Nordiske Folks Overtroe, Guder, Fabler og Helte Æ

Fra heimskringla.no
Revisjon per 22. jun. 2023 kl. 07:50 av Carsten (diskusjon | bidrag)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Dansk.gif


Nordiske Folks Overtroe, Guder, Fabler og Helte

af Jacob Bærent Møinichen


Æ




   Forerindring         A    B    C    D    E    F    G    H    I    J    K    L    M    N    O    P    Q    R    S    T    U    V    Y    Æ    Ø    Å




ÆGER

en Søn af KONG FORNIOTUR I JOTUNHEIM, Broder til KAR og LOGE, kaldtes og HLER og HLER–ÆGIR, var en mægtig Kæmpe, forlod sit Fødeland, og boesatte sig med en Deel Joter paa en Øe i Kattegat, som endnu efter ham kaldtes HLESSØE (HLERSØE), har og ventelig forhvervet sig et anseeligt Herredømme i Danmark, hvilket kan sees af hans Handeler med DEN JYDSKE KONGE SNIO (see Snio og Røth!). Han blev og ventelig efter en gammel Gud af samme Navn, anseet og dyrket som en Gud. I hans Tid kom ODIN med sine ASER ind i Norden. Det store Rye om disse fremmede Giester, bevægede ÆGER at giøre en Reise til Asgaard, at besøge Aserne og indhente Efterretning om dem. Disse underrettede i Forveien om hans Komme og Ærende, grebe begjerlig Leiligheden at sætte sig i Anseelse, satte sig i deres Høisæder, modtoge ham med af den af dem indførte i vor Norden endnu ubekjendte Pragt, og bevertede ham med den herligste Miød. Om Aftenen, da de havde sat sig til at drikke, lod ODIN indbære Sværdene, som oplysede hele Drikkesalen, saa man ingen anden Lysning behøvede, Veggene vare behængte med glimrende Skiolde, og Drik herskede i Overflod. VELTALENHEDS OG POESIENS GUD BRAGA sattes ved Siden af den fremmede og holdte ham ved Selskab. Ved denne Leilighed forefaldt da en Samtale, som et en Deel af Edda. Æger, efterat have stillet sin Nysgerrighed, tog Afsked fra Asgaard, og ved Afreisen indbød Guderne til Gienbesøg hos sig om 3 Maaneder. De lovede ham at komme, og forærede ham til dette Giestebud en Kiedel, som THOR havde taget fra JETTEN HYMIR. Til bestemte Tid indfandt sig og hos ham ODIN, NIORD, FREIR, TYR, BRAGA, VIDAR, LOKE og af ASYRIERNE FRIGGE, FREYA, GEFION, SKADA, IDUNA og SIF, samt BYGVIR eller BEYGVIR og hans Kone BEYLA, som begge vare i FREYRs Tieneste. ÆGIR viiste dem den samme prægtige Giestfriehed, som han selv havde nydt hos Aserne, og lod under Maaltiden indbære saa meget Guld, hvorpaa han var meget riig, at det oplyste Salen lige saa godt som Sværdene i Valhal. Miød, Øl og alt fornødent ved dette Giestebud fremkom ved sig selv, og man levede i stor Glæde, da LOKE giorde Ende derpaa. Af Misundelse over den Berømmelse, man laae paa ÆGERs 2 Tienere ELLDAR og FINNAFEINGUR, samt fordi BRAGA vilde udelukke ham af Gudernes Drikkelag, blev han uforskammet, giorde Klammerie med af alle tilstædeværende Guder, ja forgreb sig endog saavidt mod Stedets hellighed, at han dræbte FINNAFEINGUR, spaaede ÆGER, at han aldrig skulde komme til at giøre sligt et Giestebud mere, og ønskede at Huset og alle hans Eiendomme maatte gaae op i Ild og brænde paa hans Ryg; saa at Thor endelig maatte jage ham paa Dør, og skal dette have bidraget især til Lokes senere Ulykke. Tilsidst forløbe Guderne ham vel tilfreds, og giorde Forbund med ham. ÆGER var i stor Anseelse i Danmark endog før ODINs Ankomst, og dyrkedes som HAVETS GUD, ventelig efter en gammel Guddom af samme Navn. Han troedes at optage alle skibbrudne Folk, og tillagdes Herredømmet over Vinden og Havet, som kun ved Guld lod sig berolige, og derfor kaldtes GULD–ÆGERS ILD. Han var gift med HAVGUDINDEN RAN, og havde med hende ni Døttre, som bleve Storme, Strømme og Bølger og hvilke sidste især efter ham kaldtes ÆGERS DØTTRE og HLÆS MÆER. Han kaldtes og GYMIR.