Völuspá II (Bugge)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk	Latin
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Norrœn Fornkvæði
Sæmundar Edda hins fróða

Af Sophus Bugge
1867

Völuspá

Völuspá II

Cod. reg. Nr. 2365, 4to.

1. Hliods bið ec


allar kindir

meiri oc miɴi

mavgo │ heimdallar

vilðo at ec ualfꜹþr

uel fyr telia

forn │ spioll fíra

þꜹ er fremst um man.

2. Ec man iotna │


ár um borna

þa er fordom

mic fǫdda hofdo

nio man æc heima │

nío iviþi

miot uið mǫraɴ

fyr mold nedan.

3. Ar uar alda


þar │ er ymir bygði


vara sandr nę sęr


ne sualar uɴir

iorð faɴz │ ęva

ne upp himin

gap uar giɴvnga

eɴ gras hvergi.

4. Adr bvrs │ synir


bioðom um ypðo

þeir er mið garð

mǫran scopo.

sol scein I suɴan

a salar steina

þa var grvnd groin

grǫnom lauki. │

5. Sol varp svɴan


siɴi mana

hendi iɴi hǫgri

vm himin iodyr │

sol þat ne uisso

huar hon sali atti

stiornor þat ne visso

hvar │ þęr staði atto

mani þat ne vissi

hvat hann megins atti.

6. Þa gen│gengo regin oll


arꜹk stola

giɴhęilog god

oc vm þat gęttvz │

nott oc niþiom

nꜹfn vm gafo

morgin heto

oc miðian dag

vn│dorn oc aptan

árom at telia.

7. Hittoz æsir


a ida uelli

þeir │ er hꜹrg oc hof

hatimbroðo.

afla lꜹgðo

ꜹð smiðoþo

tangir │ scopo

oc tol gorðo.

8. Teflðo itvni


teitir voro

var þeim vettergis │

vant or gulli.

vɴz ııı. qvomo

þursa meyiar

amatkar │ mioc

or iotvn heimom.

9. Þa g. r. a. ar.


hverr scyldi duerga │


drotin scepia

or brimis bloði

oc or blam leɢiom.

10. Þar mot│sognir


mǫztr vm orðinn


dverga allra

eɴ dvriɴ aɴar

þeir man│licon

morg vm gorðo

dvergar or iorðo

sem dvriɴ sagdi.

11. Nyi │ oc niþi


norðri oc suðri


ꜹstri oc uestri


alþiofr dvaliɴ.


biv│ꜹʀ bavꜹʀ


bꜹmbuʀ nori

án oc anaʀ

ai mioðvitnir.

12. Veigr │ oc gandalfr


vindalfr þraiɴ

þeccr oc þoriɴ

þror vitr oc litr │

nár oc nyraþr

nv hefi ec dverga

regiɴ oc raðsuidr

rett │ um talþa.

13. Fili kili

fvndiɴ. nali.

hepti. vili

hanaʀ svi│oʀ.

frar hornbori.

fręgr oc loni.

ꜹrvangr. iari

eikins│cialdi.

14. Mal er dverga

idvaliɴs liði

liona kindom

til lofa│rs telia.

þeir er sotto

fra salar stæini

ꜹrvanga siꜹtt

til │ ióro valla.

15. Þar var drꜹpnir


oc dolgþrasir

hár hꜹg spori │

hlęvangr gloi.

scirvir. virvir.

scafiþr. ai.

alfr oc yngvi │

eikinscialdi.

fialaʀ oc frostri

fiɴr oc giɴaʀ.

þat mvn vppi ││

meþan ꜹld lifir

langniþia tal

lofars hafat.

16. Vnz þriár quomo
│

or þvi liþi

ꜹflgir oc astgir

ęsir at hvsi.

fvndo alandi

litt │ megandi

asc oc emblo

orlꜹglꜹsa.

ꜹnd pꜹ ne átto

óþ þav │ ne hꜹfðo

la ne lęti

ne lito goða.

17. Aund gaf oþiɴ


óþ │ gaf hęnir


la gaf loðvʀ

oc lito goða.

18. Asc ueit ec standa │

heitir yɢdrasill


hárbaðmr ausiɴ

huíta aúri.

þadan coma │ dꜹɢvar

þęrs idala falla

stendr ę yfir grǫɴ

vrðar brvɴi. │

19. Þaðan coma meyiar


margs uitandi

þriar or þeim sę

er und │ þolli stendr

vrð héto eina

aðra verþandi

scáro asciði

scvld │ ena þriðio.

20. Þęr lꜹg lꜹgðo


þęr líf kvro

alda bornom

ór │ lꜹg se ia.

