Nordiske Folks Overtroe, Guder, Fabler og Helte N
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
 |
af Jacob Bærent Møinichen
NAGELFARA (1)
det største Skib i Verden, skulde ved RAGNAROKR blive flot af den Brusen, som forvoldes ved MIDGAARDSLANGENs Opkomst af Oseanet. Det skulde da bestiges af Kæmperne, som havde Riisen HRYMER til Styrmand og af ham føres i Strid mod Guderne. Dette Skib var giort af de Negle, som klippedes af døde Mennesker, og dette var Aarsagen hvorfor man aldrig klippede Neglene paa Liig, at de ikke skulde anvendes til Gudernes Skade.
NAGELFARA (2)
gift med NATTEN, en Dotter af NOR, og havde med hende en Søn AUDER. See Natten!
NANNA (1) eller NØNNU
NEFs Dotter, var gift med Guden BALDER en Søn af ODIN FREDEJULFs Søn, og ved ham Moder til FORSETE, elskede ham saa høit, at hun endog efter hans Død log sig brænde med hans Liig. Da HERMODER var nedsteget til HELVEDE at løskiøbe hendes Mand, medgav hun ham et Amindelses–Tegn til FRIGGA. See Balder!
NANNA (2)
en Dotter af den Norske Konge GEVAR eller JØFUR i RINGERIKE, forelskede sig i den Danske Prinds HOTHER, HODBRODs Søn, som med hende var bleven opdraget hos hendes Fader, og afslog for hans Skyld endog at ægte Halvguden BALDER, en Søn af ANGUL eller den SAXISKE ODIN, som havde seet hende nøgen og forelsket sig i hende. Hun ægtede derefter HOTHER, og forvoldte derved en Krig mellem begge Rivaler, som kostede BALDER Livet. See Hother!
NARE
en Søn af LOKE. See Loke!
NARFE (1)
en Søn af LOKE LAUFEIASON og SIGNIE og Broder til VALE, blev tillige med sin Fader og Broder fanget af Guderne, og af sin Broder, som de forvandlede til en Ulv, sønderrevet. Hans Indvolde brugde Guderne at binde Faderen med, og bleve de med Tiden til Jernlænker. See Loke!
NARFE (2) eller NIORFE
en Kæmpe boende i JOTUNHEIM, havde den Dotter NATTEN, der, som hendes heele Slægt, var sort og blakket, see Natten!
NASTROND
de ugudeliges Pinested efter RAGNAROKR, naar NIFLHEIM var opbrændt. Der var en vidtløftig Bygning med en mod NORDEN vendende Port bygt af lutter Slange–Aadsler, hvis Hoveder vendte ind i Bygningen, og udspyede en Mængde Gift, der sanker sig til en stor giftig Flod, hvori Meeneedere, Mordere og de der have forført andres Koner under græsselige Piinsler svømme omkring. Paa et andet Sted der bleve de ugudeliges Siæle pinede af en grum Ulv, og disse NASTRONDS KVALER vare evige.
NATTEN
en Dotter af Kæmpen NARE, blev gift med NAGLEFARE og ved ham Moder til AUDUR. Derefter giftede hun sig med ONAR, og avlede med ham JORDEN. Tredie Gang ægtede hun DELLINGUR (DAGLINGER) af Gudernes Slægt. og af dette Ægteskab kom DAGEN, der er prægtig og lys som hans fader og heele Familie. ALFADER tog da NATTEN og DAGEN, satte dem paa HIMLEN og gav hver en Vogn og en Hest at kiøre omkring JORDEN med. NATTENs Hest var HRYMFAXE, som overduger JORDEN hver Morgen med de af hans Mundbid faldende Draaber.
NAUNN
see Eigthirme!
NAUT
see Eigthirme!
