Dansk: C. C. Rafn: Oldnordiske sagaer, bd. 11, s. 394-398 (E-Bibliotek)
Beskrivelse: Bispesaga om ærkebiskop Absalon af Lund (1178-1201).
Litteratur:
Acta Sancta Olavi Regis et Martyris
Latinsk tekst:
Oversættelse: Engelsk: Carl Phelpstead/Devra Kunin: Passio et miracula beati Olavi i A History of Norway and The Passion and Miracles of the Blessed Óláfr, s. 26-75 (E-Bibliotek)
Beskrivelse: Latinsk hagiografi over Olaf den Hellige.
Litteratur:
Acta Sanctorum in Selja
Latinsk tekst:
Oversættelse:Norrøn:Fornmanna sögur, Bind 10, findes i E-Bibliotek.
Svensk: C. G. Kröningsvärd: ”Nordiskt Sago-Bibliothek”, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Fornaldersaga fra Hauksbók om sagnkongerne fra Óláfr trételgja til Óláf Geirstaðaálfr.
Litteratur:
Agathu saga meyjar
Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:
Beskrivelse: Helgensaga.
Litteratur:
Agnesar saga meyjar
Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:
Beskrivelse: Helgensaga.
Litteratur:
Ágrip af Danakonunga sögu
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: ”(’Skitse over den danske kongehistorie’) er en kort version af de danske kongers historie fra sagntiden til Valdemar Sejr (d. 1241) og hans sønner. Første afsnit gengiver genealogisk materiale om de danske og norske kongehuse i en linje fra sagnhistoriens Ivar Vidfadme til dronning Ingibjörg af Norge (d. 1287)... Man har derfor foreslået, at værket kan være skrevet af Sturla Þórðarson for dronning Ingibjörg.“ (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”). Håndskriftet blev slemt beskadiget ved branden i 1728, men blev delvist rekonstrueret af Arne Magnusson.
Litteratur:
Ágrip af Nóregs konunga sögum
Norrøn tekst: "Ágrip af Nóregskonungasögum", findes i E-Bibliotek.
Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer” Bind X, s. 329-371, findes i E-Bibliotek.
Engelsk: M. J. Driscol: History of the kings of Norway i "Ágrip af Nóregskonungasögum", findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: ”I deres oprindelige skikkelse er disse sagaer [sagaer om jarler (Ladejarlerne) og en saga om Hakon jarl Ivarsson] tabte, men de kendes af de senere samlingsværker, som de kunde kaldes. Disse er følgende: Ágrip af Nóregs konunga sögum findes i et meget gammelt håndskrift fra den første del af 13. årh., men der mangler både begyndelse og slutning, og desuden har det et par lakuner. Der er dog ingen tvivl om, at det har begyndt med Halfdan svarte og nået ned til 1177 (Sverres første optræden). Den ene saga følger på den anden på en ganske mekanisk måde uden nogle formidlende overgange. Undersøger man de enkelte sagaer, vil det hurtig vise sig, at der her ikke er tale om et originalt værk, men om et udtog af eksisterende sagaer; derfor er skriftet med rette - i senere tider - blevet kaldt ”Udtog” (ágrip). I enkelte tilfælde er næppe nogen skreven saga benyttet (Harald hårfagre og Erik blodøkse); her er det den mundtlige tradition, der ligger til grund og den må endda være meget lidet udbyttet. - Også på andre måder ses en sådan tradition at være benyttet; der findes her enkelte vers, der er ukendte andenstedsfra, og der findes traditionsstumper, åbenbart af yngre norsk oprindelse og forvanskede, som forf. har ment at burde optage (som f. eks. forklaringen af Gamlaleir og den umulige tilknytning heraf til Gamles fald). Allerede herved viser skriftet en tilknytning til Norge. Ikke mindre viser denne sig derved, at forf. er norsk-partisk f. eks. overfor de svenske; imod alle andre kilder lader han et nederlag for de norske (under Magnus barfod) blive til en sejr; for så vidt er skriftet usædvanlig tendentiøst. Erik Oddssons bog er benyttet, og der er meget, der taler for, at Sæmunds latinske skrift er en af kilderne. Tidsregningen har forf. særlig lagt vind på. I øvrigt er Ágrip meget ujævnt og egenlig et slet skrift i historisk henseende. Forf. lige nævner Hafsfjordsslaget, udelader ganske Jomsvikingeslaget osv. Derimod er han meget vidtløftig angående Snefridsagnet og han giver sig tid til at forklare forbindelsen mellem ordet jól og et Odinsnavn osv. Om stil er der overhovedet ikke tale. At forf. er en Islænder, derom er nu alle enige; det viser både forholdet til de ældre islandske kilder og ikke mindre hans kendskab til og anvendelse af vers (hvorved han dog er kommen til at begå fejl). Men lige så vist er det, at han må have opholdt sig i Norge og der lært forskellige norske traditioner at kende og rimeligvis skrevet bogen for og på opfordring af en norsk stormand. Der findes et andet steds en antydning af noget, Sverre uvedkommende, som denne siges ”at have ladet skrive”; det vilde være meget fristende at antage, at det her antydede skrift var identisk med Ágrip. I hvert fald er det sikkert, at dette må være forfattet i slutningen af det 12. årh. (omkr. 1190). Man kunde tænke sig, at det af Sverre skulde være bestemt til at udgøre indledningen til hans egen saga af Karl. Endnu skal bemærkes, at Theodriks latinske skrift har mange berøringspunkter med Ágrip, men om nogen direkte forbindelse er der ikke tale.” (Finnur Jónsson: "Den islandske litteraturs historie", s. 288ff.)
Beskrivelse: Angiveligt et sent affattet brudstykke (ca. en side) af en ellers ukendt saga. Teksten omtales perifert hos Finnur Jónsson men ikke hos Jónas Kristjánsson og Simek/Pálsson. Den regnes dog med i Guðni Jónssons store værk "Íslendinga sögur" (Bind X: Austfirðinga sögur).
Litteratur:
Ajax saga frækna (keisararsonar)
Norrøn tekst: H. Erlendsson og Einar Þórðarson: "Fjórar riddarasögur"; findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:
Beskrivelse: Riddersaga.
Litteratur:
Ála flekks saga
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Fornalderlignende saga.
Litteratur:
Ála saga frækna
Beskrivelse: Tabt fornaldersaga, hvis eksistens Simek og Pálsson mener at kunne udlede af Saxo. Se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Albani þáttr ok Sunnifu
Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. I, s. 203-209, findes i E-Bibliotek
Beskrivelse: þáttr. Andre titler: Sunnifu þáttr, Sejumanna þáttr.
“En legende om irske martyrer på øen Selja i Norge.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 61)
Simek og Pálsson anfører teksten med disse ord: “Seljumanna þáttr er den islandske version af Acta Sanctorum in Selja, som findes i Oddr Snorrasons version af Ólafs saga Tryggvasonar.” (“Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Litteratur:
Albanus saga Vigvallissonar
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Riddersaga.
Litteratur:
Alexanders saga
Norrøn tekst: "Alexanders saga" (Brandr Jónsson), findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:
Beskrivelse: Islandsk prosaoversættelse af et latinsk epos om Alexander den Store.
Litteratur:
Alexis saga
Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Riddersaga. Anden titel: Amalíu saga drottingar.
Litteratur:
Ambáles saga
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: ”Historien om Amlóði (Hamlet) var kendt i gammel tid på Island, hvilket fremgår af et vers, som tilskrives Snæbjörn galti Hólmsteinsson (10. årh.), men denne saga blev aldrig sat på skrift. Det er dog sandsynligt, at den levede i folkemunde og blev ændret og tilpasset som tiden gik, og at dens endelige form er historien om Brjám, trykt i Jón Árnason’s Íslenzkar þjóðsögur og æfintýri. I det 17. årh. blev Ambáles saga nedskrevet om samme historie, men indholdet skal nok i sidste ende spores tilbage til Saxos danske historie. . .” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 71).
Litteratur:
Ambrosius saga byskups
Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:
Beskrivelse: Helgensaga.
