Nordiske Folks Overtroe, Guder, Fabler og Helte J
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
 |
af Jacob Bærent Møinichen
JAFNHAR
see Har!
JALK
see Alfader!
JARMERIK eller JORMUNREKUR
en Søn af den Skaanske Konge SIVARD, en stor Eventyrer, tapper, mægtig og riig, men grusom hævnesyg og umenneskelig i høieste Grad, saa at disse vilde Tiders Tænkemaade knap har frembragt en større Barbar. I sin Faders levende Live blev han fangen og bortført af den Slaviske Konge ISMAR tilligemed sin Fosterbrøder GUNDE. Der bleve de først satte til at arbeide paa Landet, og i denne Tieneste teede JARMERIK sig saa vel, at han blev betroet det øverste Opsyn over Kongens Trælle, og endelig antaget mellem Kongens egne Hofmænd. Der lagde han sig stærkt efter Krigssager, og forhvervede sig i kort tid Kierlighed og Agtelse hos alle undtagen Dronningen, der mere forsigtig stedse havde ham mistænkt. Ved denne Tid døde en af Kongens Brødre, som ISMAR lod med megen Pragt begrave, og anrettede ham et stort Gravøl. JARMERIK følede i al sin Værdighed og Agtelse dog sine Lænkers Tyngde, og havde sine Tanker stedse henvendt paa Flugt og Hævn. Tilligemed Dronningen passede han Hoffets Bestyrelse, og greb nu denne Leilighed i Kongens Fraværelse at søge sin Befrielse. I denne Hensigt giorde han en Ræe paa Marken, som man brugde til at skræmme Fugle med, gav den sine Klæder paa, satte en Hund inden i den, gik saa til Skatkammeret, plyndrede det reent ud, og giemde Rovet paa et sikkert Sted. Imidlertid maatte GUNDE bære det forklædte Spektakel ind paa Slottet, og, da Hunden giorde Allarm og tudede, og, man spurgde om Aarsagen, svarede han: at JARMERIK var gaaet fra Forstanden, hvorpaa Dronningen befalede at jage disse gale Folk bort. GUNDE bar det da hen i Seng, drak om Natten Vagten fuld, og afhug dem, da de sov, Hovederne. Dronningen vilde da see ud af Dørren, men blev i det samme giennemstukket af GUNDE, som derpaa stak Ild paa Kongens Sal, hvor han og Giesterne laae overvældede af Viin og Søvn, og reed bort tilligemed JARMERIK. Dog slap nogle af Folkene ud, og satte efter dem. GUNDE og JARMERIK rede saa stærkt, at Hestene ikke mere kunde udholde det, saa de maatte løbe til Fods, og vare nær ved at blive indhentede af Slaverne. Endelig kom de til en Flod, og ræddede sig der ved at skiule sig under Broen, som de i Forveien havde giort Brædderne løse paa, saa at Slaverne, da de reede over, styrtede i Floden, og deels druknede, deels bleve dræbte af JARMERIK, hvorpaa de fortsatte deres Flugt til Havet, og undkom lykkelig paa en Baad, uagtet nogle Slaver søgde at lokke dem tilbage ved at tilbyde JARMERIK Regieringen, som efter deres Foregivende stedse tilhørde Kongens Banemand. Dog lode de sig ikke forblinde af disse glimrende Løvter, fortsatte Reisen, og kom lykkelig til HALLAND, hvor hans Farbroder BUTHLE regierede. Ham aftvang JARMERIK Riget og regierede derefter som FRODE 5 Underkonge. Nogen Tid efter fik JARMERIK en ønskelig Leilighed til at hævne sig paa sin Faders svorne Fiende den Svenske Konge OTTAR VENDILKRAGE, som i FRODEs Fraværelse paa et Tog i AUSTURVEG skiendte og brændte i JYLLAND. JARMERIK tog den af ham dræbdeSYBBOs Venner, som søgde Hielp hos ham, i Beskyttelse, drog med dem og en Hær til Liimfiorden, foreenede sig med Kong FRODEs Jarler VOTTUR og FASTE, og dræbde OTTAR i et stort Slag. See Ottar Vendilkrage! Derpaa underlagde JARMERIK sig den Svenske Deel af SKAANE, ophævede den beskiemmende Skat, som endnu fra hans Faders Tid maatte betales til Slaverne, som