NERI JARL
en meget riig og gierrig Jarl i det NORSKE OPLAND, havde nogle af de VESTGOTHISKE KYSTER i Foreening med den Vestgothiske Konge GOTTRIK. Hvorledes REF fra RENNESØE kom til ham, og forærede ham en mærkelig Okse for at faae gode Raad af ham til sin Lykkes Forfremmelse, og hvad Raad han fik af ham, see Ref!
NERIGON
saa kaldes NORGE hos Plinius.
NID
en stærk Art af Galdrer eller Hekserie, havde nogen Lighed med Seid, og var en andægtig Viise fuld af Forbandelse, der endelig skulde virke paa den Person, man vilde skade. De kaldtes og Nidviser og saadanne sees af SNORRO, at ISLÆNDERNE forfærdigede om Kong HARALD BLAATAND. Saadan en giorde og THORLEV SKALD om Kong HAGEN JARL. Man havde dem i forskiellige Versarter.
NIDHOGGER eller NYDHOGGUR
en uhyre Drage i NIFLHEIM, som der med sine giftige Bid uophørlig skulde plage de fordømte.
NIDUNG eller NIDUDUR
Konge i THYE, havde en Dotter BAUDVILD eller HEREN, som blev besvanget af VAULUND, en Søn af Kæmpen VADE i FINVEDEN. Denne Historie og NIDUNGs Omgang mod dem see ved Vaulund!
NIFLHEIM
en mørk og kold VANDVERDEN, skabt af ALFADER længe før JORDEN, vor det første HELVEDE, som man troede skulde vare til RAGNAROKR. Her regierede den stygge Gudinde HELA E. HEL, LOKEs Dotter. Dette hendes Rige strakde sig over 9 Verdener i yderste Nord, af hvilke NIFLHEIM laae yderst. Til dette Sted kom alle fordømte, de nemlig, som døde Sotdød af Alderdom eller ulykkelige Hændelser. Midt i den var Brønden HUERGELMER fuld af giftige Slanger, og af denne udfløde elleve Floder, af hvilke den sidste som Grækernes COCYRUS løb med Ildstrømme omkring det Jerngitter, som indbefattede de ugudeliges Pinested. For Resten herskede der bestandig den utaaleligste Kulde, og alle legemlige Gienvordigheder. See Hel!
NIFLUNG
en Søn af GIUKUNGEN HOGNE og KOSTBERA, hialp sin Faster GUDRUN at hævne sin Fader HOGNEs og Farbroder GUNNARs Mord paa hendes Mand ATLE BUDLESØN, ved at stikke ham ihiel, da han ved det for dem anrettede Gravøl laae paa sin Seng. See Gudrun! Efter ham kaldtes GIUKUNGERNE NIFLUNGER.
NIFLUNGER
see Giukunger!
NIKAR
see Alfader!
NIKUDER
see Alfader!
NIORFE
see Narfe!
NIORN eller NIØRN
var hos Aserne dyrket som Ungdommens Gudinde.
