Det tredje Gudrunskvad

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Eddadigte


Det tredje Gudrunskvad

Guðrúnarkviða in þriðja


oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2019



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónsson: De gamle Eddadigte G. E. C. Gads Forlag, København, 1932.


Atle havde en tjenestekvinde ved navn Herkja. Hun havde været hans frille. Hun fortalte Atle, at hun havde set Tjodrek og Gudrun sammen, hvilket gjorde Atle meget nedtrykt. Da sagde Gudrun:


En hvid helligsten (Fallossten fra Averøy)
Foto: J. J. Sandal © 2012
1.
»Så smil dog, Atle —
søn af Budle!
Hvad nager dig nu?
Er der noget galt?
Din hird vil synes,
at du hellere burde
omgås andre
og opvarte mig.«


Atle sagde:

2.
»Det piner mig — Gudrun,
Gjukes datter! —
at jeg her skal høre
Herkja fortælle,
at du og Tjodrek
delte et leje,
var svøbt i lagner
og sammen i fryd.«


Gudrun sagde:

3.
»Ved en hvid helligsten —
hvis du ønsker det —
sværger jeg ed
om alt dette! —
for Tjodrik og jeg
har intet gjort
som mand og kvinde,
der minder om utugt.«


4.
»Jeg gav engang
— du gæve fyrste! —
den krigsfolks konge
et knus i venskab,
men ellers sad vi
i sorg og talte
og søgte trøst
i fortrolige ord.«


5.
»Tjodrek kom her
med tredive mand;
ingen af disse
er endnu i live.
Mine brødre tog du,
og de brynjeklædte;
du har nedlagt hele
min nærmeste slægt.«


6.
»Tilkald Saxe
— sydmænds hersker —
det kogende vand
skal vies af ham!«
Da salen var fyldt
med syv hundred mand,
gik kongens kone
til kedelprøven.


Gudrun sagde:

7.
»Jeg mistede Gunnar
og mangler Høgne;
jeg genser aldrig
mine gode brødre.
Med sværd havde Høgne
hævnet uretten,
men jeg værger mig selv
og viser min uskyld!«


8.
Med de skønne hænder
i skoldhedt vand
greb hun da om
de ædle sten.
»Det koger i kedlen —
kikker I alle!
Jeg er hermed frikendt
ved hellig dom.«


9.
Gudruns hænder
var ganske uskadte,
og da lo Atle
lettet og glad:
»Nu må Herkja
hen til kedlen —
Gudrun blev klandret
på grund af hende.«


10.
Intet så man
så jammerligt før,
som dér da Herkjas
hænder blev skoldet;
som straf blev hun smidt
i en stinkende sump.
Gudrun fik dermed
dulmet sin sorg.