Første Qvad om Brynhilde Budles Datter (FM)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange


Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821


Förste Qvad
om
Brynhilde Budles Datter
Eller

Sigurdrifas Sang.


[See den st. Udg. II, 189-210, 924-28. Saga-Bill. II, 60 o. f. 110, 209 o. f. Den yngre Edda Fab. 73 S. 139].

———


Sigurd red op paa Hindarfield[1] og reiste sydefter til Frakland. Paa Fjeldet saa han en stor Lysning, som af et brændende Baal, hvorfra Straaler opfore mod Himmelen. Da han kom dertil stod der en Skjoldborg, og midt over den et Banner. Sigurd gik ind i Skjoldborgen og saa at der laa en sovende Kriger i fuld Rustning. Han tog Hjelmen af Hovedet, da han saa at det var en Qvinde. Brynien var fast, som var den groet til Kjödet. Da opskjar han Brynien lige fra Hovedaabningen ned efter, og ligeledes gjennem begge Ærmerne. Derpaa tog han Brynien af hende, men hun vaagnede, reiste sig op, saa Sigurd og sagde:


1. "Hvad skjar Brynien?
Hvi foer jeg op af Sövne?
Hvo ved de blege
Baand mig skilte?"


2. Han: "Sigmunds Sön
Nylig Brynien
Gjennemskjar
Med Sigurds Klinge."


3. HUN: "Længe jeg sov,
Længe mig Sövnen trykte;
Folk maa Skjæbnen længe lyde![2]
Odin det volder,
At jeg ikke kunde
Fra den Slummer vaagne."


Sigurd satte sig ned og spurgte om hendes Navn. Hun tog et Horn fuldt af Miöd og gav ham en Mindedrik.[3]


4. "Vær hilset o Dag!
Hil Eder Dagens Sönner!
Nat og Nattens Datter![4]
Med milde Blik
Skuer os her
Og giver Siddende Sejer!


5. Hil være Aser!
Hil Asynier!
Hil den meget-givende[5] Jord!
Veltalenhed og Vid
Giver os ædle tvende
Og lægende Hænder, mens vi leve."


Hun kaldte sig Sigurdrifa og var en Valkyrie. Hun fortæller[6] at to Konger strede; den ene hed Hjelm-Gunnar, som da var bleven gammel, men en udmærket Kriger, og ham havde Odin lovet Sejer; den anden hed Agnar, Hada's Broder, hvis Offur intet [guddommeligt] Væsen vilde antage.[7] Sigurdrifa fældede Hjelm-Gunnar i Slaget, men Odin stak hende med en Sövntorn[8] til Straf derfor, bestemte at hun skulde aldrig tiere vinde Sejer i Slag, og sagde at hun skulde giftes. "Men jeg sagde ham. at jeg derimod aflagde det Löfte ikke at ægte nogen Mand som kunde forfærdes." — Han (Sigurd) svarer og beder hende lære sig Visdom , hvis hun havde Kundskab om alle Verdener.


SIGURDRIFA sang:
6. "Drik jeg dig bringer
Herlige Kjæmpe!
Blandet med Kraft
Og skinnende Hæder;
Fuld er den af Sange
Og signende Taler,
Gode Trylleqvad
Og glædende Runer.[9]


7. Sejer-Runer skal du kunne,
Hvis du vil Sejer have,[10]
Og paa Sværdets Fæste dem riste;
Nogle paa Beltet,[11]
Nogle paa Beslaget,
Og nævne to Gange Tyr.


8. Drik-Runer skal du kunne,
Vil du ej at fremmed Qvinde,
Hvem vel du troer, dig skal svige;
Paa Hornet skal de ristes,
Og paa Haanden udvendig
Et N[12] paa Neglen ridses.


9. Fyldt Bæger maa signes,
Faren afvendes,
Og Lög i Drikken lægges,[13]
Da jeg det veed,
At dig ej vorde skal
Blandet Miöd til Meen.


10. Bjerge-Runer[14] skal du kunne,
Hvis du bjerge vil
Og Barn fra Koner forlöse;
Indvendig i Haanden de ristes,
Om Lede[15] bör de spændes
Og Disernes Bistand udbedes.


11. Hav-Runer[16] skal du kunne,
Hvis du bjerge vil
Seilheste paa Söen;
Paa Stavnen skal dem riste
Og paa Roerplanken
Aaren mærkes med Ild;[17]
Ej Brændingen vorder saa steil,
Ej gives saa mörkblaa en Vove,
At frelst du jo fra Havet kommer.


