Tryms-Kvadet (1925)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif Faeroysk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Atlantis, 3. Bind,
Aargang 1925


Thøger Larsen


Tryms-Kvadet


1. Vred var Vingtor, da han vaagnede

Tors brudefærd
(W.G. Collingwood, 1908)
og sin Slaghammer savnede.
Skægget og Haaret skjalv om hans Hoved,
mens Jords Søn saa og søgte.


2. Han tog til Orde allerførst:
"Hør du nu, Loki, her, hvad jeg mæler,
hvad ingen ved, ej paa Jorden,
ej i Himlen, nu er Hamren stjaalen".


3. Gik de til Freyjas fagre Tuner.

Han tog til Orde allerførst:
"Laan du mig, Freyja, Fjederhammen,
for om jeg kunde finde Hamren".


Freyja
4. "Jeg gav den gerne, var Guld dens Fjedre,
jeg sendte den, selv om sølverslagen".


5. Fløj da Loki, Fjedrene dønned,

indtil udenfor Asers Gaarde
og til indenfor Jætters Hjemsted.


6. Trym sad paa Højen, Turse-Drotten,

gav sine Hunde gyldne Lænker
og Manken paa Hestenes Halse jævnede.


Trym
7. "Hvad nu med Aser? Hvad nu med Alfer?
Hvad har dig jaget til Jætters Hjemsted?"
Loki
"Ilde med Aser, ilde med Alfer,
har du Hlorrides Hammer fjælet?"


Trym
8. "Hlorrides Hammer har jeg fjælet
otte Mile inde i Jorden,
og ingen Mand atter den henter,
uden til Brud han bringer mig Freyja".


9. Fløj da Loki, Fjedrene dønned,
indtil udenfor Jætters Hjemsted
og til indenfor Asers Gaarde;
mødte ham Tor midt i Gaarden
og tog til Orde allerførst:


10. "Havde du Held, som Hast og Møje,

lad nu fra Luften lyde Budskabet,

tit, hvad siddende siger, fejler,
over den liggende Løgn faar Magten".


Loki
11. "Noget fik jeg for Færdens Møje,

Trym har din Hammer, Turse-Drotten,

og ingen Mand atter den henter
uden til Brud han bringer ham Freyja"


12. Gik de den fagre Freyja at finde,
tog han til Orde allerførst:
"Bind om dig, Freyja, Brudelinet!
Vi to skal age til Jåtunhejmen".


13. Vred blev da Freyja, saa fnysende,
saa under bævede Asasalen,
paa Brystet hoppede Brisingsmykket:
"Mig maa du finde mand-glubende,
om jeg ager med dig til Jåtunhejmen".


14. Samlet var alle Aser paa Tinge,
alle Asynjer for Ord at skifte.
Mægtige Guder paa Mødet drøfted[1]
Haabet om Hlorrides Hammer at hente.


15. Ytred den hvideste Asa, Hejmdal,
— spaadomsvis som Vanerne alle —:
"Tor skal bære Brudelinet,
bring ham det store Brtsingsmykke.


16. Ned ad hans Folder skal Nøglerne ringle

og Kvindedragt over Knæ falde,

Brystet smykkes med brede Stene,
i herlige Knuder slyng Hovedhaaret:


17. Kvad da Tor, den kraftige Guddom:
"Aser mig spotter for Unatur,
binder man om mig Brudelinet".


18. Kvad da Loki, Laufeys Søn:
"Ti du, Tor, tal dog ej saadan!
Alle Jætter til Asgaard kommer,
henter du ej din Hammer tilbage".


19. Bandt de om Tor da Brudelinet,
bragte det store Brisingsmykke,
nedad Fold lod de Nøglerne ringle
og Kvindedragt over Knæ falde,
smykked Brystet med brede Stene
og hefted Haaret i herlige Knuder.


20. Da kvad Loki, Laufeys Søn:
"Tag mig med som din Terne paa Færden,
Vi to skal age til Jåtunhejmen",


21. Hjem blev begge Bukkene hentet,
spændte i Skagler for skarpt at trave.
Over bristende Bjerge og brændende Jord
jog Odins Søn til Jåtunhejmen.


22. Da kvad Trym, Turse-Drotten:
"Jætter, bred straks Straa paa Bænken!
Før mig dernæst Freyja til Brud,
Njårds Datter fra Noatun.


23. Gaar her i Gaarde Guldhorns-Køer,
sorte Høvder at se med Glæde,
nok har jeg Skatte, nok har jeg Smykker,
kun mig fattes Freyja alene,"


24. Først paa Aftenen alle nu mødte,

Øl blev baaret paa Bord for Jætter,

Sifs Herre aad ene en Okse,
otte Laks og alt Kvindernes
Kræs og tømte tre Kar Mjød.


25. Da kvad Tor, Turse-Drotten:
"Hvor saa du Brude bide hvassere?
Ej saa jeg Brude bredere bide
eller Mø mere af Mjøden drikke."


26. Foran sad den snedige Terne,
svared paa Tursens Tale skyndsomt:
"Intet aad Freyja i otte Dage
af idel Higen mod Jåtunhejmen."


27. Luded under Linet, lysted at kysse,

men for tilbage, bort i Salen:
"Hvi har saa ængstende Øjne Freyja?
Ild mig tykkes af Øjnene lue."


28. Foran sad den snedige Terne,

svared paa Tursens Tale skyndsomt:

"Ikke sov Freyja i otte Nætter
af idel Higen mod Jåtunheimen."


29. Ind kom den arme Jættesøster,

voved at bede om Brudegave:

"Ræk mig Hændernes røde Ringe,

hvis du vil vinde Venskab hos mig,

Venskab hos mig og være min Yndling.'


30. Da kvad Trym, Turse-Drotten:

"Bring nu Hammeren, Bruden at vie!

Mjållnir læg over Møens Knæ,
Vårs Haand Vielsen give!"


31. Latteren ulmed i Hlorrides Bryst,
da haardsindet han Hamren greb.
Først slog han Trym, Turse-Drotten,
saa lamslog han Slægten tilhobe.


32. Den gamle Søster-Gyge han dræbte,
hende, som bad ham om Brudegave;
banket Skind for Skillinger
fik hun og Hammerhug for Ringe.
Atter var Hamren hos Odins Søn.




Noter:

  1. Sml. Vegtams-Kvadet 1. 1-3.