandt Guder,
Dødninge kalde den Lide-Tang,
Brænde Jætter, Alfer Faurgrenet,
Vaner kalde den Vaand.

Thor kvad:

29.
Siig mig, Alvis! Ætters Øde
venter jeg, Dverg! at du veed:
hvad hedder Natten, som Nørr fødte,
udi hver en Verden.

Alvis kvad:

30.
Nat hedder den blandt Mænd og Njol blandt Guder,
de Mægtigste kalde den Maske,
Ulys Jætter, Alfer Søvngammen,
Dverge kalde den Drømme-Dis.

Thor kvad:

31.
Siig mig, Alvis! Ætters Øde
venter jeg, Dverg! at du veed :
Hvad hedder Sæden, som Slægter saae,
udi hver en Verden.

Alvis kvad:

32.
Byg hedder den blandt Mænd og Bar blandt Guder,
Vaner kalde den Væxt,
Æde Jætter, Alfer Drikkestof;
Neier den kaldes i Niflhjem.

Thor kvad:

33.
Siig mig, Alvis! Ætters Øde
venter jeg, Dverg! at du veed:
hvad hedder Øl, som Ætter drikke,
udi hver en Verden?

Alvis kvad:

34.
Øl hedder det blandt Mænd, blandt Aser Bjor,
Vaner kalde det Kraft,
Klar-Drik Jætter, Helboer Mjød,
Suttungs Sønner Sumbel.

Thor kvad:

35.
I eet Bryst aldrig jeg saae
rigere Rune-Visdom;
med svar Svig jeg kalder dig svegen:
[over dig Dverg, det dages,]
nu skinner Sol i Sal!