Svensk: Björn Collinder: Balders drömmar (Den poetiska Eddan, 1993).
Beskrivelse: Eddadigt. Andre titler: Vegtamskviða; Balders drømme/Vegtamskvide. ”Vegtamskviða eða Baldrs draumar. Under navnet Vegtam (ɔ: den vejvante) drager Odin til Nivlhel (Niflheim, Helheim) for at vække den døde vølve, der skal sige ham Balders skæbne. Eften nogen nølen varsler hun dennes drab ved Hød og hvorledes dette skal hævnes. Digtet, der er i samtaleform, ligesom så mange af Eddakvadene, hører til de skønneste.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 23).
Håndskrift: AM 748, 4to (Frag. ca. 1300); findes ikke som de øvrige eddadigte i Codex Regius.
Beskrivelse: Bandamanna saga ”findes i to bearbejdelser; den længste er sekundær og udvidet af den anden.” Dette er den korte (og oprindelige?) udgave af sagaen. (Finnur Jónsson: "Den islandske litteraturs historie", s. 251.) - ”Bandamanna saga står i forbindelse med Grettis saga. Den henhører til Miðfjörðr og tiden er omtrent 1050. Indholdet er væsentlig beskrivelse af retsstridigheder. Dens affattelse sættes til henimod 1400.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 62).
Norrøn: "Barlaams saga ok Josaphats", findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:
Beskrivelse: Oversættelse af middelalderlig legende.
Håndskrift: (Norsk version:) SKB perg. 6, fol (13. årh.); AM 232, fol; AM 230, fol (begge 14. årh.); AM 231, fol frag. I (ca. 1400), frag. II, III, V, VI, VII, IX (14. årh.), frag. IV, VIII, X (15. årh.); alle disse håndskrifter er ufuldstændige; størstedelen af tekstwerne først i SKB 49, fol (1672). (Islandsk version:) SKB perg. 3, fol.
Litteratur: Finnur Jónsson: Barlaams saga ok Jósafats (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Bartholomeus saga postola
Grundtekst:
Norrøn:
Oversættelse:
Beskrivelse: Helgensaga.
Håndskrift: (A:) Skarðsbók; AM 645, 4to; AM 652, 4to (13. årh.) (B:); AM 655, 4to frag. XII-XIII (13.); (C:) AM 237 b, fol.
Beskrivelse: Islandsk håndskrift fra ca. 1400. Indeholder Olaf den Helliges saga, Olaf Tryggvasons saga og nogle gejstelige digte. Bogens navn skyldes, at første del af håndskriftet (Olafs saga) tilskrives Bergr Sokkason (slutn. af 1200-tallet og beg. af 1300-tallet).
Beskrivelse: Anden titel: Bevis saga. Oversættelse af et riddersaga-lignende epos, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Håndskrift: AM 567, 4to II og VII (14. årh.); SKB perg. 6, 4to og SKB perg. 7, fol (begge ufuldstændige, ca. 1400 og 15. årh.); mere end 10 papirhåndskrifter.
Beskrivelse: Anonymt kvad fra 900-tallet. ”Bjarkamål hin fornu, der af Sakse kaldes exhortationum series (= húskarlahvöt i Snorra Edda), haves fuldstændig kun på Latin hos Sakse, hvor rimbogstaverne komme frem ved oversættelse; men der findes også brudstykker deraf på Oldnordisk. Det er den sang, hvormed Bødvar Bjarke, Rolv Krakes tapreste kæmpe vækker kongen og hans mænd til den sidste kamp mod Hjørvard; og de bevarede strofer anføres som sungne af Þormoðr Kolbrunarskáld i slaget ved Stiklestad.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 34). - I sin "Danske sange af det ældste tidsrum" gengiver Bertel Christian Sandvig et digt under titlen "Biarkemaal, siunget af Kong Regner Lothbrog", men digtet er ► Krákumál.
Håndskrift: Se ovenfor.
Litteratur: Finnur Jónsson: Bjarkamál hin fornu (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).
Bjarkarímur
Grundtekst:
Norrøn:
Oversættelse:
Beskrivelse: "Bjarkarímur findes kun defekt, de ender i VIII. rime; der mangler sikkert noget. Rimerne svarer til þættir'ne i Rolf krakes saga om Bødvar og Hjalte . . , men indeholder hentydninger også til andre steder i sagaen . . . De er ret værdifulde i flere henseender." (FJ)
Beskrivelse: "Bjarkeyjarréttir hinn eldri, norsk lov for marked og by, handel og søfart. De ældste bevarede fragmenter stammer fra tiden omkring 1100." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Beskrivelse: Islændingesaga. - ”Bjarnar saga Hitdælakappa er atter en fortsættelse af den foregående (i tiden henført til 1010—1025), da Bjørn er en søsterdattersøn af Egil. Sagaen handler om Bjørns kærlighed til Oddny og hvorledes han dræber Þórðr Kolbeinsson. Den indeholder ligeledes mange viser og er underholdende, men ikke af stor historisk betydning. Bjørn færdes som hans ligemænd meget på rejser og opholdt sig hos Erik jarl og siden hos Olav den hellige.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 57).
