Sigurd og Sigerdriva

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Eddadigte


Sigurd og Sigerdriva

Sigrdrífumǫ́l


oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2013



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er hovedsagelig Finnur Jónssons De gamle Eddadigte G. E. C. Gads Forlag, København, 1932.


Arthur Rackham: Sigurd og Sigerdriva
Sigurd red op på Hindarfjeld og drog sydpå mod Frankland. På fjeldet fik han øje på et vældigt lysskær ― som ild der brændte og oplyste himlen. Da han kom frem til det, stod der en skjoldborg, hvorfra en bannerstage stak op. Sigurd gik ind i skjoldborgen og så, at der lå en mand og sov i fuld rustning. Han trak først hjelmen af mandens hoved. Da så han, at det var en kvinde. Brynjen sad stramt, som var den vokset i ét med kødet. Med Gram sprættede han brynjen op fra halsåbningen og nedefter og ligeledes ud langs begge ærmer. Så tog han brynjen af hende, og hun vågnede og satte sig op og så Sigurd og sagde:


1.
Brynjen er brudt —
jeg er bragt til live!
Hvad gjorde mig fri
af det gråblege tvang?
(Han svarede:)
Sigmundsønnen
Sigurds klinge —
den skaffede nylig
et skrog til ravnen.


Hun sagde:


2.
Hil dag
og dagens sønner
og natten og dennes døtre!
Send os sejr
som sidder her —
betragt os med uvrede øjne!


3.
Hil jer — aser!
Hil jer — asynjer!
Hil den gavmilde grund!
Giv os gæve
gavnlig forstand
og livslangt lægende hænder.


4.
Jeg lå længe;
i lang tid sov jeg
— langvarigt lider mennesker.
Odin gjorde,
at jeg ikke magtede
at bryde søvnens bånd.


Sigurd satte sig og spurgte om hendes navn. Hun tog da et horn fyldt med mjød og gav ham en erindringsdrik. Hun sagde, at hun hed Sigerdriva og var valkyrie. Hun fortalte, hvordan to konger havde kæmpet. Den ene hed Hjalmgunnar. Han var gammel dengang og den største kriger, og Odin havde lovet ham sejren, men ...


5.
den anden var Agner
— Audes bror —
som ingen skabning
ydede støtte.


Sigerdriva havde fældet Hjalmgunnar i striden, men som hævn stak Odin hende med en søvntorn og sagde, at hun aldrig herefter skulle sejre i kamp, og at hun ville blive gift, »— men jeg svarede ham, og sværgede højtideligt, at jeg nægtede at gifte mig med en mand, der kunne skræmmes.« Sigurd bad hende lære sig visdom, siden hun kendte til underretninger fra alle verdener. Sigerdriva kvad:


6.
Jeg byder dig bryg
— brynjetings-træ! —
iblandet hæder
og yderst kraftfuld;
den rummer trolddom
og runer for elskov,
gavnlig galder
og gode tegn.


7.
Med kampruner på sværdet
får den kæmpende sejr;
rist dem rundt ved hjaltet,
nogle ved æggen,
nogle nær odden
— og nævn så to gange ty.


8.
Ølruner hindrer
en andens kones
svig, når du tror dig tryg;
på hornet ristes de —
og på håndens ryg —
og mærk din negl med naud.


9.
Sign dit bæger,
se efter fare,
lad urter drysse i drikken;
da skal du aldrig
— og det er sikkert —
skades af ménblandet mjød.


10.
Bjærgende runer
kan bruges mod veer
og forløse kvinden fra kvaler;
tegn dem i hånden,
tryk dem mod stedet
og bed om disernes bistand.


11.
Brændingsruner dur,
når bølgerne truer
sejlets hest på sundet;
rist dem på stavnen
og på rorets blad
og svid åren med ild.


12.
Grenrune-lærdom
gavner læger,
som vil kende særligt til sår;
skær dem i barken
på skovens træer
på mod øst groende grene.


