Nordiske Folks Overtroe, Guder, Fabler og Helte M
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
 |
af Jacob Bærent Møinichen
MAGNE
en Søn af THOR og Jettekonen JARNFAXE, hialp sin Fader THOR, da han knap var 3 Dage gammel i Striden mod Kæmpen HRUGNER (see Hrugner!) og fik derfor til Belønning af sin Fader Kæmpens Hest GULDFAXE, den bedste Hest paa Jorden nest ODINs SLEIPNER. Dog fik han den mod ODINs Villie, fordi hans Moder var af Troldkæmpe–Æt. Denne MAGNE skulde med sin Broder MODE overleve RAGNAROKR, sankes til VIDAR HIIN TØGLE og med ham og de overblevne Guder boe i Sletten IDA. See Ragnarokur!
MANNAGARMER
en slem Ulv, avlet af Heksen JARNVIDUR, som boede i Landet JARNVIDIUR østen for MIDGAARD, og en gammel KÆMPE, der med hende var Fader til mange RIISER i Dyrs Lignelser, af hvilke denne MANNAGARMER var den mægtigste. Den levede af alle døendes Liig, og skal ved RAGNAROKUR reent opsluge MAANEN, oversprenge HIMMELEN med Blod, hvoraf SOLEN formørkes og VINDENE bruse.
MANNAHEIM
den Deel af SVERRIG, hvor ODIN boesatte sig, Modsat GODHEIM, hvor han var kommen fra.
MANNUS
en Søn af JORDENs Søn TUISTO eller TEUT, en af de ældste Guder, TYDSKERNE dyrkede og ærede i gamle Sange, som endnu vare til i Tacitus's Tid. Denne MANNUS var alle Tydskes Stamfader ved 3 bekiendte Sønner INGÆVON, ISTÆVON og HERMION, efter hvilke TYDSKLANDs 3 ældste Hovedfolk INGÆVONER, ISTÆVONER og HERMIONER have faaet Navn.
MARBENDIL eller MARMENNIL
et Slags Havmænd, som Overtroen antog for forstandige Skabninger, og hvis Tilværelse de seenere Tider have vildet giøre sandsynlig. De sættes især i det FINMARSKE HAV, og skulle bebude Storm. Af Sagner om disse Skabninger findes nok hos gamle Skribenter. Man troede og om dem, at de kunde forudsige Folkes tilkommende Skiebne. En Sort Havfruer kaldtes og MARGYGER.
MARDØL
see Freya!
MARGYGE
see Marbendil!
MAREN eller MARRE
et Spøgelse, som i de ældste Tider troedes at plage Folk i Søvne indrii at berøve dem Livet. Denne Overtro har bevaret sig indtil vore Tider, og endnu bruges dette Navn til en Bekræftelses–Eed i nogle JYLLANDS EGNE.
MEIGINGARDER
et Belte, som THOR paatog i Strid og stedse fordoblede hans Kræfter. See Thor!
MENIA
see Fenia!
MIDGAARD
et Sted midt paa jorden, som BORes Sønner (Guderne) byggede af den Riis YMERs Øinebryne. Midt i den byggede de og ASGAARD, som siden blev GUDERNES SÆDE, hvor tillige HLIDSCIALF laae. Derfra spurgdes siden mange underlige Tidender baade fra HIMMEL og JORD.
MIDGAARDS SLANGEN eller JORMUNGANDUR
et forfærdeligt Uhyre avlet af LOKE LAUFEIASON og Jættekonen ANGERBODE, blev mod Gudernes Villie opdraget i KÆMPERNES LAND, men efter ALFADERs Befaling hentet derfra og nedstyrtet i Bunden af det store Hav, hvor den voksede saa stærkt, at den med sin Krop snoede sig om Jorden, og kunde endda bide i sin egen Hale, og der skulde den blive liggende indtil RAGNAROKUR. Da skyder den sig op af Havet, og foraarsager derved den Havets Brusen, som giør det for Guderne fatale Skib NAGELFARE flot, paataget sig derpaa en Jettes Skikkelse, og med sin Fader LOKE, sine Sødskende samt SURTUR og MUSPELS SØNNER, drager i Strid mod Guderne, og dræbes der af THOR, men udspyer for sin Død saa megen Gift at THOR deri omkommer.
