Loketrætte (Lokasenna)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Den ældre Edda
Reprint Add.jpg
G. A. Gjessing: Den ældre Edda
Heimskringla Reprint

oversatt av
G. A. Gjessing

Kristiania
1899


Loketrætte
(Lokasenna)

Om Æge og guderne


Æge, som med et andet navn hed Gyme, havde stellet til gilde for æserne, da han havde faaet den store kjedel, som nu er fortalt. Til dette gjestebud kom Oden og hans hustru Frigg. Thor kom ikke, thi han var i Østerled. Men Siv, Thors hustru, var der, og Brage og hans hustru, Idunn. Tyr var der, han var enhaandet: Fenresulven sled haanden af ham, dengang den blev bundet. Der var Njord og hans hustru, Skade, Frey og Freyja og Odens søn Vidar. Loke var der, og Freys tjenestefolk, Beyggve og Beyla. Der var en mengde æser og alver. Æge havde to tjenere: Fimafeng og Elde. Der blev lyseguld brugt for ildslys; ølet bar sig selv om; der var strengt fredhelligt sted. Man roste meget, hvor flinke Æges tjenere var. Det taalte ikke Loke at høre og drebte Fimafeng. Da rystede æserne sine skjolde og raabte mod Loke og drev ham bort til skogs og gav sig saa til at drikke. Loke vendte tilbage og traf Elde ude. Loke talte til ham:

1.
«Sig mig, Elde!
inden du gaar
fjed lenger frem,
hvad her inde
til ølskjemt har
seirguders sønner.»

2.
Elde kvad.
«Vaaben drøfter
og daad i kamp
seirguders sønner;
af aas og alv,
her inde er,
er ingen i ord dig god.»

3.
Loke kvad.
«Ind skal jeg gaa
i Æges hal,
paa den svir at se;
ondt og ufred
bær’ jeg æsers sønner,
har dem saa mén i mjød.»

4.
Elde kvad.
«Vid, gaar du ind
i Æges hal,
paa den svir at se —
slaar du haan og had
paa huldguder,
de tørre det tør paa dig.»

5.
Loke kvad.
«Vid det, Elde!
om vi to skal
med knubord kives her,
rig jeg vil da
vorde i gjensvar,
om mæler du for mangt.»

Siden gik Loke ind i hallen; men da de, som var der, saa, hvem der var kommen ind, blev de alle tause.

6.
Loke kvad.
«Tørst jeg hid
til hallen kom,
Lopt, ad lange vei,
æser at bede,
de byde mig
af mjød en drik saa dyr.

7.
Hvi saa tause,
tvære guder,
at I ei tale tør?
sted og sæde
søg mig ved gildet,
eller og vis mig væk!»

8.
Brage kvad.
«Sted og sæde
søger ved gildet
æser dig ingensind;
fuldt véd æser,
hvad folk de skal
give i gilde del.»

9.
Loke kvad.
«Mindes du, Oden!
da i old-dage
vi blanded sammen blod?
aldrig skulde
øl du smage,
blev os ei begge budt!»

10.
Oden kvad.
«Reis dig, Vidar!
lad vargs fader
sidde i gildet gjest,
at os ei Loke
lastord byder
inde i Æges hal.»

Da stod Vidar op og skjenkte for Loke; men før han drak, hilsed han æserne:

11.
«Hil Jer, æser!
hil aasynjer,
hver høi og hellig gud!
uden én, den aas,
inderst sidder,
Brage paa benke hist.»

12.
Brage kvad.
«Gir af mit gods jeg
ganger og sverd dig,
bøder end Brage baug, -
at du ei avind
æser byder;
guder dig gramme ei gjør!»

13.
Loke kvad.
«Hest og armring —
altid vil du
begge fattes. Brage!
af aas og alv,
her inde er,
du mest er vaaben-vàr,
skyest saa og for skud.»

14.
Brage kvad.
«Var jeg ude,
som inde jeg
i Æges hal er her,
hoved dit jeg
i haand mig bar,
lønned dig saa for løgn.»

15.
Loke kvad.
«Snar i sædet —
saa du gjør knapt,
Brage, benke-pryd!
tag du til vaaben,
om vred du er!
snar ei ser sig for.»

