Vegtamskviða (JJA)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


J.J. Aars.jpg
Udvalgte norske oldkvad


Oversat af
Jacob Jonathan Aars
1864


Vegtamskviða
(Kvadet om Vegtam)


1.
Samlet var alle
Æser paa Tinge
og Aasynjer
alle til Stevne,
og derom mælte
de mægtige Guder,1)
hvi Balder drømte
stærke Drømme.

2.
Op stod Odin,
den ældgamle Gud,
og paa Slejpner2)
Sadel lagde;
derfra ned
til Nivlhel3) red han,
mødte en Hund,
som fra Hel3) mon komme.

3.
Blodig var den
fremme om Brystet,
gjøde4) længe
mod Galders Fader.5)
Frem red Odin,
Jorden dønned,
han kom til Hels
høje Bolig.

4.
Da Odin red
østenfor Døren,
der, han vidste,
at Volven laa.6)
Til vise Volve
han Valgalder7) kvad,
tvungen hun rejste sig,
Dødningord talte:

5.
Volven:
“Hvad Mand er det,
af mig hel ukjendt,
som mig har voldet
møjefuld Gang?
jeg var sneet med Sne
og slagen af Regn
og drivvaad af Dug,
død var jeg længe.”

6.
Odin:
“Vegtam jeg heder8)
er Valtams9) Søn,
fra Hel du fortælle,
og jeg fra Hejm10):
for hvem er Sæderne
smykked’ med Guld
og Ringe lagt
paa fagre Leje?”11)

7.
Volven:
“For Balder staar her
brygget Mjød,
en Drik saa ren,
dækket med Skjold;
den Aas man her
saa ivrig vænter;12)
nødig jeg talte,
nu vil jeg tie.

8.
Odin:
“Ti ej, Volve,
jeg vil dig spørge,
til alt jeg har hørt;
end vil jeg vide:
hvem skal Balders
Bane vorde
og Odins Søn
hans Alder13) rane?”

9.
Volven:
“Hod”14) bærer did
et herligt Træ,15)
han skal Balders
Bane vorde
og Odins Søn
hans Alder rane;
nødig jeg talte,
nu vil jeg tie.”

10.
Odin:
“Ti ej, Volve,
jeg vil dig spørge,
til alt jeg har hørt;
end vil jeg vide:
hvem skal paa Hod
den Uret hevne
eller Balders Bane
bære paa Baal?”

11.
Volven:
“Rind føder Vale
i Vestersale,
den Odins Søn fælder ham
en Nat gammel;
han Haand ej tor,
ej Hoved kjæmmer,
før paa Baal han bærer
Balders Drabsmand;
nødig jeg talte,
nu vil jeg tie.”

12.
Odin:
“Ti ej, Volve,
jeg vil dig spørge,
til alt jeg har hørt;
end vil jeg vide:
hvem er de Møer,
som græder derover
og mod Himmelen sine
Halsklæder kaster?”16)

13.
Volven:
“Ej er du Vegtam,
som jeg vænted;
men du er Odin,
ældgamle Gud.”

Odin:
“Ej er du en Volve
eller vis Kvinde;
men du er trende
Tursers Moder.”17)

14.
Volven:
”Hjem rid du, Odin,
og ros dig kun;
saa komme du atter
Mænd at søge,
naar Loke engang
løses af Baand,18)
og Ragnaroks
Rædsler19) kommer!”





Noter:

1) Sml. med denne Begyndelse Tors Hammerhentning V. 14.
2) Odins Hest; den havde 8 Fødder og var den bedste af alle Heste blandt Guder og Mennesker; Grimnismál V. 44, Gylfag. K. 42 etc.
3) Hel, Lokes Datter, Dødens Gudinde, der hersker i Underverdenen; Ordet bruges ogsaa om Underverdenen selv, de Dødes Opholdssted; Nivlhel, det mørke Hel, betegner det samme, men bruges især om dets dybeste, mørkeste Del.
4) Efter Konjektur af S. Bugge.
5) Odin; Galder er Troldomskvad.
6) Begravet. Volve er en Spaakvinde af Jotunæt.
7) Betegner rimeligvis saadan Galder, som man kunde opvække Døde med.
8) Vejvant.
9) Kampvant.
10) Menneskenes Verden.
11) D. e. Hvem er det, til hvis glimrende Modtagelse man her bereder sig saa?
12) Efter Konjektur af Bugge; se Anm. i hans Udg. P. 136.
13) Liv.
14) Udtales Haad; han er Odins Søn; blind, men stærk. (Gylfag. K. 28).
15) Eller et Træ, som er blevet berømt; Misteltenen, se nedenfor P. 24 og P. 34 og Voluspá V. 32.
16) Et gaadefuldt Spørgsmaal om en Hemmelighed, som ingen uden Odin kunde kjende til; derfor skjønner Volven nu, hvem han er.
17) Her menes formodentlig Troldkvinden Angerboda, som ved Loke var Moder til de tre frygtelige Væsener Hel, Fenrisulven og Midgardsormen; de kaldes alle tre Turser eller Jotner; se Hyndluljod V. 40 og Gylfag. K. 34.
18) Se nedenfor P. 26.
19) Efter Bugges Konjektur; eg.: og i Ragnarok de ødelægende kommer.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.