Grottesangen
Hopp til navigering
Hopp til søk
Eddalignende tekster
Tekstgrundlaget for denne oversættelse er hovedsagelig Guðni Jónssons Eddukvæði (Sæmundar-Edda), 1954.
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ||||||
Grottesangen
Gróttasöngr
oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2013
- 1.
- Til kongens hus
- var der kommet to
- fremtidskyndige:
- Fenja og Menja —
- vældige kvinder
- med virke som trælle
- dér hos Frode,
- Fridleivssønnen.
- 2.
- Kvinderne ledtes
- til kværnens leje
- for dér at drive
- den drejende sten;
- hverken et hvil
- eller velfærd undtes,
- førend larmen
- lød fra sliddet.
- 3.
- — — — — —
- — — — — —
- »Læg nu lejet,
- løft nu stenen!«
- Kvinderne bød han
- at kværne videre.
- 4.
- Med sang og summen
- snurrede stenen,
- til de fleste folk
- hos Frode sov;
- møllen malede —
- Menja sagde:
- 5.
- »Vi maler rigdom,
- vi maler lykke,
- maler gods til Frode
- på glædeskværnen.
- Han skal sidde på guld
- og sove på dun;
- vågner han glad,
- er det vel malet.
- 6.
- Ingen skal her
- den anden skade,
- bevirke ondt
- eller volde død.
- Sin brors bane —
- bragt som fange —
- skulle man skåne
- for skarpe sværd.«
- 7.
- — — — — —
- (Frode:)
- »Hvil ikke længere
- end verset er kvædet,
- men gerne så kort
- som gøgen på himlen.«
- 8.
- »Fuldklogt, Frode —
- du folkets ven! —
- tænkte du næppe
- ved trællekøbet
- Ene styrke
- og ydre talte;
- om ætten har du
- intet erfaret.
- 9.
- Rungner var hård —
- ram som sin far;
- stadigt stærkere
- stod dog Tjasse.
- Fra Ides og Ørners
- æt er vi kommet
- som børn af brødre
- i bjergjætters tal.
- 10.
- Grotte er ikke
- af grånet fjeld
- eller gjort af store
- sten på jorden.
- Nu kender vi jætter
- kværnen fra før
- og magter derfor
- at male sådan.
- 11.
- Vi søstre i leg
- samlede kræfter
- i ni vintrer
- nede i jorden;
- så stod vi begge
- med storværket endt
- og førte et vældigt
- fladbjerg derfra.
- 12.
- Klippen blev rullet
- fra kæmpernes gård,
- så jordens grundvold
- gav sig imens.
- Vi smed de store
- snurrende sten —
- den mægtige kværn —
- til menneskers brug.
- 13.
- Siden drog vi
- synske kvinder
- frem til strid
- med folk i Svitjod;
- i kamp mod flertal
- knuste vi skjolde
- og gik igennem
- en gråklædt hær.
- 14.
- Vi styrtede fyrster,
- støttede andre
- og gav Guttorm
- den Gode hjælp;
- freden var knap
- før Knues fald.
- 15.
- Hele det halvår
- holdt vi da på
- og vandt os ry
- som vældige kæmper;
- folk blev spiddet
- på spyddets blad
- og sværdet smurt
- med sårenes blod.
- 16.
- Nu er vi kommet
- til kongens hus —
- trøstesløse
- og trælbundne;
- fødderne værker,
- vi fryser i kulden —
- at male fred
- for Frode er trist.
- 17.
- Sæt stenen i stå
- og stands den kværn!
- Jeg tog min tørn,
- nu tager det slut.«
- »Først når Frode
- finder det godt,
- kan vi standse kværnen
- og stille til hvil.
- 18.
- Hent os hellere
- hærdede spyd;
- med blodige våben
- vækker vi Frode.
- Vågn nu — Frode! —
- hvis du vil høre,
- den sang vi synger
- fra sagnenes tid.
- 19.
- Østen for borgen
- ses ild i bavnen;
- veddets flammer
- varsler om kamp.
- En hærgende hær
- er hastigt på vej
- for at brænde byen
- fra Budleætten.
- 20.
- Snart har du tabt
- sædet i Lejre,
- de gyldne ringe
- og gudekværnen.
- Nu driver vi hårdt
- på drejestangen;
- de faldnes blod
- skal flyde varmt.
- 21.
- Drøjt har min fars
- datter nu malet;
- da så hun mængder
- mærket til død.«
- Store stokke
- forstærket med jern
- knustes på møllen.
- »Mal nu videre!«
- 22.
- »Vi maler atter,
- til Yrsas søn
- får Halvdans død
- hævnet på Frode.
- Barn og bror,
- begge dele,
- kalder hun sønnen —
- vi kender besked.«
- 23.
- De kværnede vredt
- med kraftige tag,
- de unge kvinder
- med jættestyrke;
- bjælkerne brast
- og bunden skred —
- de kæmpe kværnsten
- knustes itu.
- 24.
- Da kom et kvad
- fra kæmpens datter:
- »Vi har malet dit mel —
- mere end nok;
- til fulde sled vi —
- Frode! — ved kværnen.«