** <FONT COLOR=49727E>''Svensk:''</FONT> Karl Ljungstedt: [[Sången om Grimner (KL)| Sången om Grimner]].
**<FONT COLOR=49727E>''Svensk:''</FONT> Björn Collinder: [https://litteraturbanken.se/f%C3%B6rfattare/Anonym/titlar/DenPoetiskaEddan/sida/I/faksimil Grimnesmål] (Den poetiska Eddan, 1993).
**<FONT COLOR=49727E>''Svensk:''</FONT> Björn Collinder: [https://litteraturbanken.se/f%C3%B6rfattare/Anonym/titlar/DenPoetiskaEddan/sida/I/faksimil Grimnesmål] (Den poetiska Eddan, 1993).
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT> Eddadigt. Grimnirs mål. ”''Grimnismál'' er en billedlig fremstilling af Odins guddomsmagt, idet han i skikkelse af Grimne prøver mennesket, sin fostersøn Geirrød, der viser sig for ham i sin uværdighed: »medens ingen hund anfalder den fremmede«, sætter fostersønnen ham mellem to ildbål. Sangen forherliger Asernes magt, ynker den forvorpne fostersøn, men forkynder ham tillige døden, idet guden åbenbarer sig.” (Georg F. V. Lund: ''Udsigt over den Oldnordiske Litteratur,'' s. 23).
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT> Eddadigt. Grimnirs mål. ”''Grimnismál'' er en billedlig fremstilling af Odins guddomsmagt, idet han i skikkelse af Grimne prøver mennesket, sin fostersøn Geirrød, der viser sig for ham i sin uværdighed: »medens ingen hund anfalder den fremmede«, sætter fostersønnen ham mellem to ildbål. Sangen forherliger Asernes magt, ynker den forvorpne fostersøn, men forkynder ham tillige døden, idet guden åbenbarer sig.” (Georg F. V. Lund: ''Udsigt over den Oldnordiske Litteratur,'' s. 23).
Linje 804:
Linje 805:
** <FONT COLOR=49727E>''Svensk:''</FONT> Peter August Gödecke: [[Första kvädet om Sigurd Fåfnesbane (PAG)| Första kvädet om Sigurd Fåfnesbane eller Gripes spådom]].
** <FONT COLOR=49727E>''Svensk:''</FONT> Peter August Gödecke: [[Första kvädet om Sigurd Fåfnesbane (PAG)| Första kvädet om Sigurd Fåfnesbane eller Gripes spådom]].
** <FONT COLOR=49727E>''Svensk:''</FONT> Arvid August Afzelius: [[Qvädet I. om Sigurd Fafners bana (AAA)| Qvädet I. om Sigurd Fafners bana eller Gripers visdom]].
** <FONT COLOR=49727E>''Svensk:''</FONT> Arvid August Afzelius: [[Qvädet I. om Sigurd Fafners bana (AAA)| Qvädet I. om Sigurd Fafners bana eller Gripers visdom]].
** <FONT COLOR=49727E>''Svensk:''</FONT> Karl Ljungstedt: [[Gripers spådom (KL)|Gripers spådom]].
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT> Eddadigt. Andre titler: '''Sigurðarkviða Fáfnisbana I'''; Gripers Spådom, Kvadet om Sigurd Fafnersbane I. Se desuden ► '''[[Kildeindex F#Frá dauða Sinfjötla|Frá dauða Sinfjötla]]'''. ”''Sigurðarkviða Fafnisbana I'' (i form af ''Grípisspá''), II (mytologisk indledning), III ''Fafnismál'' (om slangen Favnes drab). Det første kvad giver som en spådom af Sigurds morbroder Gripe en udsigt over begivenhederne, det andet beretter om guldet, der afpresses dværgen Andvare for at guderne kan løse deres liv dermed, og forbandelsen, der lægges derpå. Favne lægger sig over guldet som en slange, men dræbes af Sigurd i det tredje kvad; ved at smage på slangens hjerteblod kommer han til at forstå fuglenes sprog. . . — Af Grípisspá findes levning i kæmpevisen om Sivard Snarensvend, der gæster sin morbroder, som i den norske bearbejdelse hedder Greivekongen ɔ: Grípir konungr.” (Georg F. V. Lund: ''Udsigt over den Oldnordiske Litteratur,'' s. 30).
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT> Eddadigt. Andre titler: '''Sigurðarkviða Fáfnisbana I'''; Gripers Spådom, Kvadet om Sigurd Fafnersbane I. Se desuden ► '''[[Kildeindex F#Frá dauða Sinfjötla|Frá dauða Sinfjötla]]'''. ”''Sigurðarkviða Fafnisbana I'' (i form af ''Grípisspá''), II (mytologisk indledning), III ''Fafnismál'' (om slangen Favnes drab). Det første kvad giver som en spådom af Sigurds morbroder Gripe en udsigt over begivenhederne, det andet beretter om guldet, der afpresses dværgen Andvare for at guderne kan løse deres liv dermed, og forbandelsen, der lægges derpå. Favne lægger sig over guldet som en slange, men dræbes af Sigurd i det tredje kvad; ved at smage på slangens hjerteblod kommer han til at forstå fuglenes sprog. . . — Af Grípisspá findes levning i kæmpevisen om Sivard Snarensvend, der gæster sin morbroder, som i den norske bearbejdelse hedder Greivekongen ɔ: Grípir konungr.” (Georg F. V. Lund: ''Udsigt over den Oldnordiske Litteratur,'' s. 30).
