Alvis' Tale

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

H. G. Møller: Den ældre Edda
Heimskringla Reprint

Oldnordiske Gudesange
Den ældre Edda

Oversat af
H. G. Møller
Udgivet 1870

Alvis' Tale

Alvis.
1.
Bænke de brede;
nu skal Brud med mig
Vejen hjemad vandre.
For Svogerskab har jeg ilet,
det må alle sige;
hjemme mig Hvilen ej røves.

Thor.
2.
Hvad er det for en Svend?
Hvi er du så hvid om Næsen?
Lå du i Nat hos Lig?
Lig en Thurs
tykkes du mig at være.
Hel ynkelig Brudgom du er.

Alvis.
3.
Alvis jeg hedder;
under Jord jeg bor;
under Sten er mit Sted.
Vognenes Herre
besøge jeg vilde.
Ingen skal bryde sin Ed.

Thor.
4.
Jeg vil bryde,
thi for Bruden
får jeg råde som Fader.
Fjærnt var jeg fra Hjemmet,
da hun fæstet dig blev.
Kun jeg blandt Guder kan hende give.

Alvis.
5.
Hvad Mand er du,
som over den strålende Mø
tror med Rette at råde?
Du er kun kendt af få,
og de er Fjanter.
Hvo gav dig vel Rigdom og Ringe?

Thor.
6.
Vingthor jeg hedder;
vide jeg vandred.
Jeg er Sidgranes Sön.
Ej med mit Minde
skal Ungmøen du eje
og til Fæstemø få.

Alvis.
7.
Din Vilje
skal snart jeg vinde
og hende til Fæstemø få.
Heller vil jeg eje
end være uden
den unge snehvide Mø.

Thor.
8.
Møens Elskov
ej skal dig negtet
vorde, du vise Gæst!
hvis du kan sige
om alle Verdner
alt, hvad vide jeg vil.

Alvis.
9.
Spörg kun, Vingthor!
da dig lyster at vide.
Prøv, hvortil Dværgen duer.
Gennem alle ni Verdener
vandret jeg har;
helt vel jeg alting véd.

Thor.
10.
Sig mig, Alvis!
Alle Slægters Skæbne
venter jeg, Dværg! at du véd:
Sig Navn på den Jord,
som ligger for Slægternes Sönner
i hver en Verden.

Alvis.
11.
Jord den hedder hos Mænd,
men hos Aser Fold;
Vaner kalde den Veje,
Jætter Igrön,
Alfer Groende;
Dværge kalde den Dynd.

Thor.
12.
Sig mig, Alvis!
Alle Slægters Skæbne
venter jeg, Dværg! at du véd:
Hvad hedder Himlen,
den höje Himmel,
i hver en Verden?

Alvis.
13.
Himmel den hedder hos Mænd,
Hlyrne hos Guder,
Vaner kalde den Vindvæver,
Jætter Ophejm,
Alfer Fagertag,
Dværge Drypsal.

Thor.
14.
Sig mig, Alvis!
Alle Slægters Skæbne
venter jeg, Dværg! at du véd:
Hvad hedder Månen,
som Mændene se,
i hver en Verden?

Alvis.
15.
Månen den hedder hos Mænd,
Mylin hos Guder,
Hos Hel det rullende Hjul,
hos Jætter Skynde,
hos Dværge Skin;
Alfer kalde den Årtæller.

Thor.
16.
Sig mig, Alvis!
Alle Slægters Skæbne
venter jeg, Dværg! at du véd:
Hvad hedder den Sol,
som Slægternes Sönner se,
i hver en Verden?

Alvis.
17.
Sol den hedder hos Mænd,
Sunne hos guder.
Dværge kalde den Dvalins Leg,
Jætter Æglo,
Alfer Fagerhjul,
Asers Sönner Alskær.

Thor.
18.
Sig mig, Alvis!
Alle Slægters Skæbne
venter jeg, Dværg! at du véd:
Hvad hedde de Skyer,
som med Byger er svangre,
i hver en Verden?