MIDODIN eller MITHOTHIN
opkastede sin til øverste Gud i ASGAARD, da ODIN af Skam over sin Kones FRIGGAS UTROSKAB maatte vandre i Landflygtighed. Han afskaffede de af den rette ODIN indstiftede OFFRINGER, og forskaffede sig ved sine Koglerier guddommelig Dyrkelse, men, da ODIN efter FRIGGAS DØD kom tilbage, maatte han vige Pladsen, og blev ihielslaaet i FYHN. Hans Legem udgav derefter saa giftig en Stank, at alle som nærmede sig, bleve smittede og døde, saa at Indvaanerne nødtes til at grave ham op, og slaae en spids Præl igiennem Kroppen, og dermed ophørde Plagen. Man har Aarsag til at troe, at han er den samme som OLLER.
MIMER
en ASER, som af ODIN, da han giorde Fred og Forbund med VANERNE, blev givet dem i Mandsskifte tillige med HEINER i Steden for NIOR DEN RIGE og hans Søn FREYR. MIMER var en overmaade viis og forstandig Mand, men blev af VANERNE, som af HEINERS DUMHED troede sig bedragne ved Mandeskifte, dræbt, og hans Hoved sendt til ODIN, som balsamerede det og læsde Galdrer derover, saa der kunde give ham Svar, og blev af ham spurgt til Raad i alle tvivlsomme Tilfælde, hvorfore han og bestandig førde det med sig.
MIMER, MYMER eller MIMRING
en berømt klog Mand og Eier af en Kilde i HRIMTHUSSERNES LAND. Denne Brønd laae under den eene Rod af Træet YDRASIL, og begavede alle, som drak deraf, med stor Viisdom. Af denne drak MIMER hver Morgen, og kom derved til den store Forstand, der saa meget udmærkede ham. ODIN fik Lyst til dette Vand, kom til MIMER og forlangede at drikke deraf. Han opnaaede og sit Øiemeed, dog imod at give MIMER sit eene Øie, efter hvilken Tid han bestandig var eenøiet. Denne MIMER skal have boet i FINMARKEN og eiet et fortryllet Armbaand, der forøgede Eierens Midler, og desuden et Sværd, der var det eeneste Halvguden BALDER kunde dræbes med. Begge Dele bleve ham berøvede af BALDERs Fiende den Jydske Konge HOTHER, som efter sin Svigerfaders Kong JØFURs Raad drog til FINMARKEN ad en lang besværlig og kold Vei, der blot kunde passeres i en Slæde med Rensdyr for, forraskede MIMER om Natten, og aftvang ham baade Sværd og Armbaand.
MIØLL
en Dotter af Kong SNÆKOLR Kong eller SNÆR DEN GAMLE i JOTUNHEIM (FINLAND). Til hende sendte STURLAUGR STARFSAME sin Fosterbroder FROSTE, som lignede ham meget stærkt, og for at faae BØFFELDYRSHORNETS OPRINDELSE at vide, førde hende til STURLAUGR. Hvorledes de opnaaede Hensigten, og MIØLL med hendes Mand FROSTE blev indebrændt, see Froste!
MIØLLNER
THORs forfærdelige og meget konstige Hammer forfærdiget paa Veddemaal med LOKE af Dvergen EITRI, hvis Broder BROKUR forærede den til THOR. Den kunde dræbe de største TROLDKÆMPER, nedhuggede alt hvad den rammede, kastedes aldrig saa langt, at den jo af sig selv kom tilbage i hans Haand, og kunde giøres saa lille, at THOR kunde efter Behag putte den i Lommen.