Linje 886:
Linje 888:
** <FONT COLOR=49727E>''Svensk:''</FONT> Anders Jacob D. Cnattingius: [[Grottesången (AC)| Grottesången]].
** <FONT COLOR=49727E>''Svensk:''</FONT> Anders Jacob D. Cnattingius: [[Grottesången (AC)| Grottesången]].
** <FONT COLOR=49727E>''Svensk:''</FONT> Anders Uppström: [[Qvarnsången (AU)| Qvarnsången]].
** <FONT COLOR=49727E>''Svensk:''</FONT> Anders Uppström: [[Qvarnsången (AU)| Qvarnsången]].
** <FONT COLOR=49727E>''Svensk:''</FONT> Karl Ljungstedt: [[Sången om kvarnen Grotte (KL)| Sången om kvarnen Grotte]].
**<FONT COLOR=49727E>''Svensk:''</FONT> Björn Collinder: [https://litteraturbanken.se/f%C3%B6rfattare/Anonym/titlar/DenPoetiskaEddan/sida/I/faksimil Grottesången] (Den poetiska Eddan, 1993).
**<FONT COLOR=49727E>''Svensk:''</FONT> Björn Collinder: [https://litteraturbanken.se/f%C3%B6rfattare/Anonym/titlar/DenPoetiskaEddan/sida/I/faksimil Grottesången] (Den poetiska Eddan, 1993).
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT> Eddalignende digt, som ofte regnes med til Eddaen. Grottesangen. ”''Grottesangen'' (grottasöngr) findes i Snorres Edda. To Finnekvinder, Fenja og Menja maler guld for kong Frode på kværnen Grotte; men da han fordrer for meget arbejde af dem og ingen hvile tilsteder dem, kvad de denne sang, hvorved de malede krig for ham, og natten efter kom en søkonge, som dræbte Frode og førte meget bytte bort, deriblandt trælkvinderne, der skulde male salt for deres ny herre. De malede så længe, indtil hans skib sank, og der dannedes en malstrøm i havet der, hvor kværnøjet sank. — Sagnet berettes dog forskelligt i de forskellige kilder, men knyttes til forestillingen om »Frodefreden«, en gylden tidsalder, der skues tilbage til med længsel.” (Georg F. V. Lund: ''Udsigt over den Oldnordiske Litteratur,'' s. 33).
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT> Eddalignende digt, som ofte regnes med til Eddaen. Grottesangen. ”''Grottesangen'' (grottasöngr) findes i Snorres Edda. To Finnekvinder, Fenja og Menja maler guld for kong Frode på kværnen Grotte; men da han fordrer for meget arbejde af dem og ingen hvile tilsteder dem, kvad de denne sang, hvorved de malede krig for ham, og natten efter kom en søkonge, som dræbte Frode og førte meget bytte bort, deriblandt trælkvinderne, der skulde male salt for deres ny herre. De malede så længe, indtil hans skib sank, og der dannedes en malstrøm i havet der, hvor kværnøjet sank. — Sagnet berettes dog forskelligt i de forskellige kilder, men knyttes til forestillingen om »Frodefreden«, en gylden tidsalder, der skues tilbage til med længsel.” (Georg F. V. Lund: ''Udsigt over den Oldnordiske Litteratur,'' s. 33).
Linje 982:
Linje 985:
** <FONT COLOR=49727E>''Dansk:''</FONT> K. Kålund: Gudmund godes saga i “Sturlunga Saga”, bd. 1.
** <FONT COLOR=49727E>''Dansk:''</FONT> K. Kålund: Gudmund godes saga i “Sturlunga Saga”, bd. 1.
**<FONT COLOR=49727E>''Dansk:''</FONT> C. C. Rafn og Finnur Magnússon: [[Biskop Gudmund Aresøns saga - Uddrag (CCR/FM)|Uddrag af Biskop Gudmund Aresøns saga]]
**<FONT COLOR=49727E>''Dansk:''</FONT> C. C. Rafn og Finnur Magnússon: [[Biskop Gudmund Aresøns saga - Uddrag (CCR/FM)|Uddrag af Biskop Gudmund Aresøns saga]]
** <FONT COLOR=49727E>''Engelsk:''</FONT> G. Turville-Petre: The Life of Gudmund the Good, Bishop of Holar - Guðmundar saga.
** <FONT COLOR=49727E>''Engelsk:''</FONT> G. Turville-Petre: The Life of Gudmund the Good, Bishop of Holar - Guðmundar saga.
