Forskjell mellom versjoner av «Fafnersmaal (FM)»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
 
(8 mellomliggende revisjoner av 4 brukere er ikke vist)
Linje 5: Linje 5:
 
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Fáfnismál]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Fåvnesmål]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Fåvne]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Favner]] !!  
 
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Fáfnismál]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Fåvnesmål]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Fåvne]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Favner]] !!  
 
|-
 
|-
!  !! !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Faavnesord (Fáfnesmǫ́l)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sigurd og Fafner (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Fåvnesmål (Fåvnes och Regins död)]] !!  
+
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Fáfnismǫ́l]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Faavnesord (Fáfnesmǫ́l)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sigurd og Fafner (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Fåvnesmål (Fåvnes och Regins död)]] !!  
 
|-
 
|-
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Tredje Kvad om Sigurd Fofnesbane (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Fafners ordskifte (NFS)]] !!  
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Tredje Kvad om Sigurd Fofnesbane (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Fafners ordskifte (NFS)]] !!  
Linje 11: Linje 11:
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Fafnersmaal (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Fåfne (PAG)]] !!  
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Fafnersmaal (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Fåfne (PAG)]] !!  
 
|-
 
|-
!  !!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Fafner (AAA)]] !!  
+
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Fafner (V.B.Hjort)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Fafner (AAA)]] !!
 +
|-
 +
!  !!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Fafner (KL)]] !!  
 
|-
 
|-
 
|}
 
|}
<br>
+
 
 +
 
 
<center><big>'''[[Den ældre Edda (FM)|Den ældre Edda]]'''</big><br>En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange
 
<center><big>'''[[Den ældre Edda (FM)|Den ældre Edda]]'''</big><br>En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange
  
Linje 22: Linje 25:
  
 
<big>'''Fafnersmaal'''</big></center>
 
<big>'''Fafnersmaal'''</big></center>
<br>
 
<p>[I den store Udg. som anden Deel af det 2<sup>det</sup> Qvad om Sigurd Fafnersbane II, 166-88, 921-24. Jfr. dette Værks Fortale (1<sup>ste</sup> D.) S. XIX. See ellers Saga-Bibl. II, 56 o. f. 110 o. f. 208 o. f., samt den yngre Eddas Fab. 72 (Stockholms. Udg. S. 138). Digtet kaldes af nogle det 3<sup>die</sup> Qvad om Sig. Fafnersb.]</p>
 
<p>&nbsp;</p>
 
<p>Sigurd og Regin droge til Gnitahede, og hittede der Fafners Sti, hvorpaa han kröb til Vandet. Der paa Vejen gjorde Sigurd en stor Grav og gik ned i den — men da Fafner kröb fra Guldet sprudede han Gift, men den flöj hen over Sigurds Hoved. Da Fafner foer over Graven gjennemborede Sigurd ham med Sværdet lige til Hjertet. Fafner rystede sig og slog med Hoved og Hale. Sigurd sprang frem af Graven, da de saa hinanden. </p>
 
<blockquote>
 
FAFNER sagde:
 
  <br />
 
  1. "Svend — Ungersvend! <ref>I Vilkina-Saga kaldes Helten Sigurd Svend (Sveinn) i Kjæmpeviserne Snaren-Svend.</ref>
 
  <br />
 
  Af hvilken Svend er du avlet?
 
  <br />
 
  Af hvilken Æt er du baaren?
 
  <br />
 
  Da du den blanke Klinge
 
  <br />
 
  I Fafners Blod rödfarved —
 
  <br />
 
Sværdet mig til Hjertet gaaer."</blockquote>
 
  
Sigurd skjulte sit Navn fordi det var Folks Tro i Oldtiden at et döende Menneskes Ord formaaede meget, naar det forbandede sin Uven ved hans Navn.<ref>Jfr. mine Forsög til Forklaring ov. n. St. af Ossian IX. Afdel. (S. 167). </ref> Han svarede:
 
  
<blockquote>
+
[I den store Udg. som anden Deel af det 2<sup>det</sup> Qvad om ''Sigurd Fafnersbane'' II, 166-88, 921-24. Jfr. dette Værks Fortale (1<sup>ste</sup> D.) S. XIX. See ellers ''Saga-Bibl.'' II, 56 o. f. 110 o. f. 208 o. f., samt den yngre ''Eddas'' Fab. 72 (Stockholms. Udg. S. 138). Digtet kaldes af nogle det 3<sup>die</sup> Qvad om ''Sig. Fafnersb.'']
  <p>2. "Ædelt Dyr <ref>ↄ : Sigurdýr (Sigurdur) i Texten: gavfvgt dýr. </ref> jeg heder,
+
 
    <br />
+
 
    Men gaaet jeg har
+
''Sigurd'' og ''Regin'' droge til ''Gnitahede'', og hittede der ''Fafners'' Sti, hvorpaa han kröb til Vandet. Der paa Vejen gjorde ''Sigurd'' en stor Grav og gik ned i den — men da ''Fafner'' kröb fra Guldet sprudede han Gift, men den flöj hen over ''Sigurds'' Hoved. Da ''Fafner'' foer over Graven gjennemborede ''Sigurd'' ham med Sværdet lige til Hjertet. ''Fafner'' rystede sig og slog med Hoved og Hale. ''Sigurd'' sprang frem af Graven, da de saa hinanden.
    <br />
+
 
    Yngling uden Moder;
+
 
    <br />
+
::FAFNER sagde:
    Ej har jeg en Fader
+
::1. "Svend — Ungersvend!<ref>I ''Vilkina-Saga'' kaldes Helten ''Sigurd Svend (Sveinn)'' i Kjæmpeviserne ''Snaren-Svend''.</ref>
    <br />
+
::Af hvilken Svend er du avlet?
    Som Mændenes Sönner,
+
::Af hvilken Æt er du baaren?
    <br />
+
::Da du den blanke Klinge
    Og ensom jeg vandrer."    </p>
+
::I ''Fafners'' Blod rödfarved —
  <p>3. FAFN. "Veed du, hvis du Fader ej havde
+
::Sværdet mig til Hjertet gaaer."
    <br />
+
 
    Som Mændenes Sönner,
+
 
    <br />
+
''Sigurd'' skjulte sit Navn fordi det var Folks Tro i Oldtiden at et döende Menneskes Ord formaaede meget, naar det forbandede sin Uven ved hans Navn.<ref>Jfr. mine Forsög til Forklaring ov. n. St. af ''Ossian'' IX. Afdel. (S. 167).</ref> Han svarede:
    Hvilket Vidunder dig avled?"   </p>
+
 