MIST
en Valkyrie, som tillige med HRIST havde i VALHALLA den Bestilling at skienke for ODIN. See Valkyrier!
MISTILTEIN
et nyplantet Træe østen for VALHAL, saa ubetydeligt, at, da FRIGGA tog en Eed af alt i Naturen ikke at skade hendes Søn BALDER, foragtede hun det, og just dette oprykkede LOKE og fik HØDER til at dræbe BALDER med. See Balder!
MISTILTEIN
et Sværd, som ANGANTYRs Broder SÆMINGR fik af sin Fader ARNGRIM, da han med sine Brødre drog til den bekiendte Kamp paa SAMSØE mod HIALMAR HIIN HUGPRUDDE, og blev lagt i en Høi med SÆMINGR, da han var falden.
MITHOTHIR
see Oller!
MODE
en Søn af THOR og en Kæmpe–Kone, skulde overleve RAGNAROKR og sankes derefter med de overblevne Guder paa IDA SLETTE. See Vidar!
MODGUDR
en Halvgudinde, som ved en Broe over GIALARSTRØMMEN bevogtede Veien til HELVEDE. See Hermoder!
MODSOGNER
den fornemste af Dvergene. See Dverge!
MOKURKALFE
en Kæmpe af Leer, som Riisen HRUGNER forfærdigede til Hielp i sin Strid mod THOR. Den blev i samme Strid dræbt af THIALFE. See Hrugner!
MORDRED
see Arthur!
MUNDILFARE
havde to store og velskabte Børn, som han kaldte SOEL og MAANE; men disse prægtige Navne fortørnede Guderne, som derfor satte dem paa HIMMELEN, hvor den eene blev Soel og den anden Maane.
MUNNINN
see Huginn!
MUSPEL
see Muspelsheim!
MUSPELSHEIM
en af ALFADER skabt lys brændende Verden imod det yderste Syd, var det modsatte af NIFLHEIM. Mellem begge var en dyb af let Materie som Luft bestaaende Afgrund. Landet og Staden MUSPEL var saa brændende varmt, at ingen fremmede der kunde boe. Her regierede SURTUR over MUSPELS SØNNER, med hvilke han ved RAGNAROKR, skulde overvinde og ødelægge Guderne alt.
MUSPELS SØNNER
Indvaanerne af MUSPELSHEIM og Gudernes afsagte Fiender, skulde ved RAGNAROKR komme fra Syden til Hest under SURTURs Anførsel, flaae BIFROST itu, og giennem en Aabning slippe ind i HIMMELEN, stikke den og Jorden i Brand, og i Foreening med Gudernes øvrige Fiender ødelægge Guderne og Verden. See Ragnarokr!
MYSING
en Søekonge. Hvorledes han overfaldt LEIREKONGEN FRODE 7, dræbde ham, og bortførde MENIA og FENIA, men af Gierrighed paa Hiemreisen satte til i Havet, see Fenia!
MAANEN
en Søn af MUNDILFARE og Broder til SOLEN. Guderne fortørnedes over deres prægtige Navn, og satte dem derfor paa HIMMELEN at kiøre SOLENs og MAANENs Vogn, gav dem to Heste ALSVIDUR og ARVAKUR, og satte under Hestene 2 Pustere at afkiøle dem. Aarsagen til dens Gang er Ulven HATE HRODVISTNEs Søn, som stedse forfølger og truer at opsluge den, og af Frygt for den skynder MAANEN sig frem. Men undertiden opsluges den af Ulven, og da er det Maaneformørkelse. En Dag mødte MAANEN 2 Børn BIL og HIUKE, som bar en Krukke Vand hiem paa en Saa fra Brønden BYRGER, tog dem med, og nødte dem stedse at følge sig, og det er de Pletter, som man siden bestandig seer i MAANEN.
