Kildeindex

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Siden opdateres løbende. 35px-Emblem-star.svg.png Dansk.gif


Isl.Håndskr.png
KILDEINDEX
- en bibliografisk oversigt
over norrøne kildetekster
Udarbejdet af
Carsten Lyngdrup Madsen
© 2010-2019
AM848vo 2.jpg


Dette index over norrøne – og enkelte ikke-norrøne – kildetekster indeholder omkring 1250 opslag. Hvert opslag har links såvel til grundteksten som til de nordiske oversættelser, som er tilgængelige enten i Heimskringlas egen samling eller i arkivet i E-Biblioteket. Mange af de mindre kendte tekster er forsynet med en kort litteraturhistorisk beskrivelse og henvisning til yderligere læsning.
Indexet er baseret på og ajourført med Rudolf Simek og Hermann Pálsson: »Lexikon der altnordischen Literatur« (2007), Jónas Kristjánsson: »Eddas and Sagas« (1997); Halldór Hermannsson: »Islandica« vol. 1-5 (1908-12), og Finnur Jónsson: »Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie« bd. 1-3 (1920-1924).


Tilbage til top    Pil op.png     A   Á     B     C     D     E     F     G     H     I   Í     J     K     L     M     N     O   Ó     P     Q    R     S     T     U   Ú     V   W     Y   Ý     Þ     Æ     Ö    –     Forkortelser


A

B

C

D

E

F

H

L

Lais þáttr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Lais þáttr er en af fortællingerne i den lange udgave af Mágus’ saga jarls . . . " (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Laisþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Landnáma þáttr



Landnámabók
Landnámabók
Landnámabók
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Carsten Lyngdrup Madsen: Landnamabogen.
    • Norsk: L. K. Schei: Landnåmsboken.
    • Norsk: Jan Ragnar Hagland: "Landnåmabok - etter Hauksbók".
  • Beskrivelse: Landnámabók (bogen om Islands bebyggelse) er et enestående historisk dokument, der detaljeret beretter om dannelsen af den islandske stat lige fra begyndelsen til øens fuldstændige bebyggelse. Efter en kort indledning om den tidligste omtale af Island, de irske eneboere og skandinavernes opdagelse af landet, opregner bogen omkring 400 nybyggere, som bosatte sig der i perioden 870-930. Dernæst følger en streng geografisk opbygning, hvor egn efter egn gennemgås i urets retning med de bosættere, som slog sig ned rundt om på Island, ligesom de enkeltes jordbesiddelser anføres. Desuden gives der i anekdoteform små biografiske informationer om mange af bosætterne eller deres efterkommere frem til det 11. århundrede. Det er tydeligt, at forfatteren af Landnámabók har haft nøje kendskab til den islandske geografi, og den genealogiske rækkefølge er, når det gælder det 12. og 13. århundrede, helt igennem pålidelig. Islændersagaernes forfattere har lånt en betydelig del fra Landnámabók, når det drejer sig om genealogisk materiale, ganske vist indeholder de udgaver af Landnámabók, som er bevaret, i det mindste informationer, som på deres side stammer fra islændersagaerne.
  • Landnámabók er bevaret i flere versioner, hvoraf den ene kun fragmentarisk. Den ældste udgave er Sturlubók, der formodentlig er sammenskrevet af Sturla Thorðarson (1214-84) engang mellem 1275 og 1280, og som er bevaret i et håndskrift fra det 17. århundrede. Udgaven i Hauksbók stammer fra Haukr Erlendsson (d. 1331), er fra tiden mellem 1306-08 og er bevaret i originalmanuskript. Den tredje middelalderlige version i Melabók må være samlet i begyndelsen af det 14. århundrede, men er kun bevaret meget fragmentarisk på to pergamentsark fra det 15. århundrede. I det 17. århundrede var den givetvis i væsentlig bedre stand og blev anvendt som grundlag for Þórðarbók, der blev forfattet af Þórður Jónsson (d. 1670) fra Hitardal. Kun lidt ældre end denne version er den såkaldte Skarðarbók-udgave, som er sat sammen en gang før 1636 af Björn Jónsson fra Skarðsá. Den benytter såvel Sturlubók som Hauksbók som sine kilder. Men alle disse versioner har haft en forgænger. I epilogen til Hauksbók påberåber Haukr sig nemlig to ældre udgaver, hvoraf den ene stammer tilbage fra Ari Þorgilsson (1068-1148) og Kolskeggr Asbjarnsson, vel også omkring år 1100, og den anden, som var skrevet af Styrmir Kárason (d. 1245) omkring 1220. Den tabte Styrmisbók har stået Melabók nærmest, men da denne kun er bevaret i fragmenter, må Þórðarbók tjene som mellemled. Endnu vanskeligere er det at rekonstruere Aris og Kolskeggs udgave, da Styrmir åbenbart har benyttet denne som en væsentlig kilde og endda udvidet den. (Rudolf Simek / Herman Pálsson: Lexikon der altnordische Literatur, 2006)
  • Landnámabók eller blot Landnáma er en udførlig fremstilling af Islands bebyggelse med fortegnelse af alle landnamsmænd og deres slægt (med omtrent 3000 personnavne og 1400 stednavne), inddelt i 5 parter, af hvilke den første danner en indledning og orienterende oversigt over de første bosættelser i landet, de øvrige behandler hver sin fjerding. Beundringsværdigt er dette værk som enestående i sit slags; intet andet land eller folk ejer en sådan redegørelse for sin oprindelse og første historie. Den oprindelige forfatter skal være Are frode, men værket er fortsat og forøget af flere, såsom Styrmir frode og Sturla Þórðarson, hvilke to sidstnævntes arbejder er forenede af Haukr Erlandsson.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Landnámabók (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Landrés rímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Landrés rímur er en versbearbejdning af andet afsnit af Karlamagnús saga. De stammer formodentligt fra første halvdel af det 15. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Landrésrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Landrés þáttr
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anden del af Karlamagnús saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Langfeðgatal
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Langfeðgatal [’laŋ-] (ɔ: Stamtavle, Optælling af Forfædre) bruges særlig som Navn paa et isl. Stamtavleskrift, sikkert fra 12. Aarh., hvori Nordens ell. Nordeuropas Kongeslægter føres tilbage til Odin som Stamfader, han var Tyrkerkonge, siges der, og flyede for Romernes Magt N. paa; og der opregnes tillige en Række af hans Forfædre. L. er det første isl. Skrift, der fremsætter Læren om Odin’s hist. Indvandring til Norden, og det ligger til Grund for de videre Grublerier over dette Emne i Snorre’s Heimskringla og i Fortalen til Edda. Det har ikke sin Hovedkilde i nordisk Overlevering, men er en Bearbejdelse af eng. Krønikearbejder fra den ældre Middelalder. L. foreligger væsentlig i to forsk. Affattelser. Den ene kender kun 11 Forfædre for »Voden ell. Odin« (alle efter eng. Overlevering), og den medtager 3 eng. Kongeætter som hans Afkom, foruden de fra Skjold stammende danske og sv. Kongeætter og de fra Sæming stammende norske Jarler. I den anden Affattelse af Værket »L. fra Noa til vore Konger« gaar Stamtavlen helt tilbage til Noa’s Søn Jafet, fortsættes gennem Navne fra den trojanske Sagnkreds, der til Dels identificeres med Asernes Navne, og naar saaledes de samme Forfædre for Odin; af hans Efterkommere nævnes kun selve de nordiske Kongeætter, Skjold’s og Njord’s Afkom. (Litt.: Axel Olrik, »Sakse’s Oldhistorie«, I [1892], S. 94; A. Heusler, »Die gelehrte Urgesch. im altisländischen Schrifttum« [1908], S. 17 ff., 76 ff.). (A. O.). Hans Ellekilde i Salmonsens konversationsleksikon, 1925. - Se også Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”, opslagene Langfeðgatal norskra konunga og Langfeðgatal Skjöldunga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Langfeðgatal norskra konunga



Langfeðgatal Skjöldunga



Laurentius saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: Laurentius Saga
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga om den romerske martyr Laurentius, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Laurentius saga (Hóla)biskups
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Bispesaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Laurenzíús saga byskups (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Lausavísa
  • Beskrivelse: Egtl. "løs vise". Betegnelse for enkeltstående vers i modsætning til hele kvad. Disse løse strofer er bevaret i stort tal bl.a. i kongesagaer og islændingesagaer. Indholdsmæssigt er de som regel situationsbestemte og indgår i sagaens handlingsforløb. Stroferne stammer ikke nødvendigvis fra den skjald de tilskrives. For at finde en bestemt lausavísa, se i Tekstoversigt under den enkelte skjald.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Laustiks lioð



Laxdæla saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islændingesaga. - "Laxdœla saga. Begivenhederne foregår i Laxárdalr ved Breiðafjörðr i tidsrummet 886—1030, og sagaen er en af de største og indholdsrigeste, tillige en af de bedste med hensyn til karakterskildringer (såsom af Ólafr Pá, hans rejser, giftermål, bolig — húsdrápa). Hovedpersonen er Guðrún Ósvifsdóttir; og striden om hende mellem de to unge høvdinger Kjartan og Bolli volder begges død. Ved beretningen om Kjartans og Bollis ophold i Norge hos kong Olav Tryggvason gives også skildringer af Norges tilstand og anføres begivenheder, der har betydning for historien. Forfatteren viser smag og skånsomhed og fører et let sprog, der vel ikke er så kærnefuldt som i de bedste sagaer, men behageligt og tiltalende. Han er åbenbart meget yngre end begivenhederne, og sagaen må være nedskrevet i 13de århundrede.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 58f).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Laxdælasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Lazarus saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversat helgensaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Legenda de Sancto Magno



Legendariske saga om Olaf den Hellige



Leiðarvísan
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Leiðarvísan (”Vejviser”) er en drottkvætt-drape fra midten af det 12. årh., som handler om helligholdelse af søndagen – et ikke ualmindeligt tema, hvilket også tages op i afsnittet Dróttinsdagamál i den oldislandske Homiliebog. Samtlige 45 strofer af digtet er bevaret. Det er digtet af eller under tilskyndelse af Runólfr Ketilsson (død 1186), en digterisk begavet præst i Nordisland." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Leiðarvísan (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Leiðarvísir
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "En angivelse af to pilegrimsrejseruter med anførelse af de forskellige byer, man kommer til, og deres mærkværdigheder (helgenlævninger og lign.). Beskrivelsen er i det hele velordnet og ligefrem og i det hele fuldkommen rigtig." (FJ)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Leiðarvísir (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Leifs þáttr Özurarsonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse: Se ► Færeyringa saga.
  • Beskrivelse: ”1031-1047. Færeyringa saga kap. 49-58.” Anden titel: Þrándar þáttr ok frænda hans. (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 42).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Leitara lioð



Lejrekrøniken
  • Grundtekst:
    • Latin:
  • Oversættelse: Dansk: Jørgen Olrik: Lejrekrøniken.
  • Beskrivelse: Kort krønike på latin, skrevet i 1100-tallet om sagnkongerne i Lejre. Opr. titel: Chronicon Lethrense.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Libellus Islandorum



Liðsmannaflokkr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Liðsmannaflokkr er et skjaldelignende digt, hvoraf syv strofer er bevaret og som sandsynligvis stammer fra begyndelsen af det 11. årh. I Flatøbogen tilskrives digtet Olaf den Hellige, om hvem nogle af stroferne også handler, men i Knýtlinga saga tillægges det en af den danske kong Knud den Stores hirdmænd – vel fordi de øvrige strofer handler om Knud. Om stroferne oprindeligt har hørt til to forskellige digte (F. Jónsson) eller om det allerede fra starten har handlet om begge konger, lader sig vel ikke afgøre med sikkerhed." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Liðsmannaflokkr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).



