Nordiske Folks Overtroe, Guder, Fabler og Helte B
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
 |
af Jacob Bærent Møinichen
BALDER (1)
eller BALDER DEN GODE, en Søn af ODIN og FRIGGA, og en af ASERNEs 12 store Guder, var deilig hvid og skinnende, saa at en Sort meget hvide Blomster efter ham kaldtes BALDERS ØINEBRYNE. Han var tillige velskabt og meget yndet baade af Guder og Mennesker. Denne godmodige smukke og velgiørende Gud boede i HIMLEN paa BREIDABLIK, et Sted, som aldrig nogen Ondskab eller Forbandelse hvilede paa, hvor intet ureent fandtes, og i hvis Støtter vare Runer, som endog kunde opvække de Døde. Da han eengang havde drømt, at hans Liv var i stor Fare, giorde Moderen FRIGGA sig stor Umage for at sikre samme, og tog derfor en Eed af alt i Naturen, at intet skulde skade ham. Dog forglemde hun et ungt nysplantet Træe Østen for VALHAL, som hun for dets Ringhed foragtede. Heraf blev BALDUR saa hug– og skudfrie, at Guderne endog i deres Forsamlinger morede sig med at kaste, hugge, og stikke paa ham med allehaande Ting, og blev dette anseet som en stor Ære, man giorde ham. Kuns den onde LOKE alleene misundte BALDERs Fortrin, og for at fordærve ham gik forklædt som en gammel Kierling til FRIGGA, der under deres Samtale spurgde hende, om hun vidste Gudernes Tidsfordriv i VALHAL. Den forklædte Kone svarede: hun havde hørt, at de moerede sig med at kaste allehaande Ragerie paa BALDER. FRIGGA fortalde hende da, at det skeedte uden hans mindste Fare, fordi hun ved Eed havde forpligtet alt i Naturen til ikke at skade ham, og at det kun var et eeneste nyplantet Træe Østen for VALHALLA, kaldet MISTILTEIN, som hun havde forglemt, men det var og saa lille, at det umuligt kunde skade ham. Glad over nu at vide et Middel til BALDERs Undergang pakkede LOKE sig, rykkede det omtalte Træe op med Rod, og begav sig dermed i Gudernes Forsamling, gav sig der i Kast med den blind, men overmaade stærke GUD HØDER, og spugde: om han ikke og vilde ære BALDER med at kaste noget paa ham: Denne undskyldte sig med sin Blindhed, og at han intet havde at kaste med. Straks havde LOKE Træet ved Haanden, og styrede efter Løvte hans Haand saa vel, at det blev hans Bane. Hans Fald forskrækkede Guderne. De faldt i dyb Sorg, der betog dem Kræfter og Mæle, især hans Fader ODIN. De havde meer end gierne straks hevnet hans Fald, men torde ikke ifor Stedets Hellighed. De førde derpaa hans Legeme til Stranden. HRINGHORNE hedde BALDERs Skib. Det vilde de skyde frem, og brænde ham i, men kunde ikke rokke det af Stedet. De sendte da Bud til JOTUNHEIM efter en Heks kaldet HIROKINN, som til dette Arbeide kom ridende paa en Ulv med et Bidsel af Slanger i Munden. Da hun steeg af, satte ODIN 4 Bersærker til at styre den, men den var saa sterk, at de for at holde den maatte legge den paa Ryggen, medens hun skiød Skibet ud, hvilket hun giorde med saadan Fart, at Ilden fløi af Kiølen, og Landet bævede derved. THOR, en afsagt Fiende af alle Kæmper, vilde da betalt hende Arbeidslønnen Med et Slag af sin Hammer, om ikke de andre Guder havde afholdt ham derfra. Dette Skib brugde de i Steden for et Baal, og deri brændte BALDERs Legem tillige med hans tro Kone NANNA og hans Hest. Ved denne Begravelse vare tilstede ODIN, FRIGGA, VALKYRIERNE og ODINS RAVNE. FREYA kom kiørende dertil i sin Vogn med Galten GULLINBUSTE, og FREYA i en med 2 Katte for. Desuden var der en stor Mængde BIERGRISER og HRIMTHUSSER overværende. Alle Guder ærede BALDERs Grav ved at kaste noget deri. ODIN kastede sin berømte konstige Ring DRUPNER (see Drupner!) derned. THOR viede Ilden med sin Hammer, og da Dvergen LITUR iust løb ved hans Fødder, sparkede ham i Ilden, saa han brændte med. FRIGGA lod derefter bekiendtgiøre, at hvo der vilde reise til HELVEDET at lede efter BALDER og byde DØDENS GUDINDE HEL Løsepenge for ham, skulde derved erholde hendes fortrinlige Yndest. Hans Broder HERMODER paatog sig Ærendet, reed ned til HELVEDE paa ODINS Hest SLEIPNER, fandt BALDER der siddende i Høisædet, og forlangede hans Befrielse. HEL vilde viide, om han var saa almindelig elsket, som der foregaves, og svarede derfor, at hun kuns vilde løsgive ham paa det eeneste Vilkaar, om alt i Naturen, levende og livløst begræd hans Død, men fandtes kuns een, som vægrede sig, skulde han bliv. Balder ledte derpaa HERMODER ud og medgav ham sin Ring at bringe ODIN til en Almindelse. Hans Kone NANNA medgav ham og et Erindrings Tegn til FRIGGA. Guderne sendte da Bud over heele Verden. og paabød en almindelig Sorg til hans Befrielse. Alt fandtes villigt, og sørgede af Hiertet. Kun Heksen THOK alleene, som man troede, at LOKE havde omskabt sig til, svarede: at hun kun med tørre Øine vilde begræde ham, og ved denne Vægring foraarsagede hans Tab for bestandig. Dette hevnede Guderne siden grusomt paa LOKE. (See Loke!)