han bekrigede, overvandt, og lod 40 af deres Fanger ophænge med en Ulv hos hver. Efter denne Tid krigede JARMERIK i Foreening med LEIREKONGEN HELGE i AUSTURVEG. Denne Leilighed benyttede de overvundne Slaver til at overfalde hans Land. Ved sin Hiemkomst stødte JARMERIK paa deres Flode, ødelagde den reent, øvede et uhørt Barbarie mod Fangerne, som han lod trække Remmer giennem Beenene og binde til gale Tyre, der hidsede ved Hunde maatte slæbe dem til døde, og ved denne rasende Grusomhed underkuede han Slaverne, saa de i Fremtiden bleve ham stedse lydige. Derpaa byggede han sig til Sikkerhed og Giemme for sine Skatte et meget fast Slot paa LULLEN I SKAANE, med 4 Porte og forsynet med stærk Vagt, indvendig med Værelser, og oven paa en høi Befæstning rundt om behængt med forgyldte Skiolde. Da han saaledes havde sikkret sig mod uformodentlig Overfald, søgde han sin forrige omflakkende Levemaade, og traf eengang i Søen paa de 3 GIUKUNGER HAMDER, SORLE og ERPUR Sønner af den Reidgothiske Konge JONAKUR og SIGURD FOFFNERSBANEs Enke GUDRUN. Der sloges de 3 Dage i Rod uden at nogen kunde tilegne sig Seieren. Endelig kom det til forlig, hvormed GIUKUNGERNE lovede ham deres Halvsyster SIGURD FOFFNERSBANEs deilige Dotter SVANHVIDE (SVANHILLDUR) og Halvparten af deres Giørende Bytte. For at afhente Bruden sendte han sin eeneste Søn RANDVER og BIKKE en troløs Fortrolig til Kong JONAKUR. Denne BIKKE havde fattet Had til JARMERIK, men vidste at skiule sin Hævngierrighed, og forførde ham til mange Grusomheder, som giorde ham forhadt. JARMERIK krigede imidlertid mod sine i TYDSKLAND opdragne Søsterbørn, som fordrede Deel med ham i Riget, giorde 2 Toge mod dem, fangede dem i det sidste, og lod dem efter BIKKEs Raad kvæle tilligemed de fornemmeste i Landet. Efter det første af disse Toge ægtede han SVANHVIDE. BIKKE søgde da i Kongens Hierte at opvække Skindsyge, sigende: hun skikkede sig bedre for RANDVER, da begge vare lige i Alder. Dette slog dybe Rødder i JARMERIKs Hierte. I hans Vredes Heftighed var det BIKKE let at indbilde ham, at SVANHVIDE og RANDVER havde underveis levet i forbuden Fortrolighed, saa at han efter BIKKEs Raad dømde RANDVER til at hænges. Da Prindsen førdes til Gallien, sendte han Faderen sin Falk uden Fier. For silde indsaae JARMERIK heraf, at han ved at giøre sig barnløs havde svækket sig selv, og nagedes af for sildig Fortrydelse. SVANHVIDE maatte og undgielde BIKKEs Forræderie og JARMERIKs Grusomhed. Da denne med sine Mænd kom ridende ud af Skoven, og saae hende sidde i Salen og blege sit Haar, reed han ind paa hende, lod hende træde ihiel af Hestene, som dog rørte af hendes Skiønhed og glimrende Øine ikke kunde bringes til at træde paa hende, førend man havde draget en Sæk over hendes Hoved. Denne Gierning forraadde BIKKE, som frygtede, at hans Herres Grusomhed endelig skulde falde tilbage paa ham selv, til SVANHVIDEs Brødre og Moder GUDRUN, og opmuntrede dem til Hævn, lovede dem Hielp, men lod tillige JARMERIK vide deres Ankomst. JARMERIK forsynede først sin Fæstning, drog siden mod dem, blev overvundet af dem til Søes i ØRESUND, og flyede til sin Fæstning. Der blev han straks beleiret af HAMDER og SORLE, som ved BIKKEs Hielp brøde ind, og afhuggede ham Hænder og Fødder; og blev det denne grusomme Tyrans Endeligt. Endnu for sin Død befalede han sine Folk at steene sine Banemænd ihiel. Efter andre kom hans Folk til for at hævne ham, men, da REIDGOTHERNE giorde sig haarde, lærede ODIN dem at dræbe hans Banemænd med skarpe Flintesteene. See Hamder!
