Nordiske Folks Overtroe, Guder, Fabler og Helte G
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
 |
af Jacob Bærent Møinichen
GADUR
see Valkyrier!
GALAR
see Fialar!
GALDREMESTER
see Galdrer!
GALDRER
et Slags Troldom, som meenes at være bragt ind til NORDEN af ODIN. De øvedes ved VERS og RUNER. Man kunde ved den udrette alle Ting endog opvække Døde. Denne Videnskab ansaaes blant de Tiders Stormænd, som et nødvendigt Stykke af god Opdragelse. Enhver Helt, Stridsmand eller anden berømt mand forstod og udøvede den. De, som især lagde sig efter og forstode den, kaldtes deraf GALDREMESTERE og RUNEMESTERE.
GAMBARUK
see Gunberg!
GANGLATE
(seent gaaende) var Træl hos Dødens Gudinde HELA. (See Hela!)
GANGLØT
Tienestepige hos HELA. (See Hela!)
GARDARIKE
et Stykke af det nu værende RUSLAND, hvori laae HOLMGAARD, NOVGOROD og ALDEIGUBURG, beboedes af samme Folkeslægt som de Danske, der og i ældste Tider der havde meget at bestille.
GARME
en Hund og for Guderne frygtelig Uhyre, stod bunden ved Indgangen til HULEN GNYPA, men løses ved RAGNAROK, bivaaner den almindelige Strid mod Guderne, angriber i samme den uforfærdede Gud og TYR, og de dræbe da hverandre indbyrdes.
GEFION
en Asekone, kom mod Odin og hans Følge til Norden, og blev af Odin sendt ud for som en veifarende Kone at besøge den Svenske Konge GYLFE og opdage, om SVERRIG var saa godt et Land, som Rygtet afmalede. Hun kom saaledes som befalet til GYLFE, der til Belønning for hendes liflige Gang skienkede hende saa megen Jord, som hun i en Nat kunde pløie med et Par Stude. Hun reisde da Nord i Landet til JOTUNHEIM, og avlede der med en Rise nogle forfærdelige store og stærke Sønner, som hun tog med til SVERRIG og spændte for Ploven. Disse rykkede da saa sterkt, at de reve et stort Stykke Jord ud i Havet, som blev til den Øe SIELLAND, og paa Stedet, hvor Jorden var udrevet blev den Søe Laager, og er det i den lavt Vand, hvor der er Sletter i Sielland, og dybt hvor Sielland har Høie. Dette Land beholdt hun som Eiendom, giftede sig derefter med ODINs Søn SKIOLD, som fik det i Medgivt, og blev derved Herre af Landet.
GEFION, GEFFION eller GEFIONE
en af ASERNES STORE GUDINDER, levede i bestandig Jomfruedom, troedes at kiende Skiebnens Beslutninger ligesaa godt som ODIN, beskytter de kydske Piger i Livet, og tager dem til sig efter Døden. Hun var og med Guderne til Giestebud hos ÆGER, blandede sig i det der opkomne Klammerie med LOKE, vilde styre til rette mellem ham og BRAGA, men til sin egen Skade, thi LOKE bebreidede hende at hun havde sovet hos en ung Karl, og kastet Laaret over ham for et Spænde.
GEIRRAUD og AGNAR
vare Sønner af Kong HRANDUNG I GOTNALAND. Da de eengang vare ude paa Fiskerie, overfaldtes de af en Storm, og leede Skibbrud ved et ubekiendt Land, hvor de antraf en Bonde og hans Kone, som de overvintrede hos. Konen yndede meest AGNAR, men Manden GEIRRAUD. Mod Foraaret gav Manden dem et Skib, og da han til Afsked med sin Kone fulge dem ned til Stranden, hviskede han GEIRRAUD noget i Øret. Straks efter fik de god Bør, og kom lykkelig til deres Faders Skibsstade. Ved Ankomsten der sprang GEIRRAUD straks fra Forstavnen i Land, og stødde i det samme Skibet med Broderen ud i Søen, kom derefter til alles Glæde hiem, blev Konge i Faderens Sted, som i hans Fraværelse var død, og levede længe i megen Lykke, indtil endelig FRIGGAs Ondskab tilintetgiorde den; thi, da hun eengang med ODIN oversaae heele Verden fra HLIDSCIALF, og han sagde: seer du din Fostersøn AGNAR, hvorledes han avler Børn med en Jettekone i en Hule? svarede hun: GEIRRAUD derimod er saa nidsk, at han af Madkarrighed kvæler sine Giester, om han synes, han faaer for mange. Dette paastod ODIN, var Løgn. Det kom til Veddemaal, og for at vinde det, da ODIN havde besluttet selv at besøge ham og efterforske Sagen, sendte hun sin Møe FULLA til GEIRRAUD, og bad ham vogte sig for en slem Troldmand, der var kommen til hans Land for at forraske ham og kunde kiendes deraf, at ingen Huud nok saa bidsk torde angribe ham. Kort efter kom ODIN forklædt i en blaa Kappe under Navn af GRIMNIR til GEIRRAUD. Denne var ikke mindre end nidsk, men i følge FRIGGAs Løgn ansaae ODIN for en Troldmand, lod ham gribe, pine og ophænge 8 Dage mellem to store Baal dog uden at kunde erfare, hvo han var; men da ODIN endelig fremsatte en Deel mørke Taler om den gamle Religion og sine egne Bedrivter, sluttede GEIRRAUD, at det maatte være ODIN selv, og stod op for at tage ham fra Ilden, men faldt, og iagede sig sit egede Sværd, som i Faldet gled ud af Skeden, giennem Livet. Derefter gav ODIN Riget til hans Broder AGNAR, som i hans Piinsler havde giort sig Umage for at lindre hans Nød. Han kaldes og GEIRRØDR, Konge i REIGOTLAND, og fortælles at være dræbt af den SAXISKE ODIN, som han først levede i stort Venskab med, og som satte hans Søn AGNAR til Konge i hans Sted.
