Grógaldr (Grógaldr)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Grógaldr Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif


Den ældre Edda

oversatt av
G. A. Gjessing

Kristiania
1899


Grógaldr
(Grógaldr)



Svipdagsmǫ́l

Bugge har sammenfattet de to følgende digte, Grógaldr og Fjǫsvinnsmǫ́l under én hovedtitel «Svipdagsmál» som to sammenhørende digte.

   Af Svend Grundtvig og Bugge er det paavist, at begge digte staar i nært slegtskab med den danske vise om Sveidal, D. g. folkev. nr. 70. Derhos er digtenes overensstemmelse med det gamle keltiske Arthursagn allerede antydet af Sv. Grundtvig i D. g. folkev. II. 669 a.

   Jvf. Bugge: Kristiania Vidensk.-selsk.’s forh. 1860 p. 123—140. Sammes Eddaudgave, text og tillæg p. 353 og 444 ff.

   Hj. Falk har senere i en afhandling «Om Svipdagsmál» (Ark. f. nord. filol. IX & X n. f. V, 4 & VI, 1) udførlig undersøgt digtningens kilder i britiske sagn af kristeligt, legendarisk indhold fra Arthursagnet og Gral-legenden og dens forhold til Eddadigtene og norrøn middelaldersliteratur forøvrigt.

   Grógaldr og Fjǫsvinnsmǫ́l antages herefter at være digtede i første halvdel af 13. aarh. og synes, uagtet der vistnok er en mythisk kjerne i dem, efter denne sin sene affattelsestid og sin afhængighed af kristelig-legendariske forestillinger at ligge udenfor de egentlige Eddadigtes kreds, medens de dog er bragte i nær overensstemmelse med dem gjennem mythiske udtryk og med flid valgt hedensk standpunkt.

   Men desto større interesse frembyder disse digte ved det indblik, de giver i, hvorledes folketraditionen slaar sine rødder paa mangfoldig maade gjennem middelalderens hele aandsliv.


Grógaldr

1.
Sønnen kvad.
«Vaagn du, Groa!
vaagn, kjær kvinde!
jeg dig vekker for dødsens dør;
om du sandser end,
din søn du bad
gange til gravhaug hen.»

2.
Moderen kvad.
«Hvad ank er nu
min enest’ søn,
hvad kval vel knuger dig,
da du maner mo’r
i mulde lagt,
vandret fra verden bort?»

3.
Sønnen kvad.
«Tavlbord trist bød
treske kvind mig.
som favned fader min:
bad stevne did,
hvor stengt hun véd —
Menglod til møde nu.»

4.
Moderen kvad.
«Lang er den ferd,
lang den farvei,
og mandelengsel lang;
vorder det saa,
du din vilje faar,
sin gang da skjebnen gaar.»

5.
Sønnen kvad.
«Galdre mig gal,
som gode er,
moder! dit barn du bjerg;
ræddes, jeg vorder
paa vei fortabt,
synes mig svend for ung.»

6.
Moderen kvad.
«Galer dig første,
for fuldgod holdt,
Rind den for Rane gól:
skyd dig fra skulder,
hvad skræmme kan;
selv du dig selv før frem.

7.
Galer dig anden,
skal om du gaa
velferdsløs paa vei:
verne dig Urds hegn
allevegne,
møder end spot og spe.

8.
Galer dig tredje,
truer dig storelv
end med livs forlis:
lad Hronn og Hrid
rinde mod Hel hen,
minke de dog for dig.

9.
Galer dig fjerde,
om fjender dig
venter paa galgevei:
dig til vilje
vende sig sindet,
hug slaa til ening om.

10.
Galer dig femte,
om faste baand
legges om lemmer dig:
synger om legg jeg
dig løsningsgaldr —
springer af lemmer laas,
fodjern af fødder dig.

11.
Galer dig sjette,
er i sjø du stedt,
verre end mænd den véd:
veir og vove
være til hjelp dig,
unde dig fredfuld ferd.

12.
Galer dig syvende,
søger mod dig
frost paa høie fjeld:
dødsens is ei
øde dit liv,
legem ved lemmer bliv.

13.
Galer dig ottende,
om dig ude naar
mørke paa mulmets vei:
monne des mindre
men dig volde
kristen kvinde død.

14.
Galer dig niende,
naar du nu skifter
ord med kolvsterk jotun:
maal og mandvid
Míme at svare
være til gavns dig givet.

15.
Far du nu aldrig,
saa fare truer,
mén staa din hug ei mod!
paa jordfast sten
stod for dør jeg,
mens jeg dig galdre gol.

16.
Moders ord, søn!
med bær herfra,
lad dem i bryst dig bo:
lykke fuld god
for liv du har,
mindes du mine ord.»




Noter
(3): treske kvind ɔ: svendens stivmoder, som har lagt trolddom over stivsønnen Svipdag og møen Menglod, saa de begge lenges uden haab. Stivmoderen sender selv Svipdag ud paa den haabløse ferd for at finde Menglod.
(8): Hronn og Hrid ɔ: mythiske elve. Grimn. ord: 28.
(9): galgevei Hj. Falk læser: «paa gagleveien» og sammenstiller det med Draumkvæe’s «gaglemýiann».
(13,3): Hj. Falk: nat paa Nivlveien ɔ: nat paa Nivlheims vei -— veien til Hel.
(14): kolvsterk ɔ: pil- eller vaabensterk.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.