16.
Idunn kvad.
«Brage! jeg beder:
barnekaar gjøre —
alle de Odensønners —
at du ei Loke
lastord byder
inde i Æges hal.»

17.
Loke kvad.
«Ti du, Idunn!
aller kaadest
kalder af kvinder jeg dig:
der du lagde
lystvættet arm
om din broders bane.»

18.
Idunn kvad.
«Ei jeg Loke
lastord byder
inde i Æges hal:
Brage jeg aver,
ølophidset;
vil ei, I vrede slaas.»

19.
Gefjon kvad.
«Hvi skal inde
I æser to
med knubord kives her?
Lopt det ei véd,
han vildført er,
og hver gud ham gram.»

20.
Loke kvad.
«Ti du, Gefjon!
glemme jeg kan ei,
da lokked dig til lyst
hin lyse svend,
som dig smykke gav,
ham, du favned fræk.»

21.
Oden kvad.
«Ør er du, Loke!
og uvittig,
som gjør dig Gefjon gram:
véd hun, tror jeg,
al verdens lod,
jevngodt hun, som jeg.»

22.
Loke kvad.
«Ti du, Oden!
aldrig du kunde
skifte for kjemper kamp;
tidt du den gav,
du give ei skulde,
den sløvere seir.»

23.
Oden kvad.
«Om jeg den gav,
jeg give ei skulde,
den sløvere seir:
otte vintre
under jord du var
kvind og melked kjør,
og børn bar du der;
mig var det uslings art.»

24.
Loke kvad.
«Seide sagdes
paa Samsø du —
kogled paa volvers vis;
troldkarl lig
om land du fór;
mig var det uslings art.»

25.
Frigg kvad.
«Jer skjebneslod
skulde I aldrig
melde om for mænd,
hvad I æser to
tog i old jer til;
fortids ferd ei nevn.»

26.
Loke kvad.
«Ti du, Frigg!
du er Fjorgyns mø,
til mænd stod mest din hu:
Ve og Vile,
du, Vidre’s viv,
begge til barm dig drog.»

27.
Frigg kvad.
«Eied jeg inde
i Æges hal
søn som Balder brav,
ud du ei kom
fra æsers flok;
hugg da dig, hadske, faldt.»

28.
Loke kvad.
«End du vil, Frigg!
at frem jeg bær’
mine ménverk fler:
jeg det volder,
at ei mer Balder
til sal du ride ser.»

29.
Freyja kvad.
«Ør du er, Loke!
at ud du bær’
eders ondskab arg;
Frigg al skjebnen
skjelner, tror jeg,
siger hun end den ei selv.« 

30.
Loke kvad.
«Ti du, Freyja!
fuldt jeg dig kjender,
skorter ei dig paa skam:
æser og alver,
her inde er,
hver din boler blev.»

31.
Freyja kvad.
«Tresk er din tunge,
tenker den snart
ei godt dig gale vil;
vrede er dig æser
og aasynjer;
med harm du hjem mon gaa.»

32.
Loke kvad.
«Ti du, Freyja!
troldkvind er du
saa saare svigefuld;
guder dig gode
greb med din broder;
fik du da, Freyja, fart!»

33.
Njord kvad.
«Lidt det skiller,
skaffer sig kvinder
bonde eller boler helst;
under er det,
at ind er her
kommen kvind af en aas,
og har han foster født.»

34.
Loke kvad.
«Hold du mund, Njord!
herfra du øster
blev sendt som guders gisl;
Hymes kvinder
havde til kar dig,
vædte din mund med vand.»

35.
Njord kvad.
«Er mig den lise,
blev langt herfra
jeg sendt som guders gisl:
jeg avled søn,
som ei uven har,
og tykkes han æsers trøst.»

36.
Loke kvad.
«Stop nu, Njord!
og styr dit mod —
tør det ei mér fortie:
med søster din
slig søn du fik,
dog verre end ventet ei.»

37.
Tyr kvad.
«Frey er bedst
af boldes flok
inden æsers gaard;
mø han ei krenker,
ei mands kvinde,
og løser af lenker hver.»

38.
Loke kvad.
«Hold inde, Tyr!
aldrig du kunde
trygt forlige to:
haanden høire —
hin maa jeg nevne,
som Fenre fra dig sled.»

39.
Tyr kvad.
«Haand mig fattes,
dig Fenresulv,
saart er af begge savn;
slemt for varg og,
som vente skal
i baand paa magters mulm.»

40.
Loke kvad.
«Ti du, Tyr!
det traf din viv,
hun blev med barn ved mig;
alen du aldrig,
ei øre fik,
usling for overlast.»

41.
Frey kvad.
«Ulv jeg ligge
for elv-ós ser,
til guder brat forgaar;
Tør du, treske!
tier du nu ei,
bastes i baand hernæst.»

42.
Loke kvad.
«Kjøbte med guld du
Gymes datter,
solgte saa og dit sverd;
der Muspells sønner
rider mulmskov frem,
kjempe du, kryb! ei kan.»

43.
Beyggve kvad.
«Eied æt jeg,
som Ingunarfrey,
sæde dertil saa sælt,
mindre end marv jeg
«ménskrigen» slog,
og knuste dig lem for lem.»

44.
Loke kvad.
«Hvad er det lille,
jeg logre ser,
som saa snigent snapper?
Frey ved øre
du altid er
og klynker kvernen rundt.»

45.
Beyggve kvad.
«Beyggve jeg heder,
hastig mig kalder
alle de æser og mænd;
her jeg mig roser,
hvor Hropts sønner
sidder ved øl tilsammen.»

46.
Loke kvad.
«Agt dig, Beyggve!
aldrig du kunde
skifte mad for mænd;
af benkhalm frem
de fandt dig ei,
naar helte skifted hugg.»

47.
Heimdall kvad.
«Fuld er du, Loke!
og fra dit vid,
hvi la’r du dig sige ei Loke?
drik uden maal
hver mand volder,
han sandser ei sin snak.»

48.
Loke kvad.
«Ti du, Heimdall!
i tiders gry
det lede liv du fik:
med stiven ryg
du stande maa,
vaage som guders vagt.»

49.
Skade kvad.
«Let er du, Loke!
lenge ei saa du
leger med løsen svands;
til klippe-kant
med kolde sønnens
tarm dig guder tøirer.»

50.
Loke kvad.
«Om til klippe-kant
med kolde sønnens
tarm mig guder tøirer:
først og sidst jeg
saa’s ved drabet,
da fat vi paa Thjasse tog.»

51.
Skade kvad.
«Om først og sidst du
saa’s ved drabet,
da fat I paa Thjasse tog:
fra hver min vraa
og vang skal jevnt
komme dig kolde raad.»

52.
Loke kvad.
«Lindere lød det
til Lauveys søn,
da til bolster du mig bød;
sligt faar nevnes,
skal nøie vi
skrifte al vor skam.»

Da gik Siv frem og skjenkte Loke mjød i et horn og sagde:

53.
«Hil dig, Loke!
horn du tage
fyldt med mægtig mjød!
mig dog ene
blandt aasguder
lade du lydeløs.

Han tog mod hornet og drak det ud.

54.
«Ene du var det,
— om du saa var —
kydsk og kold mod mænd;
én dog véd jeg,
saa vist det staar,
en ven til Hlórrid’s viv —
var det den Loke lumsk.»

55.
Beyla kvad.
«Fjeld, de skjelver,
paa ferd fra hjem
tenker jeg, Thor nu er;
lukker han mund,
som laster her
alle de æser og mænd.»

56.
Loke kvad.
«Ti du, Beyla!
du Beyggve’s kvind
og menget slemt med mén;
utyske verre
blandt æser ei kom;
trindt er du, tøs! tilsvint.»

Da kom Thor til og kvad:

57.
«Ti du, usling!
skal tunghamren,
Mjollne, dig maalløs slaa;
hoved dit jeg
af hals dig slaar;
ledet er da dit liv.« 

58.
Loke kvad.
«Er «Jords» søn nu
ind her kommen;
hvi truer, Thor! du saa?
vover ei da dig,
naar mod varg du gaar,
sluger han seirfader hel!»