GEIRRAUDUR eller GERUTH,
en gammel Guddom, som man troer, at være dyrket af JOTERNE før ODINs Ankomst, af hvis Tilhængere han og derfor siden, som alle andre FINSKE og JOTISKE GUDER afskildres som ondskabsfuld fiendsk og ASERNEs bestandige Fiende. Efter SAXO var han Broder til GUTHNMUD (GODMUNDR i GLÆSISVOL en anden JOTISK GUD). See Godmundr!) igiennem hvis Land, som laae Østen for BIARMELAND og GANDVIKEN man maatte reise over en Guldbre, som giorde ved en stor Aa Skilsmisse mellem Menneskers og Spøgelsers Land, til GERUTHS STAD. Denne Bye var mørk og hæslig, og saae ud som en mørk Skye fuld af Regn. Men om Fæstningsværkerne fløde mange Pæle med Menneskehoveder paa, og Indgangen vogtedes af store bidske Hunde. Man kunde kun komme ind i Byen ved at flyve over Porten ved Hielp af en Stie; Byen var fuld af sorte og hæslige Spøgelser, som fnysede og foer omkring, og alting der var saa vederstyggeligt, og gav saa raaden Stank af sig, at nesten alle, som kom der, dræbdes deraf. Og i Nærheden havde GEIRRAUDER sin Bolig i en Klippe. Denne Hule var fuld af raaden Stank og Uhumskheder, Dørrene vare sorte af Kulstøv, Veggene fulde af Skarn, og Loftet giort af lutter Pile, Gulvet bestrøet med Hug–Orme og Ureenligheder, og omkring paa Jern Bænke sadde en Mængde Spøgelser, som dreve mange uanstændige Leege. Lige over for Aabningen paa Klippen sad GEIRRAUDR i Skikkelse af en ældgammel Mand med en Jernkile giennem Brystet, og hos ham 3 gamle krogede Kierlinger med knusede Rygbeen, og Aarsagen til denne hans Tilstand er efter EDDA følgende. LOKE var eengang kommen i FRIGAS FALKEHAM til GEIRRAUDRs Gaard; denne lod ham fange, begreb straks, at det var et formummet Menneske, og bad ham tale. Dette vilde LOKE ikke, og blev derfor efter hendes Befaling indeslukket i en Kiste, og maatte der sulte i 3 Maaneder, efter hvis Forløb han endelig sagde: hvo han var, og blev sat i Frihed imod den Forpligtelse at formaae THOR til at komme uden Hammer og Kraftbelte til GEIRRAUDRs Gaard. Den modige THOR var let at overtale til denne Vandring og gav sig paa Reisen der hen; Underveis drog han ind hos en VOLVE eller Heks GRYDUR, som var VIDAR DEN STILTIENDEs Moder. Hun advarede ham om GEIRRAUDRS ONDSKAB, og laanede ham til Hielp i Nød et Belte, Jernhandske, og en Stav kaldet GRYDARVØLUR. Derfra kom THOR til Elven VIMUR, den største af alle i Verden, og vilde efter Sædvane vade over den, da den i det samme pludselig voksede saa høit, at Vandet gik over hans Hoved. I det samme blev han oppe i Klipperne GEIRRAUDRS DOTTER GIALP var, som stod skrævende over Elven med en Fod paa hver Bakke, og foraarsage Vandets Stigen. Hende slog han bort med en stor Steen, vadede over Elven, og kom til GEIRRAUDS GAARD. Der blev ham anviist Losement i en Giedebuks Hus, hvori var en Stol, han satte sig paa; men, som han sad, formærkede han, at den ophøiedes under ham lige til Taget. Da stak han GRYDARVØLUR op imod Loftet, trykkede Stolen fast ned, og mærkede i det samme, at noget brast med et stort Skrig, og var intet andet end GEIRRAUDRS DØTTRE som laae under Stolen, og han havde trykt Ryggen itu paa, da de lettede den. Derefter befalede GEIRRAUDR, at THOR skulde komme ind i Stuen til Leeg. Der var da giort en stor Ild, som GEIRRAUDR sad ved, og lige over for THOR. Da tog hun et gloende Jern af Ilden med en Tang og kastede efter Thor. Denne greb det derimod i Flugten med sine Jernhandsker for igien at kaste den efter GEIRRAUDR, som for at undgaae det krøb bag en Støtte; men THOR kastede det med saadan Magt, at det gik baade giennem Støtten GEIRRAUDR og Væggen, og i denne Tilstand maatte GEIRRAUDR siden stedse forblive.
GELDER
SAXERNES KONGE, gift med den SAXISKE ODINs eller ANGULs Dotter ENGELA, tog sin Svigerfaders Partie mod den JYDSKE KONGE HOTHER og angreb ham, men blev ved List overvundet i et Søeslag, maatte overgive sig og blive HOTHERs Mand, som han siden trolig hialp i Krigen mod sin egen Svoger BALDER, men satte i denne Krig Livet til. HOTHER lod af hans Skibe giøre et stort Baal, brændte derpaa ham og hans faldne Folk, og oprettede ham en Gravhøi. See Hother!
GERDIR eller GERDE
en Dotter af Riisen GYMER og ØRBODA. Hvorledes hun blev gift med Guden FREY, see Frey!
GERI og FREKI
to Ulve, der stedse ere i VALHAL hos ALFADER, der aldrig selv spiser noget, men lever blot af Drikke, og kaster til disse Ulve al den Mad, som foresættes ham.
GERUTH (1)
see Geirrauder!
GERUTH (2)
en dotter af Kong REREK, blev gift med den Jydske Konge HORVENDIL, og ved ham Moder til AMLETH. Hvorledes HORVENDILs Broder FENGO dræbde ham, ægtede hende, og efterstræbde hendes Søn. See Amleth!
GESTUR
see Froste!
GEVAR eller JØFUR
Konge i RINGARIKE udi NORGE, var en Søn af Kong DAG I. Han opfostrede Kong HODBRODs Sønner ATISLE og HOTHER. Ved denne Leilighed blev den sidste forelsket i GEVARs Dotter den deilige NANNA. Da derefter Halvguden BALDER friede til hende, syntes baade Fader og Dotter bedst om HOTHER, som og ægtede hende. GEVAR hialp og derefter stedse sin Svigersøn i hans Krige, lærde ham at overvinde den Saxiske Konge GELDER, og raadede ham at drage til FINMARKEN til MIMER, der aleene besad det Sværed, som BALDER kunde dræbes ved. Endelig blev han forrasket og indebrændt om Natten af sin JARL GUNNAR.
GEYRA
see Valkyrier!
GIALARHORN
et fortryllet krumt Horn, som Gudernes Vægter HEIMDAL skulde blæse i, naar han ved RAGNAROKR vilde vække Guderne til Strid, saasnart han fornam SURTURs og MUSPELSSØNNERs Ankomst over BIFROST. Dette skulde da lyde over heele Verden.
GIALL, GIØLL (1) eller GIALARSTRØMMEN
en Flod paa Veien mellem HIMLEN JORDEN OG HELVEDE med en guldtækket Bro, som alle, der skulde til HELVEDE, maatte passere over, og bevogtedes af en Pige, som kaldtes MODGUDR. Den var en af de 11 NIFLHEIMS FLODER, som udspringer fra BRØNDEN HUERGELMER, og flyder nærmest om HELVEDE.
GIALP
GEIRRAUDRs Dotter. See Geirraudr!
GIERRUMUL
see Eigthirme!
GIESTIBLINDE
see Erik den veltalende fra Rennesøe!
GIESTURBLINDE (1)
see Odin!
GIESTURBLINDE (2)
en rig Herse i REIDGOTHLAND, havde høilig fortørnet Kong HEIDREKR, og fik Befaling at komme til ham. HEIDREKR havde giort et høitideligt Løvte ved FREYRs Galt at tilgive enhver sin arrigste Fiende, som kom til ham, og forelagde ham Gaader, som han ikke kunde opløse, og dette var den eeneste Maade for GIESTURBLINDE at rædde sig paa; men desværre var HEIDREKR saa viis og vittig, at han opløsde alle Spørgsmaale, som forelagdes ham. I denne Nød offrede Hersen til ODIN. Denne paatog sig da hans Skikkelse, gik til HEIDREKR, og forelagde ham 7 Spørgsmaale, som han alle besvarede. Endelig, for ikke at give tabt, spurgde han: hvad Odin hviskede sin Søn BALDER i Øret, førend han lagdes paa Baalet. Dette kunne ikke besvares. HEIDREKE kiendte deraf ODIN, blev opbragt, og hug efter ham. Da forudsagde ODIN ham hans Endeligt, som og indtraf. See Heidreke!
GILLING
en JETTE, Fader til SUTTUNG og BAUGE. Hvorledes han med sin Kone omkom, da de vare til Giest hos Dvergene FIALAR og GALAR, see Fialar!
GIMLE
det yderste Sted i HIMLEN mod Syd, laae i Landet OKOLM i den 3 HIMMEL, var overtrukket med puur Guld mere glindsende end Solen, og beboet af HVIDE ALFER. Dette Sted var ASERNES ANDET HIMMERIG, hvor de saliges Aander efter REGNAROKR Gudernes og VALHALs Ødeleggelse skulde sankes med ALFADER til den ævige Glæde. Der var og SALEN BRYMER, hvor man kunde faae alle Sorter af den bedste Drikkelse.
