Baldrs draumar (FJ)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


De gamle Eddadigte


Udgivne og tolkede af

Finnur Jónsson


G. E. C. Gads Forlag

København, 1932


Baldrs draumar


Digtet findes kun i A (748).




Odins ridt
1.
Sęnn vǫ́ru æsir
allir á þingi
ok ǫ́synjur
allar á máli,
ok of þat réðu
ríkir tívar,
hví væri Baldri
ballir draumar.



L. 1-6 er identiske med Þry. 14 og er vist lånte derfra; mulig er bægge digte af samme forfatter. — ballir: stærke, varslende om store begivenheder.
Der meddeles ikke noget om rådslagningen, men v. 2 viser, hvad resultatet har været. Det sprang digteren over som overflødigt.



2.
Upp reis Óðinn,
aldinn gautr,
ok hann á Slęipni
sǫðul of lagði,
ręið niðr þaðan
niflhęljar til;
mœtti hvelpi,
þęims ór hęlju kom.



aldinn: se Krit. bem.gautr: egl. Göten; Odin kaldes således som særlig dyrket af Göterne (jfr. Snorres fortælling om Sigvats østerfærd). — niflhęljar: = hęljar, ‘det mörke hel’. — hvelpi: = hundi, det er vel hunden Garm, der altså, efter den her givne fremstilling, ikke er bunden foran Gnipahulen.



3.
Sá vas blóðugr
of brjóst framan,
ok galdrs fǫður
gól oflęngi,
framm ręið Óðinn,
foldvegr dunði,
hann kom at hóu
Hęljar ranni.



Hundens tilsynekomst (dens blodige bryst og dens uhyggelige hyl) er naturligvis et ondt varsel i det hele. — gól of: A skriver golv; gala bruges ellers ikke om hunde, derimod det nærbeslægtede góla; konstruktionen her (med acc. obj.) er også påfaldende; men nogen rettelse er ikke let.



4.
Þá ręið Óðinn
fyr austan dyrr,
þars hann vǫlu
vissi lęiði;
nam hann vittugri
valgaldr kveða,
unz nauðug ręis,
nás orð of kvað:



vǫlu vissi: i A er disse ord byttet om. — lęiði: grav; det er ret mærkeligt at tænke sig en sådan i dødsriget. — vittugri: egl. trolddoms-fuld, ɔ: trolddomskyndig el. i besiddelse af vitt ‘trolddomsmidler’. — valgaldr: dødninge-galder, for at vække en død op; val- om en enkelt person.



5.
Hvat ’s manna þat
mér ókunnra,
es mér hęfr aukit
ęrfitt sinni;
vask snivin snævi,
ok slęgin regni
ok drifin dǫggu,
dauð vask lęngi.



sinni: gang (ɔ: op af graven). — snivin: part. til snýja (snjó). — vask: har jeg været.



Ó. kv. 6.
Vegtamr hęitik,
emk Valtams sonr,
sęg mér ór hęlju,
ek ór hęimi mun,
hvęim eru bękkir
baugum sánir?
flęt fagrliga
flóuð eru golli.



Vegtamr: Vejvant, et for Odin meget passende navn. — Valtams: valvant, er også kun en betegnelse for Odin selv. — flęt = bękkir. Det kan synes mærkeligt, at bænkene er belagte med ringe, sikkert ikke brynjeringe, til pryd. — golli = baugum. — flóuð eru: er belagte lagvis; se Krit. bem.



7.
Hér stęndr Baldri
of brugginn mjǫðr,
skírar vęigar,
liggr skjǫldr yfir,
ęn ásmęgir
í ofvæni;
nauðug sagðak,
nú munk þęgja.



ásmęgir: asernes sönner, = aserne. — ofvæni: stærk forvæntning, spænding.



Ó. kv. 8.
Þęgjat vǫlva,
þik vilk fregna,
unz ’s alkunna,
vilk ęnn vita,
hvęrr mun Baldri
at bana verða,
ok Óðins son
aldri ræna?



unz: i A, har vist absorberet et e(s) verb., der må tilföjes, da alkunna kun kan være adj., »indtil det hele er mig bekendt«.



