Første Qvad om Brynhilde Budles Datter (FM)
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ||||||
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange
Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821
Förste Qvad
om
Brynhilde Budles Datter
Eller
[See den st. Udg. II, 189-210, 924-28. Saga-Bill. II, 60 o. f. 110, 209 o. f. Den yngre Edda Fab. 73 S. 139].
Sigurd red op paa Hindarfield[1] og reiste sydefter til Frakland. Paa Fjeldet saa han en stor Lysning, som af et brændende Baal, hvorfra Straaler opfore mod Himmelen. Da han kom dertil stod der en Skjoldborg, og midt over den et Banner. Sigurd gik ind i Skjoldborgen og saa at der laa en sovende Kriger i fuld Rustning. Han tog Hjelmen af Hovedet, da han saa at det var en Qvinde. Brynien var fast, som var den groet til Kjödet. Da opskjar han Brynien lige fra Hovedaabningen ned efter, og ligeledes gjennem begge Ærmerne. Derpaa tog han Brynien af hende, men hun vaagnede, reiste sig op, saa Sigurd og sagde:
- 1. "Hvad skjar Brynien?
- Hvi foer jeg op af Sövne?
- Hvo ved de blege
- Baand mig skilte?"
- 2. Han: "Sigmunds Sön
- Nylig Brynien
- Gjennemskjar
- Med Sigurds Klinge."
- 3. HUN: "Længe jeg sov,
- Længe mig Sövnen trykte;
- Folk maa Skjæbnen længe lyde![2]
- Odin det volder,
- At jeg ikke kunde
- Fra den Slummer vaagne."
Sigurd satte sig ned og spurgte om hendes Navn. Hun tog et Horn fuldt af Miöd og gav ham en Mindedrik.[3]
- 4. "Vær hilset o Dag!
- Hil Eder Dagens Sönner!
- Nat og Nattens Datter![4]
- Med milde Blik
- Skuer os her
- Og giver Siddende Sejer!
- 5. Hil være Aser!
- Hil Asynier!
- Hil den meget-givende[5] Jord!
- Veltalenhed og Vid
- Giver os ædle tvende
- Og lægende Hænder, mens vi leve."
Hun kaldte sig Sigurdrifa og var en Valkyrie. Hun fortæller[6] at to Konger strede; den ene hed Hjelm-Gunnar, som da var bleven gammel, men en udmærket Kriger, og ham havde Odin lovet Sejer; den anden hed Agnar, Hada's Broder, hvis Offer intet [guddommeligt] Væsen vilde antage.[7] Sigurdrifa fældede Hjelm-Gunnar i Slaget, men Odin stak hende med en Sövntorn[8] til Straf derfor, bestemte at hun skulde aldrig tiere vinde Sejer i Slag, og sagde at hun skulde giftes. "Men jeg sagde ham at jeg derimod aflagde det Löfte ikke at ægte nogen Mand som kunde forfærdes." — Han (Sigurd) svarer og beder hende lære sig Visdom, hvis hun havde Kundskab om alle Verdener.
- SIGURDRIFA sang:
- 6. "Drik jeg dig bringer
- Herlige Kjæmpe!
- Blandet med Kraft
- Og skinnende Hæder;
- Fuld er den af Sange
- Og signende Taler,
- Gode Trylleqvad
- Og glædende Runer.[9]
- 8. Drik-Runer skal du kunne,
- Vil du ej at fremmed Qvinde,
- Hvem vel du troer, dig skal svige;
- Paa Hornet skal de ristes,
- Og paa Haanden udvendig
- Et N[12] paa Neglen ridses.
- 9. Fyldt Bæger maa signes,
- Faren afvendes,
- Og Lög i Drikken lægges,[13]
- Da jeg det veed,
- At dig ej vorde skal
- Blandet Miöd til Meen.
- 12. Gren-Runer skal du kunne,
- Hvis Læge du vil blive
- Og dig paa Saar forstaa;
- De ristes skal paa Barken
- Og Stammer[18] i den Skov
- Hvis Grene mod Östen helde.
- 19. Alle bleve de aftagne
- Som vare paaristede,
- Mængede i hellig Miöd[39]
- Og vidt omkring udsendte;
- De findes blandt Aser,
- De findes blandt Alfer,
- Nogle blandt de vise Vaner,
- Nogle Jordens Mennesker eje,
- 21. Nu skal du vælge,
- Da Valget dig bydes,
- Skarpe Vaabens Svinger!
- Tale eller Taushed
- I Tanker selv du kaare —
- Alle Farer ere bestemte."[42] —
- 22. SIGURD: "Ej skal jeg flye,
- Skjönt min Dödsstund du vidste;
- Mig er ej Feighed medfödt.