NIORD eller NIORD DEN RIGE PAA NOATUN
en VANER, var i VANAHEIM bleven skabt af Guderne, og blev tilligemed hans Søn FREYR af VANERNE givet den TREDIE ODIN til Gidsel og Mandeskifte for MIMER og HEINER. (Efter andre var han ODINS SØNNESØN og en Søn af YNGVE Tyrkernes Konge) ODIN optog ham blant sine ASER, førde ham med sig ind til NORDEN, og satte ham blant sine 12 Hofgoder eller øverste Dommere og Offerpræster, og gav ham til Boepæl NOATUN, hvor han kom i saa stor Anseelse, at han efter ODINs Død blev hans Efterfølger i OVERPRÆSTEDOMMET og Regimentet over de Lande, som ODIN havde eiet. I hans Regierings Tid nød UPSALA Rige bestandig Fred og gode Aaringer. Han overlevede de andre Guder, og lod sig for sin Død ligesom ODIN mærke med GEIRSODDE for at komme til VALHAL. SVENSKERNE elskede ham, anstillede ham en høitidelig Begravelse, dyrkede ham som en Gud, og troede, at han raadede for Aarsgrøden Menneskenes Lykke og Rigdom. Man svore ved ham. Han forestiller i Almindelighed den samme Person i den NORDISKE FABELLÆRE, som NEPTUN hos GRÆKER og ROMERE. Ham tillagdes Herredømmet over Rigdom, Vinden, Havet, og Ilden, og paakaldtes for en lykkelig Skibsfart, Jagt og Fiskerie. I seenere Tider forveksledes hans Dyrkelse meget med den Jortunheimske Prinds NORs, som erobrede NORGE. NIORD var gift med SKADA en Dotter af Kæmpen THIASSE, der som hendes Folkefærd yndede meest at opholde sig i Biergene, og kunde ikke lide sin Mands Boepæl ved Havet, som han meget elskede. Den Ueenighed, som herover opkom mellem dem, afgiordes endelig saaledes, at de skulde opholde dem 9 Nætter paa Biergene og 3 ved Havet paa NOATUN; men dette Forliig stod ikke længe ved Magt. Niord klagede i en Sang, at han ikke kunde sove i Biergene for Ulvenes Tuden, og SKADA sang i en anden, at hun ikke kunde være paa NOATUN for Søefuglenes Skrigen. Tilsidst forlod hun ham og giftede sig med ODIN. Med hende havde NIORD Sønnen FREYR og en Dotter FREYA. NIORD var med ASERNE til Giest hos ÆGER, og kom der, som de andre Guder, i Klammerie med LOKE, som da bebreydede ham, at han havde avlet FREYR med sin egen Syster, og at HYMIS MØER havde brugt ham til Natpotte og pisset i hans Mund, hvilket han heller ikke kunde nægte. Ved RAGNAROKR skulde han, naar de andre Guder ødelagdes, komme tilbage til de viise VANER.
NOATUN
NIORDs Boepæl ved Havet.
NOR
en Søn af Kong THOR eller THORRE i JOTUNHEIM, Broder til GOR og GOE. Systeren GOE, blev ved et stor Thorarblot bortført. Faderen tog sig dette Rov meget nær, og udsendte begge sine Sønner at oplede hende. GOR gik først Skibs fra GANDVIKEN, søgde langs alle Kyster, og underlagde sig alle ham forekommende Øer. Men NOR biede 3 Aar, og gik derefter med første Sneebane paa Skier fra KVÆNLAND over BOTNEN til LAPLAND, hvor LAPPERNE lagde sig i Veie for ham. Men NOR, som var meget forfaren i Troldom, fortryllede dem saaledes, at de, saasnart de hørde Krigsraabet og saae de blanke Sværd, bleve til vilde Dyr og omflakkende Levemaade. Derpaa drog han over KIØLEN ind i NORGE, overvandt der 4 Konger, VEE, VEILE, HUNDING og HEMING, kom siden i øde Egne, hvor han længe vandrede om uden at treffe Spor af Mennesker. Endelig kom han til en Elv, der løb mod Vesten, og efter dens Løb kom han til TRUNDHIEMS BUGTEN, og forefandt der en utallig Folkemængde, som han og underlagde sig. Aaret efter sendte han en Hær til SOGNEDAL, hvor den blev nedlagt af NOR i et Slag. I NORDFIORDEN traf han sin Broder GOR, der havde ledt lige saa forgieves efter Systeren som han. Hende havde NOR alt slaaet af Sinde, og tænkde kun paa at giøre Erobringer, samt at befæste og forsvare sit nye Rige. Til den Ende delede han og Broderen deres giorte Erobringer saaledes, at GOR skulde beholde alle de Øer, som han kunde segle indenskiærs om med sit Skib ELLIDA, og NOR alt det faste Land. Derpaa droge de til VÆRMELAND, og underlagde det til VÆNEREN og ALFHEIM. Her fik NOR at vide, at hans Syster var paa HEDEMARKEN hos hendes Røver HROLF fra BERGE, drog derhen og overvandt ham i en Tvekamp, men skienkede ham Livet, forligedes med ham, lod ham beholde GOE, og ægtede han Syster HODDA.