9.
Hǫðr berr hóvan
hróðrbaðm þinig,
hann mun Baldri
at bana verða,
ok Óðins son
aldri ræna;
nauðug sagðak,
nú munk þęgja.



berr: af bera (aldeles ikke af bęrja). — hróðrbaðm: navnkundigt træ, hermed kan kun misteltenen menes, jfr. męiðr i Vsp. 32. — þinig: derhen, ɔ: til tinget, hvor man skød på Balder. — hann: ɔ: Hǫðr. — mun o. s. v.: viser klart, at hróðrbaðmre: må være misteltenen.



Ó. kv. 10.
Þęgjat vǫlva,
þik vilk fregna,
unz ’s alkunna,
vilk ęnn vita,
hvęrr mun hęipt Hęði
hęfnt of vinna,
eða Baldrs bana
á bál vega?



hęipt: er noget tvivlsomt m. h. t. opfattelse; rimeligst er at forstå ordet som dativ, ‘i el. på grund af forbitrelse’, ɔ: over Balders død.



11.
Rindr berr Vála
í vestrsǫlum,
sá mun Óðins sonr *
einnættr vega, *
hǫnd of þværat
né hǫfuð kęmbir,
áðr á bál of berr
Baldrs andskota;
nauðug sagðak,
nú munk þęgja.



Rindr: Saxos Rinda Ruthenorum regis filia. Da Rutenerne (ɔ: Russerne) er i østen, er der her en modsætning til Saxo, da Rind bor »i vestersale«, dette næppe et egennavn. Dette er det eneste sted, hvor noget i mytologien henlægges til vesten. — Vála: ordet mangler i A ved linjeskifte; er avlet for at udføre denne ene handling, at hævne Balder. Navnet menes at bet. ‘den lille vane’ (af Vanila), hvilket ikke tör betegnes som sikkert. — L. 3-4 beror måske på indskud; l. 3-6 findes i Vsp. v. 32-33, men er der lånt herfra.



Ó. kv. 12.
Þęgjat vǫlva,
þik vilk fregna,
unz ’s alkunna,
vilk ęnn vita,
hvęrjar ro męyjar,
es at muni gráta
ok á himin verpa
halsaskautum?



męyjar: hermed antages bølgerne at menes, der græder over ‘den elskede’ (at muni, acc. pl., om en enkelt person, Balder) og »som kaster hals-skøder, ɔ: bølgetoppene, op mod himlen«; at der er tale om bølgerne står i forb. med at Balder blev brændt i sit skib og dette så stødt ud i havet for at føres til hel. Om halsa og skaut indeholder hentydning til de med disse ord betegnede skibsdele, er usikkert, umuligt er det ikke. Disse linjer forbliver dunkle, da der utvivlsomt mangler noget her i digtet. Det givne spörsmål kan ikke tænkes at have bevirket, at völven genkendte Odin.



13.
Estat Vegtamr,
sem ek hugða,
hęldr est Óðinn,
aldinn gautr.
Ó. kv.
Estat vǫlva
né vís kona,
hęldr est þriggja
þursa móðir.



ek: stærkt betonet.



14.
Hęim ríð Óðinn
ok hróðigr ves,
svá komið manna
męirr aptr á vit,
es lauss Loki
líðr ór bǫndum
ok ragna rǫk
rjúfęndr koma.



komið: sål. bör vel komit i A forstås, plur. f. sing. — manna: her tænkes nærmest på guderne. — es lauss o. s. v.: ser ud som om völven betragter ragnarok umiddelbart forestående. — ragna rǫk rjúfęndr: er vanskeligt; ragnarǫk kan være nom., subj. til koma, da er rjúfęndr prædikativt, som ‘ødelægger’. Det kan også være acc., obj. til rjúfęndr, ‘de som tilintetgör gudernes liv og skæbne’; dette passer som parallel til Loki. Ingen af opfattelserne er dog fuldt naturlig. Turde man indsætte í foran ragna rǫk (Bugge) bliver det hele simpelt nok; da er rjúfęndr (absolut) guderne ødelæggende, hvad dog ikke kan siges at være helt tilfredsstillende.



HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.