Forskjell mellom versjoner av «Kildeindex N»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
 
Linje 82: Linje 82:
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT> Kort tekst som er bevaret i Hauksbók. Teksten beskriver forskellige stens udseende og helbredende kraft.
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT> Kort tekst som er bevaret i Hauksbók. Teksten beskriver forskellige stens udseende og helbredende kraft.
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Håndskrift:'''</FONT>  
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Håndskrift:'''</FONT>  
* <FONT COLOR=49727E>'''Litteratur:'''</FONT>Finnur Jónsson: [[FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Lærd litteratur. § 5. Naturvidenskab. Overtro. Filosofi| Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie]]
+
* <FONT COLOR=49727E>'''Litteratur:'''</FONT> Finnur Jónsson: [[FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Lærd litteratur. § 5. Naturvidenskab. Overtro. Filosofi| Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie]]
  
  
Linje 92: Linje 92:
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT>  Kvad af den islandske skjald [[Skjaldeoversigt#Sighvatr Þórðarson|Sighvatr Þórðarson]], (omkr. 995-1045).
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT>  Kvad af den islandske skjald [[Skjaldeoversigt#Sighvatr Þórðarson|Sighvatr Þórðarson]], (omkr. 995-1045).
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Håndskrift:'''</FONT>  
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Håndskrift:'''</FONT>  
* <FONT COLOR=49727E>'''Litteratur:'''</FONT>Finnur Jónsson: [[FJ-Litteraturhist.Bd.1 - Sigvatr Þórðarson| Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie]].  
+
* <FONT COLOR=49727E>'''Litteratur:'''</FONT> Finnur Jónsson: [[FJ-Litteraturhist.Bd.1 - Sigvatr Þórðarson| Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie]].  
  
  
Linje 141: Linje 141:
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT> "'''Niddigtning'''. ''Níð'' er en form for forhånelse og bespottelse af en modpart, som  allerede kendes fra urgermansk. Den kunne komme til udtryk på forskellige konkrete måder, fx som en udskåret karikatur (''tréníð'', ''níðstöng'' [nidstang] = ''skáldstöng''), men også rent verbalt, hvilket i lovtekster betegnes som ''tunguníð'' [tungenid]. – Formen af et sådant níð blev i modsætning til andre krænkelser stærkt formaliseret, næsten ritualiseret gennem stavrimsformler eller i strofer (''níðvísur'' [nidviser]). Som den mest varige form for forhånelse blev skjaldenes niddigtning et frygtet våben som, selv om det i den oldnordiske lovgivning er anført som strafbart, også blev beundret, hvilket fremgår af talrige eksempler på effektiv niddigtning i sagalitteraturen. I ''Egil Skallagrimssons saga'' (kap. 56f) er to nidviser bevaret, begge er anvendt i forbindelse med en ''níðstöng''. Et andet ret imponerende eksempel på niddigtningens virkning findes i ''Þorleifs þáttr jarlaskálds''. Offeret her er Hakon Jarl Sigurdson. Også i denne fortælling ses den umiddelbare virkning af niddigtningen at være synlige overnaturlige fænomener. Endnu et eksempel fra sagalitteraturen er digtet ''Grámagaflím'' i ''Bjarnar saga Hítardælakappa''. I hvert fald i den overleverede tekst vises her det hedenske aspekt af niddigtningen mod en kristen missionær (fx ''Krístni saga''). Belægget i prosalitteraturen tyder på, at i det mindste i højmiddelalderen lå der i níð en forestilling om, at det involverede homoseksuel praksis og alene af den grund blev det betragtet som specielt æreskrænkende." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT> "'''Niddigtning'''. ''Níð'' er en form for forhånelse og bespottelse af en modpart, som  allerede kendes fra urgermansk. Den kunne komme til udtryk på forskellige konkrete måder, fx som en udskåret karikatur (''tréníð'', ''níðstöng'' [nidstang] = ''skáldstöng''), men også rent verbalt, hvilket i lovtekster betegnes som ''tunguníð'' [tungenid]. – Formen af et sådant níð blev i modsætning til andre krænkelser stærkt formaliseret, næsten ritualiseret gennem stavrimsformler eller i strofer (''níðvísur'' [nidviser]). Som den mest varige form for forhånelse blev skjaldenes niddigtning et frygtet våben som, selv om det i den oldnordiske lovgivning er anført som strafbart, også blev beundret, hvilket fremgår af talrige eksempler på effektiv niddigtning i sagalitteraturen. I ''Egil Skallagrimssons saga'' (kap. 56f) er to nidviser bevaret, begge er anvendt i forbindelse med en ''níðstöng''. Et andet ret imponerende eksempel på niddigtningens virkning findes i ''Þorleifs þáttr jarlaskálds''. Offeret her er Hakon Jarl Sigurdson. Også i denne fortælling ses den umiddelbare virkning af niddigtningen at være synlige overnaturlige fænomener. Endnu et eksempel fra sagalitteraturen er digtet ''Grámagaflím'' i ''Bjarnar saga Hítardælakappa''. I hvert fald i den overleverede tekst vises her det hedenske aspekt af niddigtningen mod en kristen missionær (fx ''Krístni saga''). Belægget i prosalitteraturen tyder på, at i det mindste i højmiddelalderen lå der i níð en forestilling om, at det involverede homoseksuel praksis og alene af den grund blev det betragtet som specielt æreskrænkende." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Håndskrift:'''</FONT>  
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Håndskrift:'''</FONT>  
* <FONT COLOR=49727E>'''Litteratur:'''</FONT>Finnur Jónsson: ''[[FJ-Litteraturhist.Bd.1- D. Niddigtning | '''Niddigtning''']] (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).''
+
* <FONT COLOR=49727E>'''Litteratur:'''</FONT> Finnur Jónsson: ''[[FJ-Litteraturhist.Bd.1- D. Niddigtning | '''Niddigtning''']] (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).''
  