JARNBARD
en Kæmpe, dræbde ELG FRODE, en Søn af BIØRN og BERA, men blev igien dræbt af hans Broder BIARKE. See Biarke!
JARNVIDIUR
en slem gammel Heks i Landet JARNVIDUR østen for MIDGAARD, var ved en gammel Riise FENRIS Moder til MANAGARMER og flere Uhyrer.
JETTER
nogle Kæmper, bekiendte tillige for Troldom, var bestandige Fiender af ASERNE, som stedse bekrigede dem. Dette Navn bruges tillige om de for Asernes Ankomst i Landet boende JOTER.
JOEL
see Juul!
JOMALA eller JUBMEL
FINNERs og LAPPERs øverste gode Gud, Aarsag til alt godt og i stadigt Fiendskab med den onde Gud PERKEL, der stedse søgde at forhindre det gode. Med denne PERKEL var han og i Strid om Herredømmet, og blev eengang af PERKEL fanget, bundet med Jernlænker og lagt under et Bierg, hvor han længe laae, men slap endelig løs, bandt PERKEL og lagde et Bierg over ham, men han sled sig løs med saadan Magt, at Stumper og Steen fløi mod Himlen. Da JUDMEL vilde skabe Verden, tog han PERKEL i Raad med sig, og vilde, at alle Træer skulde være af Marv, alle Søer af Melk, og paa alt Græs og Blomster skulde allevegne vokse Bær; men PERKEL satte sig derimod, og forvoldte, at Verden blev saa ufuldkommen, som den nu er. Derefter dæmmede JUBMEL eengang og om Jorden, saa at alle Søer og elve oversvømmede Landet, og ødelagde alle Mennesker undtagen to Sydskende Dreng og Pige, som JUBMEL bar under Armene op paa Bierget PASSE–VARE, og disse bleve efter nogen Omflakken derefter Stamfædre til alle Mennesker paa Jorden. Denne JOMALAs Navn bruge FINNERNE endnu at betegne Gud med.
JONAKUR
Konge i REIDGOTHLAND modtog og ægtede den berygtede GUDRUN, SIGURD FOFFNERSBANEs Enke, der efter at have dræbt sin anden mand ATLE BUDLESØN vilde drukne sig, og var af Havet opkastet til hans Land. Med hende avlede han 3 bekiendte Sønner SORLE, HAMDER og ERPUR. See Gudrun!
JORDEN
dyrkedes i NORDEN som en Gudinde, og holdes for den samme som FRIGGA eller JØRTH, var gift med ODIN og Moder til THOR. Efter Tacitus blev hun dyrket af 7 SVEVISKE i det norlige TYDSKLAND boende Folk under Navn af HERTHA. See Hertha!
JORMUNGANDUR
see Midgaardsslangen!
JORMUNREKUR
see Jarmerik!
JORUNDR
en Søn af den Svenske Konge YNGVE, sværmede med sin Broder ERIK om paa Havet paa Fribytterie. I DANMARK kom han i Kast med den Helgelandske Konge GUDLAUG, som han fangede og lod ophænge i en Gallie. Derefter søgde de til SVERRIG mod Kong HAKE, som havde fordrevet deres Fader, og længe regieret der i ROE. Det kom da mellem dem til et stort Slag paa FØRRISVOLD, hvori hans Broder ERIK faldt. HAKE blev og slagen, hvorpaa JORUNDR bemægtede sig UPSALA RIGE. Derefter giorde JORUNDR et Tog til DANMARK, plyndrede i JYLLAND, og løb op i LIIMFIORDEN. Der mødte ham den forhen hængte GUDLAUGs Søn GYLAUG og gav sig i Strid med ham ved OTTESUND. I denne Strid havde GYLAUG saa stort Tilhæng af Indbyggerne, saa at JORUNDR kom til kort, blev fanget og til Giengield ophængt.