- Dine kjærlige Raad
- Vil jeg alle holde
- Saalænge som jeg lever."
- 23. SIGURDRIFA: "Först jeg dig raader,
- Mod Frænder du stedse
- Ulastelig være;
- Ej du dig hævne,
- Skjönt de dig Uret gjöre,
- Det siges de Döde at gavne.
- 24. Det andet jeg dig raader,
- At Eed du ej sværger
- Uden sandfærdig den er;
- Grusomme Lænker[43]
- Troskabs-Brud omspænde —
- Usel Menederen er!
- 25. Det tredie jeg dig raader,
- At paa Ting du ej
- Med dumme Mennesker trættes,
- Thi uklog Mand
- Ofte fremsiger
- Værre Ord end han veed.[44]
- 27. Det fjerde jeg dig raader,
- Hvis en udædisk Qvinde[48]
- Boer paa din Vej,
- Bedre er at gaa
- End gjæste der,
- Om end Nat dig overfalder.
- 28. Til Forsigtigheds[49] Öjne
- Trænge Mænds Sönner,
- Naar de vrede kjæmpe skulle;
- Tit ondskabsfulde Qvinder
- I Vejens Nærhed sidde
- Som slöve Sværd og Mod.
- 29. Det femte jeg dig raader,
- Om du end favre seer
- Möer paa Bænke;
- Lad ej deres[50] Sölv
- Raade for din Sövn;
- Til Kys du ingen Kone lokke!
- 31. Trætter og Drik
- Mange have
- Voldet Hjerteharm,
- Nogle Död,
- Nogle Ulykker; —
- Mange ere Menneskers Sorger!
- 32. Det syvende jeg dig raader,
- Hvis i Kiv du stedes
- Med behjertede Kjæmper;
- Bedre er at slaaes
- End brændes inde
- For herlige Mænd.[54]
- 33. Det ottende jeg dig raader,
- For Ondt dig tag i Vare,
- Og Falskheds Rænker sky!
- Ej Mö du lokke
- Eller Mands Kone,
- Eller til Kaadhed[55] dem egge!
- 34. Det niende jeg dig raader,
- At Dödes Lig du bjerger
- Hvor du paa Jord dem finder!
- Enten de ere sot-döde
- Eller vand-döde
- Eller vaaben-döde Mænd.
- 38. Det ellevte jeg dig raader,
- For Ondt dig tag i Vare;
- Udfaldet du overveje!
- Langt Liv jeg troer
- Helten kunde naa;
- Det farlig Feide truer!"[62] —
Sigurd sagde: "Intet Menneske er visere end du. Det sværger jeg, at jeg skal ægte dig, thi[63] du er ret efter mit Sind." Hun svarede: "dig vil jeg helst have, om jeg saa kunde vælge blandt alle Mænd." Dette stadfæstede de med Eder.
Noter:
- ↑ Suhm mener at Bjergegnen Hundsrücken mellem Mosel og Rhin forstaaes herved, eller egentligst Feldberg i Hessen, med den saakaldte Brunhildes Steen eller Seng. See ellers den st. Udg. II, S. 878
- ↑ El. maaske ligefrem: Længe maa Folk ligge!
- ↑ El. en Drik til Velkomst. Jfr. III, 21,34.
- ↑ E. O. Nat og (dens) Datter (el. Mö, Söster). Her menes vistnok Jorden, Nattens Datter.
- ↑ E. O. meget (mangefoldig) nyttige.
- ↑ ɔ: I Digtets tabte Deel.
- ↑ G. Magnæus oversætter: "Hvem intet (qvindeligt) Væsen Vilde tage eller have." Hvem ingen vilde tage" (efter Ordene; Afzelius). "Hvem ingen vilde tage (i Beskyttelse)" Grimm (nærmest min Mening).
- ↑ Jfr. II, 223, 236; Rafns nordiske Kjæmpehistorier I, 22, 153
- ↑ ɔ: Samtaler (især efter Membranen af Vols. S.)
- ↑ A. Hvis du vil være mild el. klog.
- ↑ ɔ: Gehænget.
- ↑ I Texten Naud (Nöd) Bogstavets Navn i Rune-Alphabetet. Om den herommeldte overtroiske Tattovering har jeg handlet i mit lille Skrift om Picterne. Jfr. den kbh. Udg. II, 925.
- ↑ Lög mentes af de gamle Folk at tjene mod Gift og Trolddom; af de nyere mod Pest, Gigt o.s.v.
- ↑ El. Klipperuner.
- ↑ El. Ledemod. Om Phylakterier og Ligaturer see den kh. Udg. II, 925.