GINUNGAGAP
det store Svælg eller Afgrund før JORDENs Skabelse.
GIØLL (1)
see Giall!
GIØLL (2)
se Fenris Ulven!
GISL
en af Asernes Heste, som de daglig reed paa over BIFROST for at komme til YGDRASIL.
GIUKE
en NIFLUNGISK KONGE gift med GRYMHILLDUR, havde 3 Sønner, GUNNAR, HOGNE, GUTTORM og en Dotter GUDRUN, som blev gift med den navnkundige SIGURD FOFFNERSBANE. Hans Efterkommere kaldtes af ham GIUKUNGER.
GIUKUNGER
see Giuke!
GLADHEIM
see Ida!
GLADUR
en af Asernes Heste, som de daglig reed til Doms paa over Bifrost til Ydrasil.
GLÆSISVOL eller GLÆSISVÆLLUR
en Egn i Landet JOTUNHEIM eller RISALAND bag ved GANDVIKEN, var efter den gamle Jotiske Lære anseet for de LYKSALIGES OPHOLDSSTED efter Døden. Der regierede Kong GODMUNDUR DEN GAMLE, der dyrkedes af JØTERNE som en Gud. I dette Land troedes og at være UDAINS AKR eller UDØDELIGHEDS LAND, hvor ingen kunde blive syge eller døe, men tvertimod de som kom syge dertil, helbredes. See Godmundr!
GLANER
var gift med MUNDILFAREs Dotter SOLEN. See Solen!
GLEIPNER
et af en Dverg forfærdiget Baand eller Lænke, som Guderne bandt FENRIS ULVEN med. See Fenris Ulven!
GLENER
en af Asernes Heste, som de daglig betienede sig af for at ride til Doms under YDRASIL.
GLITNER
et prægtigt SLOT I HIMLEN, hvis Mure Støtter og alt indvendige var af det klare Guld, og Taget af Sølv. Det beboedes af den gode og retviise Gud FORSETE. See Forsete!
GLUMER
see Hadding!
GNA
en af Asernes Gudinder, var FREYAs Sendebud, og forestillede samme Person i VALHAL, som IRIS PAA OLYMP. Hun reed paa Hesten HOFVARPNIR, som fører hende giennem Luft Ild og Vand til alle Verdener, hvor FRIGGA giver hende Ærender.
GNYPA
en Hule, i hvis Indgang Hunden GARME, et forfærdeligt Uhyre og Gudernes Fiende holdes bunden indtil RAGNAROKR.
GODE GRIM
see Godmundr!
GODGIEST
Konge paa HELGELAND I NORGE, levede i stort Venskab med den Svenske Konge ADILS, og fik af ham til Foræring den af ham dræbte OPLANDSKE KONGE ALIs HEST RAFN, som forvoldte ham Døden engang, da han reed paa den, og blev slaaet af ved ANDENÆS.
GODHEIM eller GUDERNES LAND
kaldtes Asernes gamle Bolig, hvorfra de vare komne herind, og modsettes MANNAHEIM eller de NORDISKE LANDE.
GUDMUNDR eller GUTHMUND
var Konge i GLÆSISVOLL (GLÆSISVELLUR) i Landet JOTUNHEIM. Han boede paa Gaarden GRUND, var en stor Afgudsdyrker og Blotmand, meget rig og viis, og blev, som alle hans Folk, saa gamle, at de levede mange Mænds Aldre. De Tiders Mennesker troede derfor, at i hans Land var UDAINS AKR (UDØDELIGHES LAND), der var saa lyksaligt og sundt, at syge Folk bleve der friske, gamle unge, og ingen kunde døe; og den Tid var ODIN og ASIÆ MÆND endnu ikke indkommen i NORDEN. Denne GODMUNDR eiede og et Horn, hvorpaa stod et Mands Hoved med Haar og Kiød, som han stedse adspurgde, og fik Raad af, og kaldtes GODE GRIM. Til denne GODMUNDRS HOF kom ANGANTYRs berømte Dotter HERVORA, som i Mands Rustning reisde om under Navn af HERVARDR med det berygtede Sværd THYRSING, og da var GODMUNDRs Søn HØFUNDR voksen. GODMUNDR var da over 100 Aar gammel, sad og leegede Skaktavle, men var kommen i slet Spil og meget i Knibe, da den foregivne HERVARDR kom til, og bragde Kongens Spil til rette, men havde imidlertid lagt Sværdet THYRSING fra sig. Dette tog en af Kongens Hirdsmænd fat paa, sigende: at han aldrig saae noget bedre Sværd, og svingede det, saa der gik Straaler fra som Solens. Det var i dette Sværds Natur at vilde have Mandeblod hver Gang det blev udtrukket. HERVARDR greb derfor Sværdet, trak det ud, hug Hofmanden ihiel, og pakkede sig bort. De tilstædeværende vilde sat efter hende, men dette Foretagende fraraadede den viise GODMUNDR, sigende: at hun efter hans Skiønnende var et Fruentimmer, og hovede hun ham saa vel, at han nogen Tid efter raadede sin Søn HØFUNDR at gifte hende, som og skede. (See Høfundr!)
Denne GODMUNDR blev ikke allene i levende Live æret, men endog efter Døden forgudet, man offrede til ham og blev han en af de fornemste Guder, som før ASERNES ANKOMST dyrkedes i Norden. Dog har han havt samme Skiebne som de andre JOTISKE GUDER, at være af ODINs Tilhængere anseet som et ondt Væsen, dog kun halv ond i Sammenligning med sin Broder GEIRRAUDR og UTGARDELOKE. Efter SAXO, som kalder ham GUTHMUND var Veien til hans Bolig norden om BIARMELAND til et Flodrigt Land fuld af tykke og mørke Skove, uden Kornsæd eller Agerdyrkning, fuldt af Spøgelser. Der opholdt GUTHMUND sig, og tog alle dem, der vilde til GERUTHS BOLIG i Beskyttelse, var god, venlig og giestfrie, men tillige liflig, og søgde ved alle muelige Tillokkelser at forføre Folk til Vellyster, efter hvis Nydelse de bleve galne, glemde alle Ting, og kunde aldrig derefter komme fra disse Spøgelsers Land. Denne GODMUNDRs Anseelse har bevaret sig til henimod KRISTENDOMMENS INDFØRELSE.
GOE eller GOIA
en JOTUNHEIMSK Prindsesse, Dotter af Kong THOR og Syster til NOR og GOT, blev ved en stor Offerfest, hendes Fader holdt, bortført af Kong HROLF fra BERGE paa HEDEMARKEN, men igien fundet af sine Brødre (See Nor!) Hun dyrkedes derefter som en Halvgudinde, og holdes for den samme som JORDEN eller MORGENRØDEN. GOE MAANED og GOE BLOT have efter hende navn.
GONDUL
skal egentlig have været en VALKYRIE (efter andre FREYA selv) der som et Fruentimmer under dette Navn forførde HEDIN til alle hans Misgierninger.
GOR
en Søn af den JOTUNHEIMSKE KONGE THOR, Broder til NOR og GOT. Hvorledes han reisde ud at oplede sin bortførte Syster GOE, indtog alle ØERNE LANGS SVERRIG TIL NORGE, og traf, da han ikke fandt hende, sin Broder NOR i SOGNEDAL, og derefter giorde den Deeling af Landene med ham, at NOR skulde beholde alt det faste Land, og GOR alle Øerne, som han kunde segle inden for med sit Skib ELLIDA, see Nor! Han efterlod sig 4 Sønner, HEITER, BEITER, MEITER og GEITER, af hvilke den sidste derefter satte sig fast i NORGES FASTE LAND.