Håndskrift: Pergamentsfragmenter fra 14. årh. (AM 162 F, fol); ellers kun papirhåndskrifter fra 17. årh. (AM 551 dα l, AM 157 b, fol).
Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:
Beskrivelse: Helgensaga.
Håndskrift: AM 623, 4to (13. årh.); SKB perg. 2, fol (14. årh.); AM 655 frag. VI og IX, 4to (12. årh.).
Litteratur:
Blávus rímur og Viktórs
Grundtekst:
Norrøn:
Oversættelse:
Beskrivelse: "En versbearbejdning af Viktors saga ok Blávus, fra første halvdel af det 15. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Håndskrift: AM 604 c, 4to; AM 616 b, 4to (frag.).
Litteratur: Finnur Jónsson: Bláusrímur og Viktórs (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
Beskrivelse: En Mariavise fra 1500-tallet. Finnur Jónsson siger: "Det digt, der bærer det smukke navn Blómarós. . , er en elendig efterligning af Lilja, meget efterklassisk i sprog med dårlige rim og flere plebejiske udtryk; det er et af de alleryngste."
Beskrivelse: En Mariavise fra 14-1500-tallet, som bl.a. omhandler Marias bebudelse. Finnur Jónsson kalder det "et ret smukt digt", men understreger, at der muligvis kan være tale om en oversættelse.
Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 5.
Beskrivelse: þáttr. “En uhistorisk fortælling, sandsynligvis nedskrevet i sidste halvdel af det 13. årh., senere føjet til Laxdæla saga og betragtet som en fortsættelse af denne saga, hvor den udgør kap. 79-88.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 6).
Beskrivelse: "En versbearbejdning af en tabt version af Bósa saga ok Herrauðs, som er skrevet omkring 1500 på Vestisland." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Beskrivelse:Bragaræður - Brages taler er betegnelsen for prologen til Skáldskapamál i Snorres Edda. Titlen sigter til indholdet, hvor guden Ægir underholdes af digterguden Brage og hans mytiske fortællinger. Se ►Skáldskaparmál
Beskrivelse: Bispesaga. “Indebrændingen af Biskop Adam af Caithness i 1222; et kapitel, som er føjet til Orkneyinga saga i Flateyjarbók.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 3).
Norrøn:Fornmanna sögur, bd. 4 og 5, findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:
Dansk: Oldnordiske sager, bd. 4 og 5, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: “Fra det 13. årh. har vi nogle få fragmenter – bevaret i en samling i Riksarkivet, Oslo – af et islandsk håndskrift, som indeholder stumper af, hvad der nu almindeligvis betegnes som ’Den ældste saga om St. Óláf (Elsta saga Óláfs helga). Hvornår teksten er forfattet er svært at afgøre. Vi har en fuld version af den i den såkaldte Legendariske saga om Skt. Óláf. . .” Jónas Kristjánsson: "Eddas and sagas", p. 159.
Håndskrift:
Litteratur:
Bryngerðarljóð
Grundtekst:
Norrøn:
Oversættelse:
Beskrivelse: Digt som handler om en kongesøn og en husmandsdatter; slutningen mangler. (FJ)
Brynhildskvad. Betegnelse for to Eddadigte. Sigrdrífumál kaldes af nogle oversættere Første kvad om Brynhild Budlesdatter og Sigurðarkviða in meiri (Brot) kaldes Brudstykke af det andet kvad om Brynhild.
Brönurímur
Grundtekst:
Norrøn:
Oversættelse:
Beskrivelse: Rimer som er skrevet over Hálfdanar saga Brönufóstra.
Håndskrift: AM 604 c, 4to; AM 606 f, 4to; AM 146 a, 8vo; SKB perg. 23, 4to.
Dansk: Jesper Lauridsen: Smeden og Odin (fortælling fra Böglunga sögur).
Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. IX, s. 1-118, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Andre titler: Hákonar saga Sverrissonar, Guðorms Sigurðarsonar ok Inga Bárðarson. (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 2). ”Til alt dette kommer endnu de såkaldte Böglungasögur, eller en saga om tiden imellem Hakon Sverrisson og Hakon d. gamles tronbestigelse, tidsrummet 1204-17. Det er kampene mellem Bagler og Birkebener, der her behandles. Sagaen er overleveret i to bearbejdelser; den ene går kun til 1208, den anden - en udvidelse deraf - til 1217. Den første er Baglervenlig, den anden står snarere på Birkebenernes side. Sagaen er noget usammenhængnde, men i det hele overmåde detaljeret og skrevet af eller efter øjenvidner. Den sidste bearbejdelse er for størstedelen tabt i originalen. Hovedsagelig findes den kun i P. Claussöns norsk-dansk oversættelse. Sagaen har stor historisk betydning.” (Finnur Jónsson: "Den islandske litteraturs historie", s. 293.)
Håndskrift: Korte version: Eirspennill (AM 47, 4to) og Skálholtsbók yngsta (AM 81, fol). Lange version: AM 325 VIII 4b-c, 4to (perg. frag.).