- ↑ El. Brændings-Runer.
- ↑ ɔ: Tegnene indbrændes deri.
- ↑ El. udspringende Qviste.
- ↑ El. Tale-Runer.
- ↑ El. Harm (Fornærmelse) med Vrede (Hævn) gjengjelder.
- ↑ Membr. af Vols. S. hagdi, ɔ: anordnede (for hugdi).
- ↑ ɔ: Odin. Jfr. I, 209.
- ↑ Sandsynligvis Ymers eller Imers Hoved, ɔ: Himmelen.
- ↑ Maaske Himmelhjorten Eikthyrners Horn (see I, 175, 252)
- ↑ El. Sværdet Brimer. See I, 183. 271.
- ↑ Baade Imer og Mimer vare Jætter; deres Navne kunde saaledes forvexles i de senere Myther. Af Himlen og dens Phoenomener spaaede alle Astrologer.
- ↑ Solens Skjold (kaldet Svalin). See I, 181.
- ↑ Her nævnes begge Solens Heste. See I, 180, 263, 264. Arvakurs Öre (Morgenen) Alsvinns Hov (Aftenen). Torfæus. (Maaske Morgen- og Aften-röde).
- ↑ Rögner, ɔ: Odin. Her menes maaske Karlsvognen, som tilegnedes ham eller Thor.
- ↑ Odins Hest (Himmelen eller Skyerne).
- ↑ Om de Fölgende m. m. see mine Forklaringer i den st. Udg. II, 925-27.
- ↑ Maaske Odins Ulves.
- ↑ Muelig en af de mythiske Himmel- eller Luft-Örnes.
- ↑ Sandsynligvis Himmelbroens.
- ↑ El. Skytsmidler, Amuletter. I Liniens Sted har Vols. S. Membran. (o. Fl.): Paa godt (ægte) Sölv.
- ↑ El. paa et kjært Sæde (i Venneselskab — muntert Laug). Her indskyder Membr. af Vols. S. m. Fl. og i (paa) Mænds Kjöd (eller Hud), ɔ: enten som tattoverede eller naturlige Figurer. Jfr. Edd. ant. II, 202, var. d.
- ↑ Odins Landses eller ethvert Spyds.
- ↑ El. enhver Hests.
- ↑ ɔ: den af Odin erhvervede og givne Digterdrik.
- ↑ Runer, indskaarne i Træ eller indsyede paa Tepper. See Gloss. til den st. Udg.
- ↑ ɔ: uforvildede.
- ↑ El. prövede, overvejede.
- ↑ Figurlig for Plager, Straffe.
- ↑ Jfr. Havamaals 127de Str.
- ↑ Denne Strophe er neppe rigtig indfört her, og regnes af nogle til Havamaal.
- ↑ El. sandfærdig.
- ↑ Efter en Variant lídom (leidom) for lydom (Folk).
- ↑ El. en lastefuld Hex; Giftblanderinde.
- ↑ El. forsigtige, spejdende (med Hensyn til den ældgamle ogsaa i Orienten udbredte Overtro om onde Öjne. See den kbh. Udg. II, 927)
- ↑ El. a) Qvindernes (Sölv); b) Frænde- Venne- el. Friergaver (af Sölv- og Guld-Smykker); c) Qvindernes Pynt eller Arvegods.
- ↑ I den kongelige Membran möde her 8 blanke Blade. Resten af dette Digt er suppleret af yngre Haandskrifter, og de tabte Strophers Indhold læses tildels i Volsungasaga.
- ↑ E. O. avede, bagvendte.
- ↑ Her (og paa fl. St.) Forstand.
- ↑ Maaske Meningen er: det sömmer sig bedre o. s. v.
- ↑ El. Vellyst. E. O. for megen Lystighed eller Fornöjelse.
- ↑ ɔ: Steenkisten (kymr. Kist-vaën) et hedensk Gravkammer, som undertiden ligner en stor Ligkiste af Stene.
- ↑ El. lyksalig. Om de herommeldte Begravelsesskikke s. den kh. Udg. II, 928.
- ↑ Orig. Vargdropi betegner i den Islandske Fristats Lov (Graagaasen) en Sön af en fredlös Mand og en fri Qvinde. See ellers den st. Udg. II, 828.
- ↑ See Brödr. Grimms Anm. I. 246-47.
- ↑ ɔ: Forstand og Tapperhed (el. Krigerlykke).
- ↑ El. det er vanskeligt at tilvende en Fyrste Vid og Vaaben.
- ↑ E. O. en stærk Strid (el. Forræderie) er opstaaet.
- ↑ E. O. og.