GOTHER
ET STORT FOLK, som ASER og NORDENs seenere Indbyggere meenes at nedstamme fra.
GOTVARE
gift med VESTMAR en af FRODE 4 Formyndere, og Moder til 12 Sønner, der alle hedde GRIP, besad en overordentlig Veltalenhed, og kunde i Ordstrid overvinde alle Mandfolk. Ved samme Talegaver formaaede hun FRODE at ægte Prindsesse HANUNDA FRA HUSINGOV, reisde efter hans Begiering selv hen i Gesandtskab at frie til hende Ifølge med VESTMAR KOL og hendes Sønner, og da HANUNDA foragtede FRODE for hans Mangel af Tapperhed og Krigsbedrivter, brugte al sin Veltalenhed for at bibringe Prindsessen bedre Tanker om FRODE, og forsikrede, at han ligesaa godt kunde bruge den venstre Haand som den høire, og var Mester i at fægte og svømme; men især bevægede hun hende ved en Elskovsdrik. Dagen efter maatte VESTMAR og KOL med deres Børn atter efter GOTVAREs Raad gaae for Kongen, begiere hende, og i Tilfælde af Afslag udfordre ham til Strid, saa at Kongen derover satte det til Prindsessen, som i Følge Elskedrikkens Virkning valgde FRODE. Men da hun siden efter levede i skammelig Forstaaelse med GOTVAREs Søn GRIP, og dette blev opdaget af ERIK DEN VELTALENDE FRA RENNESØE, som og overvandt GOTVARE selv i en Mundkamp, see Erik den veltalende! blev hun, fordi hun havde vidst Dronningens skammelige Levnet uden at opdage det, efter FRODEs Befaling steenet ihiel.
GRAD
see Eigthirme!
GRAM (1)
SIGURD FOFFNERSBANEs SVÆRD.
GRAM (2)
en Søn af den Norske Konge HALFDAN DEN GAMLE I RINGERIK (efter SAXO af SKIOLD) og ALFNY den HOLMGAARDSKE KONGE EYVINs Dotter, var allerede i sin første Ungdom udrustet med alle Sinds og Legems Gaver, og blev en mægtig og berømt Krigshelt. Han var af Jette–Æt, nedstammede fra THOR, drog til DANMARK og erobrede en Deel af JYLLAND. Han var først gift med sin Fosterfaders ROARs Dotter, som han siden gav til sin Ven BESSE. Hans første Heltegierning var efter de Tiders Tænkemaade at antage sig den Østgothiske Konge SIGTRYGs Dotter GROE, som en JETTE havde friet til, og var bleven forlovet med. Han klædde sig derfor i Giedeskind og Dyrehuder, tog en Kæmpe–Kølle i Haanden for see ud som en JETTE, og drog med en Hær fulgt af sin Fader HALFDAN og sin Ven BESSE til ØSTGOTHLAND. Der mødte han i en Skov GROE, som med sine Piger var redet ud at bade sig, og i Tanke, at det var hendes forhadte Frier, vilde flye. Efter nogen Ordveksling mellem hende BESSE og GRAM, blev hun underrettet om, hvo han var. Hun raadede dem da til Flugten, at ikke hendes Fader, naar han fik det at vide, skulde lade GRAM ophænge, og bad dem vogte sig for hendes Kierestes Broders Hær. Da fremtraade GRAM, aflagde sit forstilte Væsen, Klædedragt og Stemme, tiltalede hende venlig, og gav hende kostbare Foræringer, hvorover hun blev indtaget af ham og trolovede sig med ham straks. Da GRAM herfra drog videre frem, blev han overfaldet af Røvere, som havde lagt sig i Veie for ham. Dem dræbde han begge, og for ikke derved at have viist sine Fiender en Tieneste, stillede dem op med Pæle, at de skiøndt døde, skulde skræmme Veifarende. Derefter kom han i Strid med GROEs Fader SIGTRYG, som Ifølge en Spaadom ikke kunde fældes uden med Guldvaaben. Han lod derfor sette et Guldhoved paa en Trækølle, og med den nedlagde SIGTRYG. Den VESTGOTHISKE for sine Krige i IRLAND bekiendte KongeSVARAN var den næste Fiende GRAM havde at stride mod. Ham fældede han først i en Tvekamp, og derefter hans 7 ægte Brødre, som han paa eengang maatte stride mod. Ligeledes nedlagde han en Siellandsfar RING, som giorde Oprør, og søgde at rive Riget til sig. Derefter levede han nogen Tid i Stilhed hos sin Kone GRO, og avlede en Søn GUTHORM, men endelig kiededes han af hende, og friede til den Fyhnske Konge SUMBLEs Dotter SIGNE, lovede for hendes Skyld at forskyde GROE, og blev paa dette Vilkaar trolovet med hende. Imidlertid havde den Norske Konge SVIBDAGER anfaldet hans Lande, og voldtaget hans Syster og Dotter. Medens GRAM drog imod ham, tilsloges ham endnu større Sorg; thi Kong SUMBLE bortlovede i hans Fraværelse sin Dotter til den Saxiske Prinds HENRIK. Rygtet herom bragde i en Hast GRAM til FYHN, hvor han i ringe Klæder gik ind i Brudesalen, og satte sig nederst, givende sig ud for en Læge. Da Giesterne vare drukne, og der ver megen Støi, bebreidede han SIGNE paa Vers hendes Utroskab og Ustadighed, drog derpaa sit Sverd, giennemstak SAXEREN, nedhug en Deel af Giesterne, tog Prindsessen, og seglede bort med hende. Dog nød GRAM kun denne Lykke kort. Noget efter blev han overfaldet af SVIBDAGER, og i et Slag dræbt med 8 af sine Brødre. Hvor stor Priis, man har sat paa hans Tapperhed og Heltemod, sees deraf, at hans Navn derefter blev et Æresord om berømte Krigshøvdinger, som efter ham kaldtes Gram og Krigsfolkene Grammer. Ventelig Kommer og deraf det gamle Adject: gram c: haard, sterk.
GRANE
SIGURD FOFFNERSBANES HEST, saa sterk som 3 andre, kunde løbe igiennem Ild, og lod sig aldrig ride uden af sin egen Herre. See Sigurd Foffnersbane!
GREP eller GRIP
12 Brødre, Sønner af VESTMAR og GOTVARE i Tieneste og i stor Yndest hos LEIREKONGEN FRODE 4; men den ældste GRIP lønnede denne Fyrste slet for alle sine Velgierninger, giorde ham forhadt ved at plage Undersaatterne, forhaane fremmede, og have utilladelig Omgang med hans Dronning HANUNDA. Da han selv havde i Sinde at ægte Kongens Syster GUNVARE, lod han sig af FRODE give Kommission til at bedømme hendes Friere, hvorpaa han indbød dem til Giestebud, lod dem alle afslaae Hovederne, og opslaae om hendes Jomfrubur for at afskrække andre. Ved samme Tid Kom ERIK DEN VELTALENDE FRA RENNESØE til Danmark, og overvandt denne GRIP ved Stranden i en Ordstrid, hvor han hildede ham saaledes i sine egne Ord, at han ikke kunde fragaae sit Levnet med Dronningen, og da ERIK derefter fortalde Kong FRODE den heele Sag, og GRIP sprang til for at myrde ERIK, blev han dræbt af hans Broder ROLLER.
GRIM (1)
see Hadding!