Skiøndt BALDER saaledes maatte blive i HELVEDE, skulde han dog ved RAGNAROKR befries, overlevede de andre Guder, komme til Gudernes forrige Opholdssted i Sletten IDA, blive der forliigt med sin Banemand HØDER, og leve der i Selskab med ham og de overblevne Guder VIDAR, VALE, MODE og MAGNE.
Man har Aarsag til at troe, at de gamle ved BALDER har forstaaet Solens Glands. Hans Guddom var i stor Anseelse især dyrkedes i NORGE i den berømte prægtige Tempel ved BALDERSHAGE.
BALDER (2)
en Søn af den SAXISKE ODIN eller HUGLEIK, var deilig, vennesæl, tapper og en stor Krigsmand. Ved en Hændelse saae han eengang den RINGARIGSKE KONGE GEVARs eller JØFURs deilige Dotter NANNA, da hun badede sig. Hendes overordentlige Skiønhed opflammede ham, saa han aldrig indtil sin Død kunde afsige denne Elskov. Dog haabede han forgieves. Hun foretrak ham HOTHER HOTHEBRODs Søn, Konge i ELLÆM SYSSEL i JYLLAND, som var opdraget med hende, og efterat have i en Skov mødt VALKYRIERNE, og af dem faaet en Kiole, ingen Vaaben kunde bide paa, ved sin Hiemkomst begierede NANNA af hendes Fader, som dog af Frygt for BALDER ikke turde love ham hende. Det var i BALDERs Øde, at han ikke kunde dræbes uden ved Vildmanden MIMRINGs Sværd. Dette bemægtigede HOTHER sig efter GEVARs Raad (see Mimring!) og derpaa bekrigede ODIN og hans Søn BALDER, som af sin Fader var sat til at regiere SIELLAND. Da BALDER derefter fik at vide, at HOTHER var forreist til BIARMELAND at frie for sin Ven HELGE, drog han med en Hær ind i JØFURS LANDE, og begierede hans Dotter. Faderen henstillede det til NANNA selv, men hun afslog hans Haand uagtet al anvendt Veltalenhed og Sødhed, under Paaskud, at hun, som var af JOTE–ÆT, var for ringe til at giftes med en Halvgud. Imidlertid kom HOTHER tilbage, overfaldt i Følge med den SAXISKE KONGE GELDER og HELGE BALDER, overvandt ham, uagtet han blev hiulpet baade af ODIN og THOR, og fordærvede hans Flaade ved et Sted, som derefter til Erindring om Slaget kaldtes BALDERS HAVN. Derefter holdt han til BALDERs store Sorg Bryllup med NANNA. Dette gav anledning til en nye Krig. Begge Rivaler samlede alle deres Kræfter, og holdt et Slag, hvori HOTHER fuldkommen blev overvundet, og maatte flye til GEVAR. Under dette Slag plagedes Balders Hær meget af Tørst. Da opvæltede af Jorden en Brønd, som de lædskede sig paa, og kaldes til Erindring endnu en Bye i Nærheden af ROSKILDE derefter BALDERS BRØND. Dog denne Seier giorde derfor ikke BALDER lykkeligere. En Geist i NANNAs Skikkelse svævede ham for Øine hver Nat, og han blev af denne heftige utilfredsstillelige Lidenskab saa udmattet, at han maatte bæres i en Stol eller kiøre paa en Vogn med 2 Heste for. Noget efter overvandt han atter HOTHER, og fordrev ham til JYLLAND. Her mødte HOTHER atter paa sine eensomme Vandringer Valkyrierne, blev af dem opmuntret til en nye Krig mod BALDER, og fik Løvte om Seier, ifald han kunde bemestre sig en vis sød SPIISE, som af nogle Jomfruer tillavedes for BALDER. Han drog da mod BALDER, bemægtigede sig en Nat, da han eene var gaaet ud for at bespeide BALDERs Hær, den underfulde SPIISE. (see Hother!) Paa Hiemveien mødte han BALDER, der var gaaet ud i samme Ærende. Det kom til Strid, og BALDER blev dødelig saaret. Tilfældet opvakde stor Glæde i HOTHERS LEIR, men des større Sorg i BALDERS. Denne vilde dog ikke døe som en Nidding, og for at døe paa Ærens Bane som Helt, leverede HOTHER Dagen efter et Slag, som han uagtet sine Saar bivaanede i en Bærestol. natten efter aabenbaredes DØDENS GUDINDE HEL sig for ham, og fortalde, at hun Dagen efter vilde nyde hans Selskab. Han døde ogsaa Dagen efter, og blev af Krigshæren Kongelig begraven i en Høi ikke langt fra BALDERS BRØND mellem ROSKILD og KIØBENHAVN. Denne BALDER skal have resideret uden for LEIRE I SIELLAND, og der have oprettet Guds– og Offertienesten paa en forhen ubrugelig Maade. Vor store EVALD har i de nyere Tider foræviget baade sig og ham ved sin BALDERS DØD. BALDERS KONE var RUNE, som med ham levede paa TUNE ei langt fra ROSKILD. BALLERUP i Sielland troes og at skylde ham sit Navn.
BARDER
et Slags Præster eller Duider hos de gamle Tydske, vare og bekiendte som Digtere.
BARRI
en Søn af ARNGRIM og EYVORA. See Arngrim og Angantyr!
