Nordiske Folks Overtroe, Guder, Fabler og Helte Forerindring

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Dansk.gif


Nordiske Folks Overtroe, Guder, Fabler og Helte

af Jacob Bærent Møinichen


Forerindring




   Forerindring         A    B    C    D    E    F    G    H    I    J    K    L    M    N    O    P    Q    R    S    T    U    V    Y    Æ    Ø    Å




Den Grændse jeg har foresat mig ved dette Værk er Frode 7 Regiering, da Fablerne blive mindre hyppige, og Historien mere klar. Over dette Maal skulde jeg gjort mig skyldig i en Vidtløftighed, jeg desuden behøver Tilgivelse for ved at indslekke nogle ikke Danske store Helte, men med Danmarks Handeler alt for meget sammenbundne til at udelades, som ARTHUR, FINGAL og flere. Ligesaa lidet har jeg kundet forbigaae nogle senere men desto navnkundigere af ofte omtalte, som REGNER LODBROK o. a. Dog haaber jeg, at denne Undtagelse, saa sparsom brugt vil finde Undskyldning, og jeg ønsker det.

En absolut Nødvendighed har det været mig, at lægge en fastsat Kongerække til Grund. Fabelen og Historien forliges vel, naar den sidste kuns tiener til Grund for den første, og uden den sidstes Hielp, vilde det samtlige blevet et Chaos, som jeg ikke troer nogen skulde ønske. Efter min Meening bliver fablens Grændse, saa vidt de ældre virkelig have troet, alt uden for bliver kuns ravgal Historie, som ingen kan attraae eller ønske giort almindelig. Jeg skulde meget forseet mig mod vor store Landsmand SUHM, og jeg ikke havde nyttet hans af alle rigtigste paa saa faste Grundvolde med mere end een Menneskealders Flid og Læsning opførte Bygning, og jeg har giort Brug af den overalt. Saa meget lettere og med des større Frimod tør jeg bekiende, at jeg paa nogle Stæder har afveget fra denne store Mand. Overbeviisning staaer ikke i vor Magt, men i Grundenes som skulde overbevise os; og nogle enkelte Afvigelser fra en Autor, jeg har laant saa meget af, og skylder saa meget, som har sat sig selv et Minde for Aarhundrede og hvis Roes stedse vil trodse en utaknemmelig glemsom Efterverden, skulde ligesaa lidet betage Mandens Verk noget af dets billige Hæder, som om Drengene efter vor NORDAL BRUUNs Udtryk trampede paa Heltenes Grave. Med Undseelse bekiender jeg disse Afvigelser, at de ikke skulde tilregnes mig som Feiltagelser, og med skaansom Godhed ønsker jeg dem driftet, om de i Tiden befindes urigtige.

Grundene for disse ere her upassende. Rummet tillader dem ikke heller. Forbeholdende mig dem til beleiligere Tid og Sted nøies jeg med at benævne nogle af de vigtigste Afvigelser:

Jeg har megen Tilbøielighed til at antage Finnerne for et af Skandinaviens Urfolk, og dersom LAGERBRINGs Hypothers kunde stadfæstes, skulde jeg være fuldkommen overbeviist. Den Thor som dyrkedes i Norge, har jeg ikke antaget for Asa Thor, og om Odinerne troer jeg ligesaa lidet, at den mellemste er kommen til Skandinavien, som at den sidste er kommen længere fra end Landene ved Østersøen. SVARLAMI (SIGURLAMI) har jeg antaget for en Søn af DEN SAXISKE ODIN. I KONG ARHTURs Historie har jeg for en Deel fulgt RAPIN TOYRAs. Heller ikke veed jeg Aarsagen, hvorfor UTHER PENDRAGON skal være den samme som AURELIUS AMBRESIUS. Over Froderne er jeg ikke vis, men jeg veed intet bedre, og kan ikke heller vide det. FRODERNE og ERIKKERNE ere derfor gandske tagne af ham.

Nogle gamle Ord, der i vore Tider skulde mere være Europæiske end Danske, have været mig saa tienlige til at udtrykke, hvad jeg ønskede, saa jeg uagtet jeg gierne tilstaaer deres Ubrugelighed, alligevel har vovet at synde paa Naade. Dog for ikke at underkaste mig samme Kritik, som den hædrede Dannemand, der forbedrede det Danske Sprog, saa Dansken selv ei kiendte det igien, følger her en Fortegnelse over en Deel.


AARSÆL, en under hvis Regiering er gode Aaringer.
ARVEØL, Begravelses Gilde.
BANE Død, Endeligt.
BOD, Mandebod til Frænder eller andre for et Mord.
BRYNIE, Pantser.
DRAUGE, Gienfærd, Spøgelse.
FOSTBRØDRELAG, fast broderligt Venskab, hvorved man tillige forbandt sig at hævne hinandens Død.
FREDSÆL, fredelig.
GRAVØL, Begravelses–Gilde.
HAM, en paatagen Skikkelse.
HØIGDER, begravet, lagt i en Høi.
JOMFRUEBUR, en Bygning til Jomfruers og Prindsessers Bevogtelse mod Vold.
ØDE, Skiebne.
SAA, et Aag at bære i.
STRANDHUG, Røverie paa Strandbredene.
VENNESÆL, venskabelig, nedladende.
VIKING og VIKINGSFÆRD, Søerøverie.
VESTERVIKING, Søerøverie i Vesterhavet.


I øvrigt overbeviist om Mangel paa Hielpemidler og muelige Feil ved mit Arbeide, ønsker jeg samme anseet med Velvillighed, og vil Læsernes Overbærelse blive mig en umiskiendelig Opmuntring for Fremtiden.

Møinichen.