Balders drømme ell. Vegtamskvæde (Baldrsdraumar eþa Vegtamskviþa)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Den ældre Edda

oversatt av
G. A. Gjessing

Kristiania
1899


Balders drømme eller Vegtamskvæde.
(Baldrs draumar eþa Vegtamskviþa.)


1.
Snarlig var æser
alle til thinge
og aasynjer
alle til stevne,
og herom raadslog
høie guder,
hvi bares drøm
for Balder tung.

2.
Op stod Oden,
ældgamle gud,
og paa Sleipne
sadlen lagde,
red deden ned
mod Nivlhel hen,
mødte han hund,
som af Hel ud kom.

3.
Blodig var den
om bryst fremme,
glammed lenge
mod galdrs fader;
frem red Oden,
jordvei døned,
mod Hels høie
hal han kom hen.

4.
Red da Oden
østenom dør,
der han vidste
volvens gravsted;
for kvinden vís
valgaldr kvad han,
til hun nødt frem gik,
kvad gjenferds ord.

5.
Volven kvad.
«Hvad mand er her,
af mig ei kjendt,
som tvang mig paa
saa tung en gang?
var jeg sneet med sne
og slaaet med regn,
drivvaad af dugg,
død var jeg lengst.»

6.
Oden kvad.
«Vegtam mit navn,
jeg er Valtams søn;
meld du fra Helheim,
jeg fra heimen her:
hvem er her benke
bredte med ringe.
sæder fagert
smykte med guld»

7.
Volven kvad.
«Her for Balder
staar brygget mjød,
saa skjer en drik,
skjold den dekker;
men aasguder
angst omspender;
nødt jeg talte,
nu jeg mon tie.»

8.
«Ti du ei, volve!
vil jeg dig fritte,
til alt er kjendt -
end jeg vil vide:
hvem vil Balder
bane volde
og Odens søn
alder rane?»

9.
Volven kvad.
Hod bær’ høie
heltegud hid,
han vil Balder
bane volde —
og Odens søn
alder rane;
nødt jeg talte,
nu jeg mon tie.»

10.
Oden kvad.
«Ti du ei, volve!
vil jeg dig fritte,
til alt er kjendt —
end jeg vil vide:
hvem den harmdaad
Hod gjengjelder,
Balders bane
paa baal legger?»

11.
Volven kvad.
«Rind føder Vale
i vestersal.
Odens søn slaar
én nat gammel,
haand han ei toer,
hoved ei kjemmer,
før paa baal han bær’
Balders drabsmand —
nødt jeg talte,
nu jeg mon tie.»

12.
Oden kvad.
«Ti du ei, volve!
vil jeg dig fritte,
til alt er kjendt —
end jeg vil vide:
hvad møer fælder
modige taarer
og halsers dug
mod himlen slaar?»

13.
Volven kvad.
«Ei er du Vegtam,
som jeg tenkte,
heller Oden,
ældgamle gud.»

Oden kvad.
«Ei er du volve,
ei vis kvinde,
heller trende
thursers moder.»

14.
Volven kvad.
«Hjem rid, Oden!
i hug vær byrg!
mænd hun ei mere
møde saa atter,
før Loke løs
af lenker gaar,
og gru frem gryr
over guders liv.»




Noter
(2): Sleipne ɔ: Odens hest.
(3): galdr ɔ: tryllekvad.
(4): valgaldr ɔ: tryllekvad, som vakte de døde.
(6): «Vegtam» ɔ: veivant, «Valtam» o: kampvant.
(9): høie heltegud ɔ: Balder (?). Andre forklarer stedet om «misteltenen». (F. Jónss.)
(11): «halsers dug»: sidste halvstrofe forklares om «Æges døtre», som i storm slaar dugen i seilets forreste skjød («halsen») op mod himlen, paa Balders skib, Hringhorne, idet det driver brændende tilhavs med Balders lig. Bugge: Studier I. p. 254f.
(14,5): «áðr» for textens «ær».