BAUDVILD
see Vaulund!
BAUGE
en Kæmpe, Broder til RIISEN SUTTUNG, der eiede den fortryllede poetiske Drik, som Dvergene havde tillavet af KVASERS BLOD. (See Kvaser!) Denne Drik fik ODIN Lyst til, kom en Dag forklædt til BAUGEs 9 Arbeidskarle, som hostede, og tilbød sig at hvesse deres Høeleer. De toge med Glæde mod Tilbudet, og ODIN gjorde dem saa skarpe, at de alle fik Lyst til Hvessesteenen. Denne kastede ODIN da i Grams mellem dem. De kom til at rives om den, og i Striden dræbde alle hverandre med Leerne. Noget efter kom BAUGE mod ham, spurgde om hans Navn, og jamrede sig meget for sine Høstfolk. ODIN kaldte sig da BOLVERK og tilbød sig at giøre BAUGE ligesaa meget Arbeid, som hans 9 Karle Sommeren over, ifald han til Arbeidsløn vilde love at forskaffe ham en Slurk af ovenmældte Drik. BAUGE indgik Akkorden, og den foregivne BOLVERK arbeidede hos ham selv lige saa meget som 9 Karle og ved dens Ende fordrede sin Betaling. Først foreslog han ham at forsøge med det gode, om de kunde faae noget deraf; BAUGE drog da med ham til Broderen, som reent ud afslog deres Begiering, saa de maatte drage beskiemmet bort. Derpaa begave de sig begge til Klippen, hvor Drikken var forvaret inde hos SUTTUNGs Dotter GUNLØD, som der var indsluttet. Her fremdrog BOLVERK et Boer kaldet RATE, og bad BAUGE at bore et Hul i Bierget med, om det var skarpt. BAUGE vilde gierne svige den forklædte ODIN, og, da han havde boret lit, sagde: at nu var der Hul heelt igiennem, men da ODIN blæsde i Hullet, fløi Spaanerne ham i Ansigtet. Heraf mærkede han BAUGEs List, befalede ham at bore paa nye, og, da han atter blæsde i Hullet, og Spaanerne blev derinde, saa han kunde mærke det var gaaet igiennem, forvandlede han sig til en Orm, og krøb ind. Da vilde BAUGE giøre det af med eet, og iagede Boeret ind efter ham. Dog slap ODIN uskat ind. Hvorledes han derefter bemægtigede sig heele Drikken, see Suttung!
BAUGGERDA
en Dotter af STERKODDER og ALFHILD, blev gift med GRIM. See Sterkodder!
BAULTHORN
eller BERGTHOR en Kæmpe, var Fader til BELSTA.
BAUTASTENE
kaldtes i NORDEN de Steene, som lagdes over Døde Mænds Gravhøie. Dog beviistes denne Ære kun udmærkede og berømte Helte. ODIN skal først have indført denne Skik i NORDEN. De findes imellem med udskaarne Figurer af Mennesker, Dyr og Uhyrer, sieldnere med RUNER. Det sidste Slags have dog nogle troet, at være fra Kristendommens Tid.
BEITER
en Søn af Norske Erobrer GORE, fik efter Faderens Død en stor Deel af hans Lande. I Følge den Aftale, der var mellem GORE og hans Broder NOR, skulde den første kun have Herredømmet over Øerne ved de NORSKE KYSTER, og alt det faste Land tilfalde NOR. Dog BEITER for at eludere Akkorden lod trække sit Skib, ELLIDA, over Land, og tilegnede sig derved en stor Deel af det faste Land i NORGE Vesten for NAUMUDAL, hvor han blev en berømt Høvding. Han efterlod sig to Sønner GLANIR og GILSE eller GYLFE.
BELA
see Freya!
BELSTA
en Dotter af Risen BAULTHORN eller BERGTHOR, blev gift med BUREs Søn BOR, og ved ham Moder til ODIN, VE, og VELIR. (See Bor!) Hun kaldes og BEYZLA.
BERGELMER
en HRIMTHUSSE, den eeneste af dem alle, som paa et Skib med sin Familie undgik Døden i den almindelige Oversvømmelse af den dræbte Rise YMERs Blod, og fra ham nedstammede siden alle øvrige HRIMTHUSSER.
BERSÆRKER
saa kaldtes i NORDEN en Sort STRIDSKIEMPER, som klædte i Dyrehuder droge omkring og øvede Vold. Jomfrueburene især vare usikkre for dem, og det smukke Kiøn fandt dem kun sielden den ædelmodige Beskyttelse, som udmærkede den seenere Alders vandrende Riddere. Nogle vare dog mere ædeltænkende. En rasende Tapperhed var det, der meest udmærkede dem. De skyede hverken Død eller Farer. Naar deres Mod opvakdes, og ingen Fiende var for Haanden bleve de ligesom rasende, beed i Skioldene, hvinede, huggede i Jorden, og vel undertiden saarede uskyldige. Kongerne, især de mægtigere, underholdt sædvanlig et Antal ved deres Hof til deres Persons Sikkerhed, og for stedse at have dem ved Haanden til Strid. Kun sielden har man Eksempler paa at de brøde deres Troskab. De lode sig endog ofte dræbe med deres Herrer, og gik leende i Døden. Efter dem kaldtes Strid BERSÆRKELEEG.
BESSE eller BESSUS
den Danske PRINDS GRAMs tro Medfølger paa hans Toge. Til Belønning for hans Troskab gav GRAM ham sin Fosterfaders ROARs Dotter, som han havde være gift med. See mere ved Gram!