  <p>4. SIG. "Min Slægt jeg dig siger
+
 
    <br />
+
::2. "''Ædelt Dyr''<ref>ↄ: ''Sigurdýr (Sigurdur)'' i Texten: ''gavfvgt dýr''.</ref> jeg heder,
    Ubekjendt at være,
+
::Men gaaet jeg har
    <br />
+
::Yngling uden Moder;
    Mig selv ligervis —
+
::Ej har jeg en Fader
    <br />
+
::Som Mændenes Sönner,
    Sigurd jeg heder,
+
::Og ensom jeg vandrer."
    <br />
+
::&nbsp;
    Sigmund hed min Fader;
+
::3. FAFN. "Veed du, hvis du Fader ej havde
    <br />
+
::Som Mændenes Sönner,
    Dig jeg har med Vaaben fældet."   </p>
+
::Hvilket Vidunder dig avled?"
  <p>5. FAFN. "Hvo dig opfordred?
+
::&nbsp;
    <br />
+
::4. SIG. "Min Slægt jeg dig siger
    Hvi lod du dig forlede
+
::Ubekjendt at være,
    <br />
+
::Mig selv ligervis
    Til mit Liv at fortære?
+
::''Sigurd'' jeg heder,
    <br />
+
::''Sigmund'' hed min Fader;
    Du skarpöjede Svend!
+
::Dig jeg har med Vaaben fældet."
    <br />
+
::&nbsp;
    Havde en grum Fader <ref>Et dunkelt Sted, hvor jeg har fulgt Olafsens Oversættelsesmaade. Ufödt (egentlig ubaaren sigtende til en Ceremonie som ellers fuldbyrdedes af Faderen) er her det latinske posthumus, födt efter Faderens Död. Jfr. Havamaals 72de Str. </ref> —
+
::5. FAFN. "Hvo dig opfordred?
    <br />
+
::Hvi lod du dig forlede
    Ufödt har og sin Deel!"   </p>
+
::Til mit Liv at fortære?
  <p>6. SIG. &quot;Mig Modet opfordred,<br />
+
::Du skarpöjede Svend!
    Jeg hjalp mig med egne<br />
+
::Havde en grum Fader<ref>Et dunkelt Sted, hvor jeg har fulgt ''Olafsens'' Oversættelsesmaade. ''Ufödt'' (egentlig ''ubaaren'' — sigtende til en Ceremonie som ellers fuldbyrdedes af Faderen) er her det latinske ''posthumus'', födt efter Faderens Död. Jfr. ''Havamaals'' 72de Str.</ref>
    Hænder og det hvasse Sværd.<br />
+
::Ufödt har og sin Deel!"
    Sjelden blir den kjek,<br />
+
::&nbsp;
    Naar affældig han vorder,<br />
+
::6. SIG. "Mig Modet opfordred,
  Som var i Barndom blöd.&quot;</p>
+
::Jeg hjalp mig med egne
  <p>7. FAFN. &quot;Veed jeg, hvis du voxe kunne,<br />
+
::Hænder og det hvasse Sværd.
    For dine Venners Bryst <br />
+
::Sjelden blir den kjek,
    Saa man dig kjæmpe vred;<br />
+
::Naar affældig han vorder,
    Nu er du bunden<br />
+
::Som var i Barndom blöd."
    Og en Krigsfange —<br />
+
::&nbsp;
  Man siger Fanger stedse bæve.&quot;</p>
+
::7. FAFN. "Veed jeg, hvis du voxe kunne,
  <p>8. SIG. &quot;Hvi bebreider du mig Fafner!<br />
+
::For dine Venners Bryst
    At jeg fjærnet er<br />
+
::Saa man dig kjæmpe vred;
    Fra min Faders Gods —<br />
+
::Nu er du bunden
    Ikke er jeg bunden<br />
+
::Og en Krigsfange —
    Skjönt jeg blev i Krigen fangen,<br />
+
::Man siger Fanger stedse bæve."
    Du fandt at lös <ref>ↄ : fri. </ref> jeg lever.&quot;</p>
+
::&nbsp;
  <p>9. FAFN. &quot;Hadske Ord dig tykkes<br />
+
::8. SIG. "Hvi bebreider du mig ''Fafner''!
    I Alt at være,<br />
+
::At jeg fjærnet er
    Naar kun sandt jeg dig siger —<br />
+
::Fra min Faders Gods —
    Det lysende Guld<br />
+
::Ikke er jeg bunden
    Og den ildröde Skat —<br />
+
::Skjönt jeg blev i Krigen fangen,
    De Penge <ref>Egl. Ringe. </ref> dig Döden skal volde.&quot;</p>
+
::Du fandt at lös<ref>ↄ : fri.</ref> jeg lever."
  <p>10. SIG. &quot;For Gods vil stedse raade<br />
+
::&nbsp;
    Enhver blandt Mænd<br />
+
::9. FAFN. "Hadske Ord dig tykkes
    Indtil den ene Dag <br />
+
::I Alt at være,
    Thi en Gang<br />
+
::Naar kun sandt jeg dig siger
    Enhver som blev födt<br />
+
::Det lysende Guld
    Heden til Hel<ref>El. Döden, Graven.</ref> skal fare.&quot;</p>
+
::Og den ildröde Skat —
  <p>11. FAFN. &quot;For dig skal stedse<br />
+
::De Penge<ref>Egl. Ringe.</ref> dig Döden skal volde."
    Staa Norners Dom<br />
+
::&nbsp;
    Over en uklog Daare <br />
+
::10. SIG. "For Gods vil stedse raade
    I Vand skal du drukne<br />
+
::Enhver blandt Mænd
    Hvis i Vind du sejler —<br />
+
::Indtil den ene Dag
    Alt er farligt for den som skal döe.&quot; <ref>ↄ : som skal döe inden kort Tid. Orig. feigr (i Norge og Skotland fey).</ref></p>
+
::Thi en Gang
  <p>12. SIG. &quot;Sig du mig Fafner!<br />
+
::Enhver som blev födt
    Da man siger du er<br />
+
::Heden til ''Hel''<ref>El. Döden, Graven.</ref> skal fare."
    Vis og ret meget veed,<br />
+
::&nbsp;
    Hvilke ere de Norner<br />
+
::11. FAFN. "For dig skal stedse
    Som i Nöden staa bi<br />
+
::Staa Norners Dom
    Og Barnet fra Moderen kaare?&quot;</p>
+
::Over en uklog Daare —
  <p>13. FAFN. &quot;Meget ulige<br />
+
::I Vand skal du drukne
    Troer jeg Norners Herkomst være,<br />
+
::Hvis i Vind du sejler —
    Slægt de ikke eje sammen;<br />
+
::Alt er farligt for den som skal döe."<ref>ↄ : som skal döe inden kort Tid. Orig. ''feigr'' (i Norge og Skotland ''fey'').</ref>
    Nogle ere af Asers Kjön,<br />
+
::&nbsp;
    Nogle af Alfers Kjön,<br />
+
::12. SIG. "Sig du mig ''Fafner''!
    Nogle ere Dvalins <ref>Dvergens (af dette Narn); Dvergenes overhoved. </ref> Döttre.&quot;</p>
+
::Da man siger du er
  <p>14. SIG. &quot;Sig du mig Fafner!<br />
+
::Vis og ret meget veed,
    Da man siger du er<br />
+
::Hvilke ere de Norner
    Vis og ret meget veed,<br />
+
::Som i Nöden staa bi
    Hvad den Kampmark <ref>Egentl. Holm (maaske ogsaa Ö). Jfr. 1, 88, 104. </ref> heder,<br />
+
::Og Barnet fra Moderen kaare?"
    Hvor Sværd-væske blande<br />
+
::&nbsp;
    Surtur og Aser sammen?&quot;</p>
+
::13. FAFN. "Meget ulige
  <p>15. FAFN. &quot;Oskopner <ref>ↄ : uskabt eller ufravigelig. </ref> den heder,<br />
+
::Troer jeg Norners Herkomst være,
    Der alle Guder skulle<br />
+
::Slægt de ikke eje sammen;
    Spydene svinge.<br />
+
::Nogle ere af ''Asers'' Kjön,
    Bifröst <ref>Gudebroen (Regnbuen eller Melkevejen; Bifröst eller Bilröst. </ref> brister<br />
+
::Nogle af ''Alfers'' Kjön,
    Da bort de drage,<br />
+
::Nogle ere ''Dvalins''<ref>Dvergens (af dette Navn); Dvergenes overhoved.</ref> Döttre."
    Hestene i Söen <ref>Egt. (móda) a) en stor Elv (maaske Luftelven Iving) b) Dunst, Taage. </ref> svömme.</p>
+
::&nbsp;
  <p>16. Ægers Hjelm <ref>See næstforegaaende Digt Anm. 16. </ref> jeg bar<br />
+
::14. SIG. "Sig du mig ''Fafner''!
    Over Menneskers Sönner,<br />
+
::Da man siger du er
    Medens jeg paa Skatten laa.<br />
+
::Vis og ret meget veed,
    Ene stærkest af alle<br />
+
::Hvad den Kampmark<ref>Egentl. Holm (maaske ogsaa Ö). Jfr. 1, 88, 104.</ref> heder,
    Troede jeg mig være;<br />
+
::Hvor Sværd-væske blande
    Ej traf jeg mange Mænd!&quot;</p>
+
::''Surtur'' og ''Aser'' sammen?"
  <p>17. SIG. &quot;Ægers Hjelm ikke<br />
+
::&nbsp;
    Ene bjerger<br />
+
::15. FAFN. "''Oskopner''<ref>ↄ : ''uskabt'' eller ''ufravigelig''.</ref> den heder,
    Hvor Vrede stride —<br />
+
::Der alle Guder skulle
    Da det erfares,<br />
+
::Spydene svinge.
    Naar man blandt flere kommer.<br />
+
::''Bifröst''<ref>Gudebroen (Regnbuen eller Melkevejen; ''Bifröst'' eller ''Bilröst''.</ref> brister
    At ingen er raskest af Alle.&quot; <ref>Jfr. Havamaals 64de Str. </ref> —</p>
+
::Da bort de drage,
  <p>18. FAFN. &quot;Edder jeg spruded <ref>E. O. fnyste. </ref><br />
+
::Hestene i Söen<ref>Egt. (''móda'') a) en stor Elv (maaske Luftelven ''Iving'') b) Dunst, Taage.</ref> svömme.
    Mens paa min store <br />
+
::&nbsp;
    Faderarv jeg laa!&quot;.</p>
+
::16. ''Ægers'' Hjelm<ref>See næstforegaaende Digt Anm. 16.</ref> jeg bar
  <p>19. SIG. &quot;För spraglede Slange<br />
+
::Over Menneskers Sönner,
    Fnyste du saare,<br />
+
::Medens jeg paa Skatten laa.
    Blev saa haard i Hu —<br />
+
::Ene stærkest af alle
    Meer rasende vorder<br />
+
::Troede jeg mig være;
    Mændenes Vrede<br />
+
::Ej traf jeg mange Mænd!"
    Ved den Hjelm at have.&quot;</p>
+
::&nbsp;
  <p>20. FAFN. &quot;Nu raader jeg dig Sigurd!<br />
+
::17. SIG. "''Ægers'' Hjelm ikke
    Det Raad du modtage.<br />
+
::Ene bjerger
    Rid kun heden hjem —<br />
+
::Hvor Vrede stride —
    Det lysende Guld<br />
+
::Da det erfares,
    Og den ildröde Skat —<br />
+
::Naar man blandt flere kommer.
    De Penge dig Döden skal volde.&quot;</p>
+
::At ingen er raskest af Alle."<ref>Jfr. ''Havamaals'' 64de Str.</ref> —
  <p>21. SIG. &quot;Raad mod dig er fundet, <ref>El. fuldbyrdet. </ref> —<br />
+
::&nbsp;
    Nu jeg ride vil<br />
+
::18. FAFN. "Edder jeg spruded<ref>E. O. fnyste.</ref>
    Til det Guld som i Lynget ligger.<br />
+
::Mens paa min store  
    Men du Fafner! lig<br />
+
::Faderarv jeg laa!".
    I Livets sidste Kamp<br />
+
::&nbsp;
    Der hvor dig Hel have!&quot;</p>
+
::19. SIG. "För spraglede Slange
  <p>22. FAFN. &quot;Regin mig forraadte,<br />
+
::Fnyste du saare,
    Han dig forraade vil,<br />
+
::Blev saa haard i Hu —
    Os han hegge Död skal volde.<br />
+
::Meer rasende vorder
    Nu Fafner sit Liv<br />
+
::Mændenes Vrede
    Lade maa;<br />
+
::Ved den Hjelm at have."
    Din större Styrke vandt!&quot;</p>
+
::&nbsp;
</blockquote>
+
::20. FAFN. "Nu raader jeg dig ''Sigurd''!
 +
::Det Raad du modtage.
 +
::Rid kun heden hjem —
 +
::Det lysende Guld
 +
::Og den ildröde Skat —
 +
::De Penge dig Döden skal volde."
 +
::&nbsp;
 +
::21. SIG. "Raad mod dig er fundet,<ref>El. fuldbyrdet.</ref> —
 +
::Nu jeg ride vil
 +
::Til det Guld som i Lynget ligger.
 +
::Men du ''Fafner''! lig
 +
::I Livets sidste Kamp
 +
::Der hvor dig ''Hel'' have!"
 +
::&nbsp;
 +
::22. FAFN. "''Regin'' mig forraadte,
 +
::Han dig forraade vil,
 +
::Os han begge Död skal volde.
 +
::Nu ''Fafner'' sit Liv
 +
::Lade maa;
 +
::Din större Styrke vandt!"
 +
 