Lífssaga Jóns baptista



Lífssaga Olafs hins helga



Líkafrons saga ok kappa hans
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 17./18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Líknarbraut
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Líknarbraut, »Nådens vej«, findes i samme hdskr. som Leiðarvisan og er fuldstændigt. Navnet findes i digtets næstsidste vers. Det består af 52 vers og er indrettet på lignende måde som f. ex. Leiðarvisan; det har indledning og slutning af samme beskaffenhed og indhold (påkaldelse af gud og bøn om hjælp og nåde); kun er den personlige indledning noget længere end sædvanlig, nemlig alle de første 12 vers. Herpå følger det første stefvers, hvorpå der kommer 4 stefjabalkar på 4 vers hver; stefet er enkelt. Digtets æmne er Kristi historie fra korsfæstelsen og døden til himmelfarten og den sidste dom, hvorved Kristi kors vil komme tilsyne; korset beskrives nu nærmere, dets forskellige navne (»himlens nøgle, himmelstige, himmelbro« osv.) og betydning anføres. Til slutning opfordrer digteren til at mindes Kristi død på korset, omtaler sin digterløn, digtets navn osv. Det er klart, at digtets hovedæmne er korset, det er et korsdigt, hvad jo også det 1. vers udtrykkelig fremhæver. — Líknarbraut er i det hele taget et af de smukkeste, mest poetiske og inderligste religiøse kvad fra det 12. og 13. årh. Et vers som det 5. skal man længe lede efter: »Nedlæg du, jordens og mænds lovpriste livsstyrer, herlig himmelsk frø i min sjæls mark, så at jeg i rette tid kan bære sand frugt af dit uvisnelige sædekorn, du altets prøver, bekendt for din kærlighed«. Kraftigt og virkningsfuldt er det, når digteren i v. 43—5 lader Kristus selv tale til menneskene om korset og dets betydning. Hvis man skulde søge nogen tilknytning mellem digtet og noget virkelig eksisterende, kommer man uvilkårlig til at tænke på et eller andet berømt kors og da snarest det bekendte Kaldaðarnæskors, men det vides ikke, hvor gammelt dette er. Noget bestemt originalskrift, digteren kunde have benyttet, kan næppe påvises. Dog er det klart, at han har haft en ældre prosaisk fremstilling om korset; deraf må forklares den lighed i ord, der findes mellem enkelte steder i v. 39 og 40 og slutningen af De sancta cruce i Stockh. Hom. s. 39." (FJ)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Líknarbraut (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Lilja
  • Grundtekst:
    • Norrøn: Finnur Jónsson: Lilja. (1913)
    • Norrøn: Finnur Jónsson: Lilja. (1929)
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Religiøst digt af den islandske digterpræst Eysteinn Ásgrímsson, (d. 1361).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Litla-Jóns saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Betegnelse for en version af Jóns saga postola, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Ljósvetninga saga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islændingesaga. Andre titler: Þorgeirs saga goða, Guðmundar ríka ok Þorkels háks. (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 78). - ”Ljósvetninga saga eller Guðmundar saga hins ríka. Tiden er omtrent 990 til 1050, stedet Eyjafjörðr og Þingeyarsyssel. Sagaen beretter om Gudmundr den mægtige og hans sønner samt forskellige familietvistigheder. Den indeholder vigtige bidrag til at vise høvdingernes opkomst og stilling. Der findes ingen kvad deri.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 62).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Ljósvetningasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Lokasenna
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Eddadigt. Lokasenna/Lokes ordstrid. ”Ægisdrekka eða Lokasenna (Lokes trætte). Da Øge (Ægir) havde fået Hymes store kedel, beredte han et stort gæstebud for guderne, men Loke ypper kiv og forhåner guderne den ene efter den anden, til sidst Siv, da Tor kommer til og truer med at ville knuse hvert ben i hans krop. Af frygt derfor forlader Loke hallen med det ønske, at Aserne aldrig mere må komme til gilde her, og med trusler mod værten. Loke danner modsætningen til de andre guder som det onde til det gode. Derved at han spotter guderne, ses disse fra deres skyggeside; men Lokes påfølgende straf viser, at løgnen og ondskaben ikke kan sejre.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 25).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Lokasenna (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).



Lokrur
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: “En humoristisk udgave udgave af fortællingen om Thors rejse til Udgårdsloke fra Snorres Edda. Hovedpersonen Loke har givet titel til denne fortælling, der vel er opstået omkr. 1400.” (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Lokrur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Love
  • Beskrivelse: "Lovkyndighed er den eneste gren af literaturen, hvori der ved siden af digtekunst og historie frembragtes noget af betydning så vel på Island som i Norge, ligesom også love ere de ældste skriftlige mindesmærker på Dansk og Svensk. Disse gamle love ere af vigtighed 1) for retsvidenskaben, med hensyn til lovenes historie og fortolkning, 2) for kulturhistorien, som vidnesbyrd om folkenes indre forfatning, deres religionsvæsen, familieliv o.s.v., 3) for sagaernes forståelse, hvor retsforhold idelig komme for, 4) for sproget, da mange udtryk og, talemåder her forklares, som siden ere gåede af brug. Lovkyndighed var hos de gamle Nordboer en væsenlig del af dannelsen, men den erhvervedes ligesom hos Romerne og andre oldtidsfolk rent praktisk ved deltagelse i de offenlige anliggender og retshandlinger (også i Norden var det skik, at unge mennesker bleve satte i huset (opfostrede) hos ansete lovkyndige mænd for at lære af dem, som Þorhallr Ásgrímsson hos den berømte Njáll); og lovene opstode ligeledes, naturligt og simpelt af vedtægter i samfundsforholdene og prøvedes ved erfaring. Først efter at en hel del slige bestemmelser ere vedtagne, kan der være tale om lovkyndighed, om der end endnu ikke er nogen skreven lovbog. Først efter kristendommens indførelse finde vi skrevne love, på hvilke den ny lære da straks havde haft indflydelse." (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 76).
  • “I Norge blev lovtekster allerede nedskrevet omkring 1100, men de bevarede håndskrifter stammer fra en langt senere tid. Landet var inddelt i fire retskredse, som havde hver sin lov. Gulatingsloven (Gulaþingslög) er bevaret i et enkelt fuldstændigt håndskrift (Codex Randzovianus, som findes på det kongelige bibliotek i Kbh.) og i nogle fragmenter (fx AM 315, fol); Frostatingsloven (Frostaþingslög) er bevaret i en række afskrifter af Codex Resenianus, som brændte i 1728. Af Eidsivatingsloven (Eidsivaþingslög) og Borgartingsloven (Borgarþingslög) findes kun et fragment bortset fra afsnittet om kirkeretten, som har overlevet. I 1274 indførte kong Magnus Lagabætir (”Lovforbedreren", regerede 1263-80) et nyt lovkompleks, som skulde gælde hele landet – den såkaldte Nye Lov af Kong Magnus.
  • Den første lov på Island var Ulfljotsloven (Ulfljótslög), og efter grundlæggelsen af Altinget (ca. 930) blev det en opgave for lovsigemanden, at han i løbet af sin treårige periode skulle fremsige en tredjedel af loven på hvert altingsmøde. Nedskrivningen af den verdslige lov påbegyndtes i vinteren 1117-18. Kirkeretten blev nedskrevet nogle år senere. Alle love fra Islands fristatstid (dvs. før 1271) går almindeligvis under fællesbetegnelsen Grágás (”Grågåsen”), som er bevaret i to codices Codex Regius af Grágás (GkS 1157, fol; ca. 1260) og Staðarholtsbók (ca. 1280); ud over dette findes kirkeretten i et selvstændigt håndskrift. I 1271 udsendte kong Magnus Lagabætir en ny lov for Island, den såkaldte Járnsiða (”Jernside”). Den byggede i vid udstrækning på de to norske love, Frostatingsloven og Gulatingsloven. Den er bevaret i Staðarholtsbók. Járnsiða var dog en uheldig lov og i 1280 sendte Magnús den islandske dommer Jón Einarsson til Island med et nyt codex, som blev godtaget i de efterfølgende år. Denne lovbog blev opkaldt efter lovsigemanden og blev kaldt Jónsbók . Jónsbók er bevaret i talrige håndskrifter. Udgaven fra 1904 anfører ikke færre end 148 håndskrifter.” (Kilde: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Lovene (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Lucidarius



Lucie saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: Lucie Saga
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Lykla-Péturs saga ok Magelónu fögru
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversættelse af dansk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Lögmannsannáll
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Lögmannsannáll, der er en vigtig kilde til den islandske historie, går i sin nuværende form fra år 70 til 1430, men begyndelsen mangler. Størstedelen er forfattet af Einar Hafliðason, hvis håndskrift af teksten går frem til 1361, medens de næste 30 år tilsyneladende er indført under hans tilsyn. (AM 420b, 4to)." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift: AM 420 b, 4to
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Lögmannsannáll (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Tilbage til top    Pil op.png     A   Á     B     C     D     E     F     G     H     I   Í     J     K     L     M     N     O   Ó     P     Q    R     S     T     U   Ú     V   W     Y   Ý     Þ     Æ     Ö    –     Forkortelser

M

Mábiliar saga sterku
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen prosaversion af Mábiliar rimur, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Side fra Landsloven
Magnus Lagabøters Landslov
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Første lovsamling, som var gældende for hele Norge. Udstedt ca. 1274.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Magnús saga berfætts



Magnús saga berfœtts (Fagrskinna)



Magnús saga berfœtts (Morkinskinna)



Magnús saga blinda og Haralds gilla



Magnús saga blinda ok Haralds gilla (Fagrskinna)



Magnús saga Erlingssonar



Magnús saga Erlingssonar (Fagrskinna)



Magnús saga góða (Heimkringla)



Magnús saga góða (Fagrskinna)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kongesaga som er bevaret i håndskriftet Fagrskinna.
  • Håndskrift: Fagrskinna
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Fagrskinna (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Magnús Saga goða (Flateyjarbók)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Magnus den Godes Saga
    • Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: En mere udførlig saga om Magnus den Gode.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Magnús saga góða ok Haralds harðráða (Morkinskinna)



Magnús Saga goða ok Haralds Saga harðaráða



Magnús saga Hákonarsonar



Magnús saga Haraldssonar ok Ólafs kyrra



Magnús saga (helga) eyjajarls
  • Grundtekst:
  • Oversættelse: Se ► Orkneyinga saga.
  • Beskrivelse: “1100-1115. Der findes to sagaer om Magnus jarl, den korte er i realiteten et udtog af Orkneyinga saga, den lange er en sammenskrivning af den korte saga og en latinsk levnedsbeskrivelse af denne helgen, skrevet af en vis ‘meistari Rodbert,’ og indeholder talrige mirakelhistorier og andre legender.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 43.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Magnús saga helga



Magnús saga hinn lengri



Magnús saga hinn skamma



Magnús saga lagabætis (Hákonarson)



Magnúsdrápa



Magnúsflokkr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Þjóðolfr Arnórsson, (d. 1066). Der findes også et antal "Lausavísur" af denne skjald. Rasmus J. Flo har samlet og oversat disse under titlen Magnusvisur.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Magnúsflokkr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).



Magnusvisur



Magnússona saga



Mágus rímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Mágus rímur, også kaldet Játmundi kóngi eller Ermengá, er en tro versbearbejdning af Bragða-Mágus saga, som dog afbrydes ved kap. 10 og må antages at være ufuldstændig. Mágus rímur stammer formodentligt fra første halvdel af det 15. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Mágusrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Mágus saga jarls (Bragða-Mágus)
  • Grundtekst:
    • Norrøn: Gunnlaugur Þórðarson: "Bragða-Magus saga: med tilheyrandi þáttum"; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: En af de ældste riddersagaer, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Mágussaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Malcus saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: Malcus Saga
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Málsháttakvæði



Mána þáttr skálds (/Ìslendings)



Margrétar saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: Margretar Saga
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga om st. Margareta.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Margrétar þáttr Þrandardóttur ok Sigurðar konungsfrænda
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Þáttr. “Et kapitel fra Magnús saga góða i manuskripterne Morkinskinna, Hulda og Flateyjarbók.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 45).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Marínu saga



Maríu saga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Omdiskuteret helgensaga om Jomfru Maria, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Máriusaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Maríu saga egipzku
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: Mariu Saga egipzku
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Maríudiktur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Maríudiktur er et digt, som er forfattet omkring 1400 som en hyldest til den hellige Jomfru Maria." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Maríudiktr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Maríudrápa
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Maríudrápa er et digt, som er forfattet omkring 1400 som en hyldest til den hellige Jomfru Maria." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Maríudrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Maríugrátr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Maríugrátr er en drápa fra omkring 1400 skrevet i hrynhent versemål. Den er tydeligt påvirket af Lilja, hovedtemaet er Jomfru Marias smerte." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Maríugrátr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Maríuvísur (I-III)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Maríuvísur (I-III) er titlen på tre anonyme digte om den hellige Jomfru Maria. De er fra tiden omkring 1400 og bygger alle på mirakel-legender fra Mariasagaer." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Maríuvísur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Markólfs saga ok Salómons konungs



Markús saga postola
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Marons saga sterka
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Marsilíus saga ok Rósamundu
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversat saga fra 17. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Marteins saga málara
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Martha saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Marthe saga ok Marie Magdalene
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Martínus saga byskups
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: Martinus Saga Byskups
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Márus saga heimska
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga, som står fornaldersagaerne nær, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Matheus saga postola
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Matheússaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Mathias saga postola
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Matthíassaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Mauritius saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: Mauritius Saga
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Maurus saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: Maurus Saga
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Melabók