GRIM (2)
HERGRIMs Søn, blev opfostret af sin Faders Banemand den ÆLDSTE STERKODDER. Da denne sidste blev dræbt af Guden THOR, blev GRIM tilligemed ALFHILD, som STERKODDERS havde bortført, sendt af THOR til hendes Fader Kong ALF paa ALFHEIM. Han blev derefter en berømt Søerøver, nedsatte sig paa Øen BOLME ved HALOGALAND, giftede den ældste STERKODDERs Dotter BAUGERDA, og avlede med hende den berømte Bersærke ARNGRIM.
GRIMHILLDUR (1)
Kong GIUKEs Dronning, Moder til GUNNAR, HOGNE, GUTHORM og GUDRUN, som ved hendes Konster blev gift med SIGURD FOFFNERSBANE. See Sigurd Foffnersbane!
GRIMHILLDUR (2)
blev gift med KongALE paa ALFHEIM efter hans første Kone ALFRUNs Død, var overmaade deilig og tækkelig, men tillige den arrigste TROLDHEKS. Kong ALE elskede hende overmaade høit, og avlede 7 Døttre med hende, der bleve lige saadant slemt Troldpak som hun selv. Derimod kunde GRIMHILLDUR ikke lide sin Steddotter SIGNY og hendes Dotter HILLDUR. Da hendte sig straks efter hendes Bryllup, at der i Riget hver Nat blev en Mand borte og forsvandt, hvilket alle tiltroede Dronningens Hekserie. Da Kongen derefter blev gammel, leededes hun ved ham, og gav ham gift ind, hvoraf han døde, og blev HØIGDER hos sin Dronning ALFRUN. Fra denne Tid blev hun hver Dag slemmere, og forgiorde baade Mennesker og Kvæg. En Dag gik hun til Fruerstuen hvor hendes Steddotter sad med sin Dotter HILLDUR, sigende: hun havde nu alt for længe siddet i stor Agt og Yndest, som hun nu reent vilde fratage hende og gav hende den Skiebne, at hun i en Hast skulde forsvinde, beboe en Hule i BIARMELAND, i Nærheden af GANDVIKEN, blive en afskyelig og hæslig Trold, og der kaldes GRYDUR. Hendes Dotter HILLDUR skulde følges med, og ethvert Mandfolk, som fik hende at see, skulde fatte Kierlighed til hende; men Moderen stedse myrde hvert Mandfolk, som hun seer ligge i Sengen hos hende, uagtet hun selv indbyder dem dertil. Desuden forkyndte hun HILLDUR følgende grusomme Dom: Hver Nat vil hun sende hende sine 7 Dottre, som skulde hugge, saare og ynkelig mishandle hende; men dog skulde hun aldrig døe, og fra dette Øde skulde hun aldrig befries, førend hun traf saadan en Mandsperson, som ikke blev bange, naar hun opløftede sit skrækkelige brede Slagsværd, naar hun fandt ham i Sengen hos Dotteren, med Tillæg, at hun ventede, der aldrig skulde findes en saa uforfærdet Mand, og altsaa hendes Elændighed aldrig ophøre. Dog i det samme blev GRIMHILLDUR afstraffet for al sin Ondskab. HILLDUR, SIGNYs Dotter, var og vel oplært i Troldom, og forordnede hende igien saadant Øde, at hun med den eene Fod skulde staae paa hendes Fruerstue og med den anden paa Kongens Sal, og skulde Trælle der tænde et Baal under hende, som stedse skulde brænde Nat og Dag, og hun bestandig brændes for neden, men fryse for oven, og skulde denne Tilstand vedvare, indtil HILLDURs Moder (nu GRYDUR) blev befriet. Da skulde GRIMHILLDUR falde ned i Ilden, og opbrændes. Herover forfærdedes GRIMHILLDUR, og akkorderede med HILLDUR om, at denne skulde tage sin Dom Tilbage; men denne afslog det. GRIMHILLDURS SKIEBNE blev straks opfyldt, og i denne Pine forblev hun indtil GRYDUR blev befriet af ILLAUGE. See Illauge Grydarfostre!
GRIMNIR
see Geirraud!
GRO
see Gram!
GROE
en VALFRE eller GALDRASMIDERSKE, ØRVANDEL DEN KLOGES KONE, kom efter Begiering til ASA THOR at læse GALDRER over ham for at faae Heinstumpen af hans Pande, som der var bleven siddende fast i hans Kamp mod Kæmpen HRUGNER. See Thor! Hun giorde og sine Sager saa vel, at Heinstumpen til THORs store Glæde allerede løsnedes. Dette vilde han giengielde hende ved glade Tidender, og fortalde hende, at han havde vadet norden over ELIVAGA, og baaret hendes Mand ØRVANDEL i JERNGRINDER ud af JOTUNHEIM, og til Beviis havde en af ØRVANDELs Tæer sat uden for; Samme blev saa forfrossen, at THOR brød den af, og kastede den paa Himlen, og skabde deraf den Stierne, som siden stedse kaldtes ØRVANDELS TAA. Tillige lovede han hende, at hendes Mand hurtig skulde komme hiem. Med disse glade Efterretninger naaede han sin Hensigt, men til sin egen Skade; thi hun blev saa inderlig glad, at hun glemde al sin Troldom, og Heinstumpen derover bestandig maatte blive siddende i THORs Pande.
GRYDUR (1)
en Jettekone og Heks, var ved ODIN Moder til VIDAR DEN STILTIENDE. Hvorledes hun laande THOR Vaaben paa hans Reise til GEIRRAUDURS GAARD, see Geirraudur!
GRYDUR (2)
see Signy!
GRYMHILLDUR
see Grimhilldur!
