Vegtamskvide

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Den ældre Eddas Gudesange


Oversatte samt indledede og forklarede af
Karl Gjellerup
Udgivet 1895


Vegtamskvide
Óðinn, Gungnir og Sleipnir (Lorenz Frølich).jpg


DETTE Kvad er opbevaret i et arnamagnæansk Haandskrift, hvor det har Overskriften "Balders Drømme". Det mere passende Navn Vegtamskviþa findes først i senere Papirs-Afskrifter. Kvadets afgjort hedenske Charakter borger for dets Ælde, og den utvivlsomme Interpolation i Vøluspá (33-34) efter Vegt. 11 viser, at Kvadet var kjendt, da Vølsp. fik sin nuværende Form. Det har dog ikke hørt med til den oprindelige Samling af Odins-Kvad ("das erste Liederbuch"), da det i saa Fald vilde findes i Codex regius. Den Lighed i Bygning, som man har villet finde mellem Vegt. og Vølsp., beroer paa den Buggeske vilkaarlige og ganske forvanskede Omlavning af Vølsp. og falder bort med den.
   Det er en almindelig men maaske ikke tilstrækkelig begrundet Anskuelse, at Begyndelsen mangler og er bleven erstattet med en Strofe af Thrymskv. (13), hvis sidste Linie er omdigtet efter Sammenhængen. Man har med Rette betragtet "Odins Ravnegalder" (i en Papirsafskrift sammen med "Svipdagsmál") som et senere lærd Forsøg paa at erstatte den formodet manglende Indgang, hvoraf Ravnegalderens andet Navn "Forspjallsljóð" = Indledningssangen. -
   Her ligesom i Vafþ. og Grimn. optræder Odin som Vandrer, formummet og under fremmed Navn: Vegtam, Valtams Søn = Veivant, Krigsvants Søn. Hvilken Vølve det er, som har sin Gravhøi ved den østre Dør at Hels Hus, siges ikke, men Odins Afskedsord kunde tyde paa, at det var selve Hels Moder, Angerboda. Iøvrig synes der her at være en Combination af to forskjellige Forestillinger: den Døde i Høien (den ældste Forestilling) og Hels Dødsrige.
   Ved Textredaktionen har jeg sluttet mig til Grundtvig, hvem ogsaa Sijmons følger, i den Antagelse, at der i Viserne 7 og 9 er faldet en Linie ud; den tilsyneladende Uregelmæssighed af femliniede Viser (som V. 11) forklares tilstrækkelig derved, at den i dem alle enslydende femte Linie betragtedes som et Omkvæd.
   Det er ikke usandsynligt, at der efter V. 12 er faldet to Viser ud; nemlig. Vølvens Svar og et nyt Odin-Spørgsmaal. Thi V. 13 forudsætter et Spørgsmaal, af hvilket Vølven kan skjønne at Spørgeren er Odin, og Spørgsmaalet i V. 12, der utvivlsomt handler om Rans Døtres (Bølgernes) Klage ved Balders Baalfærd paa hans Skib (hvis Sejlskjøder de kaste mod Himlen) synes ikke at være et saadant, der kun kunde stilles af Alfader. Rimeligvis har Odin her som i Vafthrudnesmál spurgt om, hvad Alfader vilde hviske Balder i Øret, før han lagdes paa Baalet.


Vegtamskvide.

Völve, Odin, Sleipnir og Helhound (Lorenz Frølich).jpg

1.
Ginge Aser alle til Thing
og Asynjer alle til Stevne;
derom raadslog rige Guder
hvad Balders tunge Drømme betød.

2.
Op stod Odin den gamle As,
han paa Sleipner Sadel lagde,
deden han ned til Niflhel red,
mødte en Hund, der fra Hel kom.

3.
Den var blodig paa Bryst foran,
gol længe mod Galders Fader;
frem red Odin, Farvei drøned,
han kom til Hels det høie Hus.

4.
Der red Odin øster for Dør,
hvor han Vølvens Gravsted vidste;
for den vise Valgalder han kvad;
nødig hun opstod og Lig-Ord nynned.

5.
"Hvo er den Mand, for mig ukjendt,
der mig har voldt mødefuld Vei?
med Sne blev jeg snet, slagen med Regn,
Dugg over drev, død var jeg længst".

Odin kvad:

6.
"Vegtam jeg hedder, er Valtams Søn,
mæl du om Hel, jeg melder om Jord.
For hvem er Bænke med Ringe bredt',
og Gulv fagert med Guld belagt?"

Vølven kvad:

7.
Mjød for Balder her brygget staar,
saa skjær en Drik - Skjold ligger over -
- - - - - - - - - - - -
og As-Sønner i angst Venten.
nødig jeg talte, nu vil jeg tie.

Odin kvad:

8.
Ti ei, Vølve! fritte jeg vil,
til Alt jeg kjender; end maa jeg vide:
hvo mon Balders Bane blive,
og Odins Søn Aldren røve?

Vølven kvad:

9.
Høit bærer Hød den herlige Væxt
- - - - - - - - - - - -
han mon Balders Bane blive
og Odins Søn Aldren røve.
Nødig jeg talte, nu vil jeg tie.

Odin kvad:

10.
Ti ei, Vølve! fritte jeg vil
til Alt jeg kjender; end maa jeg vide:
hvo skal Hadet med Hevn stille,
og Balders Bane paa Baal bringe?

Vølven kvad:

12.
Rind i Vestsal Vale føder,
natgammel strider hin Odin-Søn;
ei Haand han toer, ei Haar kjæmmer,
før Balders Fjende paa Baal han bær'.
Nødig jeg talte, nu vil jeg tie.

Odin kvad:

13.
Ti ei, Vølve! fritte jeg vil
til Alt jeg kjender; end maa jeg vide:
hvilke mø'r over den Elskte græde
og kaste mod Himlen Hals-Skjøderne?

Vølven kvad:

14.
Ei er du Vegtam, som jeg vented;
heller er du Odin, den gamle As.

Odin kvad:

Ei er du Vølve eller vís Kvinde,
heller er du trende Thursers Moder.


Vølven kvad:

15.
Rid hjem Odin! vær overmodig!
siden du Mænd besøger atter,
naar lænken falder af Lokes Lemmer,
Fjender møde til Magters Fald.