Melkólfs saga ok Salomons konungs
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islandsk riddersaga, som kun er fragmentarisk bevaret, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Merlinuspá
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oldnordisk oversættelse af den latinske Prophetiae Merlini (Merlins profetier) af den britiske historiker Geoffrey of Monmouth (ca. 1090-1155). Sat på vers af den islandske munk Gunnlaugr Leifsson omkr. 1200. Se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift: Hauksbók.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Gunnlaugr Leifsson (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Merseburgerformel, den første



2. Merseburgerformel
Merseburgerformel, den anden



Michaels saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: Michaels saga
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Miðsaga



Milska
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: En Mariavise fra 14-1500-tallet. Finnur Jónsson kalder det et "et lov- og påkaldelseskvad."
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Milska (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Miluns lioð



Miracula beati Olavi



Mírmans rímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Rimer på 12 strofer, digtet over Mírmans saga i slutningen af 1400-tallet.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Mírmannsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Mírmans saga (/Mírmants)
  • Grundtekst:
    • Norrøn: Eugen Kölbing: Mírmans saga
    • Norrøn: Eugen Kölbing: "Riddarasögur: Parcevals Saga, Valvers Tháttr, Ívents Saga, Mírmans Saga; mit einer literarhistorischen Einleitung"; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga, som står fornaldersagaerne nær, se Simek /Pálsson:”Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Mírmannssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Móðars rímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Móðars rímur er digtet i det 16. årh. af en ukendt islænding antageligt på grundlag af en mundtlig tradition. Rimerne handler om en nordislandsk bondekone ved navn Signý, som dør i barselsseng. Hendes datter får moderens navn og hun bliver en meget from kvinde, der slutter sit liv som nonne i Reynistaður. I det 18. årh. blev der skrevet en prosaudgave af rimerne, Móðars þáttr." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Móðarsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Morginsól
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 1100-tallet.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Finnur Jónsson: Morginsól (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Morkinskinna
Morkinskinna
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Manuskript. “Sagaer om Norges konger fra Magnús góði (1035) til Eysteinn Haraldssons død (1157), men da det var komplet sikkert dækkede perioden helt frem til 1177. Skrevet på Island omkring 1220.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, p. 45). - ”Morkinskinna («den smulrende skindbog», således kaldet af Torfæus formedelst dens skrøbelige tilstand) synes at være fra 13de århundredes begyndelse, skreven på Island. Bogen begynder med Magnus den godes ankomst til Norge 1035 og slutter med Eysteinn Haraldssons død 1157 med adskillige indskudte þættir om Islændinger især i begyndelsen, med mange viser og i det hele med stor udførlighed. Der er ikke spor af benyttelse af skrevne kilder til 1130, men derefter har den måske optaget Eirikr Oddssons Hryggjarstykki. Sproget er gammeldags og mindre flydende.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 69).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Morkinskinna (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Muspilli
Muspilli
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oldhøjtysk digt fra ca. 835.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Möðruvallabók
Möðruvallabók
  • Beskrivelse: Manuskript, som indeholder disse sagaer:
Njáls saga
Egils saga
Finnboga saga
Bandamanna saga
Kormaks saga
Víga-Glúms saga
Droplaugarsona saga
Ölkofra saga
Hallfreðar saga
Laxdæla saga
Fóstbræðra saga
Se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Möðruvellinga saga



Möttuls saga (/Skikkju saga)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversat saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Möttulssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Tilbage til top    Pil op.png     A   Á     B     C     D     E     F     G     H     I   Í     J     K     L     M     N     O   Ó     P     Q    R     S     T     U   Ú     V   W     Y   Ý     Þ     Æ     Ö    –     Forkortelser

N

Naboreis lioð



Nafnaþulur
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Del af Snorres Edda. Navneremse.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Natons saga Persakonungs
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Náttúrusteinar



Nesjavísur



Nibelungenlied
Nibelungenlied
  • Grundtekst:
    • Oldtysk:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anonymt helteepos fra ca. 1200.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Nicodemus-Evangelium



Níð um Kormák og Steingerði



Níð um Friðrik biskup og Þorvald víðförla



Niddigtning
  • Beskrivelse: "Niddigtning. Níð er en form for forhånelse og bespottelse af en modpart, som allerede kendes fra urgermansk. Den kunne komme til udtryk på forskellige konkrete måder, fx som en udskåret karikatur (tréníð, níðstöng [nidstang] = skáldstöng), men også rent verbalt, hvilket i lovtekster betegnes som tunguníð [tungenid]. – Formen af et sådant níð blev i modsætning til andre krænkelser stærkt formaliseret, næsten ritualiseret gennem stavrimsformler eller i strofer (níðvísur [nidviser]). Som den mest varige form for forhånelse blev skjaldenes niddigtning et frygtet våben som, selv om det i den oldnordiske lovgivning er anført som strafbart, også blev beundret, hvilket fremgår af talrige eksempler på effektiv niddigtning i sagalitteraturen. I Egil Skallagrimssons saga (kap. 56f) er to nidviser bevaret, begge er anvendt i forbindelse med en níðstöng. Et andet ret imponerende eksempel på niddigtningens virkning findes i Þorleifs þáttr jarlaskálds. Offeret her er Hakon Jarl Sigurdson. Også i denne fortælling ses den umiddelbare virkning af niddigtningen at være synlige overnaturlige fænomener. Endnu et eksempel fra sagalitteraturen er digtet Grámagaflím i Bjarnar saga Hítardælakappa. I hvert fald i den overleverede tekst vises her det hedenske aspekt af niddigtningen mod en kristen missionær (fx Krístni saga). Belægget i prosalitteraturen tyder på, at i det mindste i højmiddelalderen lå der i níð en forestilling om, at det involverede homoseksuel praksis og alene af den grund blev det betragtet som specielt æreskrænkende." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Niddigtning (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).



Níðkvæði um Harald blátönn



Niðrstigningar saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: Nidrstigningar Saga
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversættelse af det apokryfe Nicodemus evangelium, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Niðrstigningarsaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Niflunga saga



Nikolás saga erkibiskups
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga om ærkebiskop Nicolaus af Konstantinopel.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Nikolássaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Nikulás saga (konungs) leikara
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen riddersaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Nitida saga (/Nitídu)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Nítídasaga frægu (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Nizarvísur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Steinn Herdísarson, (1000-tallet).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Nizarvísur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).



Njals saga
Njáls saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Kim Lembek: Njals saga (Islændingesagaerne, III, 2014).
    • Dansk: N. M. Petersen: Nials Saga
    • Norsk: Jan Ragnar Hagland: Njålssoga (Islendingesagaene, III, 2014)
    • Norsk: Olav Aasmundstad: Njåls saga.
    • Svensk: A. U. Bååth: Nials Saga.
    • Dansk: “De islandske sagaer”, bd. II.
    • Dansk: N. M. Petersen: Historiske Fortællinger findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Islændingesaga. ”Njáls saga (Njála) eller Brennunjálssaga eller saga af Njáli Þórgeirssyni ok sonum hans, også kaldet Fljótshliðingasaga, er en af de største og ypperste sagaer så vel hvad stil og sprog, som hvad karaktertegningen og indholdets rigdom angår. Den indeholder begivenheder fra sydlandet fra 960 til 1016, som havde stor betydning i private og offentlige forhold. Først skildres den ædle og heltemodige Gunnarr af Hlíðarendi's bedrifter og drab, dernæst den kloge, lovkyndige og ansete Njáls liv og gruelige endeligt, endelig de fejder og retsstridigheder, dette gav anledning til (blodhævn o. s.v.). Som fortrinligt malede personer kan foruden de nævnte fremhæves Bergþora, Hallgerðr og Njáls søn Skarphéðin. Slægten føres ned til Sæmund frode, der havde hjem i samme egn og af nogle antages for forfatteren, i hvilket tilfælde der dog må være gjort forandringer i fremstillingen. Men det er lige så usikkert, som når Are frode nævnes som forfatter. ” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 56).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Njálssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Njarðvikingasaga
  • Beskrivelse: ”Njarðvikingasaga, hvortil der henvises i Laxdæla, er en tabt saga.” (Finnur Jónsson, Den oldnorske og oldislandske litteraturs Historie, bd. 2, s. 519). Titlen anvendes dog af N. M. Petersen som alternativ titel til Fortælling om Gunnar Thidrandebane. Se også Halldór Hermannssons kommentar under Gunnars saga[/þáttr] Þiðrandabana.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Njarðvikingasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Nord og skade, Brudstykke
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Brudstykket findes gengivet efter en anden tradition hos Saxo.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Noregs Konungatal (1)



Noregs Konungatal (2)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad på 83 strofer om de norske konger fra Halfdan Svarte i 9. årh. til kong Sverrir (d. 1202). Afskriveren hævder, at kvadet er digtet af Sæmund frode, men da han selv er omtalt i digtet, giver dette ikke mening.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Mere om bl. a. forfatterskab i Finnur Jónsson: Nóregskonungatal (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Norna-Gests þáttr
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fornaldersaga. ”Nornagests saga (söguþáttr af Nornagesti) er mærkelig som en blanding af historie og eventyr. Ved Gests fødsel havde vølverne spået, at hans livs varighed skulde betinges af et lys som brændte; ved dets udbrænden skulde han dø. Lyset bevarede han stedse, indtil han 300 år gammel frivillig udslukte sit liv på kong Olav Tryggvasons tid, efter at han havde færdets med Sigurd Favnesbane, Starkad og Lodbrogssønnerne. Sagaen minder om Eddasangene, men alt bærer den sildigere tids præg, også derved at sagaen vil samle alle ting uden hensyn til tid eller sted. ” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 50).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Nornagestsþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Nætlur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: De to anonyme digte Dæglur og Nætlur (Dagvers og Natvers), indeholder bøn om værn og nåde henholdsvis om dagen og om natten. Hører til i perioden 1450-1550.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Nætlur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Tilbage til top    Pil op.png     A   Á     B     C     D     E     F     G     H     I   Í     J     K     L     M     N     O   Ó     P     Q    R     S     T     U   Ú     V   W     Y   Ý     Þ     Æ     Ö    –     Forkortelser

O

Octavianus saga keisara



Oddaverjaannáll
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Oddaverjaannáll er en kompilation fra det 16. årh., hvori flere kilder er bearbejdet, heriblandt gamle annaler, som strækker sig op til år 1313. (AM 417, 4to)." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift: AM 417, 4to
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Oddaverja annáll (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Oddaverjaþáttr



Oddgeirs rímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Rimer på 10 strofer om Holger danske efter afsnittet om ham i Karlamagnússaga. Digtet i perioden 1450-1550.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Oddgeirsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Oddgeirs þáttr danska
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Tredje del af Karlamagnús saga. Om Holger Danske. Se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Oddmjór
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 900-tallet.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Oddrúnarkviða



Odds þáttr Ófeigssonar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Þáttr; “Odds þáttr Ófeigssonar står i Morkinsk. 105-9. Denne Oddr er Bandamanna-sagas hovedperson…; þáttr’en er etslags tillæg til denne saga. ” (Finnur Jónsson, Den oldnorske og oldislandske litteraturs Historie, bd. 2, s. 542).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Odds þáttr Ófeigssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Oddverja þáttr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Udførlig skildring af stridighederne mellem biskop Þorlákr þórhallson og Jón Loptsson, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Ófeigs saga ok Reykhverfinga



Ófeigs þáttr



Ólafs ríma Haraldssonar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Digt af den islandske skjald Einarr Gilsson, (1300-tallet).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Óláfs rímur Tryggvassonar (1)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Óláfs rímur Tryggvassonar [1] er en udgave af Eindriða þáttr ilbreiðs i Den store Saga om Olaf Tryggvason." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Óláfs rímur Tryggvassonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Óláfs rímur Tryggvassonar (2)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Óláfs rímur Tryggvassonar [2] er en versbearbejdning af beretningen om Svolderslaget i Olaf Tryggvasons saga, hovedsageligt efter Oddr Snorrasons udgave. Teksten begynder med den gamle mands profeti, hvori det forudsiges, hvordan slaget vil ende for kongen." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Óláfs rímur Tryggvassonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Ólafs saga frækna
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 18. årh. som bygger på Saxos fortælling om Ole hin frøkne, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Ólafs saga helga Haraldssonar (af Snorre Sturlasson)