BEYGVIR
see Bygvir!
BEYLA
gift med BYGVIR, var med ASERNE til Giest hos ÆGER, og kom der som de andre Guder i Trætte med LOKE. See Loke!
BEYZLA
see Belsta!
BIARKE
hvis rette Navn var BODVAR, en Søn af den Norske PRINDS BJØRN og BERA blev opfødt hos sin Broder, THORER HUNDFOT, Jarl i HALOGALAND. Der ihielslog han Kæmpen BIARKMAR og fratog ham sit kostelige Sværd, LAUFAR. Dette skedte paa en Øe, som deraf kaldtes BIARKØE, og BODVAR selv fik af denne Handling det Navn BIARKE, under hvilket han siden blev meget bekiendt. Han reiste derefter ud at forsøge sin Lykke i Verden, og søgde til den for sin Gavmildhed og Ædelmodighed saa almindelig roste LEIRE KONGE ROLF KRAKE, som antog ham blant sine Hofmænd. De Tiders grove Sæder medførde, at Kæmperne ved dette Hof for Tidsfordriv kastede Knoge og Been især paa dem, som de ikke kunde lide. HOTT, og en Bondesøn, maatte ofte udstaae denne Spot. Til hans Lykke antog BIARKE sig ham, og for at hevne den ham tilføiede Fornærmelse hug et Oksebeen paa en af de nærværende Kæmper med saadan Styrke, at Hovedet dreiede sig om, saa Ansigtet kom til at sidde i Nakken, og det blev hans Død. ROLF var saa billig, at han ikke straffede ham derfor, men blot tog Bøder for Drabet, og gav ham den dræbtes Plads, som han dog kun modtog paa Vilkaar, at HOTT fik Plads ved Siden af ham. Denne sidste var frygtsom og uduelig; men BIARKE dannede ham til Kriger, dræbde en stor Biørn, lod ham drikke af hans Blod, og giorde ham derved saa kiek, at han af ROLF fik det Øgenavn den HUPPRUDE (Høimodige) og HIALTE (Helt) under hvilket sidste Navn han derefter blev meget berømt. (See Hialte!) ROLF havde 12 Kæmper alle graahaarede og Jernklædte, som pleiede at drage ud paa Eventyr, kom ved Juletid hiem, nedlagde deres Bytte for ham og spurgde ham, og alle tilstædeværende, om de kiendte nogen deres Liige? ROLF svarede dem altid høflig, at han kiendte ingen kiekkere; men da de første Juleaften kom til BIARKE med samme Spørgsmaal, tog han Spørgeren ved Armen, og hug ham med saadan Styrke mod Gulvet, at hver Been knagede i ham. HIALTE giorde det samme ved en anden. ROLF selv maatte stifte Fred mellem dem saaledes, at de maatte erkiende BIARKE og HIALTE for Overmand, og fik BIARKE ved denne Leilighed Plads nest efter Kongen paa høire Haand. Nogen Tid efter høstede BIARKE behageligere Laurbær ved at befrie KONG ROLFs Syster RUTA fra en hende og Broder ubehagelig Brudgom, AGNAR, INGELs Søn. ROLF lovede den, der vilde stride med denne berømte Kriger, sin Syster til Ægte, og BIARKE var den eeneste der kunde paatage sig denne Dyst, som han efter SAXE skal have givet Anledning til paa AGNARs Bryllupsaften ved at dræbe med et Oksebeen en af dem, der havde kastet KNOGE paa HIALTE, over hvilken Fornærmelse mod Bryllupsfesten Brudgommen udfordrede ham. Man mødtes til Kampen, og trættedes længe om, hvo der skulde give det første Hug. Endelig blev denne Ære tilkiendt AGNAR, fordi han var af Kongeæt. Han hug da med megen Styrke til BIARKE, saa han kløvede hans Hielm, og saarede ham let i Hovedet, hvorved hans eget Sværd HITHING gik itu. Da satte BIARKE sin Fod mod en Træestub, og hug med sit tydske Sværd SNYRTIR til AGNAR, saa han giennemskar hans venstre Side, og afhug hans høire Been. Til Belønning fik han efter Løvte PRINSESSE RUTA til ægte. Derpaa reiste han til NORGE at hevne sig paa sin Faders Stedmoder HVIT, overvandt hende lod hende slæbe om i en Sæk, og slog hende til døde (See Hvit!). Derefter giftede han sin Moder BERA med ULFSBEITUR JARL. Paa dette Norske Tog dræbde han og Kæmpen JARNBARD, som havde omkommet hans Broder ELG FRODE. Efterat have regieret en kort Tid over UPLAND I NORGE reiste han tilbage til ROLF, og hialp derpaa i Foreening med ROLFs øvrige Kæmper den Svenske KONGE ADILS mod den Norske KONGE ALI paa OPLAND. For denne Hielp, lovede den første dem i Belønning, om de fik Seier, hver 3 Pund Guld, og 3 kostbare Klenodier til deres Konge. Et Slag paa den tilfrosne VÆNER–SØE, hvori ALI faldt gav dem Ret til den belovede Belønning. De forlangede da til deres Konge den faldne ALIs Hielm HILDESVIN, Brynien FREDSLEIF, og Ringen SVIAGRIS, som ADILS havde efter sine Forfædre. Ikke alleene dette undslog ADILS sig for, men nægtede dem endog gandske den belovede Løn, hvorfor de droge forbittrede hiem til ROLF, og ophidsede ham at giøre et Tog til SVERRIG som BIARKE fulgde dem paa. Da de vare komne til UPSAL, lod BIARKE Hestene sette ind i Stalden, og befalde de Svenske nøie at passe deres Haler og Maner, at de ikke bleve ureene eller kom i ulave, hvilket fortrød de Svenske saa haardt, at de afskar dem alle Haler og Maner. Hvorledes BIARKE undslap herefter med ROLF, see Rolf! Al den Naade, BIARKE nød hos Kongen betalede han med uforfærdet Tapperhed og Troskab, saa han satte Livet til med ham den NOT, han blev overfaldet af HIORTVAR, og fandtes hans Legeme liggende ved den faldne Konges Hoved, legesom de andre Kæmpers omkring ham. BIARKE synes ligesom ROLF KRAKE, at have foragtet Guderne og kun forladt sig paa sin egen Tapperhed og Styrke, hvorfor han og indføres i den efter ham kaldte prægtige Sang BIARKEMAAL at have Lyst til at dræbe ODIN selv. Han skal og have været en god Skald, og har Alderdommen levnet Stykker, som holdes for hans Arbeide.
Fabelen har digtet om denne BIARKE, at hans Stedmoder HVIT slog ham med en Ulvehanske, og forvandlede ham til en Biørn, hans Broder THORER til en Hund, og FRODE til et Elsdyr, og at han paatog sig denne Skikkelse om Natten i Striden mod HIORTVAR, og gavnede derved ROLF mere end 5 af hans Kæmper, men da han derefter blev ved HIALTE udkaldet, kunde han ikke mere paatage sig denne Biørne–Ham, og faldt. Ligeledes, at der hver Juleaften kom tre Aar i Rad til KONG ROLFS HOF I LEIRE et græsseligt Trold–Dyr med Vinger, som intet Vaaben kunde bide paa, og at det var det, som BIARKE slog ihiel, og lod HIALTE drikke Blodet og æde Hiertet af. Om hans sympathetiske Blodblanden med sin Broder ELG FRODE, see Elg Frode! Hans Gave, AT GIØRE VERS, naar han vilde, skal han have faaet ved at drikke Mød af sin Fostermoders GREPPAs Horn, at hans Sværd kunde ikke uddrages, førrnd han havde qvædet en Vise o.m.
BIARMELAND
et stort og blomstrende Kongerige norden for JOTUNHEIM omkring GANDVIKEN (det hvide Hav) og DVINA, hvor nu omstunder det PERMISKE, ARKANGELSKE og en Deel af det RUSSISKE LAPLAND er, grændsede mod Vesten til YMISLAND, mod Østen til RISALAND. Til dette Land giorde vore Forfædre uphørlig Søerøvertoge for at erholde dets rige Kostbarheder. Dets Indbyggere BIARMERNE troes at have havt en fra ASERNE forskiellig Religion, uagtet de dog dyrkede THOR og andre deres Guder. De vare af Finsk Herkomst, og som alle FINNER udraabte før store Troldmænd, hvilken Overtroe om Finnerne har vedligeholdt sig endog til vore Tider.
BIARTMAR
Jarl over ALDEIGUBORG, giftede sin Dotter SVAFA med ARNGRIMs Søn den bekiendte ANGANTYR, som efterlod hende frugtsommelig hos Faderen; da han med sine 11 Brødre reiste til SAMSØE til Strid mod HIALMAR HIIN HUGPRUDE og ORVAROD, og faldt der. SVAFA fødde derefter en dotter den berømte HERVOR, som BIARTMAR JARL opfostrede. See Hervor!
BIFROST
(Regnbuen) var efter Fabelen en Broe bygget af Guderne, som de stedse maatte passere paa deres Reiser fra HIMMELEN til JORDEN. Paa den havde de anvendt utroligt Arbeide og mere Flid end paa noget andet. Den havde 3 forskiellige Culører, en overordentlig Styrke, og dens øverste røde Lag var den klare Ild for at forhindre RISERNE over den at bestorme HIMLEN. Dog uagtet al dens Styrke og dens underfulde Vogter HEIMDALs Aarvaagenhed (see Heimdal!) skulde den ved Gudernes Tuskmørke sønderslaaes af MUSPELs Sønner, som under SURTURs Anførsel skulde over den bryde ind i HIMLEN, og ødelægge Guder, Verden og alt.
BIKKE
en søn af LIFLANDSK PRINDS, gav sig i Tieneste hos den grusomme SKAANSKE KONGE JARMERIK eller JORMUNREKUR, indhyklede sig der ved Smigrerie og Øientieneste, vandt hans fulde Gunst, og forledede ham til mange Grusomheder. Da denne Konge havde sendt ham med sin eeneste Søn RANDVER at frie for sig til den REIDGOTHISKE KONGE JONAKURs Dotter den deilige SVANHVIDE eller SVANHILDE, indbildte han Kongen ved Hjemkomsten, at PRINDSEN RANDVER havde levet i for stor fortrolighed med SVANHVIDE, og derved forførde Kongen til at lade denne sin ulykkelige Søn hænge, og Prindsessen trædes ihiel af Heste. Endelig kronede han sine Ondskaber ved at forraade JARMERIK selv til hendes Brødre HAMDER og SORLE. See Jamerik!
BIL
en Søn af HVIDFINNUR og Broder til HIUKE; da han med sin Broder hentede Vand af Brønden BYRGER og har det paa Akslene i en Saa (maal for flydende varer) SÆGER paa en Stang SIMUL, bleve de bortførte af MAANEN, og maatte siden stedse følge den i sit Løb. See Maanen!
BILA
en Kæmpe, som FREYR kom i Strid med, og i Mangel af sit Sværd dræbde med en Hiortetakke. See Freyr!
BILEISTUR
en Søn af Risen FORBAUTE og Heksen LAUFEIA, var Broder til LOKE LAUFEIASON.
BILSKERMER
et Slot i TRUDVANGER, det største i Verden, havde 540 Sale, og var Guden THORs Residents.
BILVISE
see Bolvise!
BIØRN og hans 11 Brødre
See Halfdan 1 og Fridlev 3!
BIØRN
see Illauge Grydarfostre!
BISLID
see Alfader!
BLAAMÆND, eller BLAKMANNER
have en Deel urigtig antaget for MORER FRA AFRIKA; thi ved dette Navn forstode de gamle Indbyggerne i BLEKING.
BLOTMADR eller BLOTMANN
kaldtes de, der anstillede eller forestode OFFERFESTE, hvor man blottede, : offrede levende Dyr, ofte Mennesker, hvor af Offringerne selv kaldtes BLOT, som THORABLOT, DISABLOT o. f.
BODN
see Fialdar!
BOLVERK
see Bauge og Odin!
BOLVISE og BILVISE
to Brødre, begge KONG SIGARs Raadgivere, og skiøndt blinde bekiendte for deres Forstand og Viisdom. Dog vare de deri høist ulige, at den første brugde sine Indsigter til at stifte ueenighed og Fiendskab endog imellem de bedste Venner, men den sidste bestræbede sig altid for at forlige og tillintetgiøre Folkets Uvenskaber. Da KONG SIGAR havde overrasket sine Sønners Banemand, den berømte HAGBARTH i en Kierligheds Handel med sin Dotter, BILVISE raadede at svare denne unge Mand, forlige sig med ham, og betjene sig af hans tappre Arm til Fædrelandets Bedste, ophidsede BOLVISE derimod Kongens Vrede, og derved befordrede HAGBARTs Død. See Hagbarth!
BORGHILD
see Sigmund Volsung!
BRAGA
de gamles GUD FOR VIISDOM, VELTALENHED og DIGTEKONST; Runer vare udgravede paa hans Tunge. Han var gift med GUDINDEN IDUNA, som bevogtede Gudernes foryngende Æbler. Da ÆGER besøgde ASERNE i ASGAARD, blev han af ODIN sat ved Siden af deres Giest, og underholdt ham med en Deel Fortællinger om Guderne og deres Bedrivter. Ligeledes var han med Guderne til Gienbesøg hos ÆGER, hvor han var den første, som forstrede LOKE, at Guderne ikke vilde tage ham til Bords med sig. Derfore udelukkede LOKE ham og, da han ved det første Bæger, som rakdes ham, hilsede alle ASER og ASYNIER. BRAGA, som kiendte hans Sindelag, tilbød ham da en hest og et Sværd, hvis han over Borde vilde holde sig stille og ikke forstyrre Giestebudets Glæder. Men LOKE svarede ham, at han vel aldrig fik enten Hest eller Armbaand, og forekastede ham, at han var den frygtagtigste og mindst krigsvante blant alle ASER og ALFER, som vare der. Hvorpaa BRAGA sagde: at, dersom de vare uden for Salen, som han ikke turde vanhellige, skulde han betale ham for hans Løgn, og bære hans Hoved i sin Haand. Dog svarede LOKE ham kun haanlig og kort, og kom tilsidst i Klammerie med alle Guderne. (see Loke!) Han holdtes i stor Ære og sattes af nogle straks efter ODIN. Ja! man har endog Aarsag at troe, at hans Dyrkelse har været ældre end ODINs. Digtere kaldtes efter ham BRAGAMADUR. BRAGEBÆGERE og et Sort Digte kaldte BRAGUR have Navn af ham. Han kaldes og ASABRAGR.
BRAMI og BRANI
Sønner af ARNGRIM og EYVARA faldt med deres Brødre i en Kamp paa SAMSØE. See Arngrim og Angantyr!
BREIDABLIK
et yndigt og prægtigt Slot i HIMLEN, hvorpaa intet ondt eller Forbandelse hvilede. Der fandtes intet ureent. Paa dets Støtter vare indgravne Runer saa kraftige, at man endog ved dem kunde opvække Døde. Det var Residents for ODINs Søn BALDER DEN GODE.
BRIMER
en Drikkesal paa OKOLM, skulde først blive til efter RAGNAROKR og tiene de overblevne Guder og Salige til Opholdsted.
BROCKUR
en konstig Dverg i SVARTALFHEIM. Da Dvergene IVALLDEs Sønner havde for LOKE giort Guldhaar til Gudinden SIFF, der voksde paa hendes Hoved som naturlige Haar, Skibet SKIDBLADNER, og Sværdet GUGNER, væddede LOKE om sit Hoved med al sin Konst forfærdige 3 saa kostbare Konststykker. BROCKUR vedtog Veddemaalet, og hialp sin Broder EITRI at smedde Svinet GULLINBUSTE, Ringen DRUPNER, af hvilken hver Nat dryppede 9 andre, og Hammeren MIØLLNER, der nedslog alt, og kastedes aldrig saa langt, den jo kom tilbage i Eierens Haand. Med disse Sager drog han derefter til ASGAARD, at løse sit Vedde, tog der ODIN og FREYR til Dommere, forærede ODIN Ringen, THOR Hammeren, og FREYR Svinet. LOKE, som ligeledes vilde bestikke Dommerne, skienkede FREYR Skibet SKIDBLADNER, ODIN Sværdet GUGNER, og THOR GULDHAARET til hans Kone. Dog vare de ham imod, og erkiendte MIØLLNER for det kotsbareste. I Følge denne Dom vilde BROCKUR have LOKEs Hoved. Denne derimod vilde give Løsepenge; men Dvergen vilde ingen Forliig, saa LOKE endelig sagde: han kunde tage sit. Dog hver Gang han greb efter LOKE, for at afskiere Hovedet, var han langt borte, ved Hielp af sine underfulde Skoe, hvormed han meget hurtig kunde løbe over Land og Vand. Endelig bad han THOR om Hielp. Denne greb ham og fat; men da Dvergen vilde afskiere Hovedet, raabde LOKE: at Hovedet tilhørde ham, men ikke Halsen. Da tog BROCKUR en Kniv og Skindremme, for at sye Munden sammen paa ham, men det lykkedes ei heller, fordi Kniven var sløv. I denne Forlegenhed ønskede han, at hans Broder ALUR var nærværende. ALUR indfandt sig da straks, og tilsyede LOKE Munden med en Rem kaldet VARTARE, og siden den Tid var LOKEs Mund stedse tilsyet.
BRUNA–OLD
kaldtes den Tid, da man brændte de Dødes Legemer. Denne Skik var indført af ODIN, og varede til KONG DAN MYKILLATI, som lod sig begrave heel og holden i en Høi, hvilken Tid blev kaldet HOUGS OLDEN. Dog vedblev den første Skik meget længe blandt de lavere STÆNDER i DANMARK og SVERRIG.
BRUNNMIGE
en THUSSE, bevogtede en fra et Field i FINMARKEN nedløbende Bæk, af hvilken han forhindrede Kong HIORLEIF af HORDALANDS FOLK at tage Vand, hvorfore Kongen skiød et gloende BRADSPID efter ham. Da vigede THUSSEN ind i Bierget, men sang tillige en Vise, hvori han spaaede Kongen, at det skulde gaae hans Dronning ilde, men i det samme skiød Kongen Spiddet i hans Øie, og stak det ud.
BRYNHILDUR
en Dotter af den Saxiske Konge BUDIE, var en VALKYRIE, deilig, klog og forfaren i Runer og Troldom, tapper, men tillige hevngierrig og stolt, og skal først i Strid have overvundet Kong HIALMGUNNAR, uagtet ODIN havde lover ham Seier. Hendes Bolig var paa HINBARFIEL gandske forgyldt og Salen forsølvet. Der herskede stor Pragt, der gik saa vidt at man endog bredde Dækkener under hendes Giesters Fødder. Til dette Sted ankom den berømte Helt SIGURD FOFFNERSBANE efter at have dræbt FOFFNER, fandt hende sovende og afdrog hendes Brynie, som hun kaldte BRYNHILDUR af; thi ellers var hendes rette Navn HILLDUR. Hun vaagnede, modtog ham vel og undervisde ham i megen Viisdom, især Runer og Gudelære. Deres Fortroelighed gik tilsidst saa vidt, at de avlede en Dotter, ASLAUG, sammen. De skildtes derefter fra hverandre. BRYNHILLDUR drog hiem, boede med sine Piger for sig selv, og var enten i Strid, eller øvede sig i Fruentimmer–Arbeide, hvori hun var en stor Mester. Især gav hun sig til at bordere med Guld alle SIGURDs Bedrivter, hvorledes han dræbde Slangen FOFFNER og REIGENN, og bemægtigede sig ANDVARES SKAT. Under dette Arbeide kom SIGURD engang til hende, de fornyede da deres forrige Elskovspagt, og soere hverandre ubrødelig Tro, hvilken hun dog af en Drøm, som Kong GIUKES spaaede SIGURD, at han ikke skulde holde, men gifte sig med GUDRUN, hvilket og derefter skedte; thi da SIGURD kom fra hende til Kong GINKES Hof, gav dennes Dronning GRIMHILLDUR ham en Elskedrik, hvorover han forglemde sin kiere BRYNHILLDUR og ægtede GUDRUN. (See Gudrun!) efter nogen Tid kom SIGURD med sin Svoger GUNNAR, som han var i Fostbrødering med, til hende, for efter sin Svigermoders, den onde GRIMHILLDURs Tilskyndelse, at frie for ham til hende, hun lod da med sin Faders Tilladelse brænde en stor Ild om sin Bolig i HLINDALEN, og erklærede, at hun aldrig skulde ægte nogen anden end den, der torde ride giennem Ilden, og havde herved Tankerne henvendt til hendes kiere SIGURD, som hun ansaae for den eeneste og i Verden, der torde vove sligt. GUNNAR forsøgde og dette Vovestykke forgieves. Dog hialp SIGURD ham ud af Forlegenheden, paatog sig hans Ham, satte paa sin Hest GRANE giennem Ilden, og og søgde i samme Ham neste Nat Seng med hende, men lagde i Sengen sit Sværd mellem sig og hende, under Paaskud: at det ellers var hans Øde at faae sit Banesaar, og om Morgenen, da han forlod hende, gav han hende den berygtede Ulykkes Ring ANDVARA–NAUT, og fik igien en anden af hende. Denne Maade at giftes paa gefaldt dog ikke BRYNHILLDUR, som erindrende sig stedse SIGURD, protesterede mod Foreeningen, saa at hun kuns tvungen adlød sin Fader, og selebrede sit Bryllup med GUNNAR meget høitidelig. Ved denne Fest skal SIGURD have erindret sine forrige Løvter og fortrudt sin Utroskab. Efter Bryllupet reisde hun med sin Mand GUNNAR hiem til hans Fader GIUKE. Da hun der en Dag gik ned til Floden med SIGURDs Kone GUDRUN for at vaske deres Haar, vilde hun, da de kom i Vandet ikke vaske sig i det Vand, der randt af GUDRUNDs Haar, fordi dennes Mand ikke var saa tapper som hendes. Da gik GUDRUN i Vandet, og rosede sig af, at hendes Mand havde dræbt FOFFNER og REIGENN, og taget Arv efter begge. BRYNHILLDUR svarede: at hendes Mand red deres Bryllupsaften giennem Ilden om hendes Bolig, og det torde SIGURD ikke. Nu havde GUDRUNs Forbittrelse ingen Ende, saa hun fortalde reent ud, hvorledes var tilgaaet, viisde hende den Ring, hun havde givet SIGURD ved Afskeden, og hvorledes han derfor havde givet hende ANDVARA NAUT med Tillæg: at den havde GUNNAR nok ikke vovet sig at tage paa GNYTA KLIPPER. Herved overtydedes vel BRYNHILLDUR; men Bedrageriet, man havde spillet hende, opfordrede tillige hendes Hevngierrighed. Først søgde hun at overtale GUNNAR til at dræbe SIGURD, men, da han undskyldte sig med det Venskab og Fostbrødrelag, som var dem imellem, faldt hendes Vrede tilbage paa ham. Hun vilde dræbe ham. For at hindre det satte hans Broder HOGNE hende i BOLT, men GUNNAR satte hende igien paa frie Fod. Dog vedblev hun med sin Jamren, lagde sig til Sengs, og blev saaledes i 7 Dage liggende uden Spise eller Drikke. SIGURD tilbød hende endog Ægteskab; dog hun vilde kun Hævn, og fik endelig sin Mand overtalt til at udføre den ved sin Broder GUTHORM, som i denne Færd satte Livet til med SIGURD. (See Sigurd Foffnersbane!) SIGURD erkiendte endnu for sin Død, at denne Ulykke kom fra den, der havde elsket ham saa høit, søgde at trøste sin Kone GUDRUN, som i Sengen hos ham svømmede i hans Blod, og var utrøstelig. BRYNHILLDUR derimod loe, bebreidede GIUKUNGERNE, at de vare Meeneedere, og havde dræbt deres Ven og Fostbroder. Man søgde forgieves at trøste hende. Efter fuldkommet Hævn (thi hun havde og dræbt SIGURDs Søn SIGMUND); lod hun oprette et stort Baal med et Telt over farvet i Menneskeblod. Derpaa lagdes SIGURDs Liig med 2 Falke, GUTHORM og SIGMUND. Hun uddelde alt sit Guld til sine Piger, besteeg Baalet med 5 Trælle og 5 Slavinder, som hun havde medbragt fra sin Fader, lagde sig jevnsides ved SIGURDs Liig med et draget Sværd imellem dem, og lod sig opbrænde med ham. Og blev denne Gierning efter de Tiders haarde Grundsetninger høilig roset.
BRYSINGE
Gudinden FREYAs Guldsmykke. See Freya!
BUDINER
et Folkeslag ved TANAIS; meenes at være de samme som VANER.
BUI
en Søn af ARNGRIM og EYVARA. See Arngrim og Angantyr!
BURE
et deiligt stort og stærkt Menneske fremkommet ved det Koen AUDUMLA slikkede en Steen. (See Audumla!) Han var Fader til BORE eller BØR.
BUTHLE
en Søn af den Skaanske Konge AMUND, kom efter sin Broder SIVARD til at regiere over HALLAND, men blev igien afsat af SIVARDs Søn JARMERIK.
BYGVIR eller BEYGVIR
gift med BEYLA og begge i FREYRs tieneste, var og med ASERNE til Giest hos ÆGER, og blandede sig der i Klammeriet med LOKE, som han truede med, ifald han havde FREYRs Mod, at male saa smaa som Meel, og knuse hver Leed paa, men maatte igien taale mange Grovheder af LOKE. See Loke!
BYRGER
den Brønd, som BIL og HIUKE bare Vand af, da de bleve opsnappede af MAANEN. See Maanen!
BØL
see Vale eller Vile!
BØKI
en Søn af KONG HODBROD, dræbde sin egen fader, og blev derved Konge over ANGLERNE i ELLÆM og BARVITH SYSLER, en riig, mægtig og gierrig Fyrste, var gift med LEIREKONGEN INGELs Dotter, og for at hevne sin Svigerfader, som var bleven omkommet af ROE og HELGE, drog mod den sidste med en stor Hær. De mødtes ved VANDFULD i JYLLAND. HELGE anstillede sig da, som han var bange, forskandsede sig, veeg endog tilbage, og lokkede derved ANGLERNE efter sig ind i Landet, men overfaldt dem kort efter paa GUDUM HEEDE ved ANGLAMS MOSE. I dette Slag faldt BØKI, og blev begraven i en Høi ved Veien over Mosen, som endnu kaldes ANGLAMS HØI.
BØR, eller BORE
en Søn af BURE, giftede sig med BEYZLA eller BELSTA, en Dotter af Risen BAULTHORN, og avlede med hende 3 Sønner, ODIN, VE og VULE. Hans Afkom levede i bestandigt Fiendskab med HRIMTHUSSERNE og MUSPELS SØNNER.
BØRBØR
under dette Navn dyrkede GOTHERNE deres forgudede hos de sydligere Nationer, under Navn af BYRIBISTEs bekiendte Konge, og denne BØRBØRs Navn skal ODIN ved sin Ankomst til NORDEN have antaget.