12. Gren-Runer skal du kunne,
Hvis Læge du vil blive
Og dig paa Saar forstaa;
De ristes skal paa Barken
Og Stammer[18] i den Skov
Hvis Grene mod Östen helde.


13. Maal-Runer[19] skal du kunne,
Hvis du vil at Ingen dig
Med harmfuld Vrede rammer;[20]
De om-vindes,
De om-væves,
De om-sættes alle sammen
Paa det Ting
Hvor Folk skulle
Til Ret og Dom forsamles.


14. Hu-Runer skal du kunne,
Hvis du blive vil
Sindrigest af alle Mænd;
Dem udtydede,
Dem optegnede,
Dem[21] udtænkte Hropter[22]
Af den Vædske
Som dryppet havde
Fra Heid-draupners Hoved,[23]
Fra Hod-dropners Horn.[24]


15. Paa Bjerget (han) stod
Med flammende Sværd[25]
Og hjelmbedækket Hoved —
Da talte Mimers[26] Hoved
Det förste Visdomsord
Og sande Sagn fremförte.


16. (Det) sagde dem skues paa Skjoldet
Som staaer for den skinnende Gud,[27]
Paa Arvakurs Öre
Og paa Alsvinns Hov,[28]
Paa Hjulet som ruller
Under Rögners Karm,[29]
Paa[30] Sleipners Tömme
Og paa Slædens Baand,


17. Paa Björnens Klo[31]
Og paa Brages Tunge,
Paa Ulvens[32] Klöer
Og Örnens[33] Neb,
Paa blodige Vinger
Og paa Broens[34] Ende,
Paa forlösende Haand
Og den Lægendes Spoer,


18. Paa Glas og paa Guld,
Paa Menneskers Varsler,[35]
I Vin og i Öl,
Paa en Vala's Stol,[36]
Paa Gungners[37] Od
Og paa Granes[38] Bryst,
Paa Nornens Negl
Og Uglens Neb.


19. Alle bleve de aftagne
Som vare paaristede,
Mængede i hellig Miöd[39]
Og vidt omkring udsendte;
De findes blandt Aser,
De findes blandt Alfer,
Nogle blandt de vise Vaner,
Nogle Jordens Mennesker eje,


20. Det ere Bog-Runer,[40]
Det ere Bjerg-Runer,
Og alle Drik-Runer
Og ædle Kraft-Runer,
For hvem som dem kunne,
U-vildede[41] og uspildte,
Have sig til Held —
Nyd dem, hvis du dem fatted,
Til Magterne forgaa. —


21. Nu skal du vælge,
Da Valget dig bydes,
Skarpe Vaabens Svinger!
Tale eller Taushed
I Tanker selv du kaare —
Alle Farer ere bestemte."[42]


22. SIGURD: "Ej skal jeg flye,
Skjönt min Dödsstund du vidste;
Mig er ej Feighed medfödt.
Dine kjærlige Raad
Vil jeg alle holde
Saalænge som jeg lever."


23. SIGURDRIFA: "Först jeg dig raader,
Mod Frænder du stedse
Ulastelig være;
Ej du dig hævne,
Skjönt de dig Uret gjöre,
Det siges de Döde at gavne.


24. Det andet jeg dig raader,
At Eed du ej sværger
Uden sandfærdig den er;
Grusomme Lænker[43]
Troskabs-Brud omspænde —
Usel Menederen er!


25. Det tredie jeg dig raader,
At paa Ting du ej
Med dumme Mennesker trættes,
Thi uklog Mand
Ofte fremsiger
Værre Ord end han veed.[44]


26.[45] Alt er tabt
Tier du stille,
Hvis feig man troer du er
Eller for vist[46] det siger —
Husfællens Dom er farlig
Naar god den ej kan vindes —
Den anden Dag du lade
Hans Liv udfare,
Lön saa den Ledes[47] Lögn.


27. Det fjerde jeg dig raader,
Hvis en udædisk Qvinde[48]
Boer paa din Vej,
Bedre er at gaa
End gjæste der,
Om end Nat dig overfalder.