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT> Samtidssaga/Bispesaga. Ifølge Halldór Hermannsson består sagamaterialet om Gudmund Arason af tre seperate tekster: 1. Prestssaga Guðmundar – som er optaget i “Sturlunga Saga” og som omhandler Gudmunds liv fra hans fødsel i 1161 og frem til hans bispevielse i 1202; 2. Biskupssaga Guðmundar – som omhandler Gudmunds liv som biskop fra 1202 til hans død i 1237. Den er ikke skrevet af samme forfatter som Prestssaga; 3. Guðmundar saga Arngríms ábóta. Skrevet af abbeden Arngrim midt i 1300-tallet. Baseret på de to første men fuld af mirakelhistorier. (“Islandica” vol. 1, p. 34) Materialet grupperes lidt anderledes af Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”. Bl.a får Arngrims version en selvstændig artikel.
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT> Samtidssaga/Bispesaga. Ifølge Halldór Hermannsson består sagamaterialet om Gudmund Arason af tre seperate tekster: 1. Prestssaga Guðmundar – som er optaget i “Sturlunga Saga” og som omhandler Gudmunds liv fra hans fødsel i 1161 og frem til hans bispevielse i 1202; 2. Biskupssaga Guðmundar – som omhandler Gudmunds liv som biskop fra 1202 til hans død i 1237. Den er ikke skrevet af samme forfatter som Prestssaga; 3. Guðmundar saga Arngríms ábóta. Skrevet af abbeden Arngrim midt i 1300-tallet. Baseret på de to første men fuld af mirakelhistorier. (“Islandica” vol. 1, p. 34) Materialet grupperes lidt anderledes af Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”. Bl.a får Arngrims version en selvstændig artikel.
Linje 1 070:
Linje 1 074:
** <FONT COLOR=49727E>''Svensk:''</FONT> Peter August Gödecke: [[Det andra kvädet om Gudrun (PAG)| Det andra kvädet om Gudrun]].
** <FONT COLOR=49727E>''Svensk:''</FONT> Peter August Gödecke: [[Det andra kvädet om Gudrun (PAG)| Det andra kvädet om Gudrun]].
** <FONT COLOR=49727E>''Svensk:''</FONT> Karl Ljungstedt: [[Andra kvädet om Gudrun (KL)|Andra kvädet om Gudrun]].
**<FONT COLOR=49727E>''Svensk:''</FONT> Björn Collinder: [https://litteraturbanken.se/f%C3%B6rfattare/Anonym/titlar/DenPoetiskaEddan/sida/I/faksimil Det andra kvädet om Gudrun] (Den poetiska Eddan, 1993).
**<FONT COLOR=49727E>''Svensk:''</FONT> Björn Collinder: [https://litteraturbanken.se/f%C3%B6rfattare/Anonym/titlar/DenPoetiskaEddan/sida/I/faksimil Det andra kvädet om Gudrun] (Den poetiska Eddan, 1993).
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT> Eddadigt. Gudrunskvad II.
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT> Eddadigt. Gudrunskvad II.
Linje 1 096:
Linje 1 101:
** <FONT COLOR=49727E>''Svensk:''</FONT> Peter August Gödecke: [[Första kvädet om Gudrun (PAG)| Första kvädet om Gudrun]].
** <FONT COLOR=49727E>''Svensk:''</FONT> Peter August Gödecke: [[Första kvädet om Gudrun (PAG)| Första kvädet om Gudrun]].
** <FONT COLOR=49727E>''Svensk:''</FONT> Arvid August Afzelius: [[Qvädet I. om Gudrun (AAA)| Qvädet I. om Gudrun]].
** <FONT COLOR=49727E>''Svensk:''</FONT> Arvid August Afzelius: [[Qvädet I. om Gudrun (AAA)| Qvädet I. om Gudrun]].
** <FONT COLOR=49727E>''Svensk:''</FONT> Karl Ljungstedt: [[Första kvädet om Gudrun (KL)|Första kvädet om Gudrun]].
**<FONT COLOR=49727E>''Svensk:''</FONT> Björn Collinder: [https://litteraturbanken.se/f%C3%B6rfattare/Anonym/titlar/DenPoetiskaEddan/sida/I/faksimil Det första kvädet om Gudrun] (Den poetiska Eddan, 1993).
**<FONT COLOR=49727E>''Svensk:''</FONT> Björn Collinder: [https://litteraturbanken.se/f%C3%B6rfattare/Anonym/titlar/DenPoetiskaEddan/sida/I/faksimil Det första kvädet om Gudrun] (Den poetiska Eddan, 1993).