Ólafs saga helga Haraldssonar (Den legendariske saga)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Den legendariske saga om Olaf den hellige. I Wikipedia.no skriver Finn Bjørklid: ”Den legendariske saga om Olav den hellige, norrønt Helgisaga Óláfs konungs Haraldssonar er en av kongesagaene, en helgenbiografi fra 1200-tallet om Olav den hellige fra 1000-tallet. Helgenbiografien om Olav skiller seg fra den tradisjonelle kirkelige legenden ved at den fremhever religionshistoriske og kongeideologiske aspekter ved Olavs hellighet. - Dette verket er tungt basert på den nå stort sett tapte Den eldste saga om Olav den hellige. Komposisjonen eller sammensetningen av teksten er meget primitiv og klossete, og sagaen består i prinsippet av en rekke adskilte anekdoter som er avledet fra skaldekvad. - Sentralt i sagaen står Olavs kristusliknende martyrdød. Sagaens skildringer av Olavs kamp og død på Stiklestad i 1030 sees på som en parallell til Kristi offerdød på korset på Golgata. Både Den legendariske saga og Flateyjarbóks Olavs saga understreker Olavs kristuslikhet i den grad at han nesten fremstår som en norrøn kristusfigur. - Religionshistorikeren Gunnhild Røthe har i doktoravhandlingen Helt, konge og helgen pekt på den endetidsstemningen som preger fortellingen om slaget på Stiklestad. Kongens død blir forfattet som en kosmisk katastrofe. Fortellingen peker dels bakover mot førkristne tanker omkring verdens undergang, og dels mot kristne apokalyptiske forestillinger. Således har martyrfortellingen om Olavs død doble referanserammer. Sagaens bilde av Olav som kriger kan sees både i lys av det førkristne norrøne krigerideal og middelalderens korsfarerideal. - Den anonyme forfatteren kan ha vært norsk, og sagaen har trønderske måltrekk. Den er bevart i et eneste norsk manusskript fra midten av 1200-tallet. Antagelig ble det forfattet tidlig på 1200-tallet, kanskje på Island. Snorre Sturlasson kjente antagelig til dette verket eller et tilsvarende da han skrev sin første saga om Olav den hellige og deretter hovedverket som dominerer i Heimskringla. For Snorre var det derimot viktig å skille det legendariske stoffet fra det historiske.” Anden titel: Helgisaga Óláfs konungs Haraldssonar.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Olaf den helliges saga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Ólafs saga helga Haraldssonar (Fagrskinna)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kongesaga som er bevaret i håndskriftet Fagrskinna.
  • Håndskrift: Fagrskinna
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Fagrskinna (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Ólafs Saga hins helga (Cod. AM 235 Fol.)
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C. R. Unger: Olafs Saga hins helga.
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "AM. 235 fol. (ca. 1400), uddrag af Snorres saga med nogle tilføjelser af legendarisk materiale." (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, s. 46). "Denne kortfattede Olafs Saga i Cd. 235 folio indeholder maaske nogle enkelte Træk, som ikke findes andensteds, f. Ex. om Kong Olafs Afholdenhed fra berusende Drikke, og det sidste Jertegn Cap. 32, har, saavidt vides, ikke før været bekjendt." (C.R. Unger: Heilagra manna søgur).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Ólafs Saga hins helga hin mesta (Den historiske saga / Den store saga)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Den store saga om Olaf den Hellige. Bibliografiske oplysninger om denne saga se f.eks. Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, p. 45-49.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Olaf den helliges saga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Ólafs saga kyrra (af Snorre Sturlasson)



Ólafs saga kyrra (Fagrskinna)



Ólafs saga kyrra (Morkinskinna)
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C. R. Unger: Saga Ólafs kyrra.
    • Norrøn: Saga Ólafs kyrra i "Morkinskinna" (C. R. Unger), findes i E-Bibliotek.
    • Norrøn: Saga Ólafs kyrra i "Morkinskinna" (Finnur Jónsson), findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse:
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Morkinskinna (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Ólafs saga Tryggvasonar (af Snorre Sturlasson)



Ólafs saga Tryggvasonar (Den store saga)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kongesaga. Bibliografiske oplysninger om denne saga se f.eks. Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, p. 49-54.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Ólafs saga Tryggvasonar (af Odd Munk)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kongesaga. Oversættelse af den islandske munk Odd Snorrasons latinske biografi over kong Olaf Tryggvason. Skrevet omkring 1190. Bibliografiske oplysninger om denne saga se f.eks. Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, p. 49-54 eller Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Ólafs saga Tryggvasonar (Fagrskinna)



Ólafs þáttr Geirstaðaálfs



Ólafsdrápa 1



Ólafsdrápa 2
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Steinn Herdísarson (Hallar-Steinn), (1000-tallet). Hyldestdigt til den norske konge Olaf Kyrre.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Óláfsdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).



Ólafsdrápa sænska



Olgeirs saga danska
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversættelse af Holger Danske Krønike, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Om den norske Kirkes Forhold til Staten



Ór Hamborgar historíu



Origo Cruci



Origo Gentis Langobardorum



Orkneyinga saga
Orkneyinga saga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Saga om de orknøiske jarler. Regnes almindeligvis med til kongesagaerne. - ”Orkneyingasaga. Orknøernes historie begynder med Sigurd jarl og den behandles i denne saga, der omfatter tiden fra slutningen af 9de århundrede til noget efter 1200. Begyndelsen «frá jörlum» stemmer med Snorres jarlesaga, og det er klart, at sagaen egenlig er sammensat af flere enkelte jarlesagaer; ti de mellemliggende partier er meget kort behandlede. Ellers er sagaen af samme art som de almindelige, opfyldt af vers, og synes at have orknøiske beretninger til grundlag. Da forfatteren beråber sig på Snorre, kan affattelsestiden ikke være ældre end omtr. 1250; men yngre er den heller ikke..” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 67).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Orkneyingasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Orkneyinga þáttr
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: To afsnit af Orkneyinga saga, som kun er bevaret som afsnit af Ólafs saga helga i Flateyjarbók, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Ormars rímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "En versbearbejdning af en nu tabt fornaldersaga. Må antages at være fra begyndelsen af det 16. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Ormarsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Ormars þáttr Framarssonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling, som står fornaldersagaerne nær, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Orms saga barreyjarskálds
  • Beskrivelse: Tabt saga, som er nævnt i Þorgils saga ok Hafliða, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Orms þáttr Stórólfssonar



Ormssona saga



Osantrix þáttr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Ikke omtalt af Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”. Perifert nævnt af FJ.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Osantrixþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Óspak saga Önundarsonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Ósvalds Saga konúngs hins helga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: "Annaler for Nordisk Oldkyndighed", 1854, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
    • Dansk: Thorleif Gudm. Repp.: Kong Osvald den Helliges Saga i "Annaler for Nordisk Oldkyndighed", 1854, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Egtl. titel: Saga Ósvalds konúngs hins helga. Saga over den engelske helgenkonge Osvald (635-642).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Ósvaldssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Ottars og Ulfstens Rejseberetninger



Óttars þáttr svarta



Otto þáttr keisara
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Et afsnit i Flateyjarbók, bd. 1, s. 107-114, som er optaget i Olaf Tryggvasons saga. Stykket indeholder beretningen om konflikten mellem kejser Otto på den ene side og Harald Blåtand og Hakon Jarl på den anden. Poppos jernbyrd, Haralds dåb og Hakons tvangsdåb og senere forkastelse af troen er også omtalt.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Otuels þáttr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sjette afsnit af Karlamagnús saga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:


Tilbage til top    Pil op.png     A   Á     B     C     D     E     F     G     H     I   Í     J     K     L     M     N     O   Ó     P     Q    R     S     T     U   Ú     V   W     Y   Ý     Þ     Æ     Ö    –     Forkortelser

P

Pálls saga biskups
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Bispesaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Pálssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Páls saga eremita
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: Pals Saga eremita
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Páls saga postola
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Pálssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Pamphilus saga og Galatheu
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosaoversættelse af latinsk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Pamphilús ok Galathea (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Paradisus
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kristelig tekst om Paradiset. Her fortælles bl.a., at den sagnomspundne fugl Føniks har hjemme i Paradis. Den korte beretning findes blandt flere ret forskelligartede tekster i et håndskrift fra det 15. århundrede.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Parcevals saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: Eugen Kölbing: Parcevals saga
    • Norrøn: Eugen Kölbing: "Riddarasögur: Parcevals Saga, Valvers Tháttr, Ívents Saga, Mírmans Saga; mit einer literarhistorischen Einleitung"; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga. Prosaoversættelse af fransk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Parcevalssaga med Valversþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Partalopa saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosaoversættelse af fransk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Partalópasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Passio et miracula Beati Olavi



Passio sancti Edmundi
  • Grundtekst:
    • Norrøn: "Annaler for nordisk oldkyndighed", 1852, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Vita over den engelske helgen-konge Edmund, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Passio Sancti Kanuti regis et martyris



Perseus saga (sterka Calixsonar)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen prosaudgave af Persíus rimur, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Pétrs saga postola
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Pétrs saga postula (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Pétrsdrápa
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Pétrsdrápa er en dróttkvættdrápa på 54 strofer om aposlen Peters liv bygget på Pétrs saga postola. Digtet stammer fra omkring 1400." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Pétrsdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Philippus saga postola
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Filippus saga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Physiologus
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Hertil slutter sig på en måde den berømte Physiologus eller Bestiarius, uagtet dette skrift i egenligste forstand er teologisk-moraliserende. Det opregner mange dyr, fugle, slanger, samt rent fabelagtige uhyrer, som kort karakteriseres ved en enkelt for øjemedet særlig fremhævet egenskab, hvorfra der så drages slutninger eller sammenligninger med Kristus eller mennesket, eller deres færd opstilles som advarsel for dette. Dette skrift er oversat på islandsk allerede i det 12. årh. og findes i et af de ældste hdskrr., AM 673 a, 4°, med billeder af de enkelte dyr (og flere tegninger); det hele er litografisk udgivet med udførlig indledning og forklaring af V. Dahlerup i Aarbøger for nord. Oldkh. 1889." (Kilde: FJ.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Physiologus (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Pilatus saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Afsnit om Pilatus i Gyðinga saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Plácidus drápa/ Plácitíús drápa
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Plácidus drápa (”Hyldestdigt til Plácidus”) er en udgave af Placiduslegenden (se Placidus saga) i drottkvætt versemål. Den kan være skrevet så tidligt som 1150 – i hvert fald før 1180. Pergamentfragmentet, hvorpå den er overleveret, stammer fra tiden omkring 1200." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Plácidusdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Placidus saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: Placidus Saga
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Polostors saga frækna
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Polykarpus saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Afsnit i Sebastianus saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Pontanus saga ok Diocletianus
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anden titel: Sjö meistara saga. Oversættelse af dansk værk (De syv vise mestre), se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Pontus saga konungssonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosaversion af Pontus rímur, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Prestsaga Guðmundar goða
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Biografi over biskop Guðmundr Arason, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Prestssaga Guðmundar Arasonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Profectio Danorum in Hierosolymam



Prologus (til Heimskringla)



Prologus (til Snorra Edda)



Pseudo-Vatnshyrna
  • Beskrivelse: Et håndskrift fra slutningen af 1300-tallet, hvoraf kun få fragmenter er bevaret. Håndskriftet var en samling af sagaer i lighed med Vatnshyrna og med mange af de samme tekster - deraf navnet. Ud fra det bevarede materiale menes håndskriftet at have indeholdt følgende tekster:
Landnámabók (Mélabók)
Vatnsdæla saga
Flóamanna saga
Eyrbyggja saga
Bárðar saga Snæfellsáss
Þórðar saga hreðu
Bergbúa þáttr
Kumlbúa þáttr
Draumr Þorsteins Síðu-Hallssonar
Gísla saga Súrssonar
Víga-Glúms saga
Harðar saga ok Hólmverja
  • Håndskrift:
  • Litteratur:


Tilbage til top    Pil op.png     A   Á     B     C     D     E     F     G     H     I   Í     J     K     L     M     N     O   Ó     P     Q    R     S     T     U   Ú     V   W     Y   Ý     Þ     Æ     Ö    –     Forkortelser

Q

Quadraginta Militum Passio
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Tilbage til top    Pil op.png     A   Á     B     C     D     E     F     G     H     I   Í     J     K     L     M     N     O   Ó     P     Q    R     S     T     U   Ú     V   W     Y   Ý     Þ     Æ     Ö    –     Forkortelser

R

Rafns saga



Ragnars saga loðbrókar ok sona hans



Ragnarsdrápa
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den norske skjald Bragi Boddason, også kendt som Brage den Gamle eller Skjald den Gamle, (omkr. 800-850).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Ragnarsdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).