Alvis.
19.
Sky den hedder hos Mænd,
Skursvanger hos Guder,
Vaner kalde den Vindflod,
Jætter Vandsvanger,
Alfer Værkraft;
hos Hel kaldes den den hyllende Hjælm.

Thor.
20.
Sig mig, Alvis!
Alle Slægters Skæbne
venter jeg, Dværg! at du véd:
Hvad hedder den Vind,
som videst farer,
i hver en Verden?

Alvis.
21.
Vind den hedder hos Mænd,
Våvud hos Guder,
Vaner kalde den Vrinsker,
Jætter Hyler,
Alfer Dønfarer;
hos Hel kaldes den Hvidud.

Thor.
22.
Sig mig, Alvis!
Alle Slægters Skæbne
venter jeg, Dværg! at du véd:
Hvad hedder den stille Luft,
som roligt skal ligge,
i hver en Verden?

Alvis.
23.
Stille Luft hedder den hos Mænd,
Lugn hos Guder,
Vaner kalde den Vindslut,
Jætter Ovly,
Alfer Dagslummer;
Dværge kalde den Daghvile.

Thor.
24.
Sig mig, Alvis!
Alle Slægters Skæbne
venter jeg, Dværg! at du véd:
Hvad hedder det Hav,
hvor Mændende ro,
i hver en Verden?

Alvis.
25.
Sø det hedder hos Mænd,
Silægje hos Guder,
Vaner kalde det Våg,
Jætter Ålhjem,
Alfer Lagastav;
Dværge kalde det det dybe Hav.

Thor.
26.
Sig mig, Alvis!
Alle Slægters Skæbne
venter jeg, Dværg! at du véd:
Hvad hedder den Ild,
som brænder for Slægternes Sönner,
i hver en Verden?

Alvis.
27.
Ild den hedder hos Mænd,
Fune hos Aser,
Vaner kalde den Vag,
Jætter Frek,
Dværge Forbrænder;
hos Hel den hedder Hrödud.

Thor.
28.
Sig mig, Alvis!
Alle Slægters Skæbne
venter jeg, Dværg! at du véd:
Hvad hedder den Skov,
som vokser for Slægternes Sönner,
i hver en Verden?

Alvis.
29.
Skov den hedder hos Mænd,
Slettens Manke hos Guder;
hos Hel kaldes den Höjtang,
hos Jætter Ildfader,
hos Alfer Fagergren;
Vaner kalde den Vånd.

Thor.
30.
Sig mig, Alvis!
Alle Slægters Skæbne
venter jeg, Dværg! at du véd:
Hvad hedder Natten,
som Nör behersker,
i hver en Verden?

Alvis.
31.
Nat den hedder hos Mænd,
Njol hos Guder
Grime hos gode Vaner,
hos Jætter Ulys,
hos Alfer Sövngammen;
Dværge kalde den Drömvæver.

Thor.
32.
Sig mig, Alvis!
Alle Slægters Skæbne
venter jeg, Dværg! at du véd:
Hvad hedder den Sæd,
som Slægternes Sönner så,
i hver en Verden?

Alvis.
33.
Byg den hedder hos Mænd,
Bar hos Guder,
Vaner kalde den Vækst,
Jætter Æde,
Alfer Lagastav;
hos Hel kaldes den Hængeax.

Thor.
34.
Sig mig, Alvis!
Alle Slægters Skæbne
venter jeg, Dværg! at du véd:
Hvad hedder det Øl,
som Ætternes Sönner drikke,
i hver en Verden?

Alvis.
35.
Øl det hedder hos Mænd,
hos Aser Bjor;
Vanerne kalde det Vejg,
Jætter Klardrik;
Mjød det hedder hos Hel
og Sumbl hos Suttungs Sönner.

Thor.
36.
I ét Bryst
aldrig jeg så
mer Kløgt og Kundskab.
Med stor Svig
blev du dog svegen.
Oppe er du, Dværg! i Dagslys;
Sol skinner i Sal.*)

---

Noter:

1. Dværgen Alvis vil eje Thors Datter.
*) Thor har altså med sine Spörgsmål holdt Dværgen sålænge tilbage, at han ved Solskinnet bliver til Sten.