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT> Eddadigt. Gudrunskvad I. ”Sigurds død omhandles i ''Sigrdrífumál'', ''Sigurdarkviða III'', [brot af] ''Brynhildarkviða'', ''Helreið Brynhildar'', ''Gudrunarkviða I.'' Sigrdriva er en valkyrje, som er opsætsig mod Odin og derfor stikkes af ham med en søvntorn. Nogle antager hende for den samme som Brynhild. Sigurd ægter Gudrun, en datter af Gjuke og Grimhild, hvis sønner er Gunnar, Høgne og Guttorm. Gunnar ægter Brynhild, idet Sigurd red for ham gennem lueborgen (''vafrlogi'', kæmpevisens ''Glasbjerg''). Brynhild og Gudrun komme i strid ; Sigurd dræbes af Guttorm, og Brynhild gennemborer sig selv. (I ''Helreið Br.'' tiltales Brynhild af en gyge ɔ: hendes onde samvittighed). Gudrun forstummer af smerte og hensmelter først i tårer, da liget vises hende.” (Georg F. V. Lund: ''Udsigt over den Oldnordiske Litteratur,'' s. 31).
* <FONT COLOR=49727E>'''Beskrivelse:'''</FONT> Eddadigt. Gudrunskvad I. ”Sigurds død omhandles i ''Sigrdrífumál'', ''Sigurdarkviða III'', [brot af] ''Brynhildarkviða'', ''Helreið Brynhildar'', ''Gudrunarkviða I.'' Sigrdriva er en valkyrje, som er opsætsig mod Odin og derfor stikkes af ham med en søvntorn. Nogle antager hende for den samme som Brynhild. Sigurd ægter Gudrun, en datter af Gjuke og Grimhild, hvis sønner er Gunnar, Høgne og Guttorm. Gunnar ægter Brynhild, idet Sigurd red for ham gennem lueborgen (''vafrlogi'', kæmpevisens ''Glasbjerg''). Brynhild og Gudrun komme i strid ; Sigurd dræbes af Guttorm, og Brynhild gennemborer sig selv. (I ''Helreið Br.'' tiltales Brynhild af en gyge ɔ: hendes onde samvittighed). Gudrun forstummer af smerte og hensmelter først i tårer, da liget vises hende.” (Georg F. V. Lund: ''Udsigt over den Oldnordiske Litteratur,'' s. 31).
Svensk: Olof Verelius: Götriks och Rolfs saga i "Tre isländska sagor om Sverige".
Engelsk: H. Pálsson og P. Edwards: King Gautrek i “Seven Viking Romances”.
Beskrivelse: Fornaldersaga. “To versioner: den lange og yngste; den korte og ældste. . . Den korte version har titlen ‘Sögu þáttr af Gjafa-Ref og Dala-Fiflum’ og ‘Gauta þáttr.’ I den lange version er Vikars saga optaget.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 17.)
Håndskrift: AM 152, fol; AM 194 c, fol; AM 590 b-c, 4to.
Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Geiplur
Grundtekst:
Norrøn:
Oversættelse:
Beskrivelse: "En rímur-udgave af Geiplu þáttr - afsnit 7 i Karlamagnús saga. Geiplur er skrevet af en lærd forfatter omkring 1400." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Geirarðs rímur
Grundtekst:
Norrøn:
Oversættelse:
Beskrivelse: "Geirarðs rímur, en vers-roman fra 1400, som er skrevet efter forskellige forbilleder, deriblandt Geirarðs þáttr i den lange version af Mágus saga, hvis handling forfatteren dog fuldstændig omarbejder. I den romantiske historie fortælles om Elingborg, datter af Kejser Karl. Jarlen Geirarð frier til hende, men hans fosterfader Jarl Hávarð bliver med skam forvist. Samtidig forsøger sarazenerkongen Priamus’ hær at omringe Elingborg, og man råber til Geirarð om hjælp. I første omgang afviser han, men så drager han ud med to af sine mænd og gør det af med hele den hedenske hær, hvorefter sagaen kan slutte med den stereotype happy end." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Beskrivelse: "Geirarðs saga jarls findes ikke særskilt, men kun som en del af den udvidede bearbejdelse af Mágussaga; indholdet er det samme som i rimerne." (FJ).
Beskrivelse: Krønike om Knud den Helliges historie, skrevet af den engelske munk Ælnoth omkr. 1120. Den fulde titel er »Gesta swenomagni regis et filiorum eius et passio gloriosissimi Canuti Regis et martyris«
Dansk: P. W. Christensen: "Adam af Bremen om menigheden i Norden under erkesædet i Bremen og Hamborg (788-1072) - Tilligemed sammes Beskrivelse af de nordiske Lande", findes i E-Bibliotek.
Dansk: Uddrag: A. A. Lund: Adam af Bremen Beskrivelse af Øerne i Norden.
Dansk: Vilh. Andersen: “De islandske sagaer”, bd. III.
Dansk: C. N. Brodersen: To islandske sagaer.
Norsk: Jon Gunnar Jørgensen: Gisle Surssons saga (Islendingesagaene, II, 2014)
Norsk: J. R. Hagland: Soga om Gisle Sursson.
Beskrivelse: Islændingesaga. ”Gisla saga Surssonar foreligger i to bearbejdelser. Indholdet angives kortelig i Eyrbyggja. Der skildres en fredløs Islændings skæbne og fald. Stedet er Haukadalr i Dyrafjörðr, tiden 950—980. Den hører til de ældste sagaer. Fortællingen er meget underholdende ved beskrivelse af fostbroderskabets stiftelse, med livlige scener af trætte, drab, stævning, fredløshed o. s. v. (sværdet Grásiða).” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 59).
