Kvadet om Vegtam (F.W.Horn)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Den ældre Edda

Oversat af
Frederik Winkel Horn
1869

Kvadet om Vegtam
(Vegtamskviða)

1. Alle Aser var paa Thinge,

alle Diser talte sammen,

derom talede de høje,

hvi saa sælsomt Balder drømte.

2. Op stod Odin, Guders Fader,

Sadlen lagde han paa Slejpner,

ned til Hel han red fra Asgaard;

paa sin Vej en Hund han mødte,

fra det sorte Helhjem kom den,

blodigt var dens Bryst, og længe

gjøde den ad Galders Fader.

3. Frem red Odin, Jorden døned,

Hels den høje Borg han naade.

Da red Odin øst for Døren,

der var Volvens Grav, han vidste,

og han galdred for den vise,

til hun tvungen steg af Graven;

saa tog Dødningen tilorde:

4. ”Hvem er det, jeg ej ham kjender,

som den tunge Gang mig volder?

Sneen dækkede mit Legem,

Duggen drev og Regn mig fugted,

længe laa jeg død i Graven.”

5. ”Vegtam, Valtams Søn jeg nævnes;

Du skal mig om Hel fortælle,

jeg fortæller dig om Verden.

Sig, for hvem man Bænke pryder,

smykker dem med gyldne Ringe.”

6. ”Balder er det, som man venter,

alt staar Mjøden brygget til ham;

endnu dækker Skjoldet Drikken,

men ret snart vil Aser sørge. –

Tvungen kun jeg aabned Munden,

nu mit sidste Ord jeg talte.”

7. ”Endnu ej du tie, Volve,

spørge vil jeg end om mere,

spørge, til jeg alting kjender,

Hvem skal røve Balder Livet,

vorde Odins Søn til Bane?”

8. ”Hød det høje Træ skal kaste,

som skal nævnes vidt i Verden,

han skal røve Balder Livet,

vorde Odins Søn til Bane. –

Tvungen kun jeg aabned Munden,

nu mit sidste Ord jeg talte.”

9. ”Endnu ej du tie, Volve,

spørge vil jeg end om mere,

spørge, til jeg alting kjender:

Hvem skal straffe Hød for Brøden?

hvem skal fælde Balders Bane?”

10. ”Rind i Vestersale føder

Vale, han skal tidlig kjæmpe,

Odins Ætling, nattegammel;

sine Hænder ej han tvætter,

ej sit Hovedhaar han kjæmmer,

før han fælder Balders Bane. –

Tvungen kun jeg aabned Munden,

nu mit sidste Ord jeg talte.”

11. ”Endnu ej du tie, Volve,

spørge vil jeg end om mere,

spørge, til jeg alting kjender:

Sig mig, hvad er det for Møer,

som i bitter Sorg vil græde,

kaste deres Slør mod Himlen?”

12. ”Du er ikke den, du siger,

du er Odin selv, den gamle!”

13. ”Du er ej den vise Volve,

Du er trende Thursers Moder.”

14. ”Rid nu hjem og ros dig, Odin.

Saadan ingen Mand mig atter

gjæster, førend Lokes Lænker

brister og de stærke komme,

som skal Aserne besejre.”

Fodnoter

Note: I Winkel Horns oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / clm.