Litteratur:
Ambrosius saga ok Rosamundu
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Sen romantisk saga, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Amlóða saga (Harðvendilssonar)
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: En bearbejdning af Saxos Hamlet-fortælling. (Ikke identisk med Ambáles saga). Se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Amoratis saga konungs i Phrygia
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Sen overleveret riddersaga, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Andra saga jarls
Beskrivelse: Riddersaga.
”Der findes ikke bevis for en gammel nedskreven saga om Andri jarl, men historien blev gjort til genstand for rímur i det 15. årh. (af Sigurðr blindi). Disse digte var længe ilde set på grund af deres ugudelighed (Öndrur eller Andra rímur hinar fornu). I det 19. årh. blev fortællingen igen taget op af to rímur-digtere (Hannes Bjarnason og Gísli Konraðsson: Rímur af Andra jalli. 1834 og 1905); de baserede deres værk på en nedskrevet saga – en prosa gengivelse af de gamle rímur – som må antages at være skrevet i det 18. århundrede.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 72).
“Er en ret ung riddersaga, som bygger på den Andra rímur og som formodentlig først er skrevet i det 17. (eller 18. årh.). Den handler om troldefyrsten Andri og hans drabsmand Högni, den egentlige helt, der i sin ungdom er en kólbitr. I sin søgen efter den bortførte Friðr bliver han imidlertid en forbilledlig bekæmper af riser og trolde. Sagaen indeholder bl.a. en interessant parallel til troldekamp under vandfaldet (jfr. Beowulf, Grettis saga, Samsons saga fagra). (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson eller Jónas Kristjánsson. ”Ármanns saga ok Dalmanns (eller Ármanns saga hin yngri): en saga, som først er skrevet i slutningen af det 18. årh. af Halldór Jakobsson (d. 1810) over materiale fra Ármanns saga ok Þorsteins gála .” (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson eller Jónas Kristjánsson. ”Ármanns saga ok Þorsteins gála er en saga, som er skrevet i slutningen af det 17. årh. efter et forlæg fra 1637, nemlig de oprindelige Ármanns rímur af Jón Guðmundsson lærði (1574-1659). Sagaen er skrevet i stil med de yngre fornaldersagaer; rímurdigteren har benyttet enhver mundtlig tradition. (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Litteratur:
Árna saga biskups
Norrøn tekst: "Biskuppa sögur", findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:Norsk: Gunhild og Magnús Stefánsson: "Biskop Arnes saga".
Beskrivelse: Bispesaga om Árni Þorláksson af Skálhot (1269-98).
Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson eller Jónas Kristjánsson. ”Ásmundar saga Atlasonar er en fortælling, som stammer fra det 19. årh. om en ung islænding, som kong Olaf Tryggvason sender ud på en farlig rejse; efter mange drab vender han tilbage til Island.“ (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Beskrivelse: “er en tabt saga om en norsk høvding fra første halvdel af det 11. årh., passager fra teksten genfindes i Hulda og Hrokkinskinna." (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Fornaldersaga.
Litteratur:
Ásmundar saga ok Tryggva
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: "En saga, som vel først er forfattet en gang i 1600-1700-tallet. Den består af en blanding af elementer fra de yngste fornaldersagaer og de oprindelige riddersagaer. Asmund, der er fostersøn til den hedenske kong Helge fra Halogeland, forfører dennes datter og må flygte. Hans fosterbroder, Helges søn Tryggve, rejser med ham til Sicilien og gennem forskellige eventyr, går de begge over til den kristne tro." (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Litteratur:
Ásmundar saga Sebbafóstra
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Prosagengivelse af rímur.
Litteratur:
Ásmundar saga Vikings
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Sen fornaldersaga fra 1500-1600-tallet.
Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson eller Jónas Kristjánsson. - ”Atla saga Ótryggssonar er en saga, som åbenbart først er fremkommet i 1800-tallet. Den handler om en af sagatidens nordmænd, som efter at have tilbragt sin ungdom som kolbítr, hævner sin far og derefter udvandrer til Island.“ (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Dansk: Hans Kyrre: “De islandske sagaer”, bd. III.
Beskrivelse: Islændingesaga.
Litteratur:
Bandamanna saga in skemmri
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Bandamanna saga ”findes i to bearbejdelser; den længste er sekundær og udvidet af den anden.” Dette er den korte (og oprindelige?) udgave af sagaen. (Finnur Jónsson: "Den islandske litteraturs historie", s. 251.)
Litteratur:
Barbare saga
Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 2.
Beskrivelse: þáttr.
Litteratur:
Bergsbók
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Islandsk håndskrift fra ca. 1400. Indeholder Olaf den Helliges saga, Olaf Tryggvasons saga og nogle gejstelige digte. Bogens navn skyldes, at første del af håndskriftet (Olafs saga) tilskrives Bergr Sokkason (slutn. af 1200-tallet og beg. af 1300-tallet).
Beskrivelse: Anonymt kvad fra 900-tallet. - I sin "Danske sange af det ældste tidsrum" gengiver Bertel Christian Sandvig et digt under titlen "Biarkemaal, siunget af Kong Regner Lothbrog", men digtet er ► Krákumál.
Oversættelse:Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 5.
Beskrivelse: þáttr. “En uhistorisk fortælling, sandsynligvis nedskrevet i sidste halvdel af det 13. årh., senere føjet til Laxdæla saga og betragtet som en fortsættelse af denne saga, hvor den udgør kap. 79-88.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 6).
Svensk: Olof Verelius: Herrauds och Boses saga i "Tre isländska sagor om Sverige".
Engelsk: H. Pálsson og P. Edwards: Bosi and Herraud i “Seven Viking Romances”, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Fornaldersaga. Andre titler: Herrauðs saga ok Bósa, Bögu-Bósa saga, Kvenna-Bósa saga. (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 10).
Litteratur:
Bragaræður
Beskrivelse:Bragaræður - Brages taler er betegnelsen for prologen til Skáldskapamál i Snorres Edda. Titlen sigter til indholdet, hvor guden Ægir underholdes af digterguden Brage og hans mytiske fortællinger. Se ►Skáldskaparmál
Dansk: M. Larsen: Den ærmeløse kjortel i “Islandsk vadmel og norsk purpur”.
Dansk: M. L. Rønsholdt: Brand den Gamle i “Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger”.
Dansk: C. Lund: Brand den Gavmilde i "Audun og Bjørnen – Ti islandske fortællinger".
Engelsk: E. E. Kellett: “The Northern Saga”, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: þáttr.
Litteratur:
Brenna Adams byskups
Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:
Beskrivelse: Bispesaga. “Indebrændingen af Biskop Adam af Caithness i 1222; et kapitel, som er føjet til Orkneyinga saga i Flateyjarbók.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 3).
Norrøn tekst:Fornmanna sögur, bd. 4 og 5, findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:Dansk: Oldnordiske sager, bd. 4 og 5, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: “Fra det 13. årh. har vi nogle få fragmenter – bevaret i en samling i Riksarkivet, Oslo – af et islandsk håndskrift, som indeholder stumper af, hvad der nu almindeligvis betegnes som ’Den ældste saga om St. Óláf (Elsta saga Óláfs helga). Hvornår teksten er forfattet er svært at afgøre. Vi har en fuld version af den i den såkaldte Legendariske saga om Skt. Óláf. . .” Jónas Kristjánsson: "Eddas and sagas", p. 159.
Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. IX, s. 1-118, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Andre titler: Hákonar saga Sverrissonar, Guðorms Sigurðarsonar ok Inga Bárðarson. (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 2). ”Til alt dette kommer endnu de såkaldte Böglungasögur, eller en saga om tiden imellem Hakon Sverrisson og Hakon d. gamles tronbestigelse, tidsrummet 1204-17. Det er kampene mellem Bagler og Birkebener, der her behandles. Sagaen er overleveret i to bearbejdelser; den ene går kun til 1208, den anden - en udvidelse deraf - til 1217. Den første er Baglervenlig, den anden står snarere på Birkebenernes side. Sagaen er noget usammenhængnde, men i det hele overmåde detaljeret og skrevet af eller efter øjenvidner. Den sidste bearbejdelse er for størstedelen tabt i originalen. Hovedsagelig findes den kun i P. Claussöns norsk-dansk oversættelse. Sagaen har stor historisk betydning.” (Finnur Jónsson: "Den islandske litteraturs historie", s. 293.)
