Sigurd og Sigerdriva
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ||||||
Sigurd og Sigerdriva
Sigrdrífumǫ́l
oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2013
Sigurd red op på Hindarfjeld og drog sydpå mod Frankland. På fjeldet fik han øje på et vældigt lysskær ― som ild der brændte og oplyste himlen. Da han kom frem til det, stod der en skjoldborg, hvorfra en bannerstage stak op. Sigurd gik ind i skjoldborgen og så, at der lå en mand og sov i fuld rustning. Han trak først hjelmen af mandens hoved. Da så han, at det var en kvinde. Brynjen sad stramt, som var den vokset i ét med kødet. Med Gram sprættede han brynjen op fra halsåbningen og nedefter og ligeledes ud langs begge ærmer. Så tog han brynjen af hende, og hun vågnede og satte sig op og så Sigurd og sagde:
- 1.
- Brynjen er brudt —
- jeg er bragt til live!
- Hvad gjorde mig fri
- af det gråblege tvang?
- (Han svarede:)
- Sigmundsønnen
- Sigurds klinge —
- den skaffede nylig
- et skrog til ravnen.
Hun sagde:
- 2.
- Hil dag
- og dagens sønner
- og natten og dennes døtre!
- Send os sejr
- som sidder her —
- betragt os med uvrede øjne!
- 3.
- Hil jer — aser!
- Hil jer — asynjer!
- Hil den gavmilde grund!
- Giv os gæve
- gavnlig forstand
- og livslangt lægende hænder.
- 4.
- Jeg lå længe;
- i lang tid sov jeg
- — langvarigt lider mennesker.
- Odin gjorde,
- at jeg ikke magtede
- at bryde søvnens bånd.
Sigurd satte sig og spurgte om hendes navn. Hun tog da et horn fyldt med mjød og gav ham en erindringsdrik. Hun sagde, at hun hed Sigerdriva og var valkyrie. Hun fortalte, hvordan to konger havde kæmpet. Den ene hed Hjalmgunnar. Han var gammel dengang og den største kriger, og Odin havde lovet ham sejren, men ...
- 5.
- den anden var Agner
- — Audes bror —
- som ingen skabning
- ydede støtte.
Sigerdriva havde fældet Hjalmgunnar i striden, men som hævn stak Odin hende med en søvntorn og sagde, at hun aldrig herefter skulle sejre i kamp, og at hun ville blive gift, »— men jeg svarede ham, og sværgede højtideligt, at jeg nægtede at gifte mig med en mand, der kunne skræmmes.« Sigurd bad hende lære sig visdom, siden hun kendte til underretninger fra alle verdener. Sigerdriva kvad:
- 6.
- Jeg byder dig bryg
- — brynjetings-træ! —
- iblandet hæder
- og yderst kraftfuld;
- den rummer trolddom
- og runer for elskov,
- gavnlig galder
- og gode tegn.
- 7.
- Med kampruner på sværdet
- får den kæmpende sejr;
- rist dem rundt ved hjaltet,
- nogle ved æggen,
- nogle nær odden
- — og nævn så to gange ty.
- 8.
- Ølruner hindrer
- en andens kones
- svig, når du tror dig tryg;
- på hornet ristes de —
- og på håndens ryg —
- og mærk din negl med naud.
- 9.
- Sign dit bæger,
- se efter fare,
- lad urter drysse i drikken;
- da skal du aldrig
- — og det er sikkert —
- skades af ménblandet mjød.
- 10.
- Bjærgende runer
- kan bruges mod veer
- og forløse kvinden fra kvaler;
- tegn dem i hånden,
- tryk dem mod stedet
- og bed om disernes bistand.
- 11.
- Brændingsruner dur,
- når bølgerne truer
- sejlets hest på sundet;
- rist dem på stavnen
- og på rorets blad
- og svid åren med ild.
- 12.
- Grenrune-lærdom
- gavner læger,
- som vil kende særligt til sår;
- skær dem i barken
- på skovens træer
- på mod øst groende grene.
- 13.
- Målrune-kendskab
- modvirker folk,
- der vil hævne den harm, du voldte
- — — — — —
- 14.