Ragnarssona þáttr
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. Lund: Skjoldungernes Saga, (s. 96-107).
    • Dansk: Annette Lassen: "Totten om Ragnar Lodbrogs sønner" (Oldtidssagaerne, I, 2016).
    • Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Fornaldersaga. Anden titel: Þáttr af Ragnars sonum.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Ragnarssonaþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Randvers saga fagra
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Rauðs þáttr ok sona hans



Rauðs þáttr (hins) ramma
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Þáttr.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Rauðsþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Rauðúlfs þáttr



Reginsmál



Reimars saga ok Fals sterka
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Reinalds saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Tabt riddeersaga, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Rekstefja
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Hallar-Steinn, (12. årh.).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Remigius saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: Remigius Saga
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Rémundar saga keisarasonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Rémundarsaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Rémundar saga ok Melissínu
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversættelse af dansk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Reykdæla saga ok Víga-Skútu
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islændingesaga. Anden titel: Vémundar saga ok Víga-Skútu. (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 91).
    • “. . . en islændingesaga, som udspiller sig i det 10. årh. på Nordisland. Sagaen består af to dele, der kun er løseligt forbundet. Første del handler om Vémundr fra Reykjadalr og dennes ædelmodige slægtning Askell gode; anden del handler om Víga-Skúta fra Mývatnssveit og hans stridigheder med svigerfaderen Víga-Glúmr.” (Simek /Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Reykdælasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Reykdæla þáttr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Þáttr. ”Ca. 1001-1002. Oprindelig en selvstændig þáttr (skrevet i det 13. årh.), men nu optaget i Ljósvetninga saga.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 91).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Ricar hinn gamli



Rígabels saga konungs ok Alkanus
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Romantisk saga fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Rígsþula
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Eddadigt. Rigsmål/Sangen om Rig. ”Rigsþula, som almindelig men mindre rigtigt kaldes Rigsmál, danner overgangen fra gude- til heltekvadene og handler om stændernes oprindelse. Rigr ɔ: Heimdal finder i hytten oldefader (ái) og oldemoder (edda), hvis afkom er þræll, trælleslægten, i huset bedstefader (afi) og bedstemoder (amma), som føder karl, bondeslægten; i salen træffer han fader og moder, hvis søn jarl ægter en datter af hersen; den yngste af deres sønner er konr ungr eller konungr. Fremstillingen er udførlig udmalet og tankegangen et forsøg på at forklare den borgerlige tilstands udvikling i Nordens hedenold.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 28).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Rígsþula (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).



Ríkarðs saga ráðuga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Rímbegla
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Rímbegla (ca.: ”Kludderberegning”) er den beskedne titel på en afhandling, som er bevaret i et håndskrift i tre forskellige men dog relaterede udgaver. Den handler om månedernes længde og antal, månens cyklus og planeternes bane, de islandske feriedage, datoen for påske og verdens alder. Teksten er en selvstændig kompilation af latinske kilder (Beda, Hieronymus, Gerlandus, Johannes de Sacrobosco) og er skrevet - i hvert fald delvist - i det 12. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Rímbeygla (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Rimbert: Ansgars Levned



Rimer

Rimer (isl. rímur, plur., sing. ríma) kaldes visse islandske digte eller digtarter, der opstod i 14. årh. og afløste den gamle drapedigtning. Den gamle, tunge form afløstes nu af en lettere, idet man anvendte 4-liniede strofer (også 3-liniede), der rimer parvis; hvert liniepar er, som tidligere, forbundet med de normale rimbogstaver. Foruden slutningsrimene kan også indrim anvendes, og disse kan stilles på meget forskellig vis, hvorved künstlerier let kan indtræde og også indtrådte, hvilket bl.a. førte til, at det hele blev mere eller mindre tomt Klingklang. Oprindeligt bestod et sådant digt af kun én afdeling, én ríma, men da indholdet tidlig hentedes fra en saga, viste det sig hensigtsmæssigt at dele det i afdelinger (svarende til kapitler), der kaldtes rímur, og for at gøre disse mindre ensformige blev de enkelte afdelinger affattede i forskellige versemål. Disse rimer blev meget hurtigt overordentlig populære, idet de fremsagdes med et vist rytmisk foredrag for Husets befolkning om aftenen i vintertiden og udgjorde således hele århundredet igennem, ja næsten helt ned til vore dage, folkets vigtigste åndelige underholdning. Rimeligvis er de også i en vis periode blevne benyttede til at danse efter (de kaldes også undertiden »danse«). I forbindelse hermed står sandsynligvis den omstændighed, at hver afdeling (rime) i reglen indledes med et for sig selv stående afsnit, der intet har med det øvrige indhold at gøre; det hedder mansöngr, egl. kvindesang (eller Elskovssang). Her fremtræder digterens egne følelser og Stemninger og især hans Forhold til det andet køn (deraf navnet); det er små lyriske digte, der ofte er værdifulde og stemningsrige; desværre bliver de også hurtig stereotype og trivielle. Hovedindholdet af rimer er hentet fra den historiske litteratur, sagaerne, for størstedelen fra de uhistoriske og opdigtede sagaer, der, fordi de var forholdsvis ny, interesserede mest. De færreste er digtede over emner fra de historiske sagaer, deriblandt den ældste rima, Olafsrima (om Olaf den Helliges Fald) af Einar Gilsson. Også humoristiske emner behandledes, Skíðaríma. Som bemærket digtedes rimer helt ned til vore dage, og en af landets betydeligste digtere fra den senere tid, B. Gröndal, er bl.a. forfatter til rimer. Efter reformationen pådrog rimer sig den nidkære gejstligheds mishag; præsterne opfordrede til at hente emner fra Bibelen, og sådanne rimer blev også digtede, men de vandt ingen popularitet, og det lykkedes ikke at få bugt med de gamle. F. J.



Rochus saga hins helga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversat helgensaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Roðberts saga Húnalandskonungs
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Roðberts þáttr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling om Robert af Normandiet, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Róðudrápa
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Róðudrápa, et arvekvad (af Þórðr Sjáreksson) om Olaf den hellige, forfattet omkr. 1031. Navnet betyder »Korsdigtet«, og har måske hensyn til kongens martyrdød. Deraf haves kun et vers om slaget i Helgeåen." (Kilde: FJ.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Róðudrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).



Rollants rímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Rollants rímur, en versbearbejdning af Agulandus þáttr i Karlamagnús saga, hvori duellen mellem Rollant og Ferakut er beskrevet. Stammer fra det 16. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Rollantsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Rómanus saga riddara
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Romantisk saga fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Rómverja saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversat kompilation af flere klassiske værker, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Rómverjasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Rosania saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Roskildekrøniken



Rudents saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Runedigt
  • Grundtekst:
  • Oversættelse: Islandsk: Matthías Viðar Sæmundsson: Norska rúnakvæðið
  • Beskrivelse: Anonymt runekvad fra 1200-tallet.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Runhenda
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Einarr Skúlason, (12. årh.).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Runzivals þáttr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Del af Karlamagnus saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Rögnvalds þáttr ok Rauðs



Rögnvaldsdrápa


Tilbage til top    Pil op.png     A   Á     B     C     D     E     F     G     H     I   Í     J     K     L     M     N     O   Ó     P     Q    R     S     T     U   Ú     V   W     Y   Ý     Þ     Æ     Ö    –     Forkortelser

S

T

Tersivals saga friða, Blávuss konungs ok Emeraldu grimmu
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Theodorus saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: Theodorus Saga
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Theophilus-Legende



Thiódels saga (riddara)



Thómas saga erkibiskups
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: Thomas Saga erkibyskups
    • Norrøn: "Thómas saga erkibiskups", findes i E-Bibliotek
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensagaer om Thomas á Becket.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Tómás saga erkibyskups (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Thomas saga postola
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Tomássaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Tillæg til Olaf den Helliges saga



Tidorels lioð



Tiódels saga (riddara)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Tíodelsþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Tírus saga ok Pílatusar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Afsnit af Gyðinga saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Tistrans saga ok Indíönu
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Titos saga ok Gisippos
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversat værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Títus saga ok Silónu
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Tóka þáttr Tókasonar



Tosta þáttr Guðinasonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. C. Rafn/ Finnur Magnusson: Fortællingen om Lig-Lodin
    • Dansk: C. C. Rafn/ Finnur Magnusson: “Grönlands historiske mindesmærker”, bd. II, s. 653-669, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Þáttr. “Et afsnit af ► Hemings þáttr.” (Halldór Hermannsson).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Translatio Sancti Olavi
  • Beskrivelse: Tabt latinsk oversættelse af Olaf den Helliges saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Tredje grammatiske Afhandling



Tristrams saga ok Ísoddar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Bearbejdelse af den noget ældre Tristrams saga ok Ísöndar, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Tristramssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Tristrams saga ok Ísöndar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga (Tristan og Isolde), se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Tristramssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Trójumannasaga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Saga som er oversat fra latin De excidio Trojæ.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Trójumanna saga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Tryggðamál
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Tryggðamál, den Formular, der i Følge Graagaasen, den islandske Fristatstids Lovbog, skulde fremsiges, naar tidligere Fjender sluttede Forlig, er bevaret i flere indbyrdes meget afvigende Skikkelser. Oversættelsen er efter Teksten i Konungsbók af Graagaasen (Codex regius Nr. 1157 fol.), hvor Titlen findes." Martin Larsen: "Den ældre Edda og Eddica Minora", bd. 1, s. 252. - Ifølge Absalon Taranger er Tryggðamál "sikkert ældre end 930." (Udsigt over den norske rets historie: forelæsninger, 1898).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Tryggvaflokkr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Sighvatr Þórðarson, (omkr. 995-1045).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Træmandens kvad



Trölla þáttr
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Lille fortælling, som udgør kap 56 i Odd Munks Ólafs saga Tryggvasonar.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Trönu þáttr
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Tundals vision



Túta saga ok Gvilhelmina
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Tveggia elskanða lioð



Tveggja postola saga Jóns ok Jacobs
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Tveggja postula saga, Jóns ok Jákobs (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Tveggja postola saga Petrs ok Páls
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Tveggja postola saga Simonis ok Jude
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Týrbalds saga konungs
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Romantisk saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Tøgdrápa
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Tøgdrápa er navnet på et hyldestkvad, som den islandske skjald Þórarinn loftunga skrev til den danske kong Knud den Store. I 1028 drog Knud på et krigstog til Norge, som resulterede i, at Olaf blev fordrevet. Det er dette krigstog, som det meste af kvadets otte bevarede strofer er optaget af. I sit kvad gør Þórarinn ikke brug af det sædvanlige høflige versemål dróttkvætt men det simplere kvíðuháttr og for første gang benyttes et helt nyt versemål, som Snorre kalder tøglag." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Tøgdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).


Tilbage til top    Pil op.png     A   Á     B     C     D     E     F     G     H     I   Í     J     K     L     M     N     O   Ó     P     Q    R     S     T     U   Ú     V   W     Y   Ý     Þ     Æ     Ö    –     Forkortelser

U

Úlfar saga sterka (ok Önundar fagra)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Úlfhams rímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Úlfhams rímur eller Vargstökkur, 6 i alt, alle i samme versemål og uden mansange, udg. i Rimnasafn II. Æmnet er simpelt nok, men ikke uden interesse. Kong Halfdan i Gotland er i ulveskikkelse om vinteren og kaldes derfor vargstakkr (han er en varulv, »bisclaret«); han er gift med Hilde og har to børn, Ulfham og Dagbjört. Hilde dræber sin mand og vil ægte sin søn; denne vil ikke opfylde hendes ønske og forfølges derfor. Endelig får hun ham lokket til hallen og forgjort således, at han skal leve i en skjoldmøs gravhøj, medmindre en kvinde vil lade sig indsætte i hans sted, som han så helt skal glemme. Det sker alt sammen, men han bringes til at huske den opofrende kvinde ved en trylledrik, frelser hende fra gravhøjen og ægter hende. Moderen får sin straf. Fremstillingen er ret ligefrem og simpel. Rimerne er vistnok fra o. 1400. " (Kilde: FJ.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Úlfhamsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Úlfhams saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosabearbejdning af Úlfhams rímur, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Úlfljótslög (Ulfljotslov)
  • Beskrivelse: "Ifølge Ari fróði var Úlfljótr Islands første lovsigemand. Omkring 927 bragte han en lov med fra Norge, som byggede på Gulatingsloven. Denne lov blev opkaldt efter Ulfljótr. (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”).