  
Linje 164: Linje 164:
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT>  Oversættelse af det apokryfe Nicodemus evangelium, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT>  Oversættelse af det apokryfe Nicodemus evangelium, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Håndskrift:'''</FONT>  
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Håndskrift:'''</FONT>  
* <FONT COLOR=49727E>'''Litteratur:'''</FONT>Finnur Jónsson: ''[[ FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Lærd litteratur. § 1. Teologi |''' Niðrstigningarsaga''']] (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).''
+
* <FONT COLOR=49727E>'''Litteratur:'''</FONT> Finnur Jónsson: ''[[ FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Lærd litteratur. § 1. Teologi |''' Niðrstigningarsaga''']] (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).''
  
  
Linje 181: Linje 181:
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT>  Helgensaga om ærkebiskop Nicolaus af Konstantinopel.
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT>  Helgensaga om ærkebiskop Nicolaus af Konstantinopel.
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Håndskrift:'''</FONT>  
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Håndskrift:'''</FONT>  
* <FONT COLOR=49727E>'''Litteratur:'''</FONT>Finnur Jónsson: ''[[ FJ-Litteraturhist.Bd.3a Helgensagaer og æventyr |''' Nikolássaga''']] (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).''
+
* <FONT COLOR=49727E>'''Litteratur:'''</FONT> Finnur Jónsson: ''[[ FJ-Litteraturhist.Bd.3a Helgensagaer og æventyr |''' Nikolássaga''']] (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).''
  
  
Linje 202: Linje 202:
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT>  Riddersaga.
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT>  Riddersaga.
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Håndskrift:'''</FONT>  
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Håndskrift:'''</FONT>  
* <FONT COLOR=49727E>'''Litteratur:'''</FONT>Finnur Jónsson: ''[[ FJ-Litteraturhist.Bd.3a Opdigtede sagaer - IV. Med fremmede bestanddele |''' Nítídasaga frægu''']] (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).''
+
* <FONT COLOR=49727E>'''Litteratur:'''</FONT> Finnur Jónsson: ''[[ FJ-Litteraturhist.Bd.3a Opdigtede sagaer - IV. Med fremmede bestanddele |''' Nítídasaga frægu''']] (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).''
  