- Kan du indsigtsruner,
- vil du aldrig i visdom
- være nogen anden underlegen;
- rådet blev de,
- ristet blev de
- og til fulde fattet af Hropt.
- 15.
- På bjerget stod han
- med Brimes ægge —
- hjelm havde han på hovedet,
- og Mimers hoved
- mælte visdom,
- da det ytrede sig allerførste gang.
- 16.
- Det siges skrevet på skjoldet
- foran den skinnende guddom,
- på Årvaks øre
- og på Alsvins hov;
- det er ristet på hjulet
- af Rungners vogn,
- på Sleipners tænder
- og på slædens bånd,
- 17.
- på bjørnens lab
- og på Brages tunge,
- på ulvens klo
- og på ørnens næb,
- på blodige vinger
- og på broens fæste,
- på den løsnende hånd
- og det lindrende spor,
- 18.
- på glas og guld
- og gavnligt eje,
- i vin og øl
- og velvalgt sæde,
- på Gungners spids
- og på Granes bryst,
- på norners negle
- og næbbet på uglen.
- 19.
- Det, som var ristet,
- blev raspet af
- og hældt i helligt mjød,
- som sendtes ad vide veje;
- det findes hos aser,
- det findes hos alfer,
- noget kom til vise vaner,
- noget modtog mennesker.
- 20.
- Det er bøgeruner,
- det er bjærgeruner
- og det er alle ølruner;
- spild dem ikke,
- men spred dem lødigt
- — og de vil vise sig værende til gavn.
- 21.
- Vælg nu mellem
- de vilkår, du bydes —
- hvasse våbens herre!
- Tale eller tavshed?
- Tænk dig nu om!
- Alle mén er forud fastlagt.
Sigurd sagde:
- 22.
- Jeg vil aldrig flygte
- fra den ondskab, du spår;
- jeg blev ikke født til fejhed.
- Men giv mig gerne
- gavnlige råd
- lige så længe jeg lever.
Sigerdriva sagde:
- 23.
- Jeg råder dig for det første,
- til frændevenskab
- fjernt fra falsk og svig;
- hævn kun sent
- den harm de volder
- og bliv bedre bedømt i døden.
- 24.
- Jeg råder dig for det andet
- til ikke at sværge
- nogen usand ed;
- en svigtet tillid
- får svare følger;
- en løgner er en æreløs ulv.
- 25.
- Jeg råder dig for det tredje
- til når tinget er sat
- at undgå trætte med tåber,
- for en uklog mand
- vil ofte bruge
- munden mere end forstanden.
- 26.
- Jeg råder dig for det fjerde,
- såfremt du møder
- en kvinde, som er kyndig i trolddom,
- til at gå din vej —
- gæst hende ikke,
- selv om det nærmer sig nat.
- 27.
- Jeg råder dig for det femte,
- fra at fristes af skønhed,
- der sidder på brudens bænk;
- lad Sølvets Sif
- sove alene
- — lok aldrig kys fra kvinder.
- 28.
- Jeg råder dig for det sjette,
- når rusen vokser,
- hvor folk skåler og skændes,
- fra at kævle i fuldskab
- med kampvante folk;
- vinen kan stjæle forstanden.
- 29.
- Jeg råder dig for det syvende,
- til at sande dette
- når du strider med modige mandfolk:
- Det er bedre for kæmper
- at bruge våben
- end at fælde mænd ved mordbrand.
- 30.
- Jeg råder dig for det ottende
- til at undgå svig
- og hold dig helst fra falskhed;
- hverken hos ugifte kvinder
- eller andres koner
- må du opildne usædelig elskov.
- 31.
- Jeg råder dig for det niende
- til redeligt at bjærge
- de lig, du finder liggende —
- om de døde af sygdom
- eller druknede på havet
- eller blev dræbt af våben på valen.
- 32.
- Jeg råder dig for det tiende
- fra tiltro til nogen
- udstødt mands afkom;
- ulven er ofte
- i den unge søn,
- selvom han glædes ved guld
- 33.
- Jeg råder dig for det ellevte
- til altid vagtsomt
- at vente ondt fra en ven;
- længe skal du næppe
- leve — fyrste! —
- i den store strid, der stunder.
- — — — — —