 +
 
 +
''Regin'' var gaaet bort medens ''Sigurd'' dræbte ''Fafner'' — men kom tilbage da ''Sigurd'' törrede Blodet af Sværdet.
 +
 
 +
 
 +
::REGIN sagde:
 +
::23. "Hil dig nu ''Sigurd''!
 +
::Nu har du Sejer vundet
 +
::Og ''Fafner'' ombragt.
 +
::Af Mænd som Muld betræde
 +
::Mest uforfærdet
 +
::Siger jeg dig födt at være."
 +
::&nbsp;
 +
::24. SIG. "Uvist er det at vide
 +
::Naar vi komme alle sammen,
 +
::Sejerguders<ref>El. Sejerheltes.</ref> Sönner,
 +
::Hvo mest uforfærdet födtes —
 +
::Mangen en er kjek,
 +
::Som Klingen dog ej stöder
 +
::Ind i en Andens Bryst."
 +
::&nbsp;
 +
::25. REG. "Glad er du ''Sigurd''!
 +
::Glad af din Sejer,
 +
::Da du törrer ''Gram'' i Græsset.
 +
::Du har min
 +
::Broder saaret,
 +
::Selv er jeg dog i noget Skyld."
 +
::&nbsp;
 +
::26. SIG. "Du det voldte,
 +
::At jeg ride skulde
 +
::Hid over höje<ref>E. O. a) ''heilög'' ↄ : hellige, el. b) ''hélug'', bedækkede med Rimfrost eller tynd Snee.</ref> Fjelde;
 +
::For Rigdom og Liv
 +
::Raadte end den spraglede Slange,
 +
::Havde du mig ej hidset til Strid." —
 +
 