  
Linje 213: Linje 213:
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT>  Kvad af den islandske skjald [[Skjaldeoversigt#Steinn Herdísarson|Steinn Herdísarson]], (1000-tallet).
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT>  Kvad af den islandske skjald [[Skjaldeoversigt#Steinn Herdísarson|Steinn Herdísarson]], (1000-tallet).
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Håndskrift:'''</FONT>  
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Håndskrift:'''</FONT>  
* <FONT COLOR=49727E>'''Litteratur:'''</FONT>Finnur Jónsson: ''[[ FJ-Litteraturhist.Bd.1 - Steinn Herdísarson |''' Nizarvísur''']] (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).''
+
* <FONT COLOR=49727E>'''Litteratur:'''</FONT> Finnur Jónsson: ''[[ FJ-Litteraturhist.Bd.1 - Steinn Herdísarson |''' Nizarvísur''']] (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).''
  
  
Linje 230: Linje 230:
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT>  Islændingesaga. ”''Njáls saga (Njála)'' eller ''Brennunjálssaga'' eller ''saga af Njáli Þórgeirssyni ok sonum hans'', også kaldet ''Fljótshliðingasaga'', er en af de største og ypperste sagaer så vel hvad stil og sprog, som hvad karaktertegningen og indholdets rigdom angår. Den indeholder begivenheder fra sydlandet fra 960 til 1016, som havde stor betydning i private og offentlige forhold. Først skildres den ædle og heltemodige Gunnarr af Hlíðarendi's bedrifter og drab, dernæst den kloge, lovkyndige og ansete Njáls liv og gruelige endeligt, endelig de fejder og retsstridigheder, dette gav anledning til (blodhævn o. s.v.). Som fortrinligt malede personer kan foruden de nævnte fremhæves Bergþora, Hallgerðr og Njáls søn Skarphéðin. Slægten føres ned til Sæmund frode, der havde hjem i samme egn og af nogle antages for forfatteren, i hvilket tilfælde der dog må være gjort forandringer i fremstillingen. Men det er lige så usikkert, som når Are frode nævnes som forfatter. ” (Georg F. V. Lund: ''Udsigt over den Oldnordiske Litteratur,'' s. 56).
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT>  Islændingesaga. ”''Njáls saga (Njála)'' eller ''Brennunjálssaga'' eller ''saga af Njáli Þórgeirssyni ok sonum hans'', også kaldet ''Fljótshliðingasaga'', er en af de største og ypperste sagaer så vel hvad stil og sprog, som hvad karaktertegningen og indholdets rigdom angår. Den indeholder begivenheder fra sydlandet fra 960 til 1016, som havde stor betydning i private og offentlige forhold. Først skildres den ædle og heltemodige Gunnarr af Hlíðarendi's bedrifter og drab, dernæst den kloge, lovkyndige og ansete Njáls liv og gruelige endeligt, endelig de fejder og retsstridigheder, dette gav anledning til (blodhævn o. s.v.). Som fortrinligt malede personer kan foruden de nævnte fremhæves Bergþora, Hallgerðr og Njáls søn Skarphéðin. Slægten føres ned til Sæmund frode, der havde hjem i samme egn og af nogle antages for forfatteren, i hvilket tilfælde der dog må være gjort forandringer i fremstillingen. Men det er lige så usikkert, som når Are frode nævnes som forfatter. ” (Georg F. V. Lund: ''Udsigt over den Oldnordiske Litteratur,'' s. 56).
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Håndskrift:'''</FONT>  
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Håndskrift:'''</FONT>  
* <FONT COLOR=49727E>'''Litteratur:'''</FONT>Finnur Jónsson: ''[[ FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Njálssaga |''' Njálssaga''']] (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).''
+
* <FONT COLOR=49727E>'''Litteratur:'''</FONT> Finnur Jónsson: ''[[ FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Njálssaga |''' Njálssaga''']] (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).''
  
  
Linje 238: Linje 238:
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT>  ”Njarðvikingasaga, hvortil der henvises i Laxdæla, er en tabt saga.” (Finnur Jónsson, Den oldnorske og oldislandske litteraturs Historie, bd. 2, s. 519). Titlen anvendes dog af N. M. Petersen som alternativ titel til [[Fortælling om Gunnar Thidrandebane]]. Se også Halldór Hermannssons kommentar under Gunnars saga[/þáttr]  Þiðrandabana.  
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT>  ”Njarðvikingasaga, hvortil der henvises i Laxdæla, er en tabt saga.” (Finnur Jónsson, Den oldnorske og oldislandske litteraturs Historie, bd. 2, s. 519). Titlen anvendes dog af N. M. Petersen som alternativ titel til [[Fortælling om Gunnar Thidrandebane]]. Se også Halldór Hermannssons kommentar under Gunnars saga[/þáttr]  Þiðrandabana.  
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Håndskrift:'''</FONT>  
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Håndskrift:'''</FONT>  
* <FONT COLOR=49727E>'''Litteratur:'''</FONT>Finnur Jónsson: ''[[ FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Njarðvikingasaga |''' Njarðvikingasaga''']] (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).''
+
* <FONT COLOR=49727E>'''Litteratur:'''</FONT> Finnur Jónsson: ''[[ FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Njarðvikingasaga |''' Njarðvikingasaga''']] (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).''
  