28. Til Forsigtigheds[49] Öjne
Trænge Mænds Sönner,
Naar de vrede kjæmpe skulle;
Tit ondskabsfulde Qvinder
I Vejens Nærhed sidde
Som slöve Sværd og Mod.


29. Det femte jeg dig raader,
Om du end favre seer
Möer paa Bænke;
Lad ej deres[50] Sölv
Raade for din Sövn;
Til Kys du ingen Kone lokke!


30. Det sjette jeg dig raader,
Skjönt blandt Mænd[51] i Drikkegildet
Vexles uvenlige[52] Ord,
Ej drukken du skal
Med Krigere tviste,
Vin stjæler manges Vid.[53]


31. Trætter og Drik
Mange have
Voldet Hjerteharm,
Nogle Död,
Nogle Ulykker; —
Mange ere Menneskers Sorger!


32. Det syvende jeg dig raader,
Hvis i Kiv du stedes
Med behjertede Kjæmper;
Bedre er at slaaes
End brændes inde
For herlige Mænd.[54]


33. Det ottende jeg dig raader,
For Ondt dig tag i Vare,
Og Falskheds Rænker sky!
Ej Mö du lokke
Eller Mands Kone,
Eller til Kaadhed[55] dem egge!


34. Det niende jeg dig raader,
At Dödes Lig du bjerger
Hvor du paa Jord dem finder!
Enten de ere sot-döde
Eller vand-döde
Eller vaaben-döde Mænd.


35. Höj bör man opföre
For den hedenfarne,
Toe Hænder og Hoved;
Kjæmme og törre,
För Kisten[56] ham modtager,
Og önske han salig[57] maa sove.


36. Det tiende jeg dig raader,
At aldrig du troer
Blodhævnerens[58] Löfter,
Hvis Broder eller Fader
Du fældet har.
En Ulv opvoxer
I den unge Sön,
Om end med Guld han glædes.[59]


37. Trætter og Had
Tro ej sövnige være,
Harm ikke heller.
Vid og Vaaben[60] (tillige)
Vanskelig en Fyrste naaer,[61]
Som ypperst (dog) blandt Mænd skal være.


38. Det ellevte jeg dig raader,
For Ondt dig tag i Vare;
Udfaldet du overveje!
Langt Liv jeg troer
Helten kunde naa;
Det farlig Feide truer!"[62]


Sigurd sagde: "Intet Menneske er visere end du. Det sværger jeg, at jeg skal ægte dig, thi[63] du er ret efter mit Sind." Hun svarede: "dig vil jeg helst have, om jeg saa kunde vælge blandt alle Mænd." Dette stadfæstede de med Eder.




Noter:

