Trymskvadet

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk Latin
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif Faeroysk.gif Latin Cross.svg
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif Faeroysk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Eddadigte


Trymskvadet

Þrymskviða


oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2014



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónssons De gamle Eddadigte G. E. C. Gads Forlag, København, 1932.


Lorenz Frølich: Tors brudefærd
1.
Vingtor vågnede,
vred i sindet;
han savnede nemlig
særligt sin hammer,
og Jordens søn
søgte omkring sig;
han rystede skægget
og rev sig i håret.


2.
De første ord
han ytrede var disse:
»Loke! — Hør nu
her, hvad jeg siger,
for ingen véd det,
hverken på jorden
eller oppe i himlen:
Min hammer er stjålet!«


3.
De fulgtes ad
til Frejas gård,
og de første ord
han ytrede var disse:
»Freja! — Lån mig
din fjerede ham;
jeg håber at hitte
min hammer igen.«


4.
»Var den gjort af guld,
så gav jeg den til dig,
og jeg lånte den ud,
var den end af sølv.«


5.
Da fløj Loke,
i fjerhammen;
han suste over
asegærdet
og derpå ind
i jætternes verden.


6.
På en høj sad Trym —
tursekongen —
han flettede hundene
halsbånd af guld
og studsede manker
på stoddets hopper.


7.
»Har aserne det godt?
Har alferne det godt?
Kommer du ene
til jætternes verden?«
»Det er ondt for aser
og ondt for alfer;
har du hugget
hammeren fra Tor?«


8.
»Den hammer har jeg
hugget og skjult
otte raster
under grunden,
og ingen mand
skal atter se den,
før I fører mig
Freja som brud.«


9.
Da fløj Loke,
i fjerhammen;
han suste ud
fra jætternes verden
og ind over
asegærdet.
Midt i Asgård
mødte han Tor,
der som de første ord
ytrede disse:


10.
»Skaffede du svar
på din slidsomme færd?
Ud med sproget
inden du lander!
For magelig bliver
manden der sidder,
og den der ligger
lyver som regel.«


11.
»Jeg skaffede svar
på min slidsomme færd:
Tursekongen —
Trym — har din hammer,
og ingen mand
skal atter se den,
før vi fører ham
Freja som brud.«


12.
Den fagre Freja
fandt de atter,
og de første ord
ytrede Loke:
»Gør dig klar — Freja! —
og klæd dig som brud;
så hjuler vi sammen
til jætternes verden.«


13.
Freja blev vred
og fnyste sådan,
at samtlige Asgårds
sale skælvede,
og Brisinga-smykket
brast i stykker:
»Kald mig kådere
end kvinder flest,
hvis jeg hjuler med dig
til jætternes verden.«


14.
Snart gik aserne
alle til tings,
og asynjer trådte
sammen i tale;
de mægtige guder
holdt møder om,
hvordan hammeren
kunne hentes igen.


15.
Da lød det fra Heimdal —
den lyseste as —
han så så klart
som kloge vaner:
»Tor skal bære
brudeklæder;
om halsen hægter vi
det herlige Brisinga —


16.
lad knippet af nøgler
klirre ved siden
og kvindedragten
dække hans skød;
på brystet hæftes
de bredeste sten
og øverst på hovedet
en hat til pynt.«


17.
Da mente Tor —
den mægtige as:
»Arghed vil alle
aser kalde det,
såfremt jeg bærer
brudeklæder.«


18.
Da sagde Loke —
Laufeys søn:
»Vil du tie — Tor! —
tal ikke sådan;
snart vil jætterne
samles i Asgård,
hvis ikke du henter
din hammer igen.«


19.
Så bar da Tor
brudeklæder,
om halsen hægtedes
det herlige Brisinga, —


20.
knippet af nøgler
klirrede ved siden,
kvindedragten
dækkede skødet,
på brystet var hæftet
de bredeste sten
og øverst på hovedet
en hat til pynt.


21.
Da sagde Loke —
Laufeys søn:
»Jeg tror jeg vil med
som tjenestepige;
så hjuler vi to
til jætternes verden.«


22.
Straks blev bukkene
begge spændt for
og skaglerne strammet
til strygende fart;
bjergene brast,
det brændte fra jorden,
da Odins søn
drog mod jætternes verden.


23.
Da lød det fra Trym —
tursekongen:
»Rejs jer — jætter! —
og ryd ved bænkene;
nu fører man Freja
frem som min brud —
datter af Njord
fra Noatun.


24.
På min gård har kvæget
guld på hornene,
og de sorte tyre
er et syn for jætter;
jeg har masser af guld,
mængder af smykker —
jeg savner alene
selskab af Freja.«


25.
Først på aftenen
fandt man på plads,
og alle jætter
fik øl at drikke.


26.
En okse åd han
og otte laks
samt alt det lækre
som ellers var kvindernes;
da tømte Sifs mand
tre tønder mjød.


27.
Da lød det fra Trym —
tursekongen:
»Hvor så man en brud
bide så voldsomt?
Næppe sås brude,
bide så bredt,
eller kvinder der sådan
kævede mjød.«


28.
Træsk lyttede
tjenestepigen;
da jætten tvivlede,
tav hun ikke:
»Freja har fastet
fuld af længsel
— i otte dage —
efter jætternes verden.«


29.
Han lettede sløret
med lyst til et kys,
men flygtede bort
til bagerst i salen:
»Hvorfor har Freja
så fælt et blik?
Øjnene var nærmest
som ild der brændte!«


30.
Træsk lyttede
tjenestepigen;
da jætten tvivlede,
tav hun ikke:
»Freja var vågen
i vældig længsel
— i otte nætter —
efter jætternes verden.«


31.
Ind kom den usle
jættesøster;
hun vovede at bede
bruden om gaver:
»Ræk mig den røde
ring fra din arm,
hvis du vil vinde
mit venskab for dig.«


32.
Da lød det fra Trym —
tursekongen:
»Bring mig Mjølner,
for bruden skal vies!
I hendes skød
skal hammeren lægges;
vi skal vies hinanden
med Vårs hænder.«


33.
Men i Tors bryst
bruste latteren,
da han gram i hu
greb sin hammer;
han traf først Trym —
tursekongen —
og knuste alle
af jætteslægt.


34.
Han slog den aldrende
jættesøster —
hende der bad
bruden om gaver;
hun fik smældende hug
i smykkers sted
og hammerslag
for herlige ringe.
— Men Odins søn
fik atter sin hammer.