Håndskrift: AM 556 a, 4to; AM 445 c, 4to; AM 149, fol; NkS 1181, fol.
Beskrivelse: Fortælling fra 16./17. årh. bygget på Saxos fortælling om Torkild Adelfars rejser til jætternes rige.
Håndskrift: BM Add 4867, fol (17. årh.).
Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Gottskálksannáll
Grundtekst:
Norrøn:
Oversættelse:
Beskrivelse: "Gottskálksannáll fra år 1 til år 1578 er forfattet af Gottskálk Jónsson, præst i Glaumbær fra 1550-1590/91, sidste afsnit af hans søn Jón. Fra år 1394 benytter han gamle annaler, hvis første afsnit er skrevet på latin ligesom Annales regii. Ud for årene 1273-76 indskyder han et længere udtog af Sturla Þórðarsons saga om Magnus Lagabøter. Ellers står denne annal Skálholtsannáll'en nær. (SKB pap., 8vo; AM 412, 4to; AM 429a, 4to)." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Håndskrift: SKB papir, 8vo; AM 412, 4to; AM 429 a, 4to
Beskrivelse: "Grammatiske Afhandlinger 1–4. Håndskriftet Codex Wormianus, hvori vi bl.a. finder Snorres Edda, indeholder også fire grammatiske afhandlinger. Med grammatisk menes dog ikke kun grammatisk i nutidig betydning, men ars grammatica, der i middelalderen også omfattede stilistiske og retoriske aspekter såvel som spørgsmål om sprogets praktiske anvendelse.
Den Første grammatiske Afhandling (eller Staffræði) er skrevet af en anonym forfatter i midten af det 12. årh. og var et forsøg på at give det islandske sprog en ny ortografi. Da forfatteren havde en streng fonemisk tilgang til stoffet, kom han derved selv til at levere en overraskende præcis beskrivelse af det oldnordiske lydsystem for alle vokalerne, og denne afhandling er derfor blandt de vigtigste kilder til den oldnordiske fonologi.
Den Anden grammatiske Afhandling beskæftiger sig også med fonologi og klassificerer det islandske konsonantsystem efter stavelsesposition, om de er prævokale eller postvokale. Forfatteren indfører det engelske lånebogstav ð for at videregive den postvokale dentalfrikativ og bevarer dermed þ i den prævokale position.
Håndskrift:
Litteratur: Finnur Jónsson: Anden grammatiske afhandling (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Den Tredje grammatiske Afhandling, også kaldet Málskrúðsfrædi, er skrevet af Olafr Þórðarson hvítaskáld (død 1259) og bygger på Priscian og Donats grammatik; i sin fremstilling fastholder Olafr interessen for stilistiske og retoriske spørgsmål, hvilket fremgår af den ikke helt velbevarede afhandling. Han benytter den latinske terminologi men islandske vers som eksempler.
Den Fjerde grammatiske Afhandling er fra det 14. årh. og er en fortsættelse af den tredje; også her behandles retoriske og stilistiske spørgsmål." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Beskrivelse: Islændingesaga. - ”Grettis saga Ásmundarsonar (Gretla) strækker sig over et par århundreder (872—1033), men angår væsentlig den kække og ulykkelige Grettir den stærke og skildrer hans forunderlige hændelser i hans tyveårige fredløshed. Stedet er Vest- og Nordlandet, men scenen flyttes også til Norge. Gennem mange eventyr og forfølgelser kommer Grettir endelig til Drángey, en ensom ø, hvor han udstår mange farer, indtil han endelig dræbes. Hans banemand forfølges af broderen til Miklagård. Her er uden tvivl et historisk grundlag, men det er udsmykket med mange fabler og overdrivelser; dog sætte Islændingerne stor pris på denne fortælling som en af de bedste både i form og indhold (mange viser og ordsprog). Den nuværende affattelse kan ikke være ældre end slutningen af 13de århundrede.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 61).
Håndskrift: AM 551 a, 4to; AM 556 a, 4to; AM 152, fol; DG 10, fol.
Beskrivelse: "En bearbejdet rímur-udgave af kap. 14-24 i Grettis saga om heltens ungdom. Anden titel: Grettllur." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Beskrivelse:Griðamál - eller Gridsformularen, som denne tekst også kaldes - udgør et afsnit i Grágás (Grågåsen), Islands ældste lovsamling (gældende i fristatstiden, ca. 930-1260). Afsnittet, som står umiddelbart før Tryggðamál, menes at stamme fra tiden før kristendommens indførelse. Ifølge Absalon Taranger er Gridsformularen "sandsynligvis ældre end 930." (Udsigt over den norske rets historie: forelæsninger, 1898).
Svensk: Björn Collinder: Grimnesmål (Den poetiska Eddan, 1993).