Úlfs saga ok Önundar



Úlfs saga Sebbasonar
  • Beskrivelse: Tabt saga, som er nævnt i Hauksbók i den lille Skálda saga Haralds hárfagra. Se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Úlfs saga Uggasonar (ok Arius)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga/fornaldersaga, som forøvrigt ikke har noget med skjalden Ulf Uggason at gøre, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Úlfs þáttr auðga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske Sagaer” bd. VI, s. 279-284, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Þáttr. “Kapitler af Haralds saga harðráða i Hulda.” (Halldór Hermannsson).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Um Harald gráfeld
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 900-tallet.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Um Herjólf Sigurðarson



Um Hjaltasyni
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 900-tallet.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Um Ingólf Þórsteinsson
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 900-tallet.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Um Magnús saga blinda ok Haralds gilla



Um skip Stefnis
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 900-tallet.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Um Torf-Einar jarl
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 900-tallet.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Um Þór
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Finnur Jónsson: Om Tor
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 900-tallet.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Upphaf allra frásagna
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kort fortælling om, hvorledes de skandinaviske lande oprindelig blev beboet af aser og sagnkonger, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Upphaf Gregorii




Upphaf Magnússona



Upphaf ríkis Haralds hárfagra



Upplendinga konungum, Af



Útfararsaga Haralds harðráða
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Afsnit om Harald Hårderådes eventyr i Byzanz, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Utsteinskviða
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. C. Rafn: Utsteinskvadet
    • Dansk: Martin Larsen: Utsteinskvadet i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
  • Beskrivelse: Kvad, som er bevaret i fornaldersagaen Hálfs saga ok Hálfsrekka, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”. Se ► Hálfs saga ok Hálfsrekka.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:


Tilbage til top    Pil op.png     A   Á     B     C     D     E     F     G     H     I   Í     J     K     L     M     N     O   Ó     P     Q    R     S     T     U   Ú     V   W     Y   Ý     Þ     Æ     Ö    –     Forkortelser

V

Vafþrúðnismál



Valbjargar saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Valdimars saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Valdemarssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Valentin og Orso



Valla-Ljóts saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: “Íslendínga Sögur”, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islændingesaga. “Ca. 985-1010. Danner en fortsættelse til Svarfdæla saga.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 100). - ”Valla-Ljóts saga henhører til Eyjafjörðr i tiden lidt efter 1000 og omtaler Svarfdælingernes stridigheder med Gudmundr den mægtige. Optegnet formodenlig ved år 1200.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 62).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Valla-Ljótssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Vals þáttr



Valvers þáttr
  • Grundtekst:
    • Norrøn: Eugen Kölbing: Valvers þáttr
    • Norrøn: Eugen Kölbing: "Riddarasögur: Parcevals Saga, Valvers Tháttr, Ívents Saga, Mírmans Saga; mit einer literarhistorischen Einleitung"; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga. Oversat værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Parcevalssaga med Valversþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Vápnfirðinga saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islændingesaga. “Ca. 980-990. Danner en fortsættelse til Þorsteins saga hvíta.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 101). - ”Vápnfirðinga saga eller Brodd-Helga saga. I Vápnafjörðr henimod 1000 kom to svogre Brodd Helgi og Geitir i strid om det bytte, som de havde gjort ved at overfalde en Nordmand. Kampen i Bödvarsdalr ender med begges død. Sagaen er kort, men giver dog nogle oplysninger om oldtidens tilstand og indretninger.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 63).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Vápnfirðingasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Vargstökkur



Vatnars saga
  • Beskrivelse: Tabt saga, som er omtalt i et tillæg til Landnámabók (Ldn. 326). Vatnarr var søn af sagnkongen Víkar og der hentydes muligvis til en fornaldersaga. Det hedder bl.a. således: »En norsk købmand fortalte Vatnars saga, mens man sejlede langs landet, og priste ham som en herlig helt; men da han lå udfor Vatnarshøj, drømte han, at kong Vatnar kom til ham og sagde: Du har fortalt min saga, nu vil jeg lønne dig det; søg efter gods i min høj, du skal nok finde noget! Han søgte og fandt meget gods.« (Her citeret fra Axel Olrik: »Kilderne til Sakses oldhistorie: en literaturhistorisk undersøgelse«, s. 281; Kbh., 1894). Sagaen er ikke omtalt i Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Kort nævnt i Finnur Jónssons Litteraturhistorie



Vatnsdæla saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islændingesaga. - ”Vatnsdœla saga. Begivenhederne foregår i Vatnsdalen, strækker sig fra 870 til 1000 og er ikke én persons, men en hel slægts historie gennem 5 slægtled. Ingemundr den gamle flytter til Island på landnamstiden, og fortællingen angår ham og hans efterkommere. Den indeholder ingen viser, men ypperlige skildringer (af bersærken Þorkell, Freysbilledet og hovet, kristendommens indførelse). Affattelsen er næppe før 1250, håndskrifterne er ganske nye, da den originale skindbog brændte 1728.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 61).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Vatsdælasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Vatnshyrna
  • Beskrivelse: Et håndskrift fra slutningen af 1300-tallet, som gik tabt i Københavns brand i 1728. Håndskriftet var en samling af sagaer, hvoraf Árni Magnússon havde lavet kopier af alle, undtagen en enkelt (Króka-Refs saga). Vatnshyrna indeholdt følgende tekster:
Flóamanna saga
Laxdæla saga
Hænsa-Þóris saga
Vatnsdæla saga
Eyrbyggja saga
Kjalnesinga saga
Króka-Refs saga
Stjörnu-Odda draumr
Bergbúa þáttr
Kumlbúa þáttr
Draumr Þorsteins Síðu-Hallssonar
Se også Pseudo-Vatnshyrna. Se i øvrigt Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Vébjarnar saga
  • Beskrivelse: Tabt saga, omtalt i Landnámabók (Sturlubók), se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Vegtamskviða



Velents saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fornaldersaga. “Udgør et afsnit af Þiðreks saga.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 5, p. 43).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Vellekla
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Einarr Helgason skálaglamm, (d. omkr. 995).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Vellekla (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).



Vémundar saga og Víga-Skútu



Veraldarsaga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Veraldarsaga, verdenshistorie, findes udgiven i K. Gíslasons Fire og fyrretyve Prøver (s. 64—103) efter AM 625, 4° (13. årh., jfr. dog bemærkningen i katalogen II, 39—40); den findes også i andre håndskrifter, hvoraf et lille brudstykke fra o. 1200 i AM 655, VII—VIII, udg. af G. Morgenstern i Arnamagn. Fragmente 1893. Denne fremstilling består af en kortfattet oversigt over de 6 bekendte verdensaldere (ætates mundi) fra og med verdens skabelse. Sproget er særdeles godt og klassisk, og der findes ingen uvedkommende indskud i AM 625. Derimod fandtes en anden bearbejdelse, der findes i Alfræði I, 45ff.; her findes tilføjede for enkelte partiers vedkommende udlægninger eller symbolske forklaringer af indholdet (jfr. AM 655, VIII). Her findes i øvrigt k. 5 slutn.—14 (Alfræði III, 16—23) med et par mindre afvigelser, samt enkelte stykker i det følgende (44 Prøver s. 92.14 ff., 97.7 ff. — 99.25, jfr. Alfr. 12—16 uddrag). Nogen direkte original har jeg ikke været i stand til at finde, men indholdet, der er velkendt fra flere middelalderlige værker (Isidor og fl.), beror snarest på Bedas De sex ætatibus mundi, men også andre kilder er nyttede som f. ex. Trojumanna- og Bretasögur og fl. Slutningen fra og med s. 101.28 er et selvstændigt tillæg, der opregner de tyske kejsere fra og med Karl d. store (og hans forfædre) til Frederik Barbarossa. Heraf, samt af at Gizur Halsson antydes som hjemmelsmand, og ikke mindre af brudstykket i AM 655 VII fremgår det, at denne »verdenshistorie« stammer fra tiden omkring 1200. " (Kilde: FJ.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Veraldarsaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Vergilíus saga



Vermundar þáttr konungs (ok Upsa)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fornalderlignende saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Wessobrunner Gebet
Wessobrunner Gebet
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: En oldhøjtysk tekst, som består af rester af et gammelt (førkristent) digt og et stykke af en kristen bøn, skrevet i prosa. Manuskriptet stammer fra ca. 815 og teksten menes at stamme fra sidste halvdel af 700-tallet.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Vestrfararvísur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Sighvatr Þórðarson, (omkr. 995-1045).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Vestrfararvísur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).



Victors saga ok Blávus
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Viktorssaga ok Bláus (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Viðaukar við Ólafs sögu Helga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Håndskriftsvarianter m.v. til sagaen.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Viðbót við Heiðreks gátur
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Tillæg til Heidriksgåderne.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Viðbætir við Ólafs Sögu helga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: En lille tilføjelse til Olaf den helliges saga i Flateyjarbók, bd. 3, s. 237-248. Stykket siges i indledningen at stamme fra den Olafssaga, som blev samlet af Styrmir prestr hinn froði.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Viðrœða Likams ok Salar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: (Samtale mellem legeme og sjæl). Oversættelse af to latinske afhandlinger fra 12. årh. Findes i Hauksbók.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Lærd litteratur, teologi (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Widsith / Vidsið



Víg Jörmunreks, Sörla ok Hamðis



Víga-Barða saga



Víga-Glúms saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: “Íslendínga Sögur”, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islændingesaga. - ”Víga-Glúms saga er en af de ældste fortællinger. Begivenheden henlægges til Eyjafjörðr i det 10de århundrede. Den meddeler ret betydningsfulde bidrag til sædernes historie (blotning til Frey, edsaflæggelse på ringen o.s.v.).” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 62).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Víga-Glúmssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Víga-Skútu saga



Víga-Styrs saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Se ► Heiðarvíga saga og Halldór Hermannssons kommentar til Heiðarvíga saga (“Islandica”, vol. 1, p. 49).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Vígkæns kúahirðis
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Eventyrsaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Viglundar saga
Víglundar saga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Karen Bek-Pedersen: Viglunds saga (Islændingesagaerne, II, 2014).
    • Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: Viglundar Saga, (findes også i E-Bibliotek).
    • Norsk: Børge Nordbø: Soga om Viglund og Kjellrid (Islendingesagaene, II, 2014)
    • Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 2.
    • Engelsk: E. Magnússon og W. Morris: The Story of Viglund the Fair i “Three Northern Love Stories”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Islændingesaga. “En fiktiv saga skrevet i det 14. årh.; begivenhederne henlagt til det 10. årh.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 105).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Viglundarsaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Víkars saga



Víkars þáttr



Vikarsbálkr
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Martin Larsen: Vikarskvadet i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
  • Beskrivelse: Kvad, som er bevaret i fornaldersagaen Gautreks saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”. Se ► Gautreks saga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Vikarsbálkr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Víkingarvísur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Sighvatr Þórðarson, (omkr. 995-1045).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Viktors saga ok Blávus



Viktors saga Salsinders
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga/fornaldersaga fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Vilhjálms saga ok Valtara



Viljálms saga sjóðs
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Vilhjálmssaga sjóðs (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Vilhjálms þáttr bastarðs
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling om Vilhelm Erobreren, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Vilhjálms þáttr Geirarðssonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Afsnit i Mágus saga jarls, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Vilhjálms þáttr korneis
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Afsnit i Karlamagnús saga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Vilhjálms þáttr Láissonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Afsnit i Mágus saga jarls, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Vilkina saga



Vilkins saga (riddara) ok Jóns



Villifers saga frækna
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Villifers saga ok Gríms



Vilmundar rímur viðutan
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Vilmundar rímur viðutan er en versbearbejdning af Vilmundar saga viðutan, som i hovedtrækkene følger udgaven fra AM 374 a, 4to. Rimerne er digtet omkring 1530 af en ellers ukendt digter ved navn Ormur og er skrevet til en kvinde ved navn Sofia." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Vilmundar rímur viðutan (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Vilmundar saga væna ok Hrómundar blinda
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Vilmundar saga viðutan
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Vilmundarsaga viðutan (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Vilzina saga (/Vilkina)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Afsnit af Þiðreks saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Vincencius saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: Vincencius Saga
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Virgilius rímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Virgiles rímur eller Virgilius rímur – også kendt som Glettudiktar er en versbearbejdning af et materiale, som er beslægtet med det vi finder i Jóns rímur leiksveins og som med middelalderlitteraturen har spredt sig fra Italien over Frankrig til England. Troldmanden Virgilius ønsker at forføre den skønne datter af en konge, hos hvem han er gæst, men hun overlister ham og gør ham til grin. Derover tager han en grusom hævn på hende. Moralen er, at kvinder ikke skal være for snerpede. Den foreliggende islandske udgave afviger mærkbart fra andre (fx Virgils saga), idet prinsessen her forvandler troldmanden til en hest, hvorpå hun rider." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Virgiles rímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Virgilius saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversat værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:




Visio Pauli
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Teksten findes i Gammel norsk Homiliebog. Finnur Jónsson placerer den under "legender og homilier" og beskriver teksten som en samtale mellem sjæl og legeme.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Religiøse oversættelser (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II)




Visio Tnugdali



Vita Ansgarii
  • Grundtekst:
    • Latin:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgenbeskrivelse fra sidste halvdel af 800-tallet om de første kristningsforsøg i Norden.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Vita et miracula sancti Ketilli
  • Grundtekst:
    • Latin:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anonymt helgenskrift fra sidste del af 1100-tallet.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Vita Karoli Magni