GRUDRUN
Denne NORDENS MEDEA var en Dotter af Kong GIUKE og GRIMHILLDUR, og Syster til GUNNARS, HOGNE og GUTTORM. Hun drømde eengang, at hun havde en deilig Falk paa sin Haand, hvis Fiere skinnede af Guld, og som hun elskede over alt. Ligeledes syndes hun i Drømme at eie en guldhaaret Hiort, som hun holdt meget af, men at Kong BUDLEs Dotter BRYNHILLDUR stak dem ihiel i hendes Skiød, og gav hende derefter en Ulveunge, som vædede hende med hendes Brødres Blod. Hun drog da til BRYNHILLDUR paa HINDARFIELD for at faae Drømmen udtydet, som denne viise Skioldmøe udlagde saaledes: Hun skulde ved sin Moders List blive gift med SIGURD FOFFNERSBANE, men snart miste ham, og hendes nærmeste Venner og Familie komme i stor Strid sammen. Alt dette blev opfyldt. Hun blev ved sin Moders Indtriger gift med SIGURD, som straks efter Bryllupet gav hende at æde af den af ham dræbte Slange FOFFNERs Hierte, hvoraf hun blev meget grum, saa at hun er bleven lige saa bekiendt af sin Ondskab, Hevn, gierrighed og Grusomhed, som SIGURD ved Tapperhed og uforfærdet Heltemod. Hun levede nogen Tid meget lykkelig med sin Mand, og blev ved ham Moder til SIGMUND og SVANHVIDE; men en Ordstrid med hendes Broders GUNNARs Kone og SIGURDs forrige Kiereste BRYNHILLDUR, da de begge var gaaet til Havet at vaske deres Haar, (See Brynhilldur!) foranledigede den ulykkelige Opdagelse, som kostede hendes Mand SIGURD og Søn SIGMUND Livet efter BRYNHILLDURs Tilskyndelse ved hendes Broder GUTHORMs Haand. See Sigurd Foffnersbane! Over disses Død sørgede hun uophørlig, forlod sine Brødre, reisde til Danmark, opholdt sig 3½ Aar hos Hakons Dotter THORA, hvor hun tilbragde Tiden med at brodere historiske Stykker, blant andre hvorledes SIGAR og SIGGEJR krigede sammen paa FIFE I SKOTLAND med Skibe, hvis Snabler vare forgyldte og Stavne udgravede. Da drog hendes Brødre efter Moderen GRIMHILLDURs Raad til hende, og bød Bod for SIGURDs Drab: men hun forblev ubevægelig, indtil endelig Moderen formildede hendes Sind ved en Drik lavet af GUDRUNs Søns Blod, Søevand, Saft af mange Træer, Olden, Dyrs Indvolde og Svinelever, som hun lod hende drikke af et Horn med indskaarne og Blodbestrøgne Runer paa. Samme Tid overtalede de hende og til at ægte BRYNHILLDURs Broder Kong ATLE BUDLESØN for med det samme at afholde ham og afvende den Hævn, han for sin Systers BRYNHILLDURs Død krævede af dem. Dette Tilbud modtog hun, og ægtede ATLE BUDLESØN, men kunde aldrig elske ham, uagtet hun havde mange Børn med ham. Da denne hendes Mand derefter havde fanget og grusom ladet henrette hendes Brødre GUNNAR og HUGNE, som uagtet GUDRUNs Advarsel var kommen til ham (see Gunnar!), og ATLE til Spot bød hende Guld og Kostbarheder i Bod for dem, fordølgede hun i Førstningen sin Sorg, men tog siden saa blodig en Hævn, som Historien vanskelig kan vise Mage til. Ved et stort Gravøl, som hun med hans Minde anstillede over sine Brødre, aflivede hun to af sine med ATLE avlede Børn, lod deres Hovedskaller beslaae med Guld og Sølv og giøre Drikkebægere af, og skienkede Manden af dem ved Giestebudet med Viin, hvori var blandet deres Blod, gav ham deres Hierter stegte at spise, og da han var bleven beskienket, fortalde med gyselig Kulde sin tagne Hævn over sine Brødre. ATLE truede hende da med at blive steenet og brændt; men hun kom ham i Forkiøbet, og ved Hielp af sin Broder HOGNES SØN NIFLUNG dræbde ham i sin Seng. For sin Død bebreidede han hende, at hun havde drevet Hevnen for vidt uden at betænke, at han i Morgengave havde givet hende 30 gode Riddere og 20 Piger foruden andre Mænd, og at hun desuagtet ikke lod sig nøie, førend hun havde faaet alle de Lande, Kong BUDLE havde eiet, og agtede ikke, at hendes Svigermoder græd; Tillige bad han hende om en hæderlig Begravelse, hvilket hun holdt, men satte samme Tid Ild paa Slottet, saa at alle indeværende Hofmænd for ikke at indebrændes maatte hugge hverandre ihiel. Efter alle disse Grusomheder kastede hun sig for at drukne i Havet, men blev uskadt kastet op ved REIDGOTHLAND, hvor da Kong JONAKUR regierede, som hun ægtede og fødde 3 Sønner HAMDER, SORLE og ERPUR, der, ligesom alle GIUKUNGER, vare sorte som Ravne. Der opfostredes og hendes Dotter SVANHILLDUR eller SVANHVIDE, som blev gift med den Skaanske Konge JORMUNDREKR eller JARMERIK, der noget efter lod hende træde ihiel af Heste. Da opvaagnede igien GUDRUNs Hævnelyst. Hun reisde afsted for at hævne hende med sine 3 Sønner, men havde den Sorg, at de underveis bleve ueenige og dræbde ERPUR, som var hende kierest. Da de derpaa havde overvundet JARMERIK til Søes i ØRESUND, opmuntrede hun dem til at beleire ham i hans Fæstning, hvorved de vel overvandt ham, men tilsatte tillige Livet, og da vare alle GIUKUNGER uddøde. See Jormundrekr!
GUDUR
see Valkyrier!
GUGNER
ODINs Sværd, forfærdiget af nogle Dverge IVALDA SØNNER til LOKE, som igien forærede det til ODIN. See Brokur!
GULDALDER
see Ida!
GULDFAXE
Kæmpen HRUGNERSs HEST, som THOR efter HRUGNERs Drab forærede sin Søn MAGNE, og var den bedste nest ODINS HEST SLEIPNER.
GULDTOPPUR
HEIMDALs Hest, havde Guldhaar. See Heimdal!
GULLINBUSTE
en Galt, som FREYR reed paa, og kiørede med for sin Vogn. Denne havde han faaet til Foræring af LOKE, som havde ladet den forfærdige af Dvergene IVALLDA SØNNER. See Loke! Den kunde løbe bedre end nogen Hest over Land og Vand, baade i møkeste Nat og ved Dag, og oplysde da alting med sine Børster. Den kaldtes og SLIDRUGTANNER!
GUNDBERG, GUNBORG eller GAMBARUK
Moder til LANGOBARDERNEs Anførere EBBE og AAGE. Hvorledes hun bidrog til denne Udvandring, see Ebbe!
GUNDE
see Jarmerik!
GUNFAS
Konge paa ØRKNØER overvindes af Kong ARTHUR og bliver hans Mand. See Arthur!
GUNHOLM
en Søn af FYN, var en af Skioldmøen RUSLAs Kæmper, forstod got at døve Sverd. Hvorledes han efter RUSLAs Død tilligemed sine Brødre BILDE og BRODDE i Foreening med Kong HVIRVIL I THYE bekrigede Leirekongen FRIDLEV 3 og af ham, da han i Striden døvede hans Sværd, blev dræbt med Sværdknappen, see Fridlev!
GUNLØDA
en Dotter af Kæmpen SUTTUNG, som Faderen havde indsluttet i en Klippe, og givet i Forvaring den fortryllede poetiske Drik, som Dvergene FIALAR og GALAR havde tillavet af KVASERS BLOD. (See Fialar!) Skiøndt hendes Opholdsted var utilgiengelig, fandt dog ODIN ved Hielp af hendes Farbroder BAUGE ind til hende i en Orms Sikkelse giennem et lidet Hul, paatog straks sin sædvanlige deilige Skabning, vandt hendes Yndest, laae hos hende, og nu kunde hun intet nægte ham, saa hun tillod ham at tage 3 Klurker af Drikken. I disse drak han dem reent ud, og som andre utaknemmelige Elskere, da han havde faaet sit Ønske opfyldt, fløi bort i en Ørns Skikkelse. See meere ved Suttung!
GUNNAR (1)
Jarl hos den Norske Konge GEVAR eller JOFUR, som han indebrændte om Natten, men blev straks efter hævnet af sin Svigersøn den Jydske Konge HOTHER, som fangede og lod ham levende brænde.