21. Þat man hon folc uíg


fyrst iheimi

er gvll ueig │

geirom stvddv

oc ihꜹll hárs

hana brendo.

22. Þrysvar brendo │


þrysvar borna

opt osialdan

þo hon eɴ lifir.

23. Heidi hána │ heto


hvars til hvsa com

uólo vel spá

uitti hon ganda

seið │ hon kvɴi

seiþ hon leikiɴ

ę, var hon angan

illrar brvðar. │

24. Þa g. r. a. a.


huart scyldo ęsir


afrað gialda

eþa scyldo goðin │ ꜹll

gildi eiga.

25. Fleygði oðiɴ


oc ifolc um scꜹt


þat var eɴ folc│vig


fyrst ihęimi.

brotiɴ var borð uegr

borgar asa

knatto │ vanir uigspa

uollo sporna.

26. Þa g. r. a.


hverir hefði lopt │ alt


lęvi blandit

eþa ętt iotvns

oþs mey gefna.

27. Þorr eiɴ │ þar var


þrvngin moði

hann sialdan sitr

er hann slict vm fregn

age│ngoz eiðar

orð oc sęri

mál ꜹll megin lig

er amedal fóro. │

28. Veit hon heimdalar


hlioð vm folgit

undir heiðvonom

helgom │ baðmi.

á sér hon ꜹsaz

ꜹrgom forsi

af ueði val fꜹdrs

uit│oþ er en e. hvat.

29. Eín sat hon uti


þa er iɴ aldni com


yɢióngr │ asa

oc iꜹgo leit.

hvers fregnit mic

hvi freistiþ min

alt │ ueit ec oðiɴ

hvar þv ꜹga falt

ienom męra

mimis │ brvni

dreckr mióð mimir

morgin hverian

af veþi v.

v. e. e. h. │

30. Valþi henne herfꜹðr


hringa oc men

fe spioll spaclig

oc spa │ ganda

sa hon uitt oc vm vitt

of verold hveria.

31. Sa hon valkyr│ior


vítt vm komnar

gꜹvar at riða

til goðþioðar.

scvld │ helt scildi

enn scꜹgul ꜹɴor

gvɴr. hildr gꜹndul

oc geir ││ scꜹgul.

nv ero talþar

nꜹɴor herians

gorvar at ríþa

grvnd │ valkyrior.

32. Ec sa baldri


blodgom tivor


odins barni

or log │ folgiɴ

stóð vm vaxiɴ

vollo hęri

miór oc mioc fagr

mistilteiɴ. │

33. Varð af þeim meiði


er mer syndiz

harmflꜹg hęttlig

hꜹþr │ nam scióta.

baldrs broðir

vár of boriɴ snęmma

sa nam oþins │ sónr

ein nęttr vega.

34. Þo hann ęva hendr


ne hꜹfuþ kembþi

aþr │ a bál vm bar

baldrs andscota.

en friɢ um gret

ifensꜹlom

ua │ val hallar

v. e. e. e. h.

35. Hapt sa hon liɢia


undir hvera lundi

lę │ giarn lici

loca aþeckian.

þar sitr sigyn

þeygi vm sinom

ver │ velglyioð

v. þ. e. h.

36. A fellr ꜹstan

um eitr dala

sꜹxom oc sverþom │

sliþr heitir sv.

stod fyr norðan

aniþa vollom

salr or gvlli

sin│dra ęttar.

enn aɴaʀ stoð

a okolni

bior salr iotvns

en sa brimir │ heitir.

37. Sal sa hon standa


solo fiáʀi

na strondo a

norþr hor│fa dyʀ.

fello eitr dropar

iɴ vm lióra

sa er undiɴ salr

orma │ hryɢiom.

38. Sa hon þar vaþa


þvnga strꜹma

menn meinsvara

oc morð vargar. │

oc þaɴ aɴars glepr

eyra rvno

þar svg niþ │ hꜹɢr

nái fram gengna

slęit vargr ver'a

v. e. e. e. h.

39. Avstr sát │ in aldna


i iarn uiþi

oc fǫddi þar

fenris kindir.

verþr af þeim │ ꜹllom

eiɴa noccorr

tvngls tivgari

itrollz hami.

40. Fylliz fior│vi


feigra manna

ryþr ragna siót

rꜹðom dreyra

svart var þa sol│scín

of svmor eptir

veþr oll valynd

v. e. h.

41. Sat þar a hꜹgi │


oc sló hꜹrpo

gygiar hirþir

gladr eɢþęr.

gól vm hanom

igagl │ viþi

fagr rꜹdr háni

sa er fialaʀ heitir.