Litteratur:
C
Callinius saga
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Ceciliu saga
Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:
Beskrivelse: En af de såkaldte korstræslegender. Den ældste af disse findes i Hauksbók.
Litteratur:
Cyrus saga Persakonungs
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
D
Dámusta saga
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Riddersaga.
Litteratur:
Danakonunga saga
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Kongesaga. “En kort historie over de danske konger fra Karl den Stores tid frem til kong Valdemar Sejr (d. 1241). Skrevet i Norge ca. 1270-1280.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 4).
Beskrivelse: Islændingesaga. Andre titler: Helga saga ok Gríms Droplaugarsona, Helganna saga og Fljótsdæla saga(!) (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 8).
Litteratur:
Droplaugarsona saga hin meiri
Beskrivelse: “er en forældet betegnelse for Se ► Fljótsdæla saga, der bygger på Droplaugarsonar saga.” (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.) "Den »længere saga«, der er udgiven af dr. Kålund, 1883, er, som udgiveren i sin fortale grundig har påvist, intet oldtidsskrift, men et produkt fra det 16. årh., der intet har med oldtidslitteraturen at gøre." Finnur Jónsson: (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, Bd. 2, s. 518.)
Litteratur:
Drömbuð
Beskrivelse: Ukendt digt, som er nævnt i det 12. kapitel af Bósa saga ok Herrauðs sammen med to andre ukendte digte: Hjarrandaljoð og Gýgjarslag. Ingen af dem er nævnt i Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Duggals leizla
Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:
Beskrivelse: En oldnordisk oversættelse af det latinske skrift Visio Tundali. Der er tale om såkaldt visionsdigtning, hvor læseren følger en irsk ridders drømmerejse gennem himmel og helvede.
Litteratur:
Dunstanus saga
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Helgensaga.
Litteratur:
Dæmisaga
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Eksempelsamling af diverse tekster. Se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Beskrivelse: Den ældre Edda (også kaldet Sæmundar Edda) indeholder en række gudekvad og en række heltekvad. Almindeligvis består listen af følgende kvad:
Beskrivelse: (Den apokryfe Edda). Betegnelse, som bl.a. den svenske religionshistoriker Åke Ohlmarks har anvendt om en række efterklassiske og til dels rekonstruerede digte, hvis indhold og form lægger sig op ad Eddadigtningen. Til denne samling regner Ohlmarks følgende digte:
A. Efterklassiske og rekonstruerede gudesange
Völuspá Hauksbókar (Hauksbogens Vølvespådom)
Hrævagaldr Óðins (Odins liggalder/ravnegalder) Brot af Óðinskvædum (Fragment af et Odinskvad)
Brot af Fenrisljóðum (Fragment af et digt om Fenrisulven)
Brot af Skaðamölum (Fragment af et digt om Skade)
Þakkarmál (Kvad om Tökk)
Brot af Gnárljóðum (Fragment af digt om Gna)
Brot af Geirraðarmölum (Digt om Tors færd till Geirrød)
Brot af Heimdallargaldri (Fragment af Heimdallsgalderen)
B. Rekonstruerede kvad i heltesagaens Sigurdscykel
Fra Sigmundi ok Sinfjötla (Om Sigmund og Sinfjøtle)
Skjáldmeyjarsvefn (Valkyriens søvn)
Sigurdarkviða in meiri (Det lange Sigurdskvad)
Sigurdarkviða in yngri (Det yngre Sigurdskvad)
Harmr Brynhildar (Brynhilds fortvivlelse)
C. Fragmenter fra islændingesagaer og beslægtet litteratur
Vísur Harðarsögu (Vers i Hørds saga)
Vísur Svarfdælu (Vers i Svarfdalasagaen)
Vísur Ásbjarnar prúða í Ormsþætti (Asbjørn den Vises vers i Orm Storolfssons saga)
Edduvísa Barðarsaga (Eddastrofe i Sagaen om Bård Snefjældsas)
Draumr Stjörnu-Odda (Stjerne-Oddes drøm)
Sjónir (Drømme- og varselsvers)
Draumavitrarnir Sturlungasögu (Drømmevers fra Sturlungasaga)
Lausavísur Íslendinga XI. ok XII. aldar (Anonymt historisk enkeltvers fra 1000 og 1100-tallet)
Beskrivelse: (Den lille Edda). Betegnelsen for en række digte, hvis indhold og form lægger sig tæt op ad Eddaens heltedigte. De er ikke medtaget i Codex Regius men en stor del af dem findes i fornaldersagaerne. Simek og Pálsson regner disse digte med til Eddica minora:
Beskrivelse: Brudstykker af Edda-lignende kvad. Disse fragmenter kan være de sidste rester af tabte Edda-digte. De er bevaret i forskellige håndskrifter af bl.a. Snorres Edda. Stykkerne er samlede og udgivet af Guðni Jónsson under titlen Eddubrot.
Dansk: C. C. Rafn: Erik den Rødes Saga, udg. af E. Storgaard.
Dansk: F. W. Horn: under titlen "Torfin Karlsæmnes Saga" i “Billeder af Livet paa Island”, bd. 3.
Dansk: C. C. Rafn: under titlen "Sagaen om Thorfinn Karlsefne og Snorre Thorbrandsön" i "Grønlands historiske Mindesmærker" Bind I, s. 352, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Islændingesaga. Anden titel: Þorfinns saga karlsefnis ok Snorra Þorbrandssonar. (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 16).
Beskrivelse: Denne titel benyttes undertiden for første del af Se ► Haralds saga gráfeldar.
Eirspennill
Beskrivelse: Manuskript. “(Bronzespændet). Håndskriftet AM. 47 fol. Fra begyndelsen af det 14. årh. Indeholder en version af Heimskringla fra kap. 252 af Ólafs saga helga og af sagaerne om de norske konger fra 1177-1263.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 5).
Litteratur:
Elis saga ok Rósamundu
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Prosaoversættelse af en fransk chanson, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Beskrivelse: Er en kortfattet middelalderlig håndbog om verden og den kristne tro, affattet på latin men i 1100-tallet oversat til latin. Bevaret i Hauksbók. Se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Oversættelse:Dansk: H. Kyrre og J. V. Jensen: "Heimskringla", bd. II, s. 115-123.
Beskrivelse: Þáttr. “1019. Kapitel (94) i Ólafs saga helga i Snorres Heimskringla; i "Flateyjarbók" (II. pp. 168-173) betegnes den þáttr.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 5).
Beskrivelse: Islændingesaga. Andre titler: Þórsnesinga saga, Álptfirðinga saga (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 18).
Litteratur:
Eyvindar þáttr urarhorns
Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:
Beskrivelse: “En kort fortælling i Flateyjarbók, som er indsat efter Ólafs saga Tryggvasonar in meste om Eyvind, som også spiller en rolle i Orkneyinga saga, en rolle, som der her direkte hentydes til.“ (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Oversættelse:Norsk: E. Eikill: "Fagerskinna – Norges kongers ættetavle".
Beskrivelse: Manuskript. Andre titler: Ættatal Noregs konunga, Noregs konunga tal. “Historie om de norske konger fra Hálfdan svarti til år 1177.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 6).
Litteratur:
Falekanus saga keisara
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Romantisk saga fra 19. årh., se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Falentíns og Ursins saga
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Riddersaga.
Litteratur:
Falharðs saga
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Sen saga fra 18. årh., se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Faustus saga
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Prosaoversættelse af dansk værk, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Faustus saga ok Ermenu i Serklandi
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Saga fra 18. årh. med riddersagaen som forbillede. ( Simek/Pálsson).
Litteratur:
Ferakuts saga
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Prosagengivelse af fransk chanson. (Simek/Pálsson).
Litteratur:
Fertrams saga ok Platos
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Riddersaga.
Litteratur:
Fides Spes Caritas
Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:
Beskrivelse: “ En kort episode om opgøret mellem kong Harald hårderåde og dennes hofskjald Þjóðólfr overfor en for dem begge ukendt fisker; indeholder en del strofer.” (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”).
Litteratur:
Fjögurra kaupmanna saga
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Oversættelse af dansk værk, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Oversættelse: Se under de enkelte titler herunder.
Beskrivelse: Manuskript. “Et kalveskinds codex, Gml. kgl. sml. 1005 fol., skrevet i 1387-94 for Jón Hákonarson af præsten Jón Þórðarson og Magnus Þórhallson.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 10).
Norsk: E. Eikill: "Hvordan Norge ble bebygd" i "Harald Hårfagre og Norges tilblivelse".
Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
Svensk: C. G. Kröningsvärd: ”Nordiskt Sago-Bibliothek”, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Fornaldersaga. Anden titel: Hversu Noregr byggðist. Halldór Hermannsson skriver: “Den findes i to versioner med titlerne ‘Hversu Noregr byggðist’ (I) og ‘Fundinn Noregr’ (II), og er hovedsagelig genealogisk; skrevet ca. 1300 og kun kendt fra Flateyjarbók eller manuskripter, som er afledt deraf.” (“Islandica” vol. 5, p. 12). Hertil skal dog bemærkes, at selv om der er tale om to gengivelser af samme sagn, er der indholdsmæssige forskelle og ‘Fundinn Noregr’ udgør mindre end en tredjedel af ‘Hversu Noregr byggðist’.
Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer”, findes i E-Bibliotek;
Dansk: C. C. Rafn: Fridthjofs Saga i ”Fundinn Noregr, Halfs Saga, Fridthjofs Saga og Konger i Danmark og Sverige, efter islandske Haandskrifter”, findes i E-Bibliotek.
Engelsk: E. Magnússon og W. Morris: The Story of Frithiof the Bold i "Three Northern Love Stories" findes i E-Bibliotek.
Engelsk: Rasmus B. Anderson: Fridthjof the Bold i Viking tales of the North findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Fornaldersaga.
Litteratur:
Fríssbók
Norrøn tekst: "Codex Frisianus - En Samling af norske Konge-Sagaer" findes i E-Bibliotek.
Codex Frisianus
Oversættelse:
Beskrivelse: Manuskript. “Et islandsk håndskrift fra begyndelsen af det 14. årh., som indeholder Heimskringla (undtagen Ólafs saga helga og Hákonar saga gamla).” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, p. 11). Andre titler: Konungabók, Codex Frisianus.
Litteratur:
Fróða saga frækna
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: “En i det 19. årh. fremkommet bearbejdning af afsnittet om Frotho, Haddings søn, og Frotho Vegetus i Saxo Grammaticus Gesta Danorum. (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”).
Litteratur:
Fróða saga Friðleifssonar
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: “også Friðfróðasaga, en værk fra det 19. årh. som er en genfortælling af bøgerne i Saxos Gesta Danorum.” (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”).
Dansk: C. C. Rafn: Det Fundne Norge i ”Fundinn Noregr, Halfs Saga, Fridthjofs Saga og Konger i Danmark og Sverige, efter islandske Haandskrifter”, findes i E-Bibliotek.
Svensk: C. G. Kröningsvärd: ”Nordiskt Sago-Bibliothek”, findes i E-Bibliotek.
Norsk: E. Eikill: Norge funnet i "Harald Hårfagre og Norges tilblivelse".
Engelsk: H. Pálsson og P. Edwards: Orkneyinga Saga, chap. 1.
Svensk: Olof Verelius: Götriks och Rolfs saga i "Tre isländska sagor om Sverige".
Engelsk: H. Pálsson og P. Edwards: King Gautrek i “Seven Viking Romances”.
Beskrivelse: Fornaldersaga. “To versioner: den lange og yngste; den korte og ældste. . . Den korte version har titlen ‘Sögu þáttr af Gjafa-Ref og Dala-Fiflum’ og ‘Gauta þáttr.’ I den lange version er Vikars saga optaget.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 17.)
Litteratur:
Gauts þáttr
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Episode i Olaf Tryggvasons store saga.
Litteratur:
Geiplu þáttr
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Betegnelse for et afsnit i Karlamagnus saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Geiralds saga ok Elínu
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Fortælling fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Geirarðs þáttr frækna
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Afsnit i den lange udgave af Mágus saga jarls, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Geirmundar saga karlssonar
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Geirmundar saga ok Gosiló
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Beskrivelse: Krønike om Knud den Helliges historie, skrevet af den engelske munk Ælnoth omkr. 1120. Den fulde titel er »Gesta swenomagni regis et filiorum eius et passio gloriosissimi Canuti Regis et martyris«
Dansk: P. W. Christensen: "Adam af Bremen om menigheden i Norden under erkesædet i Bremen og Hamborg (788-1072) - Tilligemed sammes Beskrivelse af de nordiske Lande", findes i E-Bibliotek.
Dansk: Uddrag: A. A. Lund: Adam af Bremen Beskrivelse af Øerne i Norden.
Beskrivelse: Adam af Bremens historie over Hamborg-bisperne.
Litteratur:
Gesta Romanorum
Latinsk tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Romersk historie som oversattes til islandsk i 15. årh.
Litteratur:
Gests saga Barðarsonar
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Betegnelse for anden del af Barðar saga Snæfellsáss, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Gests saga og Gnatus
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Beskrivelse: Fortælling fra 16./17. årh. bygget på Saxos fortælling om Torkild Adelfars rejser til jætternes rige , se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Beskrivelse:Griðamál - eller Gridsformularen, som denne tekst også kaldes - udgør et afsnit i Grágás (Grågåsen), Islands ældste lovsamling (gældende i fristatstiden, ca. 930-1260). Afsnittet, som står umiddelbart før Tryggðamál, menes at stamme fra tiden før kristendommens indførelse. Ifølge Absalon Taranger er Gridsformularen "sandsynligvis ældre end 930." (Udsigt over den norske rets historie: forelæsninger, 1898).
Beskrivelse: Versbearbejdning af en nu tabt fornaldersaga, hvis handling skitseres i Þorgils saga ok Hafliða, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Griseldis saga
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Oversættelse af et dansk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 5
Beskrivelse: Þáttr. Halldór Hermannsson taler om to udgaver/redaktioner af denne tekst: 1. Grænlendinga þáttr - identisk med Eiríks þáttr rauða og 2. Grænlendinga þáttr II - identisk med Einars þáttr Sokkasonar (“Islandica” vol. 1, p. 28f.)
Litteratur:
Guðbrands þáttr kulu
Beskrivelse: Kort fortælling om en norsk herse, der går imod kristningen af landet, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Guðmundar saga biskups/góða/helga
Norrøn tekst: "Biskupa sögur", findes i E-Bibliotek.
Norrøn: Guðmundar saga Góða,(Prestz-saga Guðmundar) i ”Sturlunga Saga” bd. 1, findes i E-Bibliotek.
Dansk: K. Kålund: Gudmund godes saga i “Sturlunga Saga”, bd. 1.
Engelsk: G. Turville-Petre: The Life og Gudmund the Good, Bishop of Holar - Guðmundar saga.
Beskrivelse: Samtidssaga/Bispesaga. Ifølge Halldór Hermannsson består sagamaterialet om Gudmund Arason af tre seperate tekster: 1. Prestssaga Guðmundar – som er optaget i “Sturlunga Saga” og som omhandler Gudmunds liv fra hans fødsel i 1161 og frem til hans bispevielse i 1202; 2. Biskupssaga Guðmundar – som omhandler Gudmunds liv som biskop fra 1202 til hans død i 1237. Den er ikke skrevet af samme forfatter som Prestssaga; 3. Guðmundar saga Arngríms ábóta. Skrevet af abbeden Arngrim midt i 1300-tallet. Baseret på de to første men fuld af mirakelhistorier. (“Islandica” vol. 1, p. 34) Materialet grupperes lidt anderledes af Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”. Bl.a får Arngrims version en selvstændig artikel.
Litteratur:
Guðmundar saga dýra
Norrøn tekst: Guðmundar sage Dyra, (Onundar-brennu saga) i ”Sturlunga Saga” bd. 1, findes i E-Bibliotek.
Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 4 .
Beskrivelse: Islændingesaga. “Det har været almindelig antaget, at denne saga er identisk med Njarðvíkinga saga, som omtales i Landnáma og Laxdæla saga, men dette er usikkert.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 36.
Beskrivelse: Titlen på et digt, som omtales i Norna-Gests þáttr. Digtet er ikke bevaret, men engang i 1700-tallet skrev og udgav den islandske digter Gunnar Pálsson et Eddalignende digt under samme titel. Siden glemte man digtets ophav og det blev optaget i flere tidlige udgaver af Eddaen, bl.a. i A. A. Afzelius’ svenske oversættelse fra 1818. Se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Beskrivelse: Værk om jødernes historie overvejende Makkabæertiden, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Gýgjarslag
Beskrivelse: Ukendt digt, som er nævnt i det 12. kapitel af Bósa saga ok Herrauðs sammen med to andre ukendte digte: Hjarrandaljoð og Drömbuð. Ingen af dem er nævnt i Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Svensk: Karl G. Johansson og Mats Malm: Hur Gylfe blev lurad i "Snorres Edda".
Engelsk: Anthony Faulkes: "Gylfaginning", findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Den mytologiske del af Snorres Edda. Gylfes forblændelse.
Litteratur:
Gyrðsvisur
Beskrivelse: Et tabt kvad, som omtales i Landnáma (dog ikke i Sturlubók). Kvadet skulle være digtet af en Guðleifr Guðlaugsson om hvem Guðmundur Þorláksson har følgende at sige: "En Guðleifr Guðlaugsson hins auðga ór Straumfirði, der ifølge Hauksbók og Melabók (Ldn. s. 80) i en kamp i sundet ved Middelfart skal have bestået en kamp med den danske jarl Gyrðr Sigvaldason og senere herom digtet de såkaldte Gyrðsvisur, siges på en af sine rejser at være kommen til et fremmed land, hvor han blev tagen til fange. Just som han skulde dræbes, kom høvdingen, der senere viste sig at være Björn Breiðvikingakappi, og frelste ham."
Litteratur:Gyrðsvisur i Finnur Jónssons Litteraturhistorie
Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh, som sammenskriver afsnit fra Saxo, Snorres Edda og Ynglinga saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Hafgeirs saga Flateyings
Beskrivelse: Fortælling fra 1775, muligvis et falsum, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Beskrivelse: Dansk oldkvad, som er optaget i Saxos Danmarkskrønnike.
Litteratur:
Haka saga og Hagbarðs
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Romantisk fortælling fra 19. årh, som sammenskriver afsnit fra Saxo med dele af Ynglinga saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Dansk: H. Kyrre og J. V. Jensen: “Heimskringla”, bd. III.
Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. VII, s. 231-265, findes i E-Bibliotek.
Norsk: A. Holtsmark og D. A. Seip: “Snorre Sturlassons Kongesagaer”.
Beskrivelse: Kongesaga, = Sagan af Hákoni herðibreið.
Litteratur:
Hákonar saga Ívarssonar
Beskrivelse: Tabt saga. “Fra midten af 11. årh., en saga om Hákon Ívarsson, En af de norske Hlade-jarler. Skrevet ca. 1200; den originale saga er nu tabt; fragmenter af en version fra 15. årh, findes i manuskriptet AM. 570A, 4°.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 14.)
Litteratur:
Hákonar saga jarls Sigurðssonar
Beskrivelse: ”Hákon (Hlade)-jarl, Norges hersker fra 970-995. Der har formodentlig eksisteret en saga om Hlade-jarlerne (forfædre og sønner af Hákon), Jarlasaga (?), men den er nu tabt.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 14.)
Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: “Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer” Bind XI. s. 377-399, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: ”En legendarisk fortælling fra sidste halvdel af det 11. årh., muligvis skrevet i 14. årh.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 15.)
Beskrivelse: Sen fornaldersaga (17. årh.?), som gengiver noget af det samme stof, som findes hos Saxo. Se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Oversættelse:Engelsk: H. Pálsson og P. Edwards: Halfdan Eysteinsson i “Seven Viking Romances”.
Beskrivelse: Fornaldersaga.
Litteratur:
Hálfdanar saga gamla
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: “ En yngre og stærkt udvidet form af sagnet i Snorres Edda (Skáldskaparmál 62) om den mytologiske kong Hálfdan og hans sønner, der er stamfædre til de jordiske stænder og kongeslægter ” (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Dansk: Martin Larsen: Innsteinskvadet i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
Beskrivelse: Eddalignende digt, som er bevaret i fornaldersagaen Hálfs saga ok Hálfsrekka, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”. Se ► Hálfs saga ok Hálfsrekka. Anden titel: Innsteinskviða
Oversættelse:Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
Dansk: C. C. Rafn: Halfs Saga i ”Fundinn Noregr, Halfs Saga, Fridthjofs Saga og Konger i Danmark og Sverige, efter islandske Haandskrifter”, findes i E-Bibliotek.
Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: “Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
Svensk: C. G. Kröningsvärd: ”Nordiskt Sago-Bibliothek”, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Islændingesaga. En anden redaktion af sagaen er indarbejdet i den store Olafssaga (C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. II og III, findes i E-Bibliotek).
Beskrivelse: Kvad på seks og en halv strofe i Gretters saga. Selv om digtet er skrevet i "edda-stil", kan det ifølge Simek og Pálsson være digtet af sagaskriveren selv. Åke Ohlmarks knyttet kvadet til et par andre strofer af samme Hallmund og ender således med et digt på ni strofer.
Litteratur:
Hallvarðs saga
Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:
Beskrivelse: Helgensaga. ”Legenden om Hallvarðr Vebjarnarson (d. 1043), den lokale helgen I det sydøstlige Norge (Oslo)…nu tabt bortset fra to korte fragmenter.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 16.)
Beskrivelse: “En meget sen saga om en af hovedpersonerne i Skjöldunga saga.” (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Litteratur:
Haralds saga Hringsbana
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: ”Indholdet af denne saga kendes kun fra rímur fra 15. årh. Sagaen som i dag findes i manuskript er antagelig baseret på disse rímur.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 21).
Litteratur:
Haralds þáttr grenska
Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:
Beskrivelse: ”Fortællingen om Haraldr Guðröðarson, kaldet ‘hinn grenski’ (fra Grønland), fader til Ólafr helgi, dræbt i Sverige i 995. Nogle få kapitler i Ólafs saga helga, kaldes i Flateyjarbók for ”þáttr” (II. pp. 3-5).” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 18.)
Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer” bd. X. s. 138-155, findes i E-Bibliotek.
Norsk: E. Eikill: Om Harald Halvdansson Dovrefostre i "Harald Hårfagre og Norges tilblivelse";
Beskrivelse: “860-872. En fortælling om kong Haraldr frem til slaget ved Hafrsfjord, fortsættelsen til Hálfdanar þáttr svarta.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 68.) Anden titel: Upphaf ríkis Haralds hárfagra.
Beskrivelse: Kvad af skjalden Þorbjörn hornklofi (Torbjörn Hornklove), (omkr. 900). Anden titel: Hrafnsmál (Ravnens tale).
Litteratur:
Haraldssona saga
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Afsnit i Heimskringla fra kong Inges magtovertagelse (1136) til Eysteinn Haraldssons fald (1157). Se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Beskrivelse: ”Der har været en gammel saga, men af den er kun begyndelsen bevaret. Langt senere er den bleven helt omarbejdet, så at en ny saga kan siges at være opstået.” (Finnur Jónsson: Den islandske litteraturs Historie, s. 243.) Den oprindelige saga er Harðar saga Grímkelssonar, den omarbejdede er Harðar saga ok Hólmverja.
Dansk: K. Kålund: Islændinge saga i “Sturlunga Saga”, bd. 1, s. 221ff.
Beskrivelse: Ikke omtalt hos Jónas Kristjánsson og ikke accepteret af Finnur Jónsson. - “Fem kapitler i Íslendinga saga vedrørende efterkommerne af Ketilbjörn gamli, den berømte Haukdælir; en interpolation der kommer til at stå som indledning til Gizur Þorvaldssons saga.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 48.)
“Haukdölasagan, sydländsk kortsaga om de gamla släkterna på Haukadal och Mosfell, från landnamsmannen Ketilbjörn gamle till Torvald på Hraun, som dog 1235. Den har sammanställts efter Are Frodes verk och haukdölingarnas ättetraditioner mot 1200-tallets slut, sannolikt av lagman Tord Narvason på Skard (död 1308), som även insamlade Sturlunga-sagan.” (Åke Ohlmarks: "Fornnordiskt Lexikon".)
Litteratur:Finnur Jónsson berører kort Haukdæla þáttr i sin artikel om Sturla Þórðarson. I førsteudgaven af sin Litteraturhistorie skrev han kategorisk "jeg kan ikke erkende en sådan saga". I andenudgaven (1923) erstattede han denne afvisning med en moderat formulering.
Hauks saga hugglaða og Ulfs konungs illa
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Hauks þáttr hábrókar
Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. X. s. 156-166, findes i E-Bibliotek.
Norsk: E. Eikill: Tåtten om Hauk Håbrok i "Harald Hårfagre og Norges tilblivelse".
Beskrivelse: Þáttr. “En uhistorisk fortælling om Hauk hábrók og hans oplevelser i Hólmgarðr og Bjarmeland under en mission for kong Haraldr hárfagri.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 18).
Norsk: A. Holtsmark og D. A. Seip: “Snorre Sturlassons Kongesagaer”.
Dansk: H. Kyrre og J. V. Jensen: “Heimskringla”, bd. I-III.
Engelsk: Samuel Lang: Heimskringla, The Chronicle of the Kings of Norway, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Samling af kongesagaer. “Historien om Norges konger fra de ældste tider (mytisk-heroiske Ynglinger) frem til slaget ved Ré 1177; skrevet ca. 1220-30 af Snorri Sturluson.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 19).
Litteratur:
Helenu saga
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Oversættelse af dansk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson, Jónas Kristjánsson eller Halldór Hermannsson. ”Er en ’islændersaga’, som først er skrevet i 1830 af Gísli Konráðsson (1787-1877), hvori han på baggrund af omtale i Landnámabók og lokalhistoriske traditioner fortæller om en forbryderbande, som skulle have holdt til i bjergene omkring Borgarfjord.” Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Beskrivelse: Þáttr. “Oldnordisk udgave af Tell-legenden iblandet historiske begivenheder fra kong Harald hårderådes regeringstid.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 30). Et mindre afsnit i denne fortælling findes separat under titlen ► Tosta þáttr.
Norrøn: "Hauksbók", findes i E-Bibliotek. En anden udgave, som er anført under titlen: Saga Heiðreks konungs ins vitra findes også som en selvstændig saga i “Fornaldar Sögur”, findes i E-Bibliotek.
Norrøn: “Hervarar saga ok Heiðreks” (G. Turvill-Petre), findes i E-Bibliotek.
Dansk: Martin Larsen: Hildebrands Dødskvad i "Den ældre Edda og Eddica Minora
Beskrivelse: Kvad, som er bevaret i fornaldersagaen Ásmundar saga kappabana, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”. Se ► Ásmundar saga kappabana.
Beskrivelse: Oversat helgensaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Historia de antiquitate regum Norvagiensium (Theodricus)
Latinsk tekst:
Oversættelse:Norsk: A. Salvesen: Historien om de gamle norske kongene.
Engelsk: "Historia de antiquitate regum Norvagiensium - Theodricus Monachus: The Ancient History of the Norwegian Kings", findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Historie. Anden titel: Theodrici monachi Historia de antiquitate regum Norwagiensium.
Litteratur:
Historia de profectione Danorum in Terram Sanctam
Latinsk tekst:
Oversættelse:Norsk: A. Salvesen: Historien om danenes ferd til Jerusalem.
Dansk: Jørgen Olrik: "Beretning om Danernes Færd til det hellige Land" i Krøniker fra Valdemarstiden, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Historie.
Litteratur:
Historia Norvegiae
Latinsk tekst:
Oversættelse:Norsk: A. Salvesen: Norges Historie.
Engelsk: Carl Phelpstead/Devra Kunin: Historia Norwegiae i A History of Norway and The Passion and Miracles of the Blessed Óláfr, s. 1-26 (E-Bibliotek)
Beskrivelse: “Historie og beskrivelse af Norge fra de tidligste tider frem til Olaf den helliges regeringstid; ufuldstændig.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 31).
Litteratur:
Historia Regum Britanniae
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Pseudohistorisk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Beskrivelse: Fornaldersaga. ”Dette er en version af en tidligere saga (formentlig fra ca. 1300), som nu er tabt. Den er baseret på rímur (fra 15. årh.)” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 26).
Beskrivelse: Ukendt digt, som er nævnt i det 12. kapitel af Bósa saga ok Herrauðs sammen med to andre ukendte digte: Gýgjarslag og Drömbuð. Ingen af dem er nævnt i Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Hlaðajarla þáttr
Beskrivelse: En tabt saga over de norske Ladejarlers slægt, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson eller Jónas Kristjánsson. ”Er en ’islændersaga’ som er skrevet i det 19. årh. og som beskæftiger sig med begivenhederne omkring Njáls broder.” Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Beskrivelse: Ikke nævnt hos Simek/Pálsson, Halldor Hermanson eller Finnur Jónsson. Eddalignende kvad, som de fleste forskere anser som et falsum. Se dog Anette Lassens redegørelse: "Hrafnagaldur Óðins / Forspjallsljóð: et antikvarisk digt?" i The Fantastic in Old Norse/Icelandic Literature (2006). Andre titler: Forspjallsljóð; Hrævagaldr Óðins, Odins Ravnegalder
Norrøn: Hrafns saga ok Þorvalds i ”Sturlunga Saga” bd. 1, findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:Dansk: K. Kålund: Islændinge saga i “Sturlunga Saga”, bd. 1, s. 268-284.
Beskrivelse: Samtidssaga, som udgør et afsnit i “Sturlunga Saga”. Anden titel: Hrafns saga ok Þorvalds (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 52.)
Beskrivelse: Manuskript. “... (‘Det rynkede skind’) et håndskrift fra det 15 årh. af en version (13. årh.) af sagaerne om de norske konger fra Magnus den gode (1035) til Magnús Erlingsson (1177).” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 32.)
Litteratur:
Hróks saga svarta
Beskrivelse: Tabt fornaldersaga, nævnt i Geirmundar þáttr heljarskinns, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Dansk: Martin Larsen: Hrokskvadet i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
Beskrivelse: Kvad, som er bevaret i fornaldersagaen Hálfs saga ok Hálfsrekka, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”. Se ► Hálfs saga ok Hálfsrekka.
Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer” findes i E-Bibliotek.
Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: “Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
Dansk: F. W. Horn: Kong Hrolv Krakes og hans Kæmpers Saga i "Nordiske Heltesagaer".
Dansk: C. Lund: Rolf Krakes Saga.
Engelsk: E. E. Kellett: “The Northern Saga” findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Fornaldersaga. “Sagaen består af adskillige Þættir (Fróða þáttr; - Helga þáttr ok Hróars; - Svipdags þáttr; - Böðvars þáttr bjarka; - Hjalta þáttr; - Af Aðils Uppsalakonungi; - þáttr af Skuldarbardaga).” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 27.)
Litteratur:
Hrólfs þáttr skuggafifls
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: “En af fortællingerne ved afslutningen af den udvidede udgave af Mágus saga jarls.” (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Fornaldersaga; skrevet i 1700-tallet (Kult. Hist. Leks.) “Papirhåndskrift. Den oprindelige saga (omtalt i Sturlunga) er tabt og dens indhold kendes kun fra de rímur, som går under navnet Griplur, muligvis af Sigurðr blindi (c. 1470- c. 1540). Den nuværende saga er baseret på rimerne. Indholdet behandles også i de skandinaviske folkeviser.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 30.)
Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Romund Halte i “Oldnordiske sagaer”, bd. III, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Þáttr.
Litteratur:
Hryggjarstykki
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Manuskript. “... (‘Rygstykke’) Det er nu tabt, men blev brugt af senere saga-forfattere.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 32.)
Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald og historiker Sturla Þórðarson, (1214-84).
Litteratur:
Hulda
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Manuskript. “...(er også blevet kaldt Hryggjarstykki), et 1300-tals skinddokument med sagaerne om Norges konger fra 1035 til 1177 i en version fra 1200-tallet.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 32.)
Litteratur:
Huldar saga
Beskrivelse: “Huldar saga nævnes i “Sturlunga Saga” (Vigfusson's ed. II. p. 270), men er ikke bevaret i skrift. Der findes dog en Huldar saga i tre versioner, som alle stammer fra det 18. årh. men som næppe har nogen forbindelse til den gamle saga. En af disse versioner er trykt på islandsk (version II; tilskrevet Jón Espólin), og en anden i en dansk udgave (version I. . .” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 72.)
Litteratur:
Huldar saga innar miklu
Norrøn tekst:
Oversættelse:Dansk: Werner H. F. Abrahamson: Huldar saga
Beskrivelse: "Huldar saga innar miklu er en saga, som først er forfattet engang i 1700-tallet. Den er tydeligvis foranlediget af den tabte Huldar Saga, som omtales i Sturlunga Saga." Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Hungrvaka
Norrøn tekst: "Biskuppa sögur", findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: “Historien om de fem første biskopper i Skálholt, 1056-1176, skrevet af en gejstelig med forbindelse til bispesædet i Skálholt; forfatterens højeste autoritet er Gizur Hallson (d.1206); sikkert skrevet omkring 1200, kun bevaret i papirafskrifter efter et nu tabt skindmanuskript.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 54).
Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson eller Jónas Kristjánsson. ”Er en saga fra det 17. årh., som foregår i det 10. årh. og indeholder talrige eventyrfantasier; helten får sit navn efter at have dræbt en rise.” Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Beskrivelse: Hagiografisk tekst, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Ísfirðinga saga
Beskrivelse: “En tabt saga, som udtrykkeligt er nævnt i Landnámabók (S 150, 121), emnet i denne saga er relateret til Hávarðar saga Ísfirðings.” (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.) Guðmundur Þorlaksson opfatter Ísfirðinga saga som en anden titel - måske den oprindelige - for Hávarðar saga Ísfirðings. ("Udsigt over de norsk-islandske skjalde", s. 48).
Litteratur:
Islands bygging
Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. I, s. 211-230, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: To små afsnit i Flateyjarbók, bd. 1, s. 248. 263-273, som er optaget i Olaf Tryggvasons saga. De to stykker omhandler dels de første landnamsmænd (Nadod, Gardar, Floki, Ingolf og Hjørleif), dels nogle af de mest fremtrædende slægter frem til de første kristningsforsøg. – Stykket er formentlig samme stykke, som i en anden udgave af Flateyjarbók bærer titlen Lansnáma þáttr.
Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: “Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 1.
Beskrivelse: Þáttr; en anden redaktion af Þorsteins þáttr sögufróða. Bemærk dog Halldór Hermannssons kommentar. “Er fejlagtigt blevet kaldt Þorsteins þáttr sögufróða, selv om navnet på helten er ukendt.” (“Islandica”, vol. 1, p. 61).
Beskrivelse: Islands tidligste historie, skrevet af Ari Þorgilsson (1068-1148).
Litteratur:
Íslendingaskrá
Beskrivelse: Et ukendt skrift, som nævnes i 6. kapitel af Orms þáttr Stórólfssonar. Herom siger Finnur Jónsson: "Man har villet sætte dette i forbindelse med Áres skrift (Íslendingabók), hvad der vistnok er ganske umuligt, i hvert fald højst urimeligt. Hvis det ikke er et opdigtet skrift, må der være ment en eller anden genealogisk optegnelse." (FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Þættir)
Beskrivelse: ”Den nutidige titel for en historie fra kongesagaerne (Haralds saga harðráða) om en islænding, der forsøger at afpresse en nordmand . . .“ (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Dansk: M. L. Rønsholdt: Ivar Ingemundssøn i “Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger”.
Beskrivelse: þáttr.
Litteratur:
Ívens saga (/Ívents)
Norrøn tekst: Eugen Kölbing: "Riddarasögur: Parcevals Saga, Valvers Tháttr, Ívents Saga, Mírmans Saga; mit einer literarhistorischen Einleitung"; findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:
Beskrivelse: Riddersaga. Prosaoversættelse af fransk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Beskrivelse: Dansk landskabslov (gældende for Jylland og Fyn) udstedt af Valdemar Sejr i 1241.
Litteratur:
Jöfraskinna
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Manuskript. “(Kongepergamentet...). Et pergamentmanuskript fra ca. 1325, som indeholder en version af sagaerne i Heimskringla, Sverris saga, og Hákonar saga gamla.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 33.)
Dansk: C. C. Rafn i “Oldnordiske sagaer”, bd. V, p. 26-27, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Þáttr. “Et kapitel i Ólafs saga helga i Heimskringla, og findes i alle udgaver og oversættelser af dette værk . . .” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 62).
Oversættelse:Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 3.
Beskrivelse: Þáttr. “En fiktiv fortælling, skrevet i det 14. århundrede som en fortsættelse til Kjalnesinga saga.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 62).
Dansk: C. C. Rafn: Om Kjartan Olafssøn i “Oldnordiske sagaer”, bd. II, s. 18-31, 33-35, 69-70, 224-229, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Þáttr. “Er en ændret version af den tragiske historie om Kjartan Ólafsson fra Laxdæla saga. K. Þ. Ó, findes i Flateyjarbók og andre håndskrifter af Ólafs saga Tryggvasonar in mesta.” Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Beskrivelse: Anonymt helgenskrift fra sidste del af 1100-tallet. Latinsk titel: »In translacione sancti Kanuti«
Litteratur:
Knúts saga helga
Norrøn tekst:
Oversættelse:Dansk: J. P. Ægidius: "Knytlinge Saga".
Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: “Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Kongesaga. Afsnit i Knýtlinga saga. Halldór Hermannsson foreslår at en selvstændig saga af samme navn kan have eksisteret. (“Islandica” vol. 3, p. 39) Simek/Pálsson finder det tvivlsomt. (“Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Litteratur:
Knúts saga kappsama
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Sen riddersaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Knúts saga lávarðar
Norrøn tekst:
Oversættelse:Dansk: J. P. Ægidius: "Knytlinge Saga".
Beskrivelse: Kongesaga. Afsnit i Knýtlinga saga. Halldór Hermannsson foreslår at en selvstændig saga af samme navn kan have eksisteret. (“Islandica” vol. 3, p. 39).
Litteratur:
Knúts saga ríka
Beskrivelse: Tabt saga om Knud den Store. Snorre benytter den som kilde i Magnúss saga góða (i Heimskringla) under titlen Saga Knúts ins gamla, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Knúts saga (Steinssonar) heimska
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Sen riddersaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Knúts þáttr (hins) ríka
Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:
Beskrivelse: Þáttr. “Ca. 1024. Kapitler fra Ólafs saga helga i Flateyjarbók” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 39).
Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. II, s. 175-188, 206-216, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Þáttr; ”997-1000. I Ólafs saga Tryggvasonar i Flateyjarbók.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 69). "Einar Ól. Sveinsson antager, at dette afsnit om kristendom i (Njals) saga oprindelig udgjorde en seperat skrevet Kristni þáttr, specielt med sigte på den sydøstlige del af landet og efter al sandsynlighed skrevet i begyndelsen af det trettende århundrede i augustinerklosteret i þykkvabær (grundlagt 1168)" (Dag Strömbäck: The Conversion og Iceland, 1975)
Beskrivelse: Et lille afsnit i Flateyjarbók, bd. 1, s. 17-18, som på baggrund af Adam af Bremens De hamburgske ærkebispers historie fortæller om de danske konger Gorm, Harald og Svend og om de svenske konger Erik Sejrsæl og Olaf Skotkonge. – Samme som Ór Hamborgar historíu.
Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 2.
Beskrivelse: Þáttr. Anden titel: Þorsteins draumr Þorvarðssonar. (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 70).
Litteratur:
Kvad
Kvad eller kvæde, islandsk kvæði, betyder en sang eller digt, oprindelig blot »noget, der fremsiges« med rytmisk tonefald (at kveða = udtale, fremsige). Bruges nu mest om de gamle digte som en Slags artsbetegnelse (Eddakvad, skjaldekvad, ved siden af Eddadigte osv.) eller som en mere højtidelig betegnelse for sang, vise i almindelighed F. J.
Norsk: Torgrim Titlestad og Jan Ragnar Hagland: "Landnåmabok - etter Hauksbók".
Beskrivelse: Historisk skrift om landnamstiden.
Litteratur:
Landrés þáttr
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Anden del af Karlamagnús saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Langfeðgatal
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse:Langfeðgatal [’laŋ-] (ɔ: Stamtavle, Optælling af Forfædre) bruges særlig som Navn paa et isl. Stamtavleskrift, sikkert fra 12. Aarh., hvori Nordens ell. Nordeuropas Kongeslægter føres tilbage til Odin som Stamfader, han var Tyrkerkonge, siges der, og flyede for Romernes Magt N. paa; og der opregnes tillige en Række af hans Forfædre. L. er det første isl. Skrift, der fremsætter Læren om Odin’s hist. Indvandring til Norden, og det ligger til Grund for de videre Grublerier over dette Emne i Snorre’s Heimskringla og i Fortalen til Edda. Det har ikke sin Hovedkilde i nordisk Overlevering, men er en Bearbejdelse af eng. Krønikearbejder fra den ældre Middelalder. L. foreligger væsentlig i to forsk. Affattelser. Den ene kender kun 11 Forfædre for »Voden ell. Odin« (alle efter eng. Overlevering), og den medtager 3 eng. Kongeætter som hans Afkom, foruden de fra Skjold stammende danske og sv. Kongeætter og de fra Sæming stammende norske Jarler. I den anden Affattelse af Værket »L. fra Noa til vore Konger« gaar Stamtavlen helt tilbage til Noa’s Søn Jafet, fortsættes gennem Navne fra den trojanske Sagnkreds, der til Dels identificeres med Asernes Navne, og naar saaledes de samme Forfædre for Odin; af hans Efterkommere nævnes kun selve de nordiske Kongeætter, Skjold’s og Njord’s Afkom. (Litt.: Axel Olrik, »Sakse’s Oldhistorie«, I [1892], S. 94; A. Heusler, »Die gelehrte Urgesch. im altisländischen Schrifttum« [1908], S. 17 ff., 76 ff.). (A. O.). Hans Ellekilde i Salmonsens konversationsleksikon, 1925. - Se også Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”, opslagene Langfeðgatal norskra konunga og Langfeðgatal Skjöldunga.
Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:
Beskrivelse: Helgensaga om den romerske martyr Laurentius, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Laurentius saga (Hóla)biskups
Norrøn tekst: "Biskuppa sögur", findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:
Beskrivelse: Bispesaga.
Litteratur:
Lausavísa
Beskrivelse: Egtl. "løs vise". Betegnelse for enkeltstående vers i modsætning til hele kvad. Disse løse strofer er bevaret i stort tal bl.a. i kongesagaer og islændingesagaer. Indholdsmæssigt er de som regel situationsbestemte og indgår i sagaens handlingsforløb. Stroferne stammer ikke nødvendigvis fra den skjald de tilskrives. For at finde en bestemt lausavísa, se i Tekstoversigt under den enkelte skjald.
Beskrivelse: “En humoristisk udgave udgave af fortællingen om Thors rejse til Udgårdsloke fra Snorres Edda. Hovedpersonen Loke har givet titel til denne fortælling, der vel er opstået omkr. 1400.” (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Litteratur:
Lucie saga
Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:
Beskrivelse: Helgensaga.
Litteratur:
Lykla-Péturs saga ok Magelónu fögru
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Oversættelse af dansk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
M
Mábiliar saga sterku
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Sen prosaversion af Mábiliar rimur, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Beskrivelse: “1100-1115. Der findes to sagaer om Magnus jarl, den korte er i realiteten et udtog af Orkneyinga saga, den lange er en sammenskrivning af den korte saga og en latinsk levnedsbeskrivelse af denne helgen, skrevet af en vis ‘meistari Rodbert,’ og indeholder talrige mirakelhistorier og andre legender.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 43.)
Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Þjóðolfr Arnórsson, (d. 1066). Der findes også et antal "Lausavísur" af denne skjald. Rasmus J. Flo har samlet og oversat disse under titlen Magnusvisur.
Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. VI, s. 98-102, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Þáttr. “Et kapitel fra Magnús saga góða i manuskripterne Morkinskinna, Hulda og Flateyjarbók.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 45).
Beskrivelse: Oldnordisk oversættelse af den latinske Prophetiae Merlini af den britiske historiker Geoffrey of Monmouth. Sat på vers af den islandske munk Gunnlaugr Leifsson omkr. 1200. Se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Beskrivelse: En af to oldhøjtyske trylleformler (galderkvad), hvis eddalignende form og indhold placerer dem i en førkristen sammenhæng. Formularerne menes at stamme fra 900-tallet.
Beskrivelse: En af to oldhøjtyske trylleformler (galderkvad), hvis eddalignende form og indhold placerer dem i en førkristen sammenhæng. Formularerne menes at stamme fra 900-tallet.
Litteratur:
Michaels saga
Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
Norrøn tekst: Eugen Kölbing: "Riddarasögur: Parcevals Saga, Valvers Tháttr, Ívents Saga, Mírmans Saga; mit einer literarhistorischen Einleitung"; findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:
Beskrivelse: Riddersaga, som står fornaldersagaerne nær, se Simek /Pálsson:”Lexikon der altnordischen Literatur”.
Norrøn tekst: "Morkinskinna" (C. R. Unger), findes i E-Bibliotek.
Norrøn tekst: "Morkinskinna" (Finnur Jónsson), findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:
Beskrivelse: Manuskript. “Sagaer om Norges konger fra Magnús góði (1035) til Eysteinn Haraldssons død (1157), men da det var komplet sikkert dækkede perioden helt frem til 1177. Skrevet på Island omkring 1220.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, p. 45).
Litteratur:
Möðruvallabók
Beskrivelse: Manuskript, som indeholder disse sagaer:
Dansk: N. M. Petersen: Historiske Fortællinger findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Islændingesaga.
Litteratur:
Njarðvikingasaga
Beskrivelse: ”Njarðvikingasaga, hvortil der henvises i Laxdæla, er en tabt saga.” (Finnur Jónsson, Den oldnorske og oldislandske litteraturs Historie, bd. 2, s. 519). Titlen anvendes dog af N. M. Petersen som alternativ titel til Fortælling om Gunnar Thidrandebane. Se også Halldór Hermannssons kommentar under Gunnars saga[/þáttr] Þiðrandabana.
Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. X, s. 372-396, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Kvad på 83 strofer om de norske konger fra Halfdan Svarte i 9. årh. til kong Sverrir (d. 1202). Afskriveren hævder, at kvadet er digtet af Sæmund frode, men da han selv er omtalt i digtet, giver dette ikke mening.
Litteratur: Læs mere om forfatterskab m. v. i Finnur Jónssons artikel i hans store Litteraturhistorie.
Dansk: C. Lund: Fortællingen om Odd Ofeigsson i "Audun og Bjørnen – Ti islandske fortællinger".
Beskrivelse: Þáttr; “Odds þáttr Ófeigssonar står i Morkinsk. 105-9. Denne Oddr er Bandamanna-sagas hovedperson…; þáttr’en er etslags tillæg til denne saga. ” (Finnur Jónsson, Den oldnorske og oldislandske litteraturs Historie, bd. 2, s. 542).
Litteratur:
Oddverja þáttr
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Udførlig skildring af stridighederne mellem biskop Þorlákr þórhallson og Jón Loptsson, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Beskrivelse: Den legendariske saga om Olaf den hellige. I Wikipedia.no skriver Finn Bjørklid: ”Den legendariske saga om Olav den hellige, norrønt Helgisaga Óláfs konungs Haraldssonar er en av kongesagaene, en helgenbiografi fra 1200-tallet om Olav den hellige fra 1000-tallet. Helgenbiografien om Olav skiller seg fra den tradisjonelle kirkelige legenden ved at den fremhever religionshistoriske og kongeideