Egirs Giestebud (B.C.Sandvig)
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ||||||
Oversat af
Bertel Christian Sandvig
1785
Egir, som med et andet Navn heed Gymir, havde brygget Øl til Aserne, da han havde faaet den store Kiedel, som nu er fortalt. Til dette Giestebud kom Odin og hans Kone Frygg, men Thor kom ikke; thi han var i Østerlandene. Sif, Thors Kone, var der, samt Bragi og Idun hans Kone. Tyr var der ogsaa; han havde kun een Haand, thi Ulven Fenrir beed den anden af ham, da han var bundet. Der var Niordur og hans Kone Skadi, Freir og Freya, samt Vidar, Odins Søn. Loke var der ogsaa, samt Freyrs Tienestefolk, Beigver og Beila. Desuden vare der mange Aser og Alfer.
Egir havde to Tienestemænd, Finnafeingur og Eldir. Der brugdes skinnende Guld istedet for Ildens Lys. Øllet frembares der af sig selv. Der var et stort Fristed. Giesterne talede meget om, hvor gode Egirs Tienestefolk vare; det kunde Loke ikke taale at høre, og derfor dræbte han Finnafeingur. Da sloge Aserne paa deres Skiolde, giorde Anfald paa Loke og jagede ham bort til Skoven. Derefter ginge de igien hen at drikke. Loke kom strax bag efter dem og fandt Eldir udenfor, til hvilken han saaledes talede:
- 1. Fortæl mig, Eldir!
- Saa at du ikke
- Rører dig af Stedet,
- Hvad herinde
- Seirguders Sønner,
- Snakke om ved Bordet.
- Eldir:
- 2. Om deres Vaaben
- Og deres Styrke tale
- Seirguders Sønner.
- Aser og Alfer,
- Som derinde ere,
- Tale ikke om dig ret venligt.
- Loke:
- 3. Jeg vil indgaae
- Udi Egirs Sal,
- Det Giestebud at see.
- Skam og Skiendsel
- Bærer jeg Asers Sønner,
- Og blander dem saa Meen i Miød.
- Eldir:
- 4. Saa viid, at om du indgaaer
- Udi Egirs Sal
- Det Giestebud at see;
- Den Skam og Skiendsel,
- Du bærer paa milde Guder,
- De vist hævne den paa dig selv.
- Loke:
- 5. Saa viid da, Eldir!
- Om vi eene skulle
- Med Skieldsord stride,
- Overmand bliver jeg vist
- I mit Giensvar,
- Taler du formeget.
Siden gik Loke ind i Salen, og der Giesterne saae, hvem der var indkommen, tauge alle stille. Da sang Loke:
- 6. Tørstig jeg kom
- Hid til denne Sal,
- Træt af den lange Vei,
- Aser at bede,
- At de mig give
- Kun en reen Drik Miød.
- 7. Hvi tie
- I saa stolte Guder,
- At I gide ei talet?
- Sæde mig vælger
- Hvor jeg nu sidde kan,
- Eller byder mig bortgaae.
- Odin:
- 8. Aserne aldrig
- Sæde dig vælge,
- Hvor du sidde kan,
- Fordi Aser vide,
- Hvem de give skulle
- Giestebud og Glæde.
- Loke:
- 9. Husker du, Odin!
- Da vi i Tids-Fødsel
- Blanded' vort Blod sammen?
- Øl ret aldrig
- Loved' du at smage
- Uden det blev for os begge baaret.
- Odin:
- 10. Stat op da, Vidar!
- Og lad Ulvs-Fader
- Sidde her hos os;
- Hilste os med Skieldsord
- Her i Egirs Sal.
Da stod Vidar op, og skienkede for Loke; men førend han drak, sang han saaledes:
- 11. Hæld eder Aser,
- Hæld eder, Asinder,
- Og hver en evig-hellig Gud,
- Uden kun den As,
- Bragi, som sidder
- Paa den inderst' Bænk.
- Bragi:
- 12. Hest og Kaarde
- Gir jeg dig af min Rigdom,
- Og dertil endnu Ringe,
- At du ei Aser
- Skieldsord vil give,
- Opirr ei Guder mod dig.
- Loke:
- 13. Hest og Armringe
- Skal du bestandig
- Begge savne, Bragi!
- Af Aser og Alfer,
- Som herinde ere,
- Er du til Mord vaersomst,
- Og taabeligst i Skud.
- Bragi:
- 14. Jeg veed, om jeg var udenfore,
- Som jeg nu inde er
- I Egirs Sal kommen,
- Dit Hoved har jeg da
- Udi min Haand,
- Og for Løgn dig lønned'.
- Loke:
- 15. Ret snild er du i Sædet,
- Saa skulde du ei være,
- Bragi Bænkepryder!
- Gaae du i Strid,
- Naar du vred Mand seer,
- Den tappre fatter snar Beslutning.
- Idun:
- 16. Bragi, jeg beder,
- For vor fælles Afkom
- Og alle Paarørend',
- At du ikke Loke vil
- Her udskielde
- Udi Egirs Sal.
- Loke:
- 17. Tie stille, Idun!
- Dig troer jeg af alle Qvinder,
- Mandlyst'nest at være.
- Da du med din' Arme
- Veltoede omfavned'
- Ham, din Broders Morder.
- Idun:
- 18. Loke! jeg giver
- Dig ei Skieldsord
- Udi Egirs Sal.
- Bragi jeg stiller,
- Som er drukken.
- Jeg vil ei at I vrede kives.
- Gefion:
- 19. Hvi, I Aser to!
- Skulle I vel her
- Med Skieldsord stride.
- Loptur det veed
- At han øved er
- Og han ei vil vige.
- Loke:
- 20. Tie stille, Gefion!
- Det vil jeg fortælle
- At dit hierte fanged'
- En smuk Ungkarl,
- Som et Slør dig gav,
- Og du lagde Laar over.
- Odin:
- 21. Gal er du, Loke!
- Og forvildet,
- Da du giør Gefion vred paa dig.
- Alle Tiders Skiebner
- Troer jeg at hun kiender
- Lige saa klart som jeg.
- Loke:
- 22. Tie stille, Odin!
- Du kunde aldrig
- Dele Strid blant Krigsmænd.
- Tit du gav
- Som du dog ikke burde,
- Den feige Stridsmand Seier.
- Odin:
- 23. Veed du om jeg gav
- Som jeg dog ikke burde
- Den feige Stridsmand Seier?
- Otte Vintre var du
- Under Jorden,
- Malked' Køer og var Kone,
- Der haver du født Sønner,
- Og troer jeg det Feigs Mærke.
- 24. Du har jo pattet
- Køer paa Samsøe,
- Og redet paa Udyr, som Voler,
- Som en Taabe reiste
- Du igiennem krigersk' Folk,
- Og troer jeg det Feigs Mærke.
- Frigg:
- 25. Men eders Skiebner
- Skulde I aldrig
- Folk fortælle saa,
- Hvad I Aser to
- Giorde i Tids-Fødsel
- For Folk bør altid skiules.
- Loke:
- 26. Tie stille, Frigg!
- Du er Fiorginns Møe,
- Og har altid mandkaad været,
- Du har jo Ve og Vile,
- Skiønt du var Vidrers Viv,
- Begge med Arme favnet.
- Frigg:
- 27. Viid, om jeg havde inde
- Her i Egirs Sal
- Balder lignend' Søn,
- Vis du ei udkom
- Fra Asers Sønner,
- Men vist blev du da dræbt udi Vrede.
- Loke:
- 28. Vil du da, Frigg!
- At jeg flere bidend'
- Ord dig skal sige?
- Det voldte jeg
- At du aldrig silde
- Seer Balder til dig ride.
- Freia:
- 29. Gal er du, Loke!
- At du saa opregner
- Deres Skambedrifter.
- Jeg troer vist at Frigg
- Veed hvers Skiebne,
- Skiønt hun det ei siger.
- Loke:
- 30. Tie stille, Freia!
- Ret vel jeg dig kiender,
- Ei er du fri for Feil!
- Aser og Alfer,
- Som herinde ere
- Have alle med dig horet.
- Freia:
- 31. Ublue er din Tunge,
- Jeg troer at den skal fremdeles
- Ondt om os tale.
- Vred' paa dig ere Aser
- Og Asinder,
- Sorgfuld du vist hiemreiser!
- Loke:
- 32. Tie stille Freia!
- Du er et stort Skarn,
- Giennemblandet med Ondt.
- Du laae ved din Broders Side,
- Venlig' Gudinde!
- Og haver du da, Freia! f . . . t.
- Niordur:
- 33. Det er uvigtigt,
- Om hun lysten sig tager
- Til Beiler hver.
- Det er Under
- At qvindlig As
- Er til os indkommen,
- Som haver selv før født Sønner.
- Loke:
- 34. Tie stille, Niordur!
- Du blev Østen herfra
- Sendt som Gissel til Guder.
- Hymirs Møer
- Brugde dig til Natpotte,
- Og i din Mund pissed'.
- Niordur:
- 35. Det er min Trøst,
- Da jeg længe siden
- Gissel blev sendt til Guder,
- Avled' jeg Søn,
- Som overgaaer alle,
- Og holdes for Asers Fyrste.
- Loke:
- 36. Hold nu op, Niordur!
- Og før dig høfligt op,
- Længer' kan jeg det ei fortie,
- At med din Søster
- Avled' du din Søn,
- Det værste du giorde da.
- Tyr:
- 37. Freir er den beste
- Af alle Krigsmænd
- Udi Asers Gaard.
- For Møe han ei sørger
- Eller Mands Kone,
- Men løser alle af Baand.
- Loke:
- 38. Tie stille, Tyr!
- Du kan dog aldrig
- Bære Bylt med to.
- Om din Haand den høire
- Vil jeg nu lidt tale,
- Som Fenrir af dig beed.
- Tyr:
- 39. Haanden jeg vel fattes,
- Men du et got Rygte,
- Begges Savn er stort.
- Ulven lever
- Nu ei vel i Lænker,
- Forventend' Gudemørk.
- Loke:
- 40. Tie stille, Tyr!
- Det giorde din Kone,
- At hun avled' Barn med mig,
- Alen eller Penning
- Fik du derfor aldrig,
- Din Gield du ei inddrev.
- Freir:
- 41. Ulv seer jeg ligge
- For Aaens Mund,
- Til Guder falde.
- Og du skal strax,
- Hvis du ikke tier,
- Bindes, Ondskabs-Virker!
- Loke:
- 42. For Guld lod du kiøbe
- Gymirs Datter,
- Og solgte saa dit Sværd.
- Men naar Muspells Sønner
- Ride giennem Mørk-Ved,
- Veed da din Usling, hvormed at stride?
- Beigver:
- 43. Viid, at om jeg eied' Hierte,
- Som den høie Freir,
- Og saa salig Boelig;
- Mindre end Meel
- Maled' jeg da Meenkragen,
- Og alle hans Lemmer knused'.
- Loke:
- 44. Hvad er det for lidet,
- Som jeg seer ligge der
- Og Sladder sladdre?
- Ved Freirs Øre
- Skal du evig hænge,
- Og under Qvernen knage.
- Beigver:
- 45. Beigver jeg heder,
- Iilsindet mig kalde
- Alle Folk og Guder.
- Thi er jeg her værdiget
- Øl med Hropturs Sønner
- I Selskab at drikke.
- Loke:
- 46. Tie stille, Beigver!
- Du kunde end aldrig
- Dele blant Krigsmænd Mad.
- Og udi Græsset
- Du ei modtoges,
- Hvor de tappre strede.
- Heimdallur:
- 47. Drukken er du, Loke!
- Saa du ei mere sandser,
- Hvi tier du ei, Loke!
- Thi megen Drukkenskab
- Volder Tidens Børn,
- At Sladderen aldrig faaer Ende.
- Loke:
- 48. Tie stille, Heimdallur!
- Dig blev i Tids-Fødsel
- Det leede Liv beskikket:
- Ryggen skabbet
- Skal du altid have,
- Og vaage, Guders Vægter.
- Heimdallur:
- 49. Godt har du nu, Loke!
- Men du ei længe skal
- Med løs Hale lege.
- Naar med din riimkolde
- Søns Indvolde dig binde
- Guder til et Sværd.
- Loke:
- 50. Viid, at om end mig binde
- Med riimkolde Søns Indvolde
- Guder til et Sværd,
- Dog første og sidste
- Var jeg, da I samtligen
- Grebe Thiasse i Lunden.
- Beila:
- 51. Viid, om du første og sidste
- Var i den Voldsgierning,
- Da I alle Thiasse
- Dreve fra Runer
- Og hellige Vange,
- Altid skal dig koldt Raad hændes.
- Loke:
- 52. Finere i Talen
- Var du mod Laufeia's Søn,
- Da jeg blev af dig i din Seng budet.
- Sligt maae og fortælles
- Om vi nøie skulle
- Vore Laster opregne.
Da gik Sif frem, skienkede Loke Miød i et Iisbæger og sang:
- 53. Hæld være dig, Loke!
- Tag nu mod Iisbægg'ret,
- Fuldt af gammel Miød,
- For at du mig eene
- Lader blant Asers Afkom
- Være fri for Skiendsel.
Loke tog mod Hornet, drak det ud og svarede:
- 54. Du det skulde,
- Om du var ikkun
- Grum og haard mod Mandfolk.
- Men jeg veed,
- Og som jeg troer, med Vished,
- Om Hoer og Hlorrida,
- Og var det den løgnglade Loke.
- Beila:
- 55. Fieldene skielve,
- Nu troer jeg at paa Reisen
- Hiemad er Hlorrida,
- Han lærer ham Frygt,
- Som sammensætter her
- Alle Folk og Guder.
- Loke:
- 56. Tie stille, Beila!
- Du er dog en Hex,
- Giennemblandet med Ondt.
- Større Uteerlighed
- Kom ei blant Asers Sønner:
- Øl brygged' du, med Skarn besudlet.
Da kom Thor til og sang:
- 57. Tie stille, Gudspotter!
- Dig skal min Jernhammer,
- Miølner, Tungen binde.
- Skuldres Bierg
- Hugger jeg af din Hals,
- Og bliver det da dit Livs Ende.
- Loke:
- 58. Jordens Søn
- Er nu her indkommet.
- Hvi trodser du saa, Thor!
- Men da trodser du ikke,
- Naar du skal mod Ulven stride,
- Og den svælger hele Seirfader.
- Thor:
- 59. Tie stille, Gudspotter!
- Dig skal min Jernhammer,
- Miølner, Tungen binde.
- Jeg kaster dig
- Op og hen mod Østen,
- Og siden seer dig ingen.
- Loke:
- 60. Dine østlig' Reiser
- Skal du aldrig
- Folk fortælle om.
- Du sad i Handske-Tommen,
- Sammenbøiet, Einherie!
- Og syntes dig da Thor at være
- Thor:
- 61. Tie stille, Gudspotter!
- Dig skal min Jernhammer,
- Miølner, Tungen binde.
- Med min høire Haand, som
- Dræbte Hrungner, jeg dig dræber,
- Saa at dig brydes hvert et Been.
- Loke:
- 62. Leve agter jeg dog
- En lang Alder,
- Skiønt din Hammer truer mig.
- Haarde syntes
- Skrimners Lænker dig at være,
- Og Madpose du da havde ei,
- Men piintes sund af Hunger.
- Thor:
- 63. Tie stille, Gudspotter!
- Dig skal min Jernhammer,
- Miølner, Tungen binde,
- Hrungners Drabsmand
- Skal dig til Hel kaste
- Nedenfor Liig-Dørren.
- Loke:
- 64. Jeg sang for Aser,
- Jeg sang for Asers Sønner,
- Hvad mig kom paa Tunge,
- Men for dig ene
- Vil jeg udgange,
- Thi jeg veed vist at du hugger.
- 65. Øl brygged' du, Egir!
- Men du aldrig skal
- Siden Giestebud giøre.
- Al din Rigdom,
- Som herinde er,
- Skal af Lue tændes,
- Og brænde dig paa Bagen.
Derefter skiulede Loke sig i Franangers-Foss i Laxe-Skikkelse, hvor og Aserne grebe ham. Han blev bunden med sin Søn Nars Tarme, men hans anden Søn Narfi blev til en Ulv. Skadi tog en Edderorm og hængde den op over Lokes Ansigt, og dryppede der Edder udaf den. Sigyn, Lokes Kone, sad der og holdt et Kar under Edderet, og naar Karret var fuldt, bar hun Edderet ud, og imidlertid dryppede det paa Loke, det krympede han sig saa stærkt ved, at hele Jorden skielvede deraf, og det kaldes nu Jordskielv.
Note: I Sandvigs oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / clm.