Disse NORs Erobringer gave NORGE en anden Skikkelse endog i Religionen, som for den Tid uden Tvil var den gamle vidt udbredte JOTISKE; thi man har ingen Aarsag at troe, at ASERNEs Gudelære og Tro have til den Tid giort stor Fremgang i NORGE. NOR indførte der den Jotiske THORs eller sin Faders i JOTUNHEIM som en Gud anseete Dyrkelse, som efter den Tid bestandig var de NORSKEs øverste Gud, hvilken Vankundighed siden har sammenblandet med ASA–THOR, saa at disse 2 Guddomme ansees for een. NOR selv dyrkedes og i Fremtiden som en Gud, og forveksles NIORD DEN RIGE. Man har og givet ham SKADA til Kone, og NIORDs Magt, Herredømme og Egenskaber forveksles i Edda øiensynlig med dennes. Fra denne første NORGEs Ene–Regent nedstammede derefter de fleste NORGEs Regentere, indtil de bleve fordrevne af YNGLINGE–ÆTEN. Af ham menes og NORGE at have faaet Navn.
NORDALBINGIEN
HOLSTEEN, saa kaldet af dens Beliggenhed Norden for ELVEN.
NORGE
saa kaldet efter NOR, strakde sig tilforn langt videre end nu. Dets ældste Grændser vare GOTH–ELVEN op til VÆNEREN og EIDASKOV udenom VÆRMELAND til BOTNEN indtil GANDVIKEN, og indbefattede VÆRMELAND, NORDLAND og de SVENSKE og RUSSISKE LAPLANDE.
NORMANNER
saa kaldtes de Sværme af alle Slags NORDISKE FOLK, som droge ud og plyndrede meest i TYDSKLAND, FRANKERIGE og især ved NORDHAVETS KYSTER, nedsatte sig i NORMANDIE, og endelig erobrede NEAPOLIS og SICILIEN.
NORNER
TIDENS og SKIÆBNENS GUDINDER omtrent ligesom PARKERNE, troedes stedse at sidde ved URDAR eller de FOREGANGNE TINGS BRØND under et Træe, hvis Grene strakde sig over hele JORDEN, og som de daglig bestænkede med Vand af Brønden. De vare 3, URD, VERANDE og SKULD. Man tillagde dem Raadighed over Menneskenes Liv og Hændelser i Almindelighed. Ved store Heltes Fødsel umagede de sig ofte til Barselhuset, at bestemme den nyfødte tilkommende Øde. Denne Dom stod da ved Magt, og kunde kuns forandres ved et Menneskes Opoffrelse, hvis gunstigere Skiebne den nyfødte meendes at faae. De troedes og at afvende Farer, og aabenbare sig i Drømme for at forudsige tilkommende Ting. Man troede 3 Slags NORNER, nogle gode, URD, VERANDE og SKULD; andre af ALFE– eller NISSE–ÆT vare onde; en tredie Art var af DVERGE–ÆT. Som Skiebnens Gudinder kaldtes de NORNER, men, naar de antoges for en Sort Genier, der som Skytsaander ledsagede Menneskene giennem Livet, kaldtes de FYLGIER.
NOSSA
see Freya!
NUITHONER
et af de 7 SVEVISKE FOLK, som i Tacitus's Tid boede ved ØSTERSØEN i det NORDLIGE TYDSKLAND og dyrkede Gudinden HERTHA eller JORDEN, og udgiorde tilsammen en THEOKRATISK STAT under hendes øverste Præstes Bestyrelse. De holdes for de samme som TUITONER eller TEUTONER, hvilke sidste dog af andre holdes for at være af TYDSK men ei SVEVISK Herkomst.
NYDHOGGUR
see Nidhogger!
NYT
see Eigthierme!
NØRVASUND
saa kaldtes af vore Forfædre Strædet ved GILBRALTAR.
NAAL
see Laufeia!