 +
 
 +
Da gik ''Regin'' til ''Fafner'' og skar Hjertet ud af ham med det Sværd som kaldes ''Ridil'', og drak derefter Blod af Saaret. Han sagde:
 +
 
 +
 
 +
::27. "Sid du nu ''Sigurd''!
 +
::Til Sövn vil jeg gaa,
 +
::Hold kun ''Fafners'' Hjerte til Ilden;
 +
::En slig Ret"<ref>Om det dunkle Ord ''Æiscavld'' see den st. Udg. Gl. II, 574 og ''Grimm'' I, 195. o. f.</ref>
 +
::Vil jeg nyde
 +
::Efter denne Drik af Blod."
 +
::&nbsp;
 +
::28. SIG. "Du fjærnede dig
 +
::Mens jeg i ''Fafners'' Blod
 +
::Min skarpe Klinge farved.
 +
::Min Styrke jeg satte
 +
::Mod Slangens Kræfter
 +
::Medens du i Lynget laa."
 +
::&nbsp;
 +
::29. REG. "Længe vilde du
 +
::Lade den gamle
 +
::Trold i Lynget ligge,
 +
::Havde du ej nyttet
 +
::Det Sværd som selv jeg gjorde,
 +
::Din hvæssede Klinge.
 +
::&nbsp;
 +
::30. Mod er bedre
 +
::End Sværdstyrke
 +
::Hvor Vrede stride skulle;
 +
::Thi den kjække Mand
 +
::Seer jeg stedse vinde
 +
::Sejer med den slöve Klinge.
 +
::&nbsp;
 +
::31. Bedre er for den Tappre
 +
::End den Forsagte
 +
::I ''Hildes'' Leg at gaa;
 +
::Bedre har den Glade
 +
::End den Modlöse<ref>El. den Sörgende, Nedslagne.</ref>
 +
::I hvad ham end kan möde."
 +
 
 +
 
 +
''Sigurd'' tog ''Fafners'' Hjerte og stegte det paa en Ten, men da han troede det maatte være fuldstegt, og Saften fraadede ud af Hjertet, da tog han derpaa med Fingrene, for at kunne skjönne om det var stegt nok. Han brændte sig og stak Fingeren i Munden, men da ''Fafners'' Hjerteblod kom paa hans Tunge, forstod han Fuglenes Sprog.<ref>Om den samme Overtro blandt Grækerne see ''v. d. Hagens Eddal. v. d. Nib.'' til dette Digt; hos de gamle Danske ''Saxos'' Fortælling om Erik den Veltalende, 5te Bog.</ref> Han hörte at Svaler<ref>Maask. rett.: Hun-Örne.</ref> qviddrede i Krattet, og at en af dem sagde:
 +
 
 +
 
 +
::32. "Der sidder ''Sigurd''
 +
::Bestænkt med Blod,<ref>El. Sved.</ref>
 +
::''Fafners'' Hjerte han
 +
::Ved Flammen steger.
 +
::Vis tyktes mig
 +
::Ringes Giver,
 +
::Hvis selv han fortærte
 +
::Spraglet Livs-gjemme."
 +
::&nbsp;
 +
::33. 2den SVALE. "Der ligger ''Regin'',
 +
::Tænker ved sig selv,
 +
::Vil svige den Yngling
 +
::Som ham troer.
 +
::Vred han sammenhamrer<ref>El. sammendynger.</ref>
 +
::Vrange Ord;
 +
::Den Ulykkers Smed
 +
::Nu vil Broder hævne."
 +
::&nbsp;
 +
::34. 3die SV. "Han graahærdet Taler
 +
::Hovedlös burde
 +
::Sende til ''Hel'';
 +
::Da han ene kunde
 +
::For hele Skatten raade,
 +
::''Fafners'' dyre gyldne Leje."
 +
::&nbsp;
 +
::35. 4de SV. "Vis han tyktes mig,
 +
::Hvis han fölge kunde
 +
::Söstre! eders gode
 +
::Venne-Raad —
 +
::Tænkte sig om,<ref>El. bevarede sig selv.</ref>
 +
::Ravnen glæded;
 +
::Der jeg Ulven venter
 +
::Hvor jeg hans Ören seer."<ref>Et Ordsprog; latiniseret i ''Saxos'' 5te Bog (Efter ''Grimms'' Anm.)</ref>
 +
::&nbsp;
 +
::36. 5te SV. "Ej er saa vis
 +
::Raske Kriger,
 +
::Som af Hærföreren
 +
::Ventet jeg havde,
 +
::Hvis han en Broder
 +
::Bort lader slippe,
 +
::Naar han har den Andens
 +
::Alder forkortet."
 +
::&nbsp;
 +
::37. 6te SV. "Han er meget uklog
 +
::Hvis han sparer
 +
::Den folkskadende Fjende,
 +
::''Regin'', som der ligger
 +
::Forraadende ham —
 +
::Kan han ikke sligt afværge."<ref>El. forudsee, tage sig i Agt.</ref>
 +
::&nbsp;
 +
::38. 7de SV. "Han rimkolde Jætte
 +
::Ved Hovedet skille
 +
::Og Ringene med! —
 +
::Da skal da det Gods
 +
::Som ''Fafner'' bevogted
 +
::Enevældig eje."
 +
::&nbsp;
 +
::39. SIG. "Ej saa vældig Skjæbnen
 +
::Vorde skal, at ''Regin''
 +
::Min Död forkynder,
 +
::Thi brat skulle begge
 +
::Brödre fare
 +
::Heden til ''Hel''."
 +
 
  
Regin var gaaet bort medens Sigurd dræbte Fafner — men kom tilbage da Sigurd törrede Blodet af Sværdet.
+
''Sigurd'' hug Hovedet af ''Regin'', aad derefter ''Fafners'' Hjerte og drak baade hans og Regins Blod.<ref>See herom Anm. i den kbh. Udg. II, 923. Om den hele Mythes indiske Oprindelse m. m. ssteds. S. 922-24.</ref> Da hörte ''Sigurd'' at Svalerne talte:
  
<blockquote>
 
  <p>REGIN sagde:<br />
 
    23. &quot;Hil dig nu Sigurd!<br />
 
    Nu har du Sejer vundet<br />
 
    Og Fafner ombragt.<br />
 
    Af Mænd som Muld betræde<br />
 
    Mest uforfærdet<br />
 
  Siger jeg dig födt at være.&quot;</p>
 
  <p>24. SIG. &quot;Uvist er det at vide<br />
 
    Naar vi komme alle sammen,<br />
 
    Sejerguders <ref>El. Sejerheltes. </ref> Sönner,<br />
 
    Hvo mest uforfærdet födtes —<br />
 
    Mangen en er kjek,<br />
 
    Som Klingen dog ej stöder<br />
 
    Ind i en Andens Bryst.&quot;</p>
 
  <p>25. REG. &quot;Glad er du Sigurd!<br />
 
    Glad af din Sejer,<br />
 
    Da du törrer Gram i Græsset.<br />
 
    Du har min<br />
 
    Broder saaret,<br />
 
    Selv er jeg dog i noget Skyld.&quot;</p>
 
  <p>26. SIG. &quot;Da det Voldte,<br />
 
    At jeg ride skulde<br />
 
    Hid over höje<ref>E. O. a) heilóg ↄ : hellige, el. b) hélug, bedækkede med Rimfrost eller tynd Snee. </ref> Fjelde;<br />
 
    For Rigdom og Liv<br />
 
    Raadte end den spraglede Slange,<br />
 
    Havde du mig ej hidset til Strid.&quot; —</p>
 
</blockquote>
 
  
Da gik Regin til Fafner og skar Hjertet ud af ham med det Sværd som kaldes Ridil, og drak derefter Blod af Saaret. Han sagde:  
+
::40. "''Sigurd''! du samle
 +
::Gyldne Ringe;
 +
::Ej kongeligt det er
 +
::At qvæles af Frygt<ref>E. O. at frygte for meget i Fremtiden.</ref> —
 +
::Jeg kjender en Mö
 +
::Langt skjönnere end alle,
 +
::Begavet med Guld —
 +
::Hvis hende faa du kunde.
 +
::&nbsp;
 +
::41. Til ''Giuke'' ligge
 +
::Grönne Veje,
 +
::Skjæbnen vinker
 +
::Vandrerne frem;
 +
::Der en herlig Konning
 +
::Har en Datter fostret,
 +
::Du hende ''Sigurd''! skal
 +
::Med Fæstensgave vinde.
 +
::&nbsp;
 +
::42. Paa ''Hindens'' höje
 +
::Fjeld staaer en Sal,
 +
::Uden til den heelt
 +
::Omgives af Flammer;
 +
::Den have vise
 +
::Mænd opreist
 +
::Af det ikke dunkle
 +
::Havets Skin.<ref>ↄ : Guld. Eller: Vise Mænd have omgivet den med en klar forfærdende Lue.</ref>
 +
::&nbsp;
 +
::43. Jeg veed at paa Fjeldet
 +
::Den Stridskyndige sover,
 +
::Der over leger
 +
::Lindens Fare.<ref>ↄ : Ilden, Luen.</ref> —
 +
::''Ygger''<ref>''Odin''.</ref> för paa Lejet<ref>El. Kappen, Björnehuden.</ref>
 +
::Stak med (Sövnens) Torn
 +
::Qvinden som Helte
 +
::Kaare vilde.<ref>See Fortællingen i næste Stykke.</ref>
 +
::&nbsp;
 +
::44. Du kan Mand! see
 +
::Möen hjelmbedækket,
 +
::Hende som fra Kampen
 +
::Paa ''Vingskorner''<ref>Formodentlig en vinget Lufthest (paa hvem ''Brynhilde'' foer, som Valkyrie, gjennem Luften).</ref> red —
 +
::Ej Skjoldungers Ætling
 +
::''Sigurdrifa'' maa
 +
::Af Sövnen opvække,
 +
::Det Norners Dom forbyder."<ref>ↄ : Hvis den deraf flydende Ulykke skal undgaaes. ''Sigurd'' adlöd ikke dette gode Raad.</ref> —
  
<blockquote>
 
  <p>27. &quot;Sid du nu Sigurd!<br />
 
    Til Sövn vil jeg gaa,<br />
 
    Hold kun Fafners Hjerte til Ilden;<br />
 
    En slig Ret&quot; <ref>Om det dunkle Ord Æiscavld see den st. Udg. Gl. II, 574 og Grimm 1, 195. o. f. </ref><br />
 
    Vil jeg nyde<br />
 
  Efter denne Drik af Blod.&quot;</p>
 
  <p>28. SIG. &quot;Du fjærnede dig<br />
 
    Mens jeg i Fafners Blod<br />
 
    Min skarpe Klinge farved.<br />
 
    Min Styrke jeg satte<br />
 
    Mod Slangens Kræfter<br />
 
    Medens du i Lynget laa.&quot;</p>
 
  <p>29. REG. &quot;Længe vilde du<br />
 
    Lade den gamle<br />
 
    Trold i Lynget ligge,<br />
 
    Havde du ej nyttet<br />
 
    Det Sværd som selv jeg gjorde,<br />
 
    Din hvæssede Klinge.</p>
 
  <p>30. Mod er bedre<br />
 
    End Sværdstyrke<br />
 
    Hvor Vrede stride skulle;<br />
 
    Thi den kjække Mand<br />
 
    Seer jeg stedse vinde<br />
 
    Sejer med den slöve Klinge.'</p>
 
  <p>31. Bedre er for den Tappre<br />
 
    End den Forsagte<br />
 
    I Hildes Leg at gaa;<br />
 
    Bedre har den Glade<br />
 
    End den Modlöse <ref>El. den Sörgende, Nedslagne. </ref><br />
 
    I hvad ham end kan möde.&quot;</p>
 
</blockquote>
 
  
Sigurd tog Fafners Hjerte og stegte det paa en Ten, men da han troede det maatte være fuldstegt, og Saften fraadede ud af Hjertet, da tog han derpaa med Fingrene, for at kunne skjönne om det var stegt nok. Han brændte sig og stak Fingeren i Munden, men da Fafners Hjerteblod kom paa hans Tunge, forstod han Fuglenes Sprog. <ref>Om den samme Overtro blandt Grækerne see v. d. Hagens Eddal. v. d. Nib. til dette Digt; hos de gamle Danske Saxos Fortælling om Erik den Veltalende, 5te Bog.</ref> Han hörte at Svaler <ref>Maask. rett.: Hun-Örne. </ref> qviddrede i Krattet, og at en af dem sagde:
+
''Sigurd'' red efter ''Fafners'' Spor til hans Leje og fandt det aabent. Dets Dörre og Dörstolper, samt alle Husets Bjelker og Stötter, vare af Jern, men Skatten nedgravet i Jorden. Der fandt ''Sigurd'' en stor Mængde Guld, hvormed han fyldte to Kister. Der tog han Rædselshjelmen, en Guldbrynie, Sværdet ''Hrotte'' og mange Kostbarheder, hvormed han belæssede ''Grane'', men Hesten vilde ikke gaa frem förend Sigurd ''besteg'' den tillige.
  
<blockquote>
 
  <p>32. &quot;Der sidder Sigurd<br />
 
    Bestænkt med Blod, <ref>El. Sved.</ref><br />
 
    Fafners Hjerte han<br />
 
    Ved Flammen steger.<br />
 
    Vis tyktes mig<br />
 
    Ringes Giver,<br />
 
    Hvis selv han fortærte<br />
 
  Spraglet Livs-gjemme.&quot; </p>
 
  <p>33. 2den SVALE. &quot;Der ligger Regin,<br />
 
    Tænker ved sig selv,<br />
 
    Vil svige den Yngling<br />
 
    Som ham troer.<br />
 
    Vred han sammenhamrer <ref>El. sammendynger. </ref><br />
 
    Vrange Ord;<br />
 
    Den Ulykkers Smed<br />
 
    Nu vil Broder hævne.&quot;</p>
 
  <p>34. 3die SV. &quot;Han graahærdet Taler<br />
 
    Hovedlös burde<br />
 
    Sende til Hel;<br />
 
    Da han ene kunde<br />
 
    For hele Skatten raade,<br />
 
    Fafners dyre gyldne Leje.&quot;</p>
 
  <p>35. 4de SV. &quot;Vis han tyktes mig,<br />
 
    Hvis han fölge kunde<br />
 
    Söstre! eders gode<br />
 
    Venne-Raad —<br />
 
    Tænkte sig om, <ref>El. bevarede sig selv. </ref><br />
 
    Ravnen glæded;<br />
 
    Der jeg Ulven venter<br />
 
    Hvor jeg hans Ören seer.&quot;<ref>Et Ordsprog; latiniseret i Saxos 5te Bog (Efter Grimms Anm.) </ref></p>
 
  <p>36. 5te SV. &quot;Ej er saa vis<br />
 
    Raske Kriger,<br />
 
    Som af Hærföreren<br />
 
    Ventet jeg havde,<br />
 
    Hvis han en Broder<br />
 
    Bort lader slippe,<br />
 
    Naar han har den Andens<br />
 
    Alder forkortet.&quot;</p>
 
  <p>37. 6te SV. &quot;Han er meget uklog<br />
 
    Hvis han sparer<br />
 
    Den folkskadende Fjende,<br />
 
    Regin, som der ligger<br />
 
    Forraadende ham —<br />
 
    Kan han ikke sligt afværge.&quot;<ref>El. forudsee, tage sig i Agt. </ref></p>
 
  <p>38. 7de SV. &quot;Han rimkolde Jætte<br />
 
    Ved Hovedet skille<br />
 
    Og Ringene med! —<br />
 
    Da skal da det Gods<br />
 
    Som Fafner bevogted<br />
 
    Enevældig eje.&quot;</p>
 
  <p>39. SIG. &quot;Ej saa vældig Skjæbnen<br />
 
    Vorde skal, at Regin<br />
 
    Min Död forkynder,<br />
 
    Thi brat skulle begge<br />
 
    Brödre fare<br />
 
    Heden til Hel.&quot;</p>
 
</blockquote>
 
  
Sigurd hug Hovedet af Regin, aad derefter Fafners Hjerte og drak baade hans og Regins Blod. <ref>See herom Anm. i den kbh. Udg. II, 923. Om den hele Mythes indiske Oprindelse m. m. ssteds. S. 922-24. </ref> Da hörte Sigurd at Svalerne talte:
+
----
  
<blockquote>
 
  <p>40. &quot;Sigurd! du samle<br />
 
    Gyldne Ringe;<br />
 
    Ej kongeligt det er<br />
 
    At qvæles af Frygt<ref>E. O. at frygte for meget i Fremtiden. </ref> —<br />
 
    Jeg kjender en Mö<br />
 
    Langt skjönnere end alle,<br />
 
    Begavet med Guld —<br />
 
  Hvis hende faa du kunde. </p>
 
  <p>41. Til Giuke ligge<br />
 
    Grönne Veje,<br />
 
    Skjæbnen vinker<br />
 
    Vandrerne frem;<br />
 
    Der en herlig Konning<br />
 
    Har en Datter fostret,<br />
 
    Du hende Sigurd! skal<br />
 
    Med Fæstensgave vinde. </p>
 
  <p>42. Paa Hindens höje<br />
 
    Fjeld staaer en Sal,<br />
 
    Uden til den heelt<br />
 
    Omgives af Flammer;<br />
 
    Den have vise<br />
 
    Mænd opreist<br />
 
    Af det ikke dunkle<br />
 
    Havets Skin.<ref>ↄ : Guld. Eller: Vise Mænd have omgivet den med en klar forfærdende Lue. </ref> </p>
 
  <p>43. Jeg veed at paa Fjeldet<br />
 
    Den Stridskyndige sover,<br />
 
    Der over leger<br />
 
    Lindens Fare. <ref>ↄ : Ilden, Luen. </ref> —<br />
 
    Ygger <ref>Odin. </ref> för paa Lejet <ref>El. Kappen, Björnehuden. </ref><br />
 
    Stak med (Sövnens) Torn<br />
 
    Qvinden som Helte<br />
 
    Kaare vilde. <ref>See Fortællingen i næste Stykke. </ref> </p>
 
  <p>44. Du kan Mand! see<br />
 
    Möen hjelmbedækket,<br />
 
    Hende som fra Kampen<br />
 
    Paa Vingskorner <ref>Formodentlig en vinget Lufthest (paa hvem Brynhilde foer, som Valkyrie, gjennem Luften). </ref> red —<br />
 
    Ej Skjoldungers Ætling<br />
 
    Sigurdrifa maa<br />
 
    Af Sövnen opvække,<br />
 
    Det Norners Dom forbyder.&quot; <ref>ↄ : Hvis den deraf flydende Ulykke skal undgaaes. Sigurd adlöd ikke dette gode Raad. </ref> —</p>
 
</blockquote>
 
  
<p>Sigurd red efter Fafners Spor til hans Leje og fandt det aabent. Dets Dörre og Dörstolper, samt alle Husets Bjelker og Stötter, vare af Jern, men Skatten nedgravet i Jorden. Der fandt Sigurd en stor Mængde Guld, hvormed ban fyldte to Kister. Der tog han Rædselshjelmen, en Guldbrynie, Sværdet Hrotte og mange Kostbarheder, hvormed han belæssede Grane, men Hesten vilde ikke gaa frem förend Sigurd besteg den tillige.  </p>
+
'''Noter:'''
<p>&nbsp;</p>
 
<p>Noter: </p>
 
 
<references/>
 
<references/>
  

Nåværende revisjon fra 15. aug. 2023 kl. 08:33

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Svensk.gif


Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange


Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821


Fafnersmaal


[I den store Udg. som anden Deel af det 2det Qvad om Sigurd Fafnersbane II, 166-88, 921-24. Jfr. dette Værks Fortale (1ste D.) S. XIX. See ellers Saga-Bibl. II, 56 o. f. 110 o. f. 208 o. f., samt den yngre Eddas Fab. 72 (Stockholms. Udg. S. 138). Digtet kaldes af nogle det 3die Qvad om Sig. Fafnersb.]


Sigurd og Regin droge til Gnitahede, og hittede der Fafners Sti, hvorpaa han kröb til Vandet. Der paa Vejen gjorde Sigurd en stor Grav og gik ned i den — men da Fafner kröb fra Guldet sprudede han Gift, men den flöj hen over Sigurds Hoved. Da Fafner foer over Graven gjennemborede Sigurd ham med Sværdet lige til Hjertet. Fafner rystede sig og slog med Hoved og Hale. Sigurd sprang frem af Graven, da de saa hinanden.