GUNNAR (2)
en af GIUKUNGERNE, Søn af Kong GIUKE og GRIMHILLDUR, og Broder til HOGNE GUTTORM og GUDRUN, hvilken sidste blev gift med SIGURD FOFFNERSBANE, som han og HOGNE gav sig i Fostbrødre Lag med, streifede alle 3 derefter vidt omkring, indlagde sig megen Ære og forhvervede stor Rigdom. Efter sin Moders Tilskyndelse overtalede han SIGURD at frie for sig til hans forrige Kiereste BRYNHILLDUR, som han ved SIGURDs Hielp fik til Ægte, men mistede ved sin Syster GUDRUNs Ondskab; thi, da hun havde faaet Omstændighederne ved GUNNARs Frierie at vide, og at SIGURD Bryllupsnatten havde sovet hos hende i GUNNARs Ham, søgde hun at overtale GUNNAR og hans Broder HOGNE til at dræbe SIGURD, og da de ikke vilde selv lægge Haand paa deres Fosterbroder, fik dem til at lade Drabet forrette ved deres broder GUTHORM, hvorpaa hun dræbde sig selv. (See mere ved Brynhilldur!) Nogle Aar efter SIGURDs Drab drog han med sin Broder HOGNE mange Folk og stor Pragt til DANMARK at forsone sin Syster GUDRUN for hendes Hensigt, og overtalede da tillige GUNNAR hende til at ægte hans Svoger Kong ATLE BUDLESON, som han formedelst BRYNHILLDURs Død levede i Uvenskab med, og haabede ved dette Ægteskab at forlige. Dog forgieves. GUNNAR friede til ATLEs Syster ODDRUNA, men fik Afslag, og indlod sig derfor med hende i en hemmelig Elskovshandel, som giorde ATLE til hans arrigste Fiende. Han giftede derpaa GLUMVOR og hans Broder HOGNE KOSTBERA. ATLE BUDLESON, skiøndt mægtig og riig, fortrød dog haardelig, at han intet havde faaet af SIGURD FOFFNERSBANEs efterlatte Rigdomme, der vare alle undtagen GUNNAR og HOGNE ubekiendt. Han meende at have Ret til en Deel af samme for sin Syster BRYNHILLDURs Skyld, og for at faae dem i sin Vold, sendte et Gesandtskab, som havde en vis VINGE til Formand, og under Venskabs Skin lod dem indbyde til sig. Dog GUDRUN elskede mere sine Brødre end sin Mand, og for at advare dem, da hun vist troede nogen Ondskab skiult under Tilbudet, medgav VINGE til hendes Broder GUNNAR en Guldring, hvortil var knyttet et Ulvehaar, og tillige nogle i en Stok indskaarne Runer; hvilke VINGE, som ikke troede Freden, udskar, og, da han gik i Land, skar andre over, som han ved sin Ankomst gav GUNNAR. Denne modtog Gesandterne vel, og beværtede dem det bedste, han formaaede. VINGEs Ærende og Indbydelse til ATLE, der lovede dem store Rigdomme, ja endog Lande til Lehn, satte alle i Forundring, da de selv havde nok og mere, end de behøvede, i alt det Guld, Vaaben og Kostbarheder, som SIGURD havde faaet efter FOFFNER. Broderen HOGNE blev ogsaa det tilknyttede Ulvehaar vaer, og tog det i sine sande Betydning for en Advarsel fra GUDRUN. Hans Kone KOSTBERA opdagede tillige de udskaarne Runer, og uagtet de oven overskaarne læsde dem. Hun og GLAUMVOR anvendte tillige alle Overtalelser paa at afholde deres Mænd fra denne farlige Reise. GLAUMVOR fortalde endog i denne Hensigt sin advarende skrækkende Drøm, hvorledes hun havde seet DISERNE komme ind i Sørgeklæder at udvælge sig Mænd. Dog foragtede de alle Advarsler, havde givet deres Løvte, og vilde holde det; men brugde dog den Forsigtighed for deres Afreise at forvare heele deres efter SIGURD FOFFNERSBANE arvede Skat i den ELV REYN; drog derpaa til Skibs, og, da de kom i Land, lod deres fleste Mænd efter dem, og reed giennem en mørk Skov til ATLES SLOT, som var tillukket, men blev af HOGNE opbrudt. Der mødte dem VINGE, fortalde dem skadefro Bedrageriet, og lovede dem snart at blive ophængte, men blev og derfore af dem dræbt med deres Stridshamre. Derpaa kom ATLE dem i Møde med sin Hær, og fordrede først saa meget af SIGURDs efterladte Guld, som han meende kunde tilfalde GUDRUN efter SIGURD; men da de nægtede det, og sagde, at de havde forvaret det i RHINEN, forekastede han dem SIGURDs svigefulde Drab, som han nu vilde hævne. I det samme kom GUDRUN løbende, omfavnede sine Brødre, sagde dem det sidste Farvel, tog Sværd og Brynie, og i det paafølgende Slag streed mandelig for at beskytte dem. Der skeede da et stort Nederlag, men uagtet GIUKUNGERNE værgede sig fortvivlet, bleve de dog begge, da alle deres Folk vare faldne, fangne og satte i Jern. Atle vilde endnu vide, hvor Guldet var, lod derfor skiære Hiertet ud paa HIALLE en af sine Trælle, og ville GUNNAR under Foregivende, at det var HOGNEs. Dette er ikke min Broders Hierte, sagde GUNNAR, thi det bæver, og han skielvede aldrig. ATLE lod det da udskiere af HOGNE selv og viise GUNNAR. Dette kiendtes han ved, og lod ham sige: at nu var der ingen foruden ham, som vidste, hvor Guldet var, og nu skulde ATLE aldrig faae det. Derpaa blev han efter dennes Befaling kastet i en Ormegaard eller Slangekule for at opædes. Hans Syster lod da en Harpe stikke til ham, som han skulde spille paa. Dette giorde han og med Fødderne, fordi Hænderne var bundne, indtil alle Slangerne faldt i Søvn undtagen en, som beed Hul paa hans Bryst, krøb derind, og hængde sig fast ved hans Lever, indtil han døde.
GUNTHRAA og GUNTHRØM
2 af de 11 HELVEDES FLODER, som udfløde fra Brønden HUERGELMER. See Eigthirme!
GUNVAR
en Dotter af LEIREKONGEN FRIDLEV 3 og Syster til FRODE 4, var god forstandig venlig sagtmodig og meget skiøn, hvorfore hun kaldtes HIIN VÆNE. Hvorledes hun blev eftertragtet og hendes Friere behandlet af GRIP, see Grip! Og hvorledes hun derefter blev gift med ERIK DEN VELTALENDE, og advarede ham for FRODEs Efterstræbelser, see Erik den veltalende!
GUTHORM (1)
en Bonde, gift med Kong HADDING 4 Dotter ULVILDE, som for at blive sin Syster, der var gift med Kong FRODE 3, lig i Anseelse, ophidsede sin Mand til at dræbe HADDING. GUTHORM indbød ham da til Giestebud i Tanke at dræbe ham, naar han ved samme var beskienket, prydede sit Hoved, strøg og kæmmede sit Skieg, og hørde paa Eventyr. HADDING kom vel og, men en advarende Drøm havde giort ham forsigtig, saa han havde stillet en Deel Folk i Nærheden, og gav dem, da GUTHORM ved Bordet nærmede sig, og HADDING mærkede, at han havde et stakket Sværd under Kiolen, Signal ved at blæse i en Pibe, saa de brøde ind, og ihielslog GUTHORM.
GUTHORM (2)
en af GIUKUNGERNE, en Søn af GIUKE med GRIMHILLDUR, og Broder til GUNNAR og HOGNE, som, da de havde lovet BRYNHILLDUR at dræbe SIGURD FOFFNERSBANE, og ikke selv vilde fuldføre Mordet paa deres Fosterbroder, gav GUTHORM Slange og Ulvekiød at spise, hvoraf han blev grum, og ved Løvte om Ære og Rigdomme overtalede ham til dette Mord. Hvorefter han gik til SIGURD at fuldføre det, men skræmmedes 2 Gange tilbage af SIGURDs Skarpe Øiesyn. Tredie Gang gik han ind, mens SIGURD sov, og stak ham sit Sværd i Brystet, saa Odden sad fast i Sengedynen. Dog beholdt SIGURD endda Kræfter nok til at hævne sig; thi han drog sit SVÆRD GRAM, og huggede dermed GUTHORM ihiel, see Sigurd!