  
Linje 268: Linje 268:
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT>  Kvad på 83 strofer om de norske konger fra Halfdan Svarte i 9. årh. til kong Sverrir (d. 1202). Afskriveren hævder, at kvadet er digtet af Sæmund frode, men da han selv er omtalt i digtet, giver dette ikke mening.  
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT>  Kvad på 83 strofer om de norske konger fra Halfdan Svarte i 9. årh. til kong Sverrir (d. 1202). Afskriveren hævder, at kvadet er digtet af Sæmund frode, men da han selv er omtalt i digtet, giver dette ikke mening.  
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Håndskrift:'''</FONT>  
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Håndskrift:'''</FONT>  
* <FONT COLOR=49727E>'''Litteratur:'''</FONT>Mere om bl. a. forfatterskab i Finnur Jónsson: ''[[ FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Nóregskonungatal |''' Nóregskonungatal''']] (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).''
+
* <FONT COLOR=49727E>'''Litteratur:'''</FONT> Mere om bl. a. forfatterskab i Finnur Jónsson: ''[[ FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Nóregskonungatal |''' Nóregskonungatal''']] (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).''
  
  
Linje 286: Linje 286:
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT>  Fornaldersaga. ”''Nornagests saga'' (söguþáttr af Nornagesti) er mærkelig som en blanding af historie og eventyr. Ved Gests fødsel havde vølverne spået, at hans livs varighed skulde betinges af et lys som brændte; ved dets udbrænden skulde han dø. Lyset bevarede han stedse, indtil han 300 år gammel frivillig udslukte sit liv på kong Olav Tryggvasons tid, efter at han havde færdets med Sigurd Favnesbane, Starkad og Lodbrogssønnerne. Sagaen minder om Eddasangene, men alt bærer den sildigere tids præg, også derved at sagaen vil samle alle ting uden hensyn til tid eller sted. ” (Georg F. V. Lund: ''Udsigt over den Oldnordiske Litteratur,'' s. 50).
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT>  Fornaldersaga. ”''Nornagests saga'' (söguþáttr af Nornagesti) er mærkelig som en blanding af historie og eventyr. Ved Gests fødsel havde vølverne spået, at hans livs varighed skulde betinges af et lys som brændte; ved dets udbrænden skulde han dø. Lyset bevarede han stedse, indtil han 300 år gammel frivillig udslukte sit liv på kong Olav Tryggvasons tid, efter at han havde færdets med Sigurd Favnesbane, Starkad og Lodbrogssønnerne. Sagaen minder om Eddasangene, men alt bærer den sildigere tids præg, også derved at sagaen vil samle alle ting uden hensyn til tid eller sted. ” (Georg F. V. Lund: ''Udsigt over den Oldnordiske Litteratur,'' s. 50).
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Håndskrift:'''</FONT>  
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Håndskrift:'''</FONT>  
* <FONT COLOR=49727E>'''Litteratur:'''</FONT>Finnur Jónsson: ''[[ FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Nornagestsþáttr |''' Nornagestsþáttr''']] (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).''
+
* <FONT COLOR=49727E>'''Litteratur:'''</FONT> Finnur Jónsson: ''[[ FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Nornagestsþáttr |''' Nornagestsþáttr''']] (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).''
  