FAFNER sagde:
1. "Svend — Ungersvend![1]
Af hvilken Svend er du avlet?
Af hvilken Æt er du baaren?
Da du den blanke Klinge
I Fafners Blod rödfarved —
Sværdet mig til Hjertet gaaer."


Sigurd skjulte sit Navn fordi det var Folks Tro i Oldtiden at et döende Menneskes Ord formaaede meget, naar det forbandede sin Uven ved hans Navn.[2] Han svarede:


2. "Ædelt Dyr[3] jeg heder,
Men gaaet jeg har
Yngling uden Moder;
Ej har jeg en Fader
Som Mændenes Sönner,
Og ensom jeg vandrer."
 
3. FAFN. "Veed du, hvis du Fader ej havde
Som Mændenes Sönner,
Hvilket Vidunder dig avled?"
 
4. SIG. "Min Slægt jeg dig siger
Ubekjendt at være,
Mig selv ligervis —
Sigurd jeg heder,
Sigmund hed min Fader;
Dig jeg har med Vaaben fældet."
 
5. FAFN. "Hvo dig opfordred?
Hvi lod du dig forlede
Til mit Liv at fortære?
Du skarpöjede Svend!
Havde en grum Fader[4]
Ufödt har og sin Deel!"
 
6. SIG. "Mig Modet opfordred,
Jeg hjalp mig med egne
Hænder og det hvasse Sværd.
Sjelden blir den kjek,
Naar affældig han vorder,
Som var i Barndom blöd."
 
7. FAFN. "Veed jeg, hvis du voxe kunne,
For dine Venners Bryst
Saa man dig kjæmpe vred;
Nu er du bunden
Og en Krigsfange —
Man siger Fanger stedse bæve."
 
8. SIG. "Hvi bebreider du mig Fafner!
At jeg fjærnet er
Fra min Faders Gods —
Ikke er jeg bunden
Skjönt jeg blev i Krigen fangen,
Du fandt at lös[5] jeg lever."
 
9. FAFN. "Hadske Ord dig tykkes
I Alt at være,
Naar kun sandt jeg dig siger —
Det lysende Guld
Og den ildröde Skat —
De Penge[6] dig Döden skal volde."
 
10. SIG. "For Gods vil stedse raade
Enhver blandt Mænd
Indtil den ene Dag —
Thi en Gang
Enhver som blev födt
Heden til Hel[7] skal fare."
 
11. FAFN. "For dig skal stedse
Staa Norners Dom
Over en uklog Daare —
I Vand skal du drukne
Hvis i Vind du sejler —
Alt er farligt for den som skal döe."[8]
 
12. SIG. "Sig du mig Fafner!
Da man siger du er
Vis og ret meget veed,
Hvilke ere de Norner
Som i Nöden staa bi
Og Barnet fra Moderen kaare?"
 
13. FAFN. "Meget ulige
Troer jeg Norners Herkomst være,
Slægt de ikke eje sammen;
Nogle ere af Asers Kjön,
Nogle af Alfers Kjön,
Nogle ere Dvalins[9] Döttre."
 
14. SIG. "Sig du mig Fafner!
Da man siger du er
Vis og ret meget veed,
Hvad den Kampmark[10] heder,
Hvor Sværd-væske blande
Surtur og Aser sammen?"
 
15. FAFN. "Oskopner[11] den heder,
Der alle Guder skulle
Spydene svinge.
Bifröst[12] brister
Da bort de drage,
Hestene i Söen[13] svömme.
 
16. Ægers Hjelm[14] jeg bar
Over Menneskers Sönner,
Medens jeg paa Skatten laa.
Ene stærkest af alle
Troede jeg mig være;
Ej traf jeg mange Mænd!"
 
17. SIG. "Ægers Hjelm ikke
Ene bjerger
Hvor Vrede stride —
Da det erfares,
Naar man blandt flere kommer.
At ingen er raskest af Alle."[15]
 
18. FAFN. "Edder jeg spruded[16]
Mens paa min store
Faderarv jeg laa!".
 
19. SIG. "För spraglede Slange
Fnyste du saare,
Blev saa haard i Hu —
Meer rasende vorder
Mændenes Vrede
Ved den Hjelm at have."
 
20. FAFN. "Nu raader jeg dig Sigurd!
Det Raad du modtage.
Rid kun heden hjem —
Det lysende Guld
Og den ildröde Skat —
De Penge dig Döden skal volde."
 
21. SIG. "Raad mod dig er fundet,[17]
Nu jeg ride vil
Til det Guld som i Lynget ligger.
Men du Fafner! lig
I Livets sidste Kamp
Der hvor dig Hel have!"
 
22. FAFN. "Regin mig forraadte,
Han dig forraade vil,
Os han begge Död skal volde.
Nu Fafner sit Liv
Lade maa;
Din större Styrke vandt!"


Regin var gaaet bort medens Sigurd dræbte Fafner — men kom tilbage da Sigurd törrede Blodet af Sværdet.


REGIN sagde:
23. "Hil dig nu Sigurd!
Nu har du Sejer vundet
Og Fafner ombragt.
Af Mænd som Muld betræde
Mest uforfærdet
Siger jeg dig födt at være."
 
24. SIG. "Uvist er det at vide
Naar vi komme alle sammen,
Sejerguders[18] Sönner,
Hvo mest uforfærdet födtes —
Mangen en er kjek,
Som Klingen dog ej stöder
Ind i en Andens Bryst."
 
25. REG. "Glad er du Sigurd!
Glad af din Sejer,
Da du törrer Gram i Græsset.
Du har min
Broder saaret,
Selv er jeg dog i noget Skyld."
 
26. SIG. "Du det voldte,
At jeg ride skulde
Hid over höje[19] Fjelde;
For Rigdom og Liv
Raadte end den spraglede Slange,
Havde du mig ej hidset til Strid." —


Da gik Regin til Fafner og skar Hjertet ud af ham med det Sværd som kaldes Ridil, og drak derefter Blod af Saaret. Han sagde:


27. "Sid du nu Sigurd!
Til Sövn vil jeg gaa,
Hold kun Fafners Hjerte til Ilden;
En slig Ret"[20]
Vil jeg nyde
Efter denne Drik af Blod."
 
28. SIG. "Du fjærnede dig
Mens jeg i Fafners Blod
Min skarpe Klinge farved.
Min Styrke jeg satte
Mod Slangens Kræfter
Medens du i Lynget laa."
 
29. REG. "Længe vilde du
Lade den gamle
Trold i Lynget ligge,
Havde du ej nyttet
Det Sværd som selv jeg gjorde,
Din hvæssede Klinge.
 
30. Mod er bedre
End Sværdstyrke
Hvor Vrede stride skulle;
Thi den kjække Mand
Seer jeg stedse vinde
Sejer med den slöve Klinge.
 
31. Bedre er for den Tappre
End den Forsagte
I Hildes Leg at gaa;
Bedre har den Glade
End den Modlöse[21]
I hvad ham end kan möde."


