Danske Sange af det ældste Tidsrum
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Danske Sange af det ældste Tidsrum,
indeholdende blant andet nogle Danske og Norske Kongers Bedrifter
Bertel Christian Sandvig
København, 1779
Indhold1. Fragmenter af Marcus Skeggiasons Eiriks-Drapa
- Disse Fragmenter af et fortreffeligt Digt over Kong Erik Eyegod findes i Knytlinga-Saga Cap. 70-81. S. 142 til 171. Forfatteren har vel ei været een af de største Digtere, men alting har ret blomstret under hans Haand. Vers-Arten er nøie fulgt i min Oversettelse, men Stropherne har jeg sat i samme Orden, som de findes i Knytlinga-Saga, skiønt man om nogle med Vished kan slutte, at de i hele Digtet have havt et andet Sted. Dette Digt er ellers det yngste i denne Samling, og bestaaer af rene fiirføddede Trochaiske Vers. Her er den første Strophe til en Prøve i sit gamle Sprog:
- Fædir sotti fremdar rada
- Folldar vördu austr i Garda
- audi gæddu all-valld prudan
- itrir menn Þeir er hnöggvi slita:
- Stillir vard um austr-veg allan
- einkan-tidr inn mærdar blidi
- hinn var engr er hanns nafn kynnid
- heidar mannz i lofi reida.
2. Fragmenter af Det gamle Biarkemaal
- Disse Fragmenter af et af vore ældste og berømteste Skallde-Digter ere virkelig merkværdige. Paa det gamle Sprog er intet tilovers, end disse smaae Stykker; men i en prægtig Oversættelse haves det hos Saxo, skønt meget vidtløftigere udført. Det første Fragment læses Lib. II. fol. 17 b. seq. edit. princ. Paris. Det andet tildeels fol. 18. a. Indholden er allene K. Hrolfs Gavmildhed, hvorved Skallden viser sin Lærdom i at fremføre saa mange Navne paa Guldet, som for det meeste have en mythologisk eller historisk Anledning. Meningen af det tredie er at Biarke vil qvæle sin Fiende, som Katten Musene; men hverken dette eller det sidste findes udtrykkelig hos Saxo. Jordens Haar i det sidste er altid lige saa smukt som Arborum comæ hos Horatz. Disse Fragmenter findes i deres gamle Sprog hos Barth. de causis contempt. mort. apud veteres Lib. I. Cap. X. p. 178-182. Paa Dansk haves de 2 første Stropher og et slet Udtog af Saxo i Syvs Kiempeviser, 4 Deel p. 392, men paa rimede Vers og altsaa meget langt under Originalen. Vil man eller læse en slet Oversættelse deraf paa Tydsk, findes den i Volckslieder pag. 175 og f.
- Dette Stykke er af Sæmunds Edda. De fiorten sidste Sangvers ere på deres gamle Sprog og i en Latinsk Oversættelse trykte hos Bartholin p. 632-640, men de 5 første ere aldrig før trykte. Vegthamr betyder egentlig en Vandringsmand.
- Ogsaa af Sæmunds Edda. Dette er det berømte Runa-Kapitel, hvoraf Mallet har givet en meget frie, dog ei fuldkommen Oversættelse i Monuments de la mythologie des anciens Celtes. Den poetiske Fortieneste er liden, eller rettere ingen, dog har jeg troet at burde her indføre enten dette eller Havamal, for at give en Prøve af vore ædste Forfædres Lærevers, og bestemte mig endelig for dette, som det korteste, Overalt er det ei reent unyttigt at vide de Kunster, som Forfædrene agtede høiest. Noget heraf findes hos Bartholin, dog har jeg et par Steder viget fra hans Oversættelse, men aldrig med Villie fra Originalen. I den sidste Strophe staaer dog i Originalen Ira Sonum, Mænds Sønner.
- Dette nydelige lille Vers findes i sit gamle Sprog i Verelii Anmerkninger ad hist. Gothr. & Hrolfi p. 72. 73. Han kalder denne Vers-Art meget smuk, men derhos meget indviklet, og giver den navn af Ref-run. Hvorfor vides ei, da den er et ordentligt sextenrimet Drotqvæd.
6. Kong Regner Lothbrogs Vise til Thora Borgarhiort
- Findes i Verelii Anmerkninger til Herrauds oc Bosa Saga p. 90, og paa Dansk, men nyestiilet og rimet i Syvs Kiempeviser. S. 397.
7. Kong Regner Lothbrog til Aslaug
- Disse 2 Vers findes sammesteds S. 109. 110. Med et Sangvers forøget haves det hos Syv S. 399. 400. men dette har jeg aldrig seet paa det gamle Sprog, og har altsaa ei kunnet give nogen Oversettelse deraf. Anledningen til begge disse Sange haves i Syvs Anmerkninger.
8. Biarkemaal, siunget af Kong Regner Lothbrog (Krákumál)
- Dette prægtige Digt er trykt med Runer og en Latinsk Oversættelse i Wormii Litteratura Runica p. 182-207, og i en meget slet Dansk Oversættelse, hvortil det tvungne Stavelsemaal og Rimene er skyld, hos Syv p. 402 og f. Jeg har saa nøie som mueligt fulgt hver Linie, ja endog oversat hver Translation, i hvor uforstaaelig den end maatte falde, for at give en nogenlunde Idee om denne store Skallds Smag i Digtekunsten, thi at den virkelig er forfattet af den Helt, hvis Navn den fører, troer jeg vist og fast; kun den sidste Linie staaer mig ei an. Læyinde skal eg deya har noget høit ved sig, som Oversættelsen ikke har naaet den hundrede Deel af. Vers-Arten er særdeles, da hver Strophe bestaaer af 10 Linier, 2 allene undtagne, hvoraf den ene udentvivl er forkortet ved en Afskrivers Uagtsomhed, og den sidste af Dødens Nærmelse til den syngende Helt. I den 27de Strophe er Oversættelsen ei saa god som jeg ønskede, skiønt intet i Originalen er udeladt, men jeg har tvertimod for at faae Strophen fuldkommen, maattet tillegge en mat Linie, som ei svarer til det øvrige.
9. Nogle Viser af Kong Regners Sønner
10. Aslaugs Sørgesang over sin Søn Sigurd
11. Hialmers Døds-Sang
12. Samtale imellem den døde Angantyr og Hervor hans Datter
13. Eyvind Skalldaspillirs Liigsang over Kong Hakon Adalsteinsfostre
14. Thorbiörn Hornklofues Glymsdrapa eller Digt over Kong Harald Haarfager
15. Stormen i Jomsvikinga-Slaget
16. Elskovs-Sang
17. Fragmenter af Ottar Svartes Knutz-Drapa, om Knud den Stores Bedrifter
18. Fragmenter af Thord Kolbeinssons Eiriks-Drapa, om Erik Jarls Bedrifter
19. Krigs-Sang I
20. Krigs-Sang II (Darraðarljóð )
21. Kong Harald Haarderaades Elskovs-Sang
22. Asbiørn Prudes Døds-Sang
23. Krigs-Sang i Londons Beleiring
24. Spaadoms-Sang
25. Fragmenter af Glum Geirasons Grafelldar-Drapa om Kong Harald Graafelds Bedrifter
26. Af Einar Skalaglams Velleklo om Hakon Jarls Bedrifter
27. Af Eyjolff Dada-Scallds Banda-Drapa om Erik Jarls Bedrifter
28. Af Guthorm Sindris Hakonar-Drapa om Hakon Adelstens Bedrifter