  
Linje 297: Linje 297:
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT> De to anonyme digte '''Dæglur''' og '''Nætlur''' (Dagvers og Natvers), indeholder bøn om værn og nåde henholdsvis om dagen og om natten. Hører til i perioden 1450-1550.
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT> De to anonyme digte '''Dæglur''' og '''Nætlur''' (Dagvers og Natvers), indeholder bøn om værn og nåde henholdsvis om dagen og om natten. Hører til i perioden 1450-1550.
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Håndskrift:'''</FONT>  
 
* <FONT COLOR=49727E>'''Håndskrift:'''</FONT>  
* <FONT COLOR=49727E>'''Litteratur:'''</FONT>Finnur Jónsson: ''[[FJ-Litteraturhist.Bd.3b Gejstlig digtning| '''Nætlur''']] (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).''
+
* <FONT COLOR=49727E>'''Litteratur:'''</FONT> Finnur Jónsson: ''[[FJ-Litteraturhist.Bd.3b Gejstlig digtning| '''Nætlur''']] (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).''
 
</blockquote></blockquote>
 
</blockquote></blockquote>
 
<br><br>
 
<br><br>

Nåværende revisjon fra 4. des. 2025 kl. 14:35

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Siden opdateres løbende. 35px-Emblem-star.svg.png Dansk.gif


KILDEINDEX
N-knap.png
N-knap.png

- en bibliografisk oversigt

Udarbejdet af
Carsten Lyngdrup Madsen
© 2010-2020




A-knap.png B-knap.png C-knap.png D-knap.png E-knap.png F-knap.png G-knap.png H-knap.png I-knap.png J-knap.png K-knap.png L-knap.png M-knap.png N-knap.png O-knap.png P-knap.png Q-knap.png R-knap.png S-knap.png T-knap.png U-knap.png V-knap.png Y-knap.png Þ-knap.png Æ-knap.png Ö-knap.png





Naboreis lioð




Nafnaþulur
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Del af Snorres Edda. Navneremse.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Natons saga Persakonungs
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Náttúrusteinar




Nesjavísur




Nibelungenlied
Nibelungenlied
  • Grundtekst:
    • Oldtysk:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anonymt helteepos fra ca. 1200.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Nicodemus-Evangelium




Níð um Kormák og Steingerði




Níð um Friðrik biskup og Þorvald víðförla




Niddigtning
  • Beskrivelse: "Niddigtning. Níð er en form for forhånelse og bespottelse af en modpart, som allerede kendes fra urgermansk. Den kunne komme til udtryk på forskellige konkrete måder, fx som en udskåret karikatur (tréníð, níðstöng [nidstang] = skáldstöng), men også rent verbalt, hvilket i lovtekster betegnes som tunguníð [tungenid]. – Formen af et sådant níð blev i modsætning til andre krænkelser stærkt formaliseret, næsten ritualiseret gennem stavrimsformler eller i strofer (níðvísur [nidviser]). Som den mest varige form for forhånelse blev skjaldenes niddigtning et frygtet våben som, selv om det i den oldnordiske lovgivning er anført som strafbart, også blev beundret, hvilket fremgår af talrige eksempler på effektiv niddigtning i sagalitteraturen. I Egil Skallagrimssons saga (kap. 56f) er to nidviser bevaret, begge er anvendt i forbindelse med en níðstöng. Et andet ret imponerende eksempel på niddigtningens virkning findes i Þorleifs þáttr jarlaskálds. Offeret her er Hakon Jarl Sigurdson. Også i denne fortælling ses den umiddelbare virkning af niddigtningen at være synlige overnaturlige fænomener. Endnu et eksempel fra sagalitteraturen er digtet Grámagaflím i Bjarnar saga Hítardælakappa. I hvert fald i den overleverede tekst vises her det hedenske aspekt af niddigtningen mod en kristen missionær (fx Krístni saga). Belægget i prosalitteraturen tyder på, at i det mindste i højmiddelalderen lå der i níð en forestilling om, at det involverede homoseksuel praksis og alene af den grund blev det betragtet som specielt æreskrænkende." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Niddigtning (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Níðkvæði um Harald blátönn




Niðrstigningar saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: Nidrstigningar Saga
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversættelse af det apokryfe Nicodemus evangelium, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Niðrstigningarsaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Niflunga saga




Nikolás saga erkibiskups
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga om ærkebiskop Nicolaus af Konstantinopel.
  • Håndskrift:
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Nikolássaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Nikulás saga (konungs) leikara
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen riddersaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Nitida saga (/Nitídu)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Nítídasaga frægu (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).




Nizarvísur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Steinn Herdísarson, (1000-tallet).
  • Håndskrift:
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Nizarvísur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).




Njals saga
Njáls saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Kim Lembek: Njals saga (Islændingesagaerne, III, 2014).
    • Dansk: N. M. Petersen: Nials Saga
    • Norsk: Jan Ragnar Hagland: Njålssoga (Islendingesagaene, III, 2014)
    • Norsk: Olav Aasmundstad: Njåls saga.
    • Svensk: A. U. Bååth: Nials Saga.
    • Dansk: “De islandske sagaer”, bd. II.
    • Dansk: N. M. Petersen: Historiske Fortællinger findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Islændingesaga. ”Njáls saga (Njála) eller Brennunjálssaga eller saga af Njáli Þórgeirssyni ok sonum hans, også kaldet Fljótshliðingasaga, er en af de største og ypperste sagaer så vel hvad stil og sprog, som hvad karaktertegningen og indholdets rigdom angår. Den indeholder begivenheder fra sydlandet fra 960 til 1016, som havde stor betydning i private og offentlige forhold. Først skildres den ædle og heltemodige Gunnarr af Hlíðarendi's bedrifter og drab, dernæst den kloge, lovkyndige og ansete Njáls liv og gruelige endeligt, endelig de fejder og retsstridigheder, dette gav anledning til (blodhævn o. s.v.). Som fortrinligt malede personer kan foruden de nævnte fremhæves Bergþora, Hallgerðr og Njáls søn Skarphéðin. Slægten føres ned til Sæmund frode, der havde hjem i samme egn og af nogle antages for forfatteren, i hvilket tilfælde der dog må være gjort forandringer i fremstillingen. Men det er lige så usikkert, som når Are frode nævnes som forfatter. ” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 56).
  • Håndskrift:
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Njálssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Njarðvikingasaga
  • Beskrivelse: ”Njarðvikingasaga, hvortil der henvises i Laxdæla, er en tabt saga.” (Finnur Jónsson, Den oldnorske og oldislandske litteraturs Historie, bd. 2, s. 519). Titlen anvendes dog af N. M. Petersen som alternativ titel til Fortælling om Gunnar Thidrandebane. Se også Halldór Hermannssons kommentar under Gunnars saga[/þáttr] Þiðrandabana.
  • Håndskrift:
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Njarðvikingasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Nord og skade, Brudstykke
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Brudstykket findes gengivet efter en anden tradition hos Saxo.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Noregs Konungatal (1)




Noregs Konungatal (2)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad på 83 strofer om de norske konger fra Halfdan Svarte i 9. årh. til kong Sverrir (d. 1202). Afskriveren hævder, at kvadet er digtet af Sæmund frode, men da han selv er omtalt i digtet, giver dette ikke mening.
  • Håndskrift:
  • Litteratur: Mere om bl. a. forfatterskab i Finnur Jónsson: Nóregskonungatal (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Norna-Gests þáttr
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fornaldersaga. ”Nornagests saga (söguþáttr af Nornagesti) er mærkelig som en blanding af historie og eventyr. Ved Gests fødsel havde vølverne spået, at hans livs varighed skulde betinges af et lys som brændte; ved dets udbrænden skulde han dø. Lyset bevarede han stedse, indtil han 300 år gammel frivillig udslukte sit liv på kong Olav Tryggvasons tid, efter at han havde færdets med Sigurd Favnesbane, Starkad og Lodbrogssønnerne. Sagaen minder om Eddasangene, men alt bærer den sildigere tids præg, også derved at sagaen vil samle alle ting uden hensyn til tid eller sted. ” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 50).
  • Håndskrift:
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Nornagestsþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).




Nætlur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: De to anonyme digte Dæglur og Nætlur (Dagvers og Natvers), indeholder bøn om værn og nåde henholdsvis om dagen og om natten. Hører til i perioden 1450-1550.
  • Håndskrift:
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Nætlur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).





A-knap.png B-knap.png C-knap.png D-knap.png E-knap.png F-knap.png G-knap.png H-knap.png I-knap.png J-knap.png K-knap.png L-knap.png M-knap.png N-knap.png O-knap.png P-knap.png Q-knap.png R-knap.png S-knap.png T-knap.png U-knap.png V-knap.png Y-knap.png Þ-knap.png Æ-knap.png Ö-knap.png