Sigurd og Sigdrifa (Olaf Hansen)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Den ældre Edda


Oversat af
Olaf Hansen
1911


Sigurd og Sigdrifa


Valkyrien:
1.
Hil dig, Lys!
Hil Lysets Sønner!
Hil dig, Mørke og Mø!
Se ned til os
med naadige Øjne
og skænk de siddende Sejr!

2.
Hil jer, Aser!
Hil jer, Asynjer!
Hil dig, du herlige Jord!
Giv os udkaarne to
Tale og Kløgt
og lægende Haand, mens vi lever.

3.
Længe jeg laa,
længe jeg sov,
lang er Menneskets Liden.
Det er Odins Skyld,
jeg ikke har kunnet
bryde det Runeblund.

Hun sagde, hun hed Sigrdrifa og var Valkyrie, og fortalte, at der var to Konger, der kæmpede - den ene hed Hjalmgunnar, han var dengang gammel og en vældig Kriger, og ham havde Odin lovet Sejr, men den anden hed Agnar, Audas Broder, ham vilde ingen yde sin Hjælp. Sigrdrifa fældede Hjalmgunnar i kampen. Men til Straf stak Odin hende med en Søvntorn og sagde, det var sidste Gang, hun havde vundet Sejr i en Kamp, og at hun skulde giftes. ”Men jeg svarede ham, at saa vilde jeg højt og helligt love, at jeg kun vilde giftes med en Mand, der ikke kunde blive bange.” Saa beder Sigurd hende lære sig Visdom, hvis hun vidste noget at fortælle fra alle Verdener. Sigrdrifa sagde:

4.
Lær Kampruner,
vil du kæmpe og vinde!
Rist dem paa Klingens Knap -
nogle paa Renden,
nogle paa dens Ryg,
og nævn saa Tyr to Gange.

5.
Lær Ølruner,
vil du, Andenmands Viv,
du tror paa, skal være dig tro!
Paa Hornet skal de staa
og paa Haandens Bag -
og mærk din Negl med Nød.

6.
Sign dit Bæger
for at sikre dig mod Fare
og kast et Løg i Kedlen!
Saa kan du være
forvisset om,
du ej faar Men af Mjøden.

7.
Lær Hjælperuner,
vil du hjælpe i Nød
og fri en Viv fra Veer!
Rist dem inde i Haanden
og Haandleddet rundt
og bed om Disernes Bistand!

8.
Lær Brændingsruner,
vil du bjærge Sejlets
Hest til Havn fra Havet!
Paa Stavnen skal de staa,
paa Styrebladet,
brænd dem ind i Aaren med Ild.
Ingen Bølge er saa brat.
ingen Sø saa sort -
du kan ej gaa under deri.

9.
Lær Kvistruner,
vil du kende til Saar
og leve en Læges Liv!
Skær dem i Bark
paa et Skovens Træ,
hvis Krone krummer mod Øst.

10.
Lær Maalruner,
vil du, mennesker ej
skal hævne deres Had paa dig.
Man vinder dem,
man væver dem,
man sætter dem alle sammen
paa det Ting,
hvortil man
skal fare til fuldstændig Dom

11.
Lær Visdomsruner,
vil du være saa vis,
som ingen anden er det!
Hropt har tydet,
Hropt har ristet
dem alle og tænk dem ud -
af den Drik,
der var dryppet ned
fra Heiddraupners Hovedskal
og fra Hoddrofners Horn.

12.
Paa et Bjærg han stod
med Brimers Ægge,
havde en Hjælm paa sit Hoved.
den første Gang Mims
Mund talte vist
og sagde sande Stave –

13.
at de stod paa Skjoldet
for den skinnende Gud,
paa Arvaks Øre
og paa Alsvids Hov,
paa Hjulet, der ruller
under Hrungners Banes Vogn.
paa Sleipners Tænder
og paa Slædens Baand –

14.
paa Bjørnens Lab
og paa Brages Tunge,
paa Ulvens Kløer
og paa Ørnens Næb,
paa blodige Vinger
og paa Broens Hoved,
paa Forløserskens Haand,
paa den lindrendes Vej.

15.
paa Glar og Guld,
paa Gavnbindsler,
i Vin, i Urt
og i Yndlingssædet,
paa Gungners Od
og paa Granes Bryst,
paa Nornens Negl,
paa Næbbet af Uglen.

16.
Hver indristet
blev afskrabet
og hældt i den hellige Mjød
og sendt ad vide Veje.
Hos Aserne er de,
hos Alferne er de,
hos de vise Vaner nogle,
og nogle hos Muldens Mænd.

17.
Det er Bøgeruner
og Bjærgeruner
og alle Ølruner
og rammende Trolddomsruner,
naar man uden at ændre
og øde dem,
kan bruge dem til sit Bedste.
- Nemmed du dem, saa nyd dem,
til Asernes Magt ender.