  1. Suhm mener at Bjergegnen Hundsrücken mellem Mosel og Rhin forstaaes herved, eller egentligst Feldberg i Hessen, med den saakaldte Brunhildes Steen eller Seng. See ellers den st. Udg. II, S. 878
  2. El. maaske ligefrem: Længe maa Folk ligge!
  3. El. en Drik til Velkomst. Jfr. III, 21,34.
  4. E. O. Nat og (dens) Datter (el. Mö, Söster). Her menes vistnok Jorden, Nattens Datter.
  5. E. O. meget (mangefoldig) nyttige.
  6. ɔ: I Digtets tabte Deel.
  7. G. Magnæus oversætter: "Hvem intet (qvindeligt) Væsen Vilde tage eller have." Hvem ingen vilde tage" (efter Ordene; Afzelius). "Hvem ingen vilde tage (i Beskyttelse)" Grimm (nærmest min Mening).
  8. Jfr. II, 223, 236; Rafns nordiske Kjæmpehistorier I, 22, 153
  9. ɔ: Samtaler (især efter Membranen af Vols. 5.)
  10. A. Hvis du vil være mild el. klog.
  11. ɔ: Gehænget.
  12. I Texten Naud (Nöd) Bogstavets Navn i Rune-Alphabetet. Om den herommeldte overtroiske Tattovering har jeg handlet i mit lille Skrift om Picterne. Jfr. den kbh. Udg. II, 925.
  13. Lög mentes af de gamle Folk at tjene mod Gift og Trolddom; af de nyere mod Pest, Gigt o.s.v.
  14. El. Klipperuner.
  15. El. Ledemod. Om Phylakterier og Ligaturer see den kh. Udg. II, 925.
  16. El. Brændings-Runer.
  17. ɔ: Tegnene indbrændes deri.
  18. El. udspringende Qviste.
  19. El. Tale-Runer.
  20. El. Harm (Fornærmelse) med Vrede (Hævn) gjengjelder.
  21. Membr. af Vols. S. hagdi, ɔ: anordnede (for hugdi).
  22. ɔ: Odin. Jfr. I, 209.
  23. Sandsynligvis Ymers eller Imers Hoved, ɔ: Himmelen.
  24. Maaske Himmelhjorten Eikthyrners Horn (see I, 175, 252)
  25. El. Sværdet Brimer. See I, 183. 271.
  26. Baade Imer og Mimer vare Jætter; deres Navne kunde saaledes forvexles i de senere Myther. Af Himlen og dens Phoenomener spaaede alle Astrologer.
  27. Solens Skjold (kaldet Svalin). See I, 181.
  28. Her nævnes begge Solens Heste. See I, 180, 263, 264. Arvakurs Öre (Morgenen) Alsvinns Hov (Aftenen). Torfæus. (Maaske Morgen- og Aften-röde).
  29. Rögner, ɔ: Odin. Her menes maaske Karlsvognen, som tilegnedes ham eller Thor.
  30. Odins Hest (Himmelen eller Skyerne).
  31. Om de Fölgende m. m. see mine Forklaringer i den st. Udg. II, 925-27.
  32. Maaske Odins Ulves.
  33. Muelig en af de mythiske Himmel- eller Luft-örnes.
  34. Sandsynligvis Himmelbroens.
  35. El. Skytsmidler, Amuletter. I Liniens Sted har Vols. S. Membran. (o. Fl.): Paa godt (ægte) Sölv.
  36. El. paa et kjært Sæde (i Venneselskab — muntert Laug). Her indskyder Membr. af Vols. S. m. Fl. og i (paa) Mænds Kjöd (eller Hud), ɔ: enten som tattoverede eller naturlige Figurer. Jfr. Edd. ant. II, 202, var. d.
  37. Odins Landses eller ethvert Spyds.
  38. El. enhver Hests.
  39. ɔ: den af Odin erhvervede og givne Digterdrik.
  40. Runer, indskaarne i Træ eller indsyede paa Tepper. See Gloss. til den st. Udg.
  41. ɔ: ufovildede.
  42. El. prövede, overvejede.
  43. Figurlig for plager, Straffe.
  44. Jfr. Havamaals 127de Str.
  45. Denne Strophe er neppe rigtig indfört her, og regnes af nogle til Havamaal.
  46. El. sandfærdig.
  47. Efter en Variant lídom (leidom) for lydom (Folk).
  48. El. en lastefuld Hex; Giftblanderinde.
  49. El. forsigtige, spejdende (med Hensyn til den ældgamle ogsaa i Orienten udbredte Overtro om onde Öjne. See den kbh. Udg. II, 927)
  50. El. a) Qvindernes (Sölv); b) Frænde- Venne- el. Friergaver (af Sölv- og Guld-Smykker); c) Qvindernes Pynt eller Arvegods.
  51. I den kongelige Membran möde her 8 blanke Blade. Resten af dette Digt er suppleret af yngre Haandskrifter, og de tabte Strophers Indhold læses tildels i Volsungaaaga. 49) E. O. avede, bagvendte.
  52. E. O. avede, bagvendte.
  53. Her (og paa fl. St.) Forstand.
  54. Maaske Meningen er: det sömmer sig bedre o. s. v.
  55. El. Vellyst. E. O. for megen Lystighed eller Fornöjelse.
  56. ɔ: Steenkisten (kymr. Kist-vaën) et hedensk Gravkammer, som undertiden ligner en stor Ligkiste af Stene.
  57. El. lyksalig. Om de herommeldte Begravelsesskikke s. den kh. Udg. II, 928.
  58. Orig. Vargdropi betegner i den Islandske Fristats Lov (Graagaasen) en Sön af en fredlös Mand og en fri Qvinde. See ellers den st. Udg. II, 828. 56) See Brödr. Grimms Anm. I. 246-47.
  59. See Brödr. Grimms Anm. I. 246-47.
  60. ɔ: Forstand og Tapperhed (el. Krigerlykke).
  61. El. det er vanskeligt at tilvende en Fyrste Vid og Vaaben.
  62. E. O. en stærk Strid (el. Forræderie) er opstaaet.
  63. E. O. og.

HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.