Vølvens spådom

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif Faeroysk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Eddadigte


Vølvens spådom

Völuspá


oversat, gendigtet og nænsomt beskåret af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2013



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er hovedsagelig Guðni Jónssons Eddukvæði (Sæmundar-Edda), 1954.


Heimdal med Gjallarhorn (v. 35)
1.
Hør nu alle
I hellige slægter
og små og store
sønner af Heimdal!
Du ønsker — Odin! —
at jeg beretter
de gamle frasagn
gemt i mit minde.


2.
Jeg husker jætter
— de ældste væsner —
som fødte mig op
i fordums tid,
og ni verdener
ved ni rødder
på skæbnens træ
skjult i mulden.


3.
Ved fortids fødsel
fandtes intet,
hverken sand eller sø
med svale bølger;
der var ingen jord
under en himmel,
eller græs der groed’
— kun gabende tomhed,


4.
før Bors sønner
byggede Midgård
— det skønne sted —
og skabte landet;
sydfra sendtes
solens stråler,
så den golde grund
blev grøn af vækster.


5.
Aserne mødtes
på Idasletten;
højtrejst tømredes
hellige steder,
esser blev anlagt,
man opfandt tænger,
greb til værktøj,
da guld blev smedet.


6.
I tryghed på tunet
kom tavlspillet frem;
alt man ejede
var ene guld,
men så traf de tre
tursekællinger
— yderst mægtige —
fra jætternes verden.


7.
Indtil de tre
af aseskaren
— mægtige, gode —
mødtes ved huset;
på jorden fandt de
evneløse
Ask og Embla
uden skæbne.


8.
De åndede ikke,
egenart manglede
og liv og lyd
og lød i huden.
Odin gav ånde,
egenart Høner;
Lodur gav liv
og lød i huden.


9.
Yggdrasil kaldes
en ask, jeg kender,
højstammet, hvidsmurt
med helligt slam.
Dalenes dug
er derfra faldet;
eviggrøn står den
ved Urdbrønden.


10.
Kyndige kvinder
kom ved brønden —
de alvise tre
fra under træet:
Urd er den ene,
den anden Verdande —
som det skåret står,
er Skuld den tredje.
De udstak lov,
afgjorde liv
og målte skæbnen
for menneskets børn.


11.
Jeg mindes den første
fejde i verden;
Guldveig — af spyd
gennemboret —
blev i Højs hal
hæftet til bålet:
Tre gange brændt,
tre gange genfødt,
ofte, usjældent
— men endnu i live.


12.
Hun kom til huset,
Heid var navnet —
den vise vølve
vækkede staven;
hun sejdede sind,
hun sejdede alt,
var evigt yndet
af onde kvinder.


13.
Så drog de alle
til dommersædet;
de hellige magter
forhandlede dér:
Hvorvidt man valgte
at vedstå bøden —
om guderne påstod
gengæld for tabet.


14.
Odin kastede
sit kampspyd ud
over folkestriden
— den første i verden.
Da stormede vaner
med stridsråb sletten
og gennembrød gærdet
om gudernes borg.


15.
Så drog de alle
til dommersædet;
de hellige magter
forhandlede dér:
Hvem havde fremmet
falsk og bedrag,
så Ods kone
blev jættens brud?


16.
Kun Tor slog til —
tændt af vrede;
han sidder sjældent,
når sådant sker.
Lov og løfter
lod man fare,
ord og eder
som ellers gjaldt.


17.
Hun véd at Heimdals
horn blev skjult
under det hellige,
højtvoksede træ;
det overøses
af uklart væld
fra Valfaders pant.
Så véd I besked!


18.
Hun sad ene ude,
da den ældste kom;
hun vendte sit blik
mod den vise as:
Hvem savner mit svar?
Hvorfor søge til mig?
Jeg véd alt — Odin! —
om øjet du skjulte
i den mægtige brønd,
som Mimer ejer.
Sin morgenmjød
kan Mimer drikke
af Valfaders pant.
Så véd I besked!


19.
Hærfader gav hende
halsguld og ringe
for visdom og vished
og varselsstave;
hun så meget og mere
i menneskets alder.


20.
Hun så valkyrier
komme fra fjernt,
som begav sig i ridt
til gudefolket.
— — — — —


21.
Balder så jeg
— den blodige gud —
skæbnesvanger,
søn af Odin.
Hævet fra grunden
groede et skud
mygt og fagert:
Misteltenen.


22.
Af væksten her,
der virkede blød,
kom en hård harmpil
som Høder skød.
Men Balders bror,
— et barn — tog hævn;
kun én nat gammel
var Odins søn.


23.
Hverken hår blev kæmmet
eller hænder vasket,
før han brændte bål
om Balders fjende —
men Frigg græd
i Fensale
over Valhals tab.
Så véd I besked!


24.
Kædelagt så hun
i Kildelund
en skikkelse lig
den skadefro Loke;
Sigyn sidder
ved siden af ham —
vel er hun sorgfuld.
Så véd I besked!


25.
En elv falder østfra
i edderdalen
med sværd og sakse —
Slidr er navnet.
— — — — —


26.
Nordpå stod
— på Nidasletten —
Sindreslægtens
sal af guld.
En anden stod
på Ukoldne —
en ølsal ejet
af jætten Brimer.