Sigurd tog Fafners Hjerte og stegte det paa en Ten, men da han troede det maatte være fuldstegt, og Saften fraadede ud af Hjertet, da tog han derpaa med Fingrene, for at kunne skjönne om det var stegt nok. Han brændte sig og stak Fingeren i Munden, men da Fafners Hjerteblod kom paa hans Tunge, forstod han Fuglenes Sprog.[22] Han hörte at Svaler[23] qviddrede i Krattet, og at en af dem sagde:


32. "Der sidder Sigurd
Bestænkt med Blod,[24]
Fafners Hjerte han
Ved Flammen steger.
Vis tyktes mig
Ringes Giver,
Hvis selv han fortærte
Spraglet Livs-gjemme."
 
33. 2den SVALE. "Der ligger Regin,
Tænker ved sig selv,
Vil svige den Yngling
Som ham troer.
Vred han sammenhamrer[25]
Vrange Ord;
Den Ulykkers Smed
Nu vil Broder hævne."
 
34. 3die SV. "Han graahærdet Taler
Hovedlös burde
Sende til Hel;
Da han ene kunde
For hele Skatten raade,
Fafners dyre gyldne Leje."
 
35. 4de SV. "Vis han tyktes mig,
Hvis han fölge kunde
Söstre! eders gode
Venne-Raad —
Tænkte sig om,[26]
Ravnen glæded;
Der jeg Ulven venter
Hvor jeg hans Ören seer."[27]
 
36. 5te SV. "Ej er saa vis
Raske Kriger,
Som af Hærföreren
Ventet jeg havde,
Hvis han en Broder
Bort lader slippe,
Naar han har den Andens
Alder forkortet."
 
37. 6te SV. "Han er meget uklog
Hvis han sparer
Den folkskadende Fjende,
Regin, som der ligger
Forraadende ham —
Kan han ikke sligt afværge."[28]
 
38. 7de SV. "Han rimkolde Jætte
Ved Hovedet skille
Og Ringene med! —
Da skal da det Gods
Som Fafner bevogted
Enevældig eje."
 
39. SIG. "Ej saa vældig Skjæbnen
Vorde skal, at Regin
Min Död forkynder,
Thi brat skulle begge
Brödre fare
Heden til Hel."


Sigurd hug Hovedet af Regin, aad derefter Fafners Hjerte og drak baade hans og Regins Blod.[29] Da hörte Sigurd at Svalerne talte:


40. "Sigurd! du samle
Gyldne Ringe;
Ej kongeligt det er
At qvæles af Frygt[30]
Jeg kjender en Mö
Langt skjönnere end alle,
Begavet med Guld —
Hvis hende faa du kunde.
 
41. Til Giuke ligge
Grönne Veje,
Skjæbnen vinker
Vandrerne frem;
Der en herlig Konning
Har en Datter fostret,
Du hende Sigurd! skal
Med Fæstensgave vinde.
 
42. Paa Hindens höje
Fjeld staaer en Sal,
Uden til den heelt
Omgives af Flammer;
Den have vise
Mænd opreist
Af det ikke dunkle
Havets Skin.[31]
 
43. Jeg veed at paa Fjeldet
Den Stridskyndige sover,
Der over leger
Lindens Fare.[32]
Ygger[33] för paa Lejet[34]
Stak med (Sövnens) Torn
Qvinden som Helte
Kaare vilde.[35]
 
44. Du kan Mand! see
Möen hjelmbedækket,
Hende som fra Kampen
Paa Vingskorner[36] red —
Ej Skjoldungers Ætling
Sigurdrifa maa
Af Sövnen opvække,
Det Norners Dom forbyder."[37]


Sigurd red efter Fafners Spor til hans Leje og fandt det aabent. Dets Dörre og Dörstolper, samt alle Husets Bjelker og Stötter, vare af Jern, men Skatten nedgravet i Jorden. Der fandt Sigurd en stor Mængde Guld, hvormed han fyldte to Kister. Der tog han Rædselshjelmen, en Guldbrynie, Sværdet Hrotte og mange Kostbarheder, hvormed han belæssede Grane, men Hesten vilde ikke gaa frem förend Sigurd besteg den tillige.




Noter:

  1. I Vilkina-Saga kaldes Helten Sigurd Svend (Sveinn) i Kjæmpeviserne Snaren-Svend.
  2. Jfr. mine Forsög til Forklaring ov. n. St. af Ossian IX. Afdel. (S. 167).
  3. ↄ: Sigurdýr (Sigurdur) i Texten: gavfvgt dýr.
  4. Et dunkelt Sted, hvor jeg har fulgt Olafsens Oversættelsesmaade. Ufödt (egentlig ubaaren — sigtende til en Ceremonie som ellers fuldbyrdedes af Faderen) er her det latinske posthumus, födt efter Faderens Död. Jfr. Havamaals 72de Str.
  5. ↄ : fri.
  6. Egl. Ringe.
  7. El. Döden, Graven.
  8. ↄ : som skal döe inden kort Tid. Orig. feigr (i Norge og Skotland fey).
  9. Dvergens (af dette Navn); Dvergenes overhoved.
  10. Egentl. Holm (maaske ogsaa Ö). Jfr. 1, 88, 104.
  11. ↄ : uskabt eller ufravigelig.
  12. Gudebroen (Regnbuen eller Melkevejen; Bifröst eller Bilröst.
  13. Egt. (móda) a) en stor Elv (maaske Luftelven Iving) b) Dunst, Taage.
  14. See næstforegaaende Digt Anm. 16.
  15. Jfr. Havamaals 64de Str.
  16. E. O. fnyste.
  17. El. fuldbyrdet.
  18. El. Sejerheltes.
  19. E. O. a) heilög ↄ : hellige, el. b) hélug, bedækkede med Rimfrost eller tynd Snee.
  20. Om det dunkle Ord Æiscavld see den st. Udg. Gl. II, 574 og Grimm I, 195. o. f.
  21. El. den Sörgende, Nedslagne.
  22. Om den samme Overtro blandt Grækerne see v. d. Hagens Eddal. v. d. Nib. til dette Digt; hos de gamle Danske Saxos Fortælling om Erik den Veltalende, 5te Bog.
  23. Maask. rett.: Hun-Örne.
  24. El. Sved.
  25. El. sammendynger.
  26. El. bevarede sig selv.
  27. Et Ordsprog; latiniseret i Saxos 5te Bog (Efter Grimms Anm.)
  28. El. forudsee, tage sig i Agt.
  29. See herom Anm. i den kbh. Udg. II, 923. Om den hele Mythes indiske Oprindelse m. m. ssteds. S. 922-24.
  30. E. O. at frygte for meget i Fremtiden.
  31. ↄ : Guld. Eller: Vise Mænd have omgivet den med en klar forfærdende Lue.
  32. ↄ : Ilden, Luen.
  33. Odin.
  34. El. Kappen, Björnehuden.
  35. See Fortællingen i næste Stykke.
  36. Formodentlig en vinget Lufthest (paa hvem Brynhilde foer, som Valkyrie, gjennem Luften).
  37. ↄ : Hvis den deraf flydende Ulykke skal undgaaes. Sigurd adlöd ikke dette gode Raad.