42. Gól um asom


gul│lincambi

sa uecr hꜹlþa

at hiarar at heriafꜹdrs,

eɴ aɴaʀ │ gelr

fyr iorð neðan

sót rꜹþr háni

at sꜹlom heliar.

43. Geyr │ garmr mioc


fyr gnipa helli

festr mvn slitna

eɴ fre│ki reɴa

fiolþ veit hon frǫða

fram se ec lengra

vm rag│na rꜹc

rꜹm sigtyva.

44. Broþr mvno beriaz


oc at bꜹɴom │ verþa


mvno systrvngar

sifiom spilla

hárt er i heimi

hór│domr micill

sceɢꜹld scalm ꜹld

scildir ro klofnir

virndꜹld │ vargꜹld

aþr verold steypiz

mvn engi maþr

oðrom þyrma. │

45. Leica mims synir


eɴ miotvðr kyndiz

at en galla

gial││lar horni

hatt blęss heimdallr

horn er alopti

męlir oðiɴ │

við mims hꜹfuþ │

ymr iþ aldna tre

eɴ iótvɴ losnar

scelfr yɢdrasils

ascr st│andandi.

46. Geyr nv g.

47. Hrymr ekr ꜹstan

hefiz lind fyr

sn│yz iormvngandr

i iotvn moði.

ormr knyr vɴir

eɴ ari hl│accar

slitr nai nef fꜹlr

nagl far losnar.

48. Kioll feʀ ꜹs│tan


koma mvno mvspellz


vm lꜹg lydir

eɴ loki styrir

fara │ fifls megir

meþ freka allir

þeim er brodir

by leipz ifór.

49. Hvat er │ meþ asom

hvat er meþ alfom

gnyr allr iotvn heimr

ęsir ro aþin│gi

stynia dvergar

fyr stein dvrom

veɢ bergs visir

v. e. e. h.

50. Surtr │ feʀ svɴan


meþ sviga lęfi

sciɴ af sverþi

sol valtífa.

griot bi│org gnata

eɴ gifr rata

troþa halir helveg

en himin clofnar. │

51. Þa cǫmr hlinar


harmr aɴaʀ fram

er oðiɴ feʀ

við ulf vega │

en bani belia

biartr at surti

þa mvn friɢiar

falla angan │ tyr.

52. Þa kǫmr iɴ micli


mꜹgr sigfꜹdur

víðaʀ vega

at val dy│ri.

letr hann megi hvedrvngs

mvnd vm standa

hiór til hiarta │

þa er hefnt fꜹdur.

53. Þa kǫmr iɴ mǫri


mꜹgr hlodyniar

gengr │ oþins sonr

vid ulf vega

drepr hann af moþi

miðgarz uęor │

mvno halir allir

heim stǫd ryþia

gengr fet nío

fiorgyn│iar bvʀ

neppr fra naðri

niðs oqviðnom.

54. Sol ter sortna │


sigr fold imar


hverfa af himni


heiðar stiornor.


geisar eími │

viþ aldr nara

leicr har hiti

uið himin sialfan.

55. Geyr n. │

56. Ser hon upp koma

ꜹðro siɴi

iorð or ęgi

iþia grǫna.

falla │ forsar

flygr ꜹrn yfir

sa er afialli

fisca ueiðir.

57. Fiɴaz │ ęsir


aiþa velli

oc vm mold þinvr

matkaɴ dǫma

oc a fimbvl│tys

fornar rvnar.

58. Þar mvno eptir


vndr samligar


gvll│nar tꜹflor

igrasi fiɴaz.

þers i ardaga

attar hofðo. │

59. Mvno osanir


acrar uaxa

bꜹIs mvn allz batna

baldr │ mvn coma.

bva þeir hꜹþr oc baldr

hroptz sigtoptir

vel val│tivar

v. e. e. h.

60. Þa kna hǫnir


hlꜹt viþ kiosa

oc byrir │ byɢia

brǫdra tveɢia.

vind heim vidan

v. e. e. h.

61. Sal ser │ hon standa


solo fegra

gvlli þacþan

agimlé.

þar ││ scolo dyɢvar

drottir byɢia

oc vm aldr daga

ynþis niota. │

62. Þar kǫmr iɴ dimmi


dreki flivgandi

naþr fraɴ neþan

fra │ niþa fiollom.

beʀ ser ifioþrom

flygr vꜹll yfir

niþhꜹɢr │ nai

nv mvn hon seyqvaz.