27.
Der findes en sal
fjernt fra solen
— på Nåstranden —
med nordvendt dør.
I gluggen render
giftige dråber;
salen er flettet
af slangers rygge.


28.
Morderskarer
og menedsfolk
skal træde dér
i tunge strømme,
med den, der frister
en fremmed hustru —
hvor Nidhug næres
af nedlagtes lig
flænset af ulve.
Fatter I det nu?


29.
Den aldrende østpå
i Jernvedskoven
har fostret sønner
af Fenres slags;
mellem dem alle
møder man én,
der tyvstjæler månen
i troldeham.


30.
Den mæskes på mænd
mærket til døden
og udspyr blodet
på asernes hjem;
solen vil sortne,
og somre skal følge
med voldsomt vejrlig.
Så véd I besked!


31.
Gygens hyrde
— den glade Ægter —
sad på højen
og slog på harpen;
i galgen over
galede hanen —
Fjalar kaldes
den fagert røde.


32.
Da vil Gyldenkam
gale hos aser,
så hirden varsles
hos hærens fader.
En anden galer
i underverdenen —
en sodrød hane
i salen hos Hel.


33.
Nu glammer Garm
ved Gnipahulen;
den glubske løber,
når lænken brister.
Min vished rækker
videre ud
end Ragnarok —
de rådendes død.


34.
Brødre skal mødes
som banemænd,
og slægten skændes
af søskendebørn;
hor og hårdhed
hersker blandt folk,
og ingen skåner
de andres liv.
Sværdtid, spydtid,
skjolde kløves.
Vindtid, voldtid
— før verden forgår.


35.
Mimers sønner
muntres af legen;
i Gjallarhorn
genlyder skæbnen:
Højt blæser Heimdal
med hornet løftet;
da mødes Odin
med Mimers hoved.


36.
Så skælver Yggdrasils
ask, hvor den står;
det jamrer i træet
ved jætternes komme.
— — — — —


37.
Hvad sker der med aser?
Hvad sker der med alfer?
Mens jætterne buldrer,
går aser til tings.
Ved stenens port
stønner dværge —
fjeldvæggens fyrster.
Fatter I det nu?


38.
Nu glammer Garm
ved Gnipahulen;
den glubske løber,
når lænken brister.
Min vished rækker
videre ud
end Ragnarok —
de rådendes død.


39.
Hrym kommer østfra
under sit skjold;
Jørmungand snor sig
i jættevrede.
Ørnen skriger
ved Ormens stormflod
og napper i lig,
mens Naglfar løsner.


40.
Muspelfolket
myldrer østfra,
stævner på havet
styret af Loke.
Den glubske ulv
og afkom af tosser
har Byleists bror
bragt som sit følge.


41.
Surt farer sydfra
med svidende ild;
sværdet skinner
som solen i kampen.
Klipper knuses
og kvaser trolde;
Helvendt går hoben,
mens himlen revner.


42.
Siden skal Hlin
sørge igen,
når Odin farer
mod Ulven i kamp,
og Beles bane
brydes med Surt;
Friggs glæde
skal falde dér.


43.
Nu glammer Garm
ved Gnipahulen;
den glubske løber,
når lænken brister.
Min vished rækker
videre ud
end Ragnarok —
de rådendes død.


44.
Men Odins søn
går Ulven i møde,
og jager sit sværd
i hjertet på dyret;
Vidar dræber
Hvedrungssønnen,
og dermed hævnes
hans dræbte far.


45.
Da går Odins søn
til ormekampen,
men folkeslægter
må fare fra Midgård,
når verdens beskytter
går vred til drabet.
Ni skridt frem
går Fjørgyns søn
og segner for slangen,
men sikrer sit ry.


46.
Mens solen sortner,
synker landet,
og stjernehimlens
strålen forsvinder;
i brusende flammer
buldrer ilden,
og selve himlen
svides af heden.


47.
Nu glammer Garm
ved Gnipahulen;
den glubske løber,
når lænken brister.
Min vished rækker
videre ud
end Ragnarok —
de rådendes død.


48.
Fra havet, ser hun,
hæves den op:
Den grønne jord,
der genopstår.
Fosser falder
fra fjeldets kant,
hvor ørnen flyver
på fiskejagt.


49.
Aser mødes
på Idasletten
og taler dér
om ting, der skete,
mindes den mægtige
midgårdsorm
og Fimbul-Tys
fortidsvisdom.


50.
I græsset finder
guderne atter
de brikker af guld,
de brugte til spil —
et sælsomt minde
fra svundne dage.
— — — — —


51.
Nu sår kornet
sig selv på marken,
og alting bedres,
når Balder kommer.
Høder og Balder
tager Hropts bolig —
de vældige guder.
Så véd I besked!


52.
Høner kårer
det hellige offer
— — — — —
Da bygger begge
brødres sønner
i vindens verden
Så véd I besked!


53.
Smuk som solen
ser hun salen stå
med gyldent tag
i Gim-læ;
retskafne folk
skal flokkes dér
og leve evigt
i lykke og fred.

HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.