Vita S. Dunstani



Vita S. Magni



Vita S. Olavi



Vitnisvísur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Vitnisvísur er et digt om et under udført af den hellige Jomfru Maria." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Vitnisvísur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Vitus saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn: C.R. Unger: Vitus Saga
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Vitæ Patrum
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Samlingsværket Vitæ patrum, i to dele, handler særlig om ægyptiske eneboere. Den oprindelige forfatter af den første del skal være en Tyrannius Rufinus; den sidste er forfattet af en anden og mulig oversat på latin fra græsk. Oversættelsen er temmelig ordret og noget ubehjælpsom og næppe ældre end fra det 13. årh.s sidste halvdel." (Finnur Jónsson: FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Heilagra manna sögur)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Vöðu-Brands þáttr
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Þáttr. “Var oprindelig en selvstændig þáttr men er nu integreret i Ljósvetninga saga.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 106).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Völsa þáttr
  • Grundtekst:
  • Oversættelse: Martin Larsen: Fortællingen om Vølse i ”Den Ældre Edda og Eddica Minora”, bd. 1.
  • Beskrivelse: Þáttr.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Völsa þáttr vers



Völsunga rímur
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Völsunga rímur er en versbearbejdning af de første otte kapitler af Völsunga saga, som digteren har forsynet med en indledning, som han for størstedelen har lånt fra Snorres Edda og Ynglinga saga. Völsunga rímur hører til de ældste rimer og stammer formentlig allerede fra første halvdel af det 14. årh. Digteren kalder sig Vitulus vates (dvs. Kálf skáld) og kan dermed identificeres med forfatteren af Katrínar drápa." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Völsungsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Völsunga saga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fornaldersaga. Finnur Jónsson argumenterer for, at sagaen er bygget på en oprindelig Sigurðarsaga fáfnisbana. (Se fx FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Völsungasaga). Simek og Pálsson mener dog, at dette er tvivlsomt (“Lexikon der altnordischen Literatur”). - ”Völsungasaga eller Sigurðar saga Fafnisbana, der omfatter sagnkredsen om Völsunger, Gjukunger og Nivlunger og grunder sig væsenlig på Eddakvadene, men har dog også andre kilder (andre gamle sange), og fremstiller ofte indholdet på en anden måde. Begyndelsen handler om Sigurds forfædre, der føres op til Odin, fra hvem Völsung konge i Huneland nedstammer. Dennes datter ægter Siggeir, konge i Gautland, som dræber Völsung o. s. v. Den større midterste del af sagaen har indhold fælles med Eddasangene, medens slutningen ved Aslaug knytter sagnet til Ragnar lodbrogs saga. I sin helhed er sagaen formodenlig nedskreven i 13de århundrede, men består egenlig af flere mindre sagnkredse, der særligt have dannet sig, ligesom det korte uddrag i Skálda næppe er et blot uddrag af Eddakvadene. Enkelte dele ligne de eventyrlige riddersagaer og synes at være sildige tilsætninger, hvorimod begyndelsen (k. 1 - 12) ved den simple fortælling viser sin ælde som gammelt folkesagn, hvilket også gælder slutningen.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 48f).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Völsungakviða in forna



Völundarkviða
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Eddadigt. Vølundskvadet. ”Völundarkviða. Vølund, Alfernes konge (vísi álfa) er den kunstrige smed. Tre valkyrjer, jordiske kongedøtre, flyve i svanehamme gennem den mørke skov og virke skæbnen (örlög drýgja); hvilende ved en søkyst spinder de kosteligt lin (slynger skæbnens væv). Svanehammen aflægges, og da finder Vølund og hans brødre dem. Hver ægter sin, og i syv år lever de lykkeligt; da vågner kvindernes lyst til det gamle liv, i det ottende år vokser længslen og i det niende sprænges båndet; de drage bort for at gæste kampen igen (vitja viga og Srlog at drygja). De to brødre drager ud for at opsøge deres tabte lykke, men Vølund bliver tilbage for at smedde herlige smykker. Da overfalder kong Nidud ham og fængsler ham på en ø, hvor han til hævn dræber kongens søn og skænder hans datter Bødvild. Fortællingen findes også i Didrik af Berns saga.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 28).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Völundarkviða (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).



Völuspá



Völuspá in skamma



Vølvens Spådom



Wilkins saga ok Jóns


Tilbage til top    Pil op.png     A   Á     B     C     D     E     F     G     H     I   Í     J     K     L     M     N     O   Ó     P     Q    R     S     T     U   Ú     V   W     Y   Ý     Þ     Æ     Ö    –     Forkortelser

Y

Ynglinga saga



Ynglingatal



Yngvars saga víðförla


Tilbage til top    Pil op.png     A   Á     B     C     D     E     F     G     H     I   Í     J     K     L     M     N     O   Ó     P     Q    R     S     T     U   Ú     V   W     Y   Ý     Þ     Æ     Ö    –     Forkortelser

Þ

þáttr
  • Beskrivelse: "þáttr (egtl. "tot, stump"; flt.: þættir) er et litterært begreb med to forskellige betydninger: (1) et afsnit af en længere saga - fx Kristni þáttr i Laxdæla saga eller Karlamagnussagaens þættir. (2) en kort selvstændig fortælling om en islænding - således fx i Íslendingaþættir." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Fx Finnur Jónsson: Þættir fra det ældre tidsrum (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Þáttr af Ragnars sonum



Þáttr af Sögu Keisara Magnúsar Karls



Þáttr af Þorsteini hvíta



Þáttr af Upplendinga konungum



Þáttr frá Sigurði konungi slefu



Þáttr Þormóðar



Þiðranda þáttr ok Þórhalls



Þiðreks saga (af Bern)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Genremæssigt er denne saga vanskelig at placere, nogle regner den til fornaldersagaerne, andre til riddersagaerne. Finnur Jónsson anbringer den blandt fornaldersagaerne, men i sin egen underkategori. “Denne saga, der er en sammenskrivning og oversættelse af lavtyske traditioner, legender og digte, er skrevet i Norge i det 12. og 13. årh., (den taler om det 13. årh. som nutid). Ifølge nogle kritikere var forfatteren islænding, mens andre anser ham for at have været nordmand. Sagaen rummer mange mere eller mindre selvstændige fortællinger, så som dem om Velent og Viðga (Velents saga), Herburt (Herburts þáttr), Niblungerne (Niflungasaga), Walter, Iron og Apollonius, etc.” (Halldór Hermannsson: Islandica, vol. 5, p. 54).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Þiðrikssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Þinga saga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Þáttr. Kap. 27-36 i Morkinskinnas udgave af Saga Sigurðar jórsalafara, Eysteins ok Ólafs. Andre titler: Þingssaga, Þinga þáttr, Sigurðar þáttr Hranasonar. “Om kong Sigurðr Jórsalafari’s sag mod Sigurðr Hranason, der blev forsvaret af kong Eysteinn.” (Halldór Hermannsson: Islandica, vol. 3, p. 70).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Þingasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Þinga þáttr
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kort variant af Þinga saga, se Simek /Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Þjalar-jóns rímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Þjalar-jóns rímur er en versbearbejdning af Þjalar-Jóns saga (Kilde: FJ.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Þjalarjónsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Þjalar-Jóns saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga eller fornaldersaga, se Simek/Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Þjalar-Jónssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Þjófa rímur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Þjófa rímur er en versbearbejdning af fortællingen om Illur, Verri ok Verstur, som går tilbage til en udenlandsk Fabliaux." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.) Anden titel: Rimur af Illr, Verra ok Verst (Rimerne om Slem, værre, værst).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Þjófarímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Þjóstólfs saga hamramma
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson, Jónas Kristjánsson eller Halldór Hermannsson. Ifølge Simek/Pálsson er sagaen skrevet mellem 1772-77 af Þorleifur Arason Adeldahl efter ældre forbilleder bl. a. Grettis saga. (Lexikon der altnordischen Literatur.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Þórarins þáttr Nefjólfssonar inn fyrri



Þórarins þáttr Nefjólfssonar inn síðari



Þórarins þáttr ofsa



Þórarins þáttr stuttfeldar



Þorbjarnar saga ok Hávarðar hins halta



Þórðar saga Gellis
  • Beskrivelse: Tabt saga, som omtales i Landnámabók, se Simek /Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Þórðar saga hreðu
  • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islændingesaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Þórðarsaga hreðu (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Þórðar saga kakala



Þórðarbók



Þórdísar þáttr
  • Grundtekst:
  • Beskrivelse: Tabt fortælling, som indeholder oplysninger om Grønland, se Simek /Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Þorfinns saga (/þáttr) karlsefnis (ok Snorra Þorbrandssonar)



Þórfinnsdrápa



Þorgeirs saga goða, Guðmundar ríka ok Þorkels háks



Þorgeirs saga Hávarssonar ok Þormóðar Kolbrúnarskálds



Þorgeirsdrápa
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Þorgeirsdrápa er et hyldestkvad af den islandske skjald Þormóðr Bersason Kolbrúnarskáld, digtet i forbindelse med hans fostbroder Þórgeir Hávarssons fald. De 15 strofer, som er bevaret i Fóstbræðra saga, beretter udelukkende om forskellige drab, som denne helt har begået. At stroferne er ægte – i hvert fald ældre end Fóstbræðra saga – fremgår af den omstændighed, at sagaforfatteren til dels har misforstået digtet." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Þorgeirsdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).



Þorgils saga Höllusonar
  • Beskrivelse: Tabt islændingesaga, som nævnes i Laxdæla saga, se Simek /Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Þorgils saga ok Hafliða



Þorgils saga Örrabeinstjúps



Þorgils saga skarða



Þorgils þáttr fiskimanns
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling om Harald Hårderåde, se Simek /Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Þorgrims saga konungs (ok kappa hans)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Þorgríms saga prúða ok Víglundar væna



Þorgríms þáttr Hallasonar ok Bjarna Gullbrárskálds



Þórgrímsþula
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 1100-tallet.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Þórgrímsþula (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Þórhalls þáttr knapps



Þórhalls þáttr Ölkofra



Þóris rímur háleggs
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Þóris rímur háleggs er en versbearbejdning af en ellers ukendt fortælling. Stammer fra 16. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Þóris rímur háleggs (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Þóris saga háleggs
  • Beskrivelse: “En tabt saga, som var forbundet med Áns saga bogsveigis. Indholdet kendes fra Þóris rímur fra det 15. årh.” (Se Halldor Hermannsson: Islandica, vol. 5, p. 60).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Þóris saga Víkingssonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fornalderlignende saga, se Simek /Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Þóris þáttr hasts ok Bárðar birtu (/bjarta)



Þorkels saga aðalfara
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islandsk bearbejdning (19. årh.) af Saxos fortælling om Torkel adalfar, se Simek /Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Þorkels þáttr dyrðils
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. C. Rafn: ”Oldnordiske Sagaer”, bd. VI, s. 77-78, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: “Fra Magnús saga góða i Morkinskinna, Hrokkskinna, Hulda, og Flateyjarbók.” (Se Halldor Hermannsson: Islandica, vol. 3, p. 71).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Þorláks saga biskups (hins) helga



Þorlaugar þáttr
  • Beskrivelse: Tabt saga, hvis eksistens kan udledes af Viga-Glúms saga og Reykdæla saga, se Simek /Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Þorleifs þáttr jarlaskálds



Þormóðar þáttr Kolbrúnarskáld
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Peter Springborg: Totten om Tormod (Islændingesagaerne, II, 2014).
    • Norsk: Jan Ragnar Hagland: Tormodståtten (Islendingesagaene, II, 2014)
    • Svensk: Inge Knutsson: Tåten om Þormoð
    • Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 2 .
  • Beskrivelse: Þáttr. Se Halldór Hermannssons noter til Fóstbræðra saga (Islandica, vol. 1, p. 23ff.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Þórodds þáttr Snorrasonar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. Lund: Fortællingen om Thorodds rejse til Jämtland i ”Audun og Bjørnen – Ti islandske fortællinger”.
    • Dansk: C. C. Rafn. i ”Oldnordiske Sagaer”, bd. IV, s. 303-311, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Þáttr.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Þórsdrápa - (Eilifr Guðrúnarson)
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den norske skjald Eilifr Guðrúnarson, (omkr. år 1000). Digtet beskriver Tors rejse til Geirrøds gård.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Þórsdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).