---

Noter:

1. Med Ordet Hliods begynder Digtet paa øverste Rand af S. 1 i Hskr., H er rød og meget stor. Nogen Overskrift kan nu ikke skjelnes, og der har maaske aldrig været nogen. — 4. De fire sidste Bogstaver i heimdallar ere utydelige, navnlig er det usikkert, hvovidt R har heimdallar eller heimdalar. — 5. For vilðo har R vilð̇o med en Prik oppe ved ð; sidste Bogstav er o, og ikke u. — 5. at, ikke it. — 5. Skrevet ualfꜹþ, hvilket maa opløses ualfꜹþr (ikke ualfꜹþur). — 6. I fyr staar ikke Prik over y. — 8. man, saa R, neppe manc.

2, 3. þꜹ R, men v er underprikket som urigtig. — 8. fyr skrevet her, som almindelig hvor det forkortes, f^v i R.

3, 3. sęr, ikke ser.

4, 4. mǫran, ikke mǫtan. — 5. suɴan, ikke suɴa.

5, 4. Over y i iodyr staar en Prik. (Bogstavtegnet betyder altsaa sikkert y, ikke u). — 10. mégins R, dog er Stregen over e ikke ganske tydelig.

6, 1. gen│gengo feilskrevet for gengo.

9, 2. hverr, ikke Hverr. — 3. drotin, ikke drottinn.

12, 4. Efter litr er oc og et Navn udraderet.

14, 2. dvaliɴs, ikke dvalins. — 6. fra er skrevet ved f med Forkortningstegn for ra over Linjen, men efter f følger desuden ra skrevet fuldt ud.

15, 1. drꜹpnir, ikke drꜹpn. — 4. hlęvangr, saavidt jeg kan se, ikke hlevangr.

16, 1. þriár feilskrevet for þrír.

16, 6. I megandi er eg utydelige. — 10. I hꜹfðo er h og især ꜹ utydelige. — 11. I lęti er de to første bogstaver ikke tydelige; ikke: lá þau ne áttu.

23, 3. uólo sér ud som úolo, men det var vistnok Skriverens Mening, at Stregen over Linjen (der her er anvendt uden tilstrækkelig Grund) skulde tilhøre o. — 6. seiþ, saavidt jeg kan sé, ikke seip'; hvad man har antaget for Accent, er nok kun en Hage ved þ, og det er en betydningsløs Plet, som man har anset for Apostroph. — 8. brvðar skrevet
    brv
þioðar.

24, 4. eþa her som stadig, hvor det forkortes, skrevet eþ'.

29, 8. Efter ꜹga er skrevet þitt, men dette er underprikket som urigtigt.

32, 6. vollo er vistnok, som Munch mener, blot en Skrivfeil for vollom, idet en Streg over den sidste o er glemt.

33, 2. I syndiz er d'en skreven til over Linjen — 6. oþins skrevet med stor S.

34, 7. ua skrevet uọṛ^aþṛ.

36, 3. sꜹxom, saa ganske tydelig, ikke sꜹrom. — 5. fyr skrevet fuldt ud, ikke Prik over y. — 6. vollom skrevet
    v
f̣ịollō.

38, 3. 4. Egentlig skrevet vargar │ vara oc (saa feilagtig afdelt); men Stregerne og Prikkeme over morð og meins vise den rigtige Ordstilling, — 5. þaɴ egentlig skrevet þaɴz, men z er, som det synes, overraderet (eller slidt?).

41, 4. Over ę i ecþęr staar Accent i R.

43, 5. frǫða, ikke froða.

44, 2. bꜹ ɴom, ikke bꜹnom.

45,3. galla, ikke gialla. — 8. Efter hꜹfuþ ere følgende Ord udraderede: ymr iþ aldna tre eɴ iotvɴ losnar scelfr.

47, 1. Intet Punkt over Hrymr, derimod er et Punkt sat over den forreste Krølle af ꜹ i ꜹstan; Guðbrandr Vigfússon formoder, at Afskriveren har villet ændre ꜹstan til vestan, men at han har glemt at indskyde e efter v.

48, 8. by leipz, ikke byleips.

49, 3. iotvn heimr, ikke blot heimr.

53, 5. hann skrevet h'.

53, 8. Over ǫ i stǫd staar Accent i R.

54,1. ter, ikke tecr. — 5. eími, ikke eimr.

57, 5. oc a fimbvl, ikke: oc fimbvl.

60, 3. Der er ikke Prik over y i byrir; y er maaske her kun en egen Bogstavform for v.

62, 4. fra udvisket i R. — 4. niþa, saa R, skjønt den sidste Bogstav er noget utydelig, hvilket er foranlediget derved, at Skriveren først har skrevet en urigtig Bogstav og derpaa rettet denne til a; der skal ikke Iæses niþiz. — 8. hon skrevet h^o, hvilket ikke kan læses hann.