18.
Nu skal du vælge,
og vælge, hvad du vil,
hvasse Vaaben-Løn.
Sig, skal der ties
eller tales her!
Alt ondt er bestemt forud.

Sigurd:
19.
Jeg vil ikke fly,
ser jeg end, jeg skal dø,
jeg blev ikke født til Fejghed.
Dine gode Raad
vil jeg gerne følge,
saalænge mit Liv varer.

Sigrdrifa:
20.
Saa raader jeg dig først,
at du færdes, saa din Slægt
aldrig faar Aarsag til Klage.
Hævn dig ikke,
hvad ondt de end gør dig -
saa dømmes du mildt, naar du dør.

21.
Mit andet Raad er,
at du aldrig skal sværge
en Ed, du ikke vil holde.
Brudte Ord
sætter onde Skud -
den, der lefler med Løfter, foragtes.

22.
Mit tredje er,
du paa Tinge skal sky
Strid med enfoldige Folk.
Taaben lader ofte
et Ord falde,
som gør mer Fortræd end han tror.

23.
Dog kan det ej
gaa an, du tier,
saa man mener, du fødtes fejg.
Gør det af med ham
om Andendagen
til Løn for al hans Løgn.

24.
Mit fjerde gælder,
hvis en farlig Heks
bor ved din Vandrervej.
Gæst hende ikke,
men gaa - om end
den farlige Nat er nær.

25.
Opmærksomme Øjne
har en Mand behov,
hvor Fjende gaar vred mod Fjende.
Onde Kvinder
sidder ofte ved Vejen
og døver Sværd og Sind.

26.
Mit femte Raad er,
at finder du end
fagre Kvinder for dig,
betro ej din Søvn
til en Sølvets Dis -
lok ikke Kvinder til Kys.

27.
Mit sjette er,
at sidder der Folk
og gir ondt af sig ved Gilder,
saa lad de berusede
rase son de vil -
Forstanden kan stjæles af Vin.

28.
Trætter og Øl
har ofte nok
voldet Ve i Verden,
nogle Døden,
nogle Smerte -
Mennesket lider saa mangt.

29.
Mit syvende er,
at har Sager sat Splid
mellem dig og modige Mænd,
saa husk, at Helte
maa hellere kæmpe
end brænde hinanden inde.

30.
Mit ottende er,
at du undgaar det slette
og ikke farer med Fals.
Lok aldrig en Mø,
ej en Mands Hustru,
til Elskov, ingen maa nyde.

31.
Mit niende er,
at naar du end finder
et Lig, saa læg det i Jorden,
kom Døden af Sot,
kom Døden paa Hav
eller kom den af svungne Sværd.

32.
Med Bad skal man hædre
de hedengangne,
to deres Hoved og Hænder,
faa dem kæmmet og tørret,
før de kistelægges,
og bede dem sove sødt.

33.
Mit tiende er,
at du aldrig skal tro
en lønfødt Søns Løfter,
en, hvis Bror du har fældet,
hvis Far du har dræbt -
der gror en Ulv i den unge.

34.
Vrede og Had
har vaagne Øjne,
Sorg falder aldrig i Søvn.
Vaaben og Kløgt
maa en Konge eje,
til hvem enhver skal se op.

35.
Mit ellevte er,
at du alle Dage
varer dig for ondt paa din Vej.
Dit Liv bliver ikke
langt, min Drot -
den grumme Kiv er begyndt.




Anmærkninger:

Efter Finnur Jónssons Udgave skal (foruden Indledningsversene) kun de Vers være ægte, der sigter til Begivenheder i Sigurds senere Liv. Gaar man ud fra, at Digtet fra først af ikke er forfattet som Led i en Sammenhæng, bliver det ikke nødvendigt at antage, at saa meget er uægte. - Her gengivet som det foreligger (med Udeladelse af eet Vers lige efter Prosaen: Øl bringer jeg dig - Brynjetings Abild - blandet med Tryllekraft - og stort Ry. - Det er fuldt af Sange – og hjælpende Stave - gode Galdre - og Gammenruner).
Vers 4:6. Tyr d.e. T-Runen.
Vers 5:6. Nød d.e. N-Runen.
Vers 7:6. Diserne d.e. de Norner, der forløser Mødrene.
Vers 11:4. Hropt d.e. Odin.
Vers 18:3. Vaaben-Løn d.e. Helt.
Vers 26:5. Sølvets Dis d.e. Kvinde.
Vers 35. Herefter er der en Lakune i Haandskriftet. Digtet har muligvis endt med en Trolovelse mellem Sigurd og Brynhild. Der er saa antagelig udfaldet flere hele Digte, samt Begyndelsen af det lange Kvad om Sigurd.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.