59.
Thor kvad.
«Ti du, usling!
skal tunghamren,
Mjollne, dig maalløs slaa;
op jeg dig kaster
og i østerled;
siden dig ingen ser.»

60.
Loke kvad.
«Din østerferd
aldrig du skulde
melde om for mænd,
da du huged, helt!
i handske-vraa;
Thor du ei tyktes da!»

61.
Thor kvad.
«Ti du, usling!
skal tunghamren,
Mjollne, dig maalløs slaa;
rammer min høire
med Hrungne’s bane,
og brydes saa hvert dit ben!»

62.
Loke kvad.
«Leve jeg tenker
langen alder,
bær’ du end hamren høit;
ramme dig Skryme’s
remmer tyktes,
og vandt du ei nisten naa,
og sund du af sult forgik!»

63.
Thor kvad.
«Ti du, usling!
skal tunghamren,
Mjollne, dig maalløs slaa;
Hrungne’s bane
benker i Hel dig
nedom Liggrind langt!»

64.
Loke kvad.
«Kvad jeg for æser,
for æsers slegt,
som hidsed mig min hug;
ene for dig dog
vil ud jeg gaa,
for vel jeg véd, du slaar.

65.
Lag du holdt, Æge!
aldrig dog siden
gilde du gjøre skal:
om alt dit gods,
her inde er,
lege luen høit —
brende dig paa din bag!»

Efter dette gjemte Loke sig i Fraanangrs foss i skikkelse af en lax, og der greb æserne ham. Han blev bunden med sin søns, Nare’s, tarme, men hans søn Narve blev til en ulv. Skade tog en edderorm og festede den op over Lokes ansigt; af den dryppede der edder. Sigyn, Lokes hustru, sad der og holdt en skaal under edderet, og naar skaalen var fuld, slog hun edderet ud; men imedens dryppede der edder paa Loke. Da fór han saa haardt sammen, at al jorden skalv derved. Det er nu kaldet jordskjelv.




Noter

Æge ɔ: havets jotun.
(6): Lopt ɔ: Loke.
(10): vargs fader ɔ: Fenresulvens fader, Loke.
(11): aasynjer ɔ: gudinder.
(12): baug ɔ: ring af sølv eller guld, givet i bod.
(16): Jeg beder, at alle de Odensønners (lige) barnekaar gjør, at du — ɔ: husk, at Loke har faaet blodsbaandets barneret overfor Oden, som alle de andre «Odensønner», og at du derfor ikke maa etc. Hj. Falk: Arkiv f. n. fil- X. p. 114 (Textens «ok» bortfalder — «Oskmaga» af Óski: Odensnavn.)
(26): Fjorgyn, Friggs fader. De tre brødre: Oden, Vile og Ve, en gammel gude-trefoldighed. Vidre, Odensnavn.
(34): Njord blev af Vanerne sendt som gisl til Æserne, hans børn er Frey og Freyja. — Hyme, en jotun.
(39): magters mulm ɔ: Ragnarok, verdens undergang.
(40): alen og øre ɔ: bod betalt i tøi eller penge. (41): ulv ɔ: Fenresulven, bunden ved elven Von, som dannes af fraaden fra hans gab.
(42): Gymes datter ɔ: Gerd; jvf «Skirnesord» — Muspells, ildverdnens sønner rider til den sidste store kamp over skoven «Myrkvid» ɔ: mulmskoven.
(43): Ingunarfrey ɔ: Frey. — hans sæde ɔ: Alvheim. Grimn. ord, 5.
(45): Hropt ɔ: Oden.
(49): Jvf. «Loketrætte’s» slutningsprosa.
(50): Thjasse, jotun, fader til Skade, Njords hustru, S. E. I. 212.
(52): Lauvey ɔ: Lokes moder.
(54): Hlorride ɔ: Thor.
(58): «Jord» ɔ: Thors moder — seirfader ɔ: Oden.
(60): sigter til, at Thor engang fandt skjul i jotnen Skryme's handske.
(61): Hrungne, en jotun, som Thor drebte — hans bane ɔ: Thors hammer, Mjollne.
(62): Skryme havde bundet for nisteposen med remmer saa sterke, at Thor ikke fik løst dem.