Þorskfirðinga saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Annette Lassen: Guld-Tores saga (Islændingesagaerne, III, 2014).
    • Norsk: Børge Nordbø: Soga om Gull-Tore (Islendingesagaene, III, 2014)
    • Engelsk: "The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 3.
  • Beskrivelse: Islændingesaga. Anden titel: Gull-Þóris saga. - ”Þorskfirðinga saga eller Gullþóris saga. Skuepladsen er Þorskafjörðr i det nordvestlige Island; begivenhedernes tid er 900—930. Þórir, som får sit tilnavn (Gull-Þórir), fordi han samler guld i Finmarken tilligemed Halls sønner, kommer i strid om guldet med dem; der opstår kamp, over de faldne opkastes gravhøje og forlig stiftes tilsidst. Men der er indblandet adskilligt eventyrligt i fortællingen, der ikke hører til de bedste.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 59).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Gullþórissaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Þórskvæði - (Eysteinn Valdason)



Þórskvæði - (Gamli gnævaðarskáld)



Þórskvæði - (Ölvir hnúfa)



Þórsnesinga saga



Þorsteins draumr Síðu-Hallssonar



Þorsteins draumr þorvarðsonar



Þorsteins rímur á Stokkseyri
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Þorsteins rímur á Stokkseyri er en fragmentarisk versbearbejdning af en ellers ukendt kulbider-fortælling. Stammer fra 15. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Þorsteins rímur á Stokkseyri (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Þorsteins rímur Víkingssonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Þorsteins rímur Víkingssonar findes nu kun i ubetydelige brudstykker." (Kilde: FJ.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Þorsteins rímur Víkingssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Þorsteins saga Geirnefjufóstra
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson, Jónas Kristjánsson eller Halldór Hermannsson. ”Er en saga i fornalderstil, som formodentlig først er skrevet i det 18. årh.” (Simek /Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Þorsteins saga hvíta



Þorsteins saga Kuggasonar
  • Beskrivelse: „ . . . har vel aldrig været en selvstændig saga, heller ikke som kilde til Bjarnar saga Hítdælakappa som det er blevet postuleret (Nordal).” (Simek /Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Þorsteins saga Síðu-Hallssonar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islændingesaga. Må ikke forveksles med den ”draumr” eller den ”þáttr”, som er knyttet til Þorstein Síðu-Hallsson. (Se Halldor Hermannsson: Islandica, vol. I, p. 113 og 115). - ”Þorsteins saga Síðu-Hallssonar (Sønder Mulesyssel, mellem 1010 og 1050) fortæller om Þorsteins udenlandsrejser og stridigheder efter hjemkomsten. Den består af brudstykker.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 63).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Þorsteins saga Síðuhallssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Þorsteins saga strandarhöggs



Þorsteins saga Víkingssonar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Kim Lembek: "Torsten Vikingssøns saga" (Oldtidssagaerne, IV, 2017).
    • Dansk: C. C. Rafn: ”Nordiske Fortids Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
    • Engelsk: Rasmus B. Anderson: Thorstein, Viking’s Son i ”Viking tales of the North”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Islændingesaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Þorsteins saga Víkingssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Þorsteins þáttr Austfirðings



Þorsteins þáttr bæjarmagns



Þorsteins þáttr forvitna



Þorsteins þáttr Síðu-Hallssonar
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Margit Lave Rønsholdt: Totten om Torsten Side-Halssøn (Islændingesagaerne, IV, 2014).
    • Dansk: M. L. Rønsholdt: Torstein Hallssøn i ”Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger ”.
    • Dansk: C. C. Rafn i ”Oldnordiske Sagaer”, bd. VI, s. 79-83, findes i E-Bibliotek.
    • Norsk: Jon Gunnar Jørgensen: Tåtten om Torstein Side-Hallsson (Islendingesagaene, IV, 2014)
    • Engelsk: ”The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 4.
  • Beskrivelse: Þáttr.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Þorsteins saga Síðuhallssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Þorsteins þáttr skelks



Þorsteins þáttr stangarhöggs



Þorsteins þáttr (sögu) fróða

Se ► Íslendinga þáttr sögufróða



Þorsteins þáttr tjaldstæðings



Þorsteins þáttr uxafóts



Þóruljóð
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Endelig er der et jættekvindekvad: Þóruljóð (Þóra er en jættekvinde); slutningen mangler. Þóra kommer til en dansk bonde og beder om at måtte blive der. Meningen er vist, at bondens søn Torkel skal ægte hende. I hvert fald må der have været et eller andet forhold mellem de to." (Kilde: FJ.) FJ regner digtet med blandt de navnløse digte fra perioden 1450-1550.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Þóruljóð (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Þorvalds þáttr tasalda



Þorvalds þáttr víðförla
  • Grundtekst:
    • Norrøn: ”Biskuppa sögur”, findes i E-Bibliotek.
    • Norrøn: ”Hungurvaka”, findes i E-Bibliotek.
    • Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Þáttr. - ”Þáttr af Þorvaldi viðförla handler om Þorvaldr den berejstes ophold i Norge, rejse til Jerusalem og død i et russisk kloster. Stilen røber ligeledes en klerk, men fortællingerne og skildringerne af udenlandske forhold vidner om ringe sagkundskab og er derfor mindre tilforladelige.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 65).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Þorvalds þáttr víðförla (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Þorvarðar þáttr krákunefs



Þrándar þáttr ok frænda hans



Þrándar þáttr ok Sigmundar
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Afsnit af Færeyinga saga, se denne.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Þrándar þáttr Upplendings (/upplenzka)
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. C. Rafn og Finnur Magnússon: Fortælling om Thrond fra Oplandene
    • Dansk: C. C. Rafn: ”Oldnordiske sagaer”, bd. VI, s. 151-155, findes i E-Bibliotek.
    • Dansk: C. C. Rafn: ”Grönlands historiske mindesmærker”, bd. II, s. 608-630.
  • Beskrivelse: Þáttr. “Fra Magnús saga góða ok Haralds harðráða i Morkinskinna, Hulda og Flateyjarbók.” (Halldór Hermannsson: Islandica, vol. 3, p. 67).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Þrándarþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Þrymlur



Þrymskviða



Þrændlur
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Þrændlur (også Þrænlur) er en rimecyklus fra det 14. årh., som bygger på Færeyinga saga. Selvom digtet også betegnes Sigmundar rímur Brestissonar, sigter den korte titel til Sigmunds modstander Þrándr i Götu. – Begyndelsen af digtet er tabt." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Þrænlur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Þulur
  • Beskrivelse: "Ordet þula betyder en metrisk og i det mindste tildels strofisk affattet remse, næsten altid i fornyrðislag; et drotkvædet vers med remsemæssigt indhold vides aldrig at være kaldt þula; denne ordets betydning går i det mindste tilbage til midten af det 11. årh., da Sneglu-Halle bruger ordet således. Særlig bruges ordet þula (flt. þulur) om de vers eller versgrupper, hvis væsenligste indhold er enkeltnavne uden nogen egenlig tekst i øvrigt. Blandt Eddadigtene er der nogle, som man har villet kalde remsemæssige, men ikke et af dem er en virkelig þula, ikke engang det, der bærer navnet Rigs»þula«, skønt dettes indhold er sådant, at navnet bliver forståeligt; men der findes rundt omkring i Eddadigtene interpolationer, som er temmelig remsemæssige og mulig også tilhører de yngre þulur (f. ex. v. 85—8 i Háv., forskellige vers i Grímnismál osv.)." (Kilde: FJ.)
  • Se også ► Nafnaþulur.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Þulur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II); Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.



Tilbage til top    Pil op.png     A   Á     B     C     D     E     F     G     H     I   Í     J     K     L     M     N     O   Ó     P     Q    R     S     T     U   Ú     V   W     Y   Ý     Þ     Æ     Ö    –     Forkortelser

Æ

Ælnoth: Knud den helliges historie



Ættartal Noregs Konunga



Ættartölur
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Norsk: Uddrag: E. Eikill: Ættetavler i ”Harald Hårfagre og Norges tilblivelse”.
  • Beskrivelse: Et afsnit i Flateyjarbók, bd. 1, s. 24-28, som består af slægtstavler, indeholdende bibelske personer, hedenske guder, nordiske folk, sagnkonger og historiske konger.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Ættartölur (Sturlunga saga)



Ævi Guðmundar biskups
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Bispesaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Ævi Snorra goða
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson eller Jónas Kristjánsson. Simek/Pálsson: ”(Snorri goðis liv) hedder en kort levnedsbeskrivelse om Snorri goði, helten fra Eyrbyggja saga, der også er nævnt i flere andre sagaer. Teksten kan være skrevet af Ari Þorgilsson i begyndelsen af det 12. årh.” (“Lexikon der altnordischen Literatur”).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Ævidrápa Örvar-Odds
  • Grundtekst:
    • Norrøn: Ævidrápa i Örvar-Odds saga
    • Norrøn: Ævidrápa i “Den norsk-islandske Skjaldedigtning", bd. 2, s. 324ff., findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Et såkaldt dødskvad fra Örvar-Odds saga. Andre titler: Ævikviða Örvar-Odds
  • Håndskrift:
  • Litteratur:


Tilbage til top    Pil op.png     A   Á     B     C     D     E     F     G     H     I   Í     J     K     L     M     N     O   Ó     P     Q    R     S     T     U   Ú     V   W     Y   Ý     Þ     Æ     Ö    –     Forkortelser


Ö

Ögmundar þáttr dytts ok Gunnars helmings



Ölkofra saga/þáttr
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: Karen Bek-Pdersen: Ølhættes saga (Islændingesagaerne, V, 2014).
    • Dansk: C. Lund: Fortællingen om Ølhue i ”Audun og Bjørnen – Ti islandske fortællinger”.
    • Norsk: Ivar Berg: Soga om Ølhette (Islendingesagaene, V, 2014)
  • Beskrivelse: Þáttr. Anden titel: Þórhalls þáttr ölkofra. (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 89). - ”Þorhalls þáttr ölkofra er en lille proceshistorie om Þorhallr, der opbrændte seks goders skov i Bláskógr, og de deraf opståede stridigheder. Begivenheden er fra omtrent 1020.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 62).
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Ölkofraþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Ölvis rímur sterka
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Ölvis rímur sterka er en versbearbejdning, hvis prosaforlæg ikke kendes, men som minder om episoder fra kongesagaerne. Stammer fra første halvdel af det 16. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Ölvis rímur sterka (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Önnu saga



Önundarbrennu saga
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anden titel for Guðmundar saga dýra, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Örns saga Ötulfaxa
  • Grundtekst:
    • Norrøn:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Saga, som står fornaldersagaerne nær, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:



Örvar-Odds dødskvad



Örvar-Odds saga
  • Grundtekst:
  • Oversættelse:
    • Dansk: C. C. Rafn: Nordiske Fortids Sagaer, findes i E-Bibliotek.
    • Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: “Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
    • Norsk: Alexander Bugge: Fortællingen om Orvar-Odd.
    • Norsk: L. K. Schei: Orvar-Odds saga i ”Ramstasagaene”.
    • Engelsk: H. Pálsson og P. Edwards: Arrow-Odd i Seven Viking Romances.
  • Beskrivelse: Fornaldersaga.
  • Håndskrift:
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Örvar-Oddssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Tilbage til top    Pil op.png     A   Á     B     C     D     E     F     G     H     I   Í     J     K     L     M     N     O   Ó     P     Q    R     S     T     U   Ú     V   W     Y   Ý     Þ     Æ     Ö    –     Forkortelser


Forkortelser

  • AM: Håndskrift i Den arnamagnæanske Samling
  • BM: Håndskrift i British Museum
  • DG: Håndskrift i De la Gardie Samlingen, Universitetsbiblioteket, Uppsala
  • Fol (Folio): Sideformat ca. 28+ cm højde
  • Frag.: Fragment
  • GkS: Håndskrift fra Den gamle kongelige Samling på Det kongelige Bibliotek, København
  • ÍB: Håndskrift fra Íslenzka Bókmentafelags samling i København
  • ÍBR: Håndskrift fra Íslenzka Bókmentafelags samling i Reykjavik
  • JS: Håndskrift i Jón Sigurðssons samling i Islands Nationalbibliotek
  • KG: Håndskrift i Konrad Gislasons samling i Det arnamagn. Institut ved Kbh. Univ.
  • Lbs: Håndskrift i Islands Nationalbibliotek - Landsbókasafn Íslands
  • MS: Manuskript
  • NkS: Håndskrift i Den nye kongelige Samling i Det kongelige Bibliotek, København
  • NRA: Håndskrift i Norsk Riksarkiv, Oslo
  • Perg.: Pergament
  • SKB: Håndskrift i Stockholms kongelige Bibliotek
  • Thott: Håndskrift i Thotts Samling i Det kongelige Bibliotek, København
  • 4to (quarto): Sideformat ca. 18-29 cm højde
  • 8vo (octavo): Sideformat ca. 9-20 cm højde
  • 12mo (duodecimo): Sideformat ca. 7-14 cm højde
  • ★: Tabt tekst.


En mere fuldstændig bibliografi findes på hjemmesiden Oldtidens og middelalderens litteratur – i skandinaviske oversættelser
Hentet fra «http://heimskringla.no/index.php?title=Kildeindex&oldid=57860»