JOTER
Nordens ælste Beboere før OTHINs og ASERNEs Indkomst. Af dem kaldtes JOTUNHEIM og JOTLAND. Uden Tvivl har Aserne ligesom Romerne tilforn kaldte alle i FRANKERIG boende Folk GALLIER, kaldet alle NORDENS BEBOERE FINNER NORDISKE CIMBRER o. f. med dette Navn. Noget før ODINs Ankomst foretog de sig 2 store Udvandringer, den eene under FORNIOTERs Søn ÆGER (HLER) til DANMARK, og den anden under Broderen LOGE (HALOGE) til NORGE. See Æger og Loge! En Sildigere og mere bekiendt Udvandring giorde de i seenere Tider under NOR og GOR. See Nor! Disse JOTER vare ASERNEs Fiender, krigede stedse mod dem og havde en gandske forskiellig Religion, som længe efter ODIN vedligeholdt sig i NORDEN. Især dyrkede de UTGARDE LOKE, GEIRRAUDR (GERUTH) og GODMUNDR (GUTHMUND HOS SAXO), hvilke Guddomme Asernes Fiendskab har giort til onde Væsener, ligesom dem selv til JETTER, RISER, KÆMPER o. s. v.. De saliges Boliger satte de i GLÆSISVOL og UDAINSAKUR. Dette JOTERNEs Navn tabde sig efterhaanden mellem DANSKE, NORSKE OG SVENSKE. Kuns JYDERNE OG JYLLAND synes at skylde dem sit Navn.
JOTLAND
see Jotunheim!
JOTUNHEIM
saaledes kaldtes af GOTHER og ASER, JOTERNEs egentlige og ældste Sæde, som indbefattede det nu værende FINLAND og en Deel af LAPMARKERNE, og grændsede til ØSTERSØENs Arme GARDERIKE BIARMELAND og YMISLAND. Man har Aarsag til at troe, at dets Beboere JOTERNE vare FINNER. Hervarar Saga nævner et andet bag BIARMELAND og GANDVIKEN beliggende nordligere JOTUNHEIM, hvori GLÆSISVOL og UDAINSAKR skulde ligge, og er ventelig det samme som seenere ved Forveksling af Navnene Risers og Jetters Betydning er bleven kaldet RISALAND.
JUBMEL
see Jomala!
JUUL, JOEL eller JULEFÆSTEN
en gammel Fest i NORDEN, den vigtigste og længste af alle, firedes fornemmelig udi NORGE til THORs Ære om Midvinter, og i DANMARK til ODINs Ære for en velsignet Høst og Solens hastige tilbagekomst. Den holdtes almindeligst i Maaneden Goe, og begyndte ved HOKENATTEN eller Midnat den 4de Januari, og varede i 3 hele Uger. Kuns denne Festes første Dage tilbragdes med gudelige Handlinger, som forrettedes af den dertil beskikkede OFFERPRÆST (BLOTMADUR). Resten henbragdes med Giestebud og Glæde. Navnet skal have sin Oprindelse af et Hiul, fordi Aaret da vender sig om som et Hiul. Med Tiden gaves samme Benævnelse til den i Stæden indførte Kristelige Fest i Anledning af Kristi Fødsel. Denne Fests Alder i NORDEN sees deraf, at den endog nævnes af Procopius, som sætter den i den 40 Dages lange Nat.
JYDER
en Afkom af NORDENs gamle JOTER (CIMBRER), af dem gik en Sværm til ENGELAND med ANGLERNE og SAXERNE, see Hengst!
JYLLAND
saa kaldet af JOTERNE eller i de ældste Tider JOTLAND. Kun sielden kaldtes det REIDGOTHLAND. Dette Land, som i ældre Tider især paa den vestre Side skal have været meget større, og formindskedes ved Vandflode, er især i ældre Tider bleven bekiendt ved dette Folks Udvandringer.
- 1. CIMBRERNEs til ITALIEN,
- 2. LONGOBARDERS (VINILERS), som under EBBE og AAGE droge ud, nedsatte sig først i TYDSKLAND, derefter i MAURUNGANIEN (Landene mellem ODER og WEICHSEL), og endelig under ALBOIN erobrede den øverste Deel af ITALIEN, som efter dem kaldtes LOMBARDIET, og
- 3. JYDERNEs i Selskab med ANGLER og SAXER til BRITANNIEN.
Af disse skal CIMBRERNE have været de ældste Beboere. JOTERNE nedsatte sig der under ÆGER fra JOTUNHEIM, see Æger! ODIN indførde GOTHERNE, som i Tiden bleve det herskende Folk. Det inddeeldes i SYSLER, som hver havde sin Konge. Latinske Skribenter have kaldt det CHERSONESUS CIMBRICA (DEN CIMBRISKE HALVØE).
JØFUR
see Gevar!
JØKUL
see Frost!