13.
Målrune-kendskab
modvirker folk,
der vil hævne den harm, du voldte
— — — — —


14.
Kan du indsigtsruner,
vil du aldrig i visdom
være nogen anden underlegen;
rådet blev de,
ristet blev de
og til fulde fattet af Hropt.


15.
På bjerget stod han
med Brimes ægge —
hjelm havde han på hovedet,
og Mimers hoved
mælte visdom,
da det ytrede sig allerførste gang.


16.
Det siges skrevet på skjoldet
foran den skinnende guddom,
på Årvaks øre
og på Alsvins hov;
det er ristet på hjulet
af Rungners vogn,
på Sleipners tænder
og på slædens bånd,


17.
på bjørnens lab
og på Brages tunge,
på ulvens klo
og på ørnens næb,
på blodige vinger
og på broens fæste,
på den løsnende hånd
og det lindrende spor,


18.
på glas og guld
og gavnligt eje,
i vin og øl
og velvalgt sæde,
på Gungners spids
og på Granes bryst,
på norners negle
og næbbet på uglen.


19.
Det, som var ristet,
blev raspet af
og hældt i helligt mjød,
som sendtes ad vide veje;
det findes hos aser,
det findes hos alfer,
noget kom til vise vaner,
noget modtog mennesker.


20.
Det er bøgeruner,
det er bjærgeruner
og det er alle ølruner;
spild dem ikke,
men spred dem lødigt
— og de vil vise sig værende til gavn.


21.
Vælg nu mellem
de vilkår, du bydes —
hvasse våbens herre!
Tale eller tavshed?
Tænk dig nu om!
Alle mén er forud fastlagt.


Sigurd sagde:


22.
Jeg vil aldrig flygte
fra den ondskab, du spår;
jeg blev ikke født til fejhed.
Men giv mig gerne
gavnlige råd
lige så længe jeg lever.


Sigerdriva sagde:


23.
Jeg råder dig for det første,
til frændevenskab
fjernt fra falsk og svig;
hævn kun sent
den harm de volder
og bliv bedre bedømt i døden.


24.
Jeg råder dig for det andet
til ikke at sværge
nogen usand ed;
en svigtet tillid
får svare følger;
en løgner er en æreløs ulv.


25.
Jeg råder dig for det tredje
til når tinget er sat
at undgå trætte med tåber,
for en uklog mand
vil ofte bruge
munden mere end forstanden.


26.
Jeg råder dig for det fjerde,
såfremt du møder
en kvinde, som er kyndig i trolddom,
til at gå din vej —
gæst hende ikke,
selv om det nærmer sig nat.


27.
Jeg råder dig for det femte,
fra at fristes af skønhed,
der sidder på brudens bænk;
lad Sølvets Sif
sove alene
— lok aldrig kys fra kvinder.


28.
Jeg råder dig for det sjette,
når rusen vokser,
hvor folk skåler og skændes,
fra at kævle i fuldskab
med kampvante folk;
vinen kan stjæle forstanden.


29.
Jeg råder dig for det syvende,
til at sande dette
når du strider med modige mandfolk:
Det er bedre for kæmper
at bruge våben
end at fælde mænd ved mordbrand.


30.
Jeg råder dig for det ottende
til at undgå svig
og hold dig helst fra falskhed;
hverken hos ugifte kvinder
eller andres koner
må du opildne usædelig elskov.


31.
Jeg råder dig for det niende
til redeligt at bjærge
de lig, du finder liggende —
om de døde af sygdom
eller druknede på havet
eller blev dræbt af våben på valen.


32.
Jeg råder dig for det tiende
fra tiltro til nogen
udstødt mands afkom;
ulven er ofte
i den unge søn,
selvom han glædes ved guld


33.
Jeg råder dig for det ellevte
til altid vagtsomt
at vente ondt fra en ven;
længe skal du næppe
leve — fyrste! —
i den store strid, der stunder.


— — — — —