Nordiske Folks Overtroe, Guder, Fabler og Helte C

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Dansk.gif


Nordiske Folks Overtroe, Guder, Fabler og Helte

af Jacob Bærent Møinichen


C




   Forerindring         A    B    C    D    E    F    G    H    I    J    K    L    M    N    O    P    Q    R    S    T    U    V    Y    Æ    Ø    Å




CARL

Fyrste over GULLAND, giftede sin Dotter med den DANSKE KONGE HARALD I SKAANE, og, da denne var dræbt af sin Broder LEIRE–KONGEN FRODE 5, vilde denne ved Leilighed udforske KARL, og spurgde ham eengang, hvo der havde været hans Svigersøns Banemand; Hertil svarede CARL, at han spurgde om det, han vidste meget vel. Heraf troede FRODE, at CARL havde ham mistænkt og lod ham dræbe.




CATHULLA

Konge i CARRIC THURA, friede til den ØRKNØISKE KONGE SARNOs Dotter COMALA, og kom derover i Strid med Kong FRODE eller FROTHAL I LEIRE, som og friede til hende. (See Frode 3!)




CIMBRER

JYLLANDS ÆLSTE BEBOERE, af hvilke en stor Deel tvungne ved en Vandflod vandrede ud i Selskab med TEUTONERNE, bekrigede ROMERNE, og bleve i ITALIEN ødelagte af MARIUS. En mindre Deel af dem nedsatte sig i det nordlige TYDSKLAND, hvor de endnu boede i TACITUS TID, og meenes at være de samme som de seenere bekiendte FRANKER. De ere uden Tvivl de samme som JOTERNE. Efter dem kaldes endnu HIMMER SYSSEL, og JYLLAND selv hos Latinske Sribenter den CIMBRISKE HALVØE (CHERSONESUS CIMBRICA).




COLLE

en af FRODE 4 Formyndere var gift med GOTVARA, og Fader til 12 Sønner, som alle kaldtes GRIP. Hvorledes han blev dræbt af ERIK DEN VELTALENDE, see Erik den Veltalende fra Rennesøe!




COMALA

see Frode 3!




CORMALO

see Hadding og Fingal!




CUCHULLIN

en IRLANDSK KONGE, krigede med Kong SVARAN, og fangede hans Fader STARNO. Om hans Krig med SVARAN see Fingal og Svaran!




CUSO

Konge over FINNERNE og BIARMERNE, havde en deilig Dotter THORA, som den HALOGALANDSKE KONGE HELGE friede til ved Gesandter, men svarede Gesandterne, at den ikke var hans Dotter værd, som ikke selv torde komme at frie; men, da HELGE derefter kom selv i Følge af den for sin Veltalenhed berømte Danske Konge HOTHER, blev CUSO bange for deres medbragte Magt, og stillede det i sin Dotters Vold, som rørt af HOTHERS VELTALENHED ægtede ham.