Beskrivelse: Eddadigt. Grimnirs mål. ”Grimnismál er en billedlig fremstilling af Odins guddomsmagt, idet han i skikkelse af Grimne prøver mennesket, sin fostersøn Geirrød, der viser sig for ham i sin uværdighed: »medens ingen hund anfalder den fremmede«, sætter fostersønnen ham mellem to ildbål. Sangen forherliger Asernes magt, ynker den forvorpne fostersøn, men forkynder ham tillige døden, idet guden åbenbarer sig.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 23).
Beskrivelse: "Gríms rímur og Hjálmars, også kaldet Grimlur, er en simpel versfortælling om en svensk prinsesse Ingigerd og jarlesønnen Grímr. Hans frieri til prinsessen kommer til at afhænge af, at han tager livet af en vis Hjalmar, der er søn af Bjarmelands kong Hárekr. Dette lykkes for Grímr ved hjælp af et sværd, som Ingigerd har foræret ham. Efter deres bryllup forsøger Hárek at tage hævn, men til sidst bliver alle dog forsonede. – Der må have eksisteret en saga, som er brugt til disse rimer, men den er nu tabt." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Håndskrift: AM 604 c, 4to.
Litteratur: Finnur Jónsson: Rímur af Grím og Hjálmar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).
★ Gríms saga ok Hjálmars
Beskrivelse: “En tabt saga, hvis indhold kendes fra rímur skrevet i det 15. årh.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 19).
Litteratur:
Gríms saga Skeljungsbana
Grundtekst:
Norrøn:
Oversættelse:
Beskrivelse: Fortælling fra 17./18. årh. influeret af Grettis saga.
Håndskrift: AM 569 b, 4to; NkS 1803, 4to (18. årh.).
Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Beskrivelse: "Fortælling som først er forfattet i det 19. årh. Indholdet består overvejende af anekdoter fra landnamstiden om oprindelsen til forskellige stednavne i den nordislandske Vatnsdalur." (Simek/Pálsson)
Håndskrift: Lbs 2328, 4to.
Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Svensk: Björn Collinder: Gripes spådom (Den poetiska Eddan, 1993).
Beskrivelse: Eddadigt. Andre titler: Sigurðarkviða Fáfnisbana I; Gripers Spådom, Kvadet om Sigurd Fafnersbane I. Se desuden ► Frá dauða Sinfjötla. ”Sigurðarkviða Fafnisbana I (i form af Grípisspá), II (mytologisk indledning), III Fafnismál (om slangen Favnes drab). Det første kvad giver som en spådom af Sigurds morbroder Gripe en udsigt over begivenhederne, det andet beretter om guldet, der afpresses dværgen Andvare for at guderne kan løse deres liv dermed, og forbandelsen, der lægges derpå. Favne lægger sig over guldet som en slange, men dræbes af Sigurd i det tredje kvad; ved at smage på slangens hjerteblod kommer han til at forstå fuglenes sprog. . . — Af Grípisspá findes levning i kæmpevisen om Sivard Snarensvend, der gæster sin morbroder, som i den norske bearbejdelse hedder Greivekongen ɔ: Grípir konungr.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 30).
Beskrivelse: Versbearbejdning af en nu tabt fornaldersaga, hvis handling skitseres i Þorgils saga ok Hafliða, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Svensk: Björn Collinder: Groas galdrar (Den poetiska Eddan, 1993).
Beskrivelse: Eddadigt. Groas Galder. ”Gróugaldr er en samtale mellem en afdød moder Gróa og hendes søn, hvem hun giver råd på en rejse, ɔ: rejsen gennem livet, og lærer galdre (tryllesange), som skal beskytte ham mod farer. Dette simple og ældgamle lille kvad er ægte hedensk. I den nyeste tid har man søgt at godtgøre, at det står i forbindelse med Fjölsvinnsmál som en indledning dertil.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 27).
Svensk: Björn Collinder: Grottesången (Den poetiska Eddan, 1993).
Beskrivelse: Eddalignende digt, som ofte regnes med til Eddaen. Grottesangen. ”Grottesangen (grottasöngr) findes i Snorres Edda. To Finnekvinder, Fenja og Menja maler guld for kong Frode på kværnen Grotte; men da han fordrer for meget arbejde af dem og ingen hvile tilsteder dem, kvad de denne sang, hvorved de malede krig for ham, og natten efter kom en søkonge, som dræbte Frode og førte meget bytte bort, deriblandt trælkvinderne, der skulde male salt for deres ny herre. De malede så længe, indtil hans skib sank, og der dannedes en malstrøm i havet der, hvor kværnøjet sank. — Sagnet berettes dog forskelligt i de forskellige kilder, men knyttes til forestillingen om »Frodefreden«, en gylden tidsalder, der skues tilbage til med længsel.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 33).
Håndskrift: I disse håndskrifter af Snorres Edda: AM 2367, 4to; Trektarbók; AM 1eß fol (frag., kun str. 1); AM 748, 4to.
Beskrivelse: Islændingesaga som også har titlen Eireks þáttr rauða. - ”Eiriks þáttr hins rauða. Fra nordvestkysten af Island drog Erik den røde til Grønland, hvor han nedsatte sig på vestkysten. Noget efter opdagede Eriks sønner Leiv og Torvald Vinland eller østkysten af Nordamerika omtrent år 1000, da Olav Tryggvasøn vilde have landet kristnet. Sagaen omfatter kun 30—40 år, men indholdet er af betydning og grundet tildels på grønlandske sagn. Den er nedskrevet i 12te århundrede, men sammensat af brudstykker.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 66).
Håndskrift:Flateyjarbók.
Litteratur: Finnur Jónsson: Grænlendingaþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II). [I denne henvisning anføres sagaen under titlen "Grænlendingaþáttr", en titel, som FJ også bruger om "Einars þáttr Sokkasonar", hvilket er en ganske anden tekst. Den første handler om Vinlandsfarerne, den anden om etableringen af bispesædet på Grønland.]
Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 5
Beskrivelse: Þáttr. Halldór Hermannsson taler om to udgaver/redaktioner af denne tekst: 1. Grænlendinga þáttr - identisk med Eiríks þáttr rauða og 2. Grænlendinga þáttr II - identisk med Einars þáttr Sokkasonar (“Islandica” vol. 1, p. 28f.) - ”Grænlendinga Þáttr. Hovedpersonen er Einarr og begivenhederne (deriblandt forhandling om oprettelsen af en grønlandsk bispestol i Gardar) omfatter kun et kort tidsrum (1123—1133), men giver vigtige efterretninger. Stykket er vistnok skrevet omtrent 1200.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 66).
Bemærkning: Med Grønlandssagaerne skal forstås de sagaer, som fortæller historien om Erik den Røde og opdagelsen af Grønland og Vinland samt etableringen af kirken på Grønland. Titlerne på diverse udgaver af de enkelte Grønlandssagaer er alt andet end konsekvente. Samme titel kan benyttes om to forskellige tekster. Dertil kommer, at forskellige oversættere har bidraget til forvirringen ved at bytte rundt på titlerne eller ved at føje helt nye titler til. – Til Grønlandssagaerne hører:
Eiríks saga rauða (Erik den Rødes saga)
Eireks þáttr rauða (Fortællingen om Erik den Røde)
Einars þáttr Sokkasonar (Fortællingen om Einar Sokkason)
Disse seks titler dækker dog kun over tre tekster idet
Eiríks saga rauða = Þorfinns saga karlsefnis (Findes bevaret i: Hauksbók) - (I den nye oversættelse har den titlen Erik den Rødes saga)
Grænlendinga saga = Eireks þáttr rauða (Findes bevaret i: Flateyjarbók) - (I den nye oversættelse har den titlen Grønlændingenes saga - Totten om Erik den Røde)
Grænlendinga þáttr = Einars þáttr Sokkasonar (Findes bevaret i: Flateyjarbók) - (I den nye oversættelse har den titlen Grønlændingenes saga - Grønlændingetotten)
Titlen Vinlandssagaerne dækker over Eiríks saga rauða og Grænlendinga saga.
Guðbrands þáttr kulu
Grundtekst:
Norrøn: Gudbrand Vigfusson og Carl Richard Unger: Guðbrands þáttr kulu (Flateyjarbók).
Beskrivelse: Kort fortælling om en norsk herse, der går imod kristningen af landet.
Titlen (þáttr Gudbrandz kulu ok Olafs Konungs: Flateyjarbók, bd. 2, s. 188) stammer fra Flateyjarbók men er fejlagtig, da þáttr'en ikke fortæller om Gudbrand Kula (Kong Olafs morfader) men om høvdingen Dale-Gudbrand, der først sætter sig op mod religionsskiftet, men siden må overgive sig.
Håndskrift:Flateyjarbók
Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Engelsk: G. Turville-Petre: The Life of Gudmund the Good, Bishop of Holar - Guðmundar saga.
Beskrivelse: Samtidssaga/Bispesaga. Ifølge Halldór Hermannsson består sagamaterialet om Gudmund Arason af tre seperate tekster: 1. Prestssaga Guðmundar – som er optaget i “Sturlunga Saga” og som omhandler Gudmunds liv fra hans fødsel i 1161 og frem til hans bispevielse i 1202; 2. Biskupssaga Guðmundar – som omhandler Gudmunds liv som biskop fra 1202 til hans død i 1237. Den er ikke skrevet af samme forfatter som Prestssaga; 3. Guðmundar saga Arngríms ábóta. Skrevet af abbeden Arngrim midt i 1300-tallet. Baseret på de to første men fuld af mirakelhistorier. (“Islandica” vol. 1, p. 34) Materialet grupperes lidt anderledes af Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”. Bl.a får Arngrims version en selvstændig artikel.
Håndskrift: (A. ældste saga:) AM 399, 4to; AM 394, 4to; AM 220, fol; (B. midterste saga:) AM 657 c, 4to (C:) SKB papir 4. 4to; AM 395, 4to.
Beskrivelse: Eddadigt. Gudrunskvad I. ”Sigurds død omhandles i Sigrdrífumál, Sigurdarkviða III, [brot af] Brynhildarkviða, Helreið Brynhildar, Gudrunarkviða I. Sigrdriva er en valkyrje, som er opsætsig mod Odin og derfor stikkes af ham med en søvntorn. Nogle antager hende for den samme som Brynhild. Sigurd ægter Gudrun, en datter af Gjuke og Grimhild, hvis sønner er Gunnar, Høgne og Guttorm. Gunnar ægter Brynhild, idet Sigurd red for ham gennem lueborgen (vafrlogi, kæmpevisens Glasbjerg). Brynhild og Gudrun komme i strid ; Sigurd dræbes af Guttorm, og Brynhild gennemborer sig selv. (I Helreið Br. tiltales Brynhild af en gyge ɔ: hendes onde samvittighed). Gudrun forstummer af smerte og hensmelter først i tårer, da liget vises hende.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 31).
Dansk: M. L. Rønsholdt: Guld-Åse-Tord i “Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger”.
Beskrivelse: Þáttr; = Ásu-Þórðar þáttr.
Håndskrift: Fortællingen er overleveret i to versioner, den ene findes i AM 518, 4to og den anden i kongesagahåndskrifterne Morkinskinna, Hulda og Hrokkinskinna.
Litteratur: Finnur Jónsson: þáttr af Gullásu-Þórði (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
Beskrivelse: Helgensaga. Tilhører middelalderens hyppige visionsdigtning om himmel og helvede i lighed med Duggáls leizla. Den latinske original findes i Speculum Historiale.
Håndskrift:
Litteratur:
★ Gunnars saga
Beskrivelse: Hypotetisk saga, der skulle være et forstudie til Njals saga.
Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 4.
Beskrivelse: Islændingesaga. “Det har været almindelig antaget, at denne saga er identisk med Njarðvíkinga saga, som omtales i Landnáma og Laxdæla saga, men dette er usikkert.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 36.
Håndskrift: AM 156, fol (17. årh.), AM 496, 4to (1639).
Beskrivelse: Titlen på et digt, som omtales i Norna-Gests þáttr. Digtet er ikke bevaret, men engang i 1700-tallet skrev og udgav den islandske digter Gunnar Pálsson et Eddalignende digt under samme titel. Siden glemte man digtets ophav og det blev optaget i flere tidlige udgaver af Eddaen, bl.a. i A. A. Afzelius’ svenske oversættelse fra 1818.
Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Engelsk: P. G. Foote: The saga of Gunnlaug the Serpent tongue, findes i E-Bibliotek.
Engelsk: Magnússon/Morris: The Story og Gunnlaug the Worm-Tongue and Raven the Skald i “Three Northern Love Stories”, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Islændingesaga. - ”Gunnlaugs saga ormstunga eller saga af Gunnlaugi ormstungu ok skáld-Rafni er en fortsættelse af Egilssaga. Stedet for begivenhederne er det samme og tiden 990—1010. De to kæmper og skjalde Gunnlaugr og Hrafn bejler begge til Egil Skallagrimssons sønnedatter Helga den fagre; og fortællingen skildrer med stærke træk såvel den trofaste kærlighed som den lumske hævngerrighed. Fortællingen er blandet med en stor mængde viser af begge skjaldene, især af Gunnlaugr. Uagtet det ældste håndskrift tillægger Are frode forfatterskabet, må sagaen være sildigere nedskrevet; Snorre og Einarr Skulason nævnes deri, hvilket viser en langt yngre tid, så fremt det ikke er randglosser, der have indsneget sig i teksten.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 57).
Håndskrift: SKB perg. 18, 4to (14. årh.); AM 557, 4to; og mange flere.
Litteratur: Finnur Jónsson: Gunnlaugr ormstunga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I). og samme.
Beskrivelse: Værk om jødernes historie overvejende Makkabæertiden.
Håndskrift: AM 226, fol (14. årh.).
Litteratur: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”. Finnur Jónsson: Gyðingasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
★ Gýgjarslag
Beskrivelse: Ukendt digt, som er nævnt i det 12. kapitel af Bósa saga ok Herrauðs sammen med to andre ukendte digte: Hjarrandaljoð og Drömbuð. Ingen af dem er nævnt i Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Beskrivelse: Et tabt kvad, som omtales i Landnáma (dog ikke i Sturlubók). Kvadet skulle være digtet af en Guðleifr Guðlaugsson om hvem Guðmundur Þorláksson har følgende at sige: "En Guðleifr Guðlaugsson hins auðga ór Straumfirði, der ifølge Hauksbók og Melabók (Ldn. s. 80) i en kamp i sundet ved Middelfart skal have bestået en kamp med den danske jarl Gyrðr Sigvaldason og senere herom digtet de såkaldte Gyrðsvisur, siges på en af sine rejser at være kommen til et fremmed land, hvor han blev tagen til fange. Just som han skulde dræbes, kom høvdingen, der senere viste sig at være Björn Breiðvikingakappi, og frelste ham."
.jpg)