GUTHORM (3)
en Søn af Kong GRAM og GROE, blev efter Faderens Død bragt til SVERRIG af sin Fosterfader BRAKE, og af ham betroet Kæmperne BAGNOFT og HOFLIE for at opdrages tilligemed sin Broder HADDING. Dog blev han om nogen Tid efter sin Systers Begiering af sin Svoger SVIBDAGER, som havde dræbt hans Fader GRAM, sat til Konge over BARVITH SYSSEL, dog imod at betale ham Skat. Han blev derefter dræbt af SVIBDAGER.
GYLFE (1)
URBARs Søn (hvis Herkomst nogle have vildet udlede fra ALFUR, en Broder til ODIN HEREMODs Søn) regierede over SVERRIG (GOTHLAND) og de DANSKE ØER, undtagen FYHN, var meget klog og erfaren i Troldom, hvori han skal efter SNORRE have prøvet sig med ODIN, men maatte ligge under. Denne ODIN kom i hans Tid med sine ASER IND TIL NORDEN. For dem gik et sterkt Rygte om deres Undergierninger og Guddom, hvilket bevægede GYLFE til at drage til ASGAARD for selv at undersøge deres Guddom, om den svarede til det store Rye der gik af, og begav sig forklædt som en gammel Mand paa Reisen. Dog fik ASERNE i Tide Kundskab om hans Ankomst, og belavede sig paa at blænde ham ved usædvanlige Koglerier. Da GYLFE kom til Staden, saae han der et prægtigt Slot, som naaede op til Skyerne, og hvis Tag var behængt med forgylte Skiolde. Dets Grundvold var Bierge, Murene Steen og Taget blankt Guld. Ved Indgangen traf han paa en Mand, som leegede med Kaardlasker (Handsakse) af hvilke stedse 7 vare i Luften, uden at nogen af dem faldt til Jorden. Af ham blev GYLFE spurgt om sit Navn, og gav til Svar: at han hedde GANGLER, og kom fra Biergene RIPHIL, men var kommen af sin Vei, og bad om Herberg. GYLFE spurgde igien om Slottet og dets Herre, som man sagde var Kongen. Da han kom derind, saae han en Mængde Sale og i dem mange Mennesker, som morede sig med at leege fægte og drikke, og kom endelig til et Sted, hvor 3 Personer sadde paa 3 Throner, en over den anden, og spurgde om deres Navn. Man sagde ham, at den paa den nederste Throne hedde HAR, og var Konge, den anden hedde JAFNHAR og den øverste TRIDIE. Man spurgde om hans Ærende, og tilbød ham Drikke, som i VALHAL var frit for enhver; men han undslog sig derfor, sigenge: hans Ærende var kun at vide, om der fandtes nogen lærd Mand, og indlod sig derpaa i en vidtløftig Samtale med de ovenmældte 3 Personer om Theogonie og Mythologie, hvilken Samtale om Guderne, deres Bedrivter og Verden indtil RAGNAROKE er en stor Deel af Indholdet i EDDA, og da denne var til Ende, hørde GYLFE en stor Larm, saae sig om, stod i det samme paa vild Mark, og drog hiem til sit Land. Han indgik derefter Forbund med ODIN, og gav en Asekone af dennes Følge GEFIONE for hendes skiønne Sang saa meget Land, som hun kunde pløie i en Nat. Hvorledes hun derefter narrede ham, og med Ploven rev et heel Stykke Land ud i Havet, som blev til den Øe SIELLAND, see Gefione! Denne GYLFE er bleven forvekslet med
GYLFE (2) eller GILFE
en Søn af GOREs Søn BEITER. Han regierede i NORGE, var Broder til GLANER, og Fader til den GARDARIGSKE KONGE SVARLAMIs Kone HEIDIS.
GYLLER
en af Asernes Heste, som de daglig reed over BIFROST paa for at komme til deres Tingsted under YGDRASIL.
GYMER
see Æger!
GYMER
var gift med AURBODA af Biergtrolde–Æt, og Fader til den deilige GERDIR, som blev gift med GUDEN GREYR. See Freyr!
GYPUR
see Eigthirme!
GYRITHE (1)
en Dotter af Kong ALF I THYE, var gift med den mægtige Skaanske Konge VALDAR DEN MILDE, og ved ham Moder til HARALD DEN GAMLE. Det slag i SIELLAND, hvor hendes Mand faldt, bivaanede hun i Mandsklæder, og da hun saae, efterat han var falden, og alle flyede, at HARALD allene blev ved at stride, tog hun ham paa Ryggen, og bar ham uden at eftersettes af de udmattede Fiender til næste Skov. Dog skiød i det samme en blant Fienderne en Piil af, som saarede ham i Ryggen, hvilket han holdt for langt større Skam end den Hielp hans Moder havde viist ham.
GYRITHE (2) eller GURITHE
en Dotter af KONG SIGAR Søn ALF, foresatte sig, da hendes heele Familie var efterhaanden faldet i Strid, og ingen af den kongelige Familie var bleven tilovers, at forblive ugift, og lod sig for at undgaae Vold, bevogte af nogle udvalgte Kæmper. Nogen Tid efter søgde den Danske Konge HALFDAN i hendes Kæmpers Fraværelse at overtale hende til at ægte ham, men hun afslog ham det, og fordi han var af ringere Herkomst end hun, og hans Næse som i Strid var bleven kløvet, endnu ikke var lægt. Derpaa lovede han hende, ikke at forlange hendes Haand, før han havde giort sig værdig dertil, og bad hende tillige ikke at gifte sig, før hun havde vis Efterretning om hans Død, og begyndte med at dræbe hendes 12 Kæmper, men da han drog bort for at søge flere Eventyrer, friede SIVORD, en Saxer til hende; dog da hun ikke vilde ægte ham uden paa Vilkaar, at hun skulde undertvinge heele DANMARK, som da var splittet ad, og han mærkede, at det vilde blive ham for svart, bestak han hendes Formyndere til at give sig Løvte paa hende. Bryllups–Dagen indfandt HALFDAN sig blant Elskerne, dræbde Brudgommen med alle hans Folk, og ægtede Prindsessen; See Halfdan!
GØLL
see Valkyrier!
GØMUL
see Eigthirme!
GØPUL
see Eigthirme!
GØTHAR
Konge paa AGDESIDEN I NORGE til samme Tid, som Kong FRODE 7 regierede i DANMARK, og var lidet agtet af de Danske, hvilket Rygte bevægede GØTHAR til det Forset at indtage hans Rige. Ved GØTHARS HOF var den Tid en meget viis Mand ERIK DEN VELTALENDE FRA RENNESØE, som meget grundigen fraraadede dette Tog, og fik af Kongen for sine saa vel anvendte Talegaver det Øgenavn den Veltalende, skienkede ham et Skib, og sendte ham med hans Broder ROLLER til DANMARK for at udspeide Tilstanden i Landet. GØTHARs paafølgende Handeler med denne ERIK, og hvorledes han vilde berøve ham sin Kone INGERD, KONG FRODEs Syster, see Erik den veltalende fra Rennesøe den yngre! Da han for at hævne de ham af FRODE og ERIK tilføiede Fornærmelser feidede paa DANMARK, medens FRODE var til Feldts mod Venderne, og samme derefter drog mod ham til RENNESØE med en stor Hær, blev han bange, og bad om Fred, men samme blev ham efter ERIKs Raad nægtet, og kort efter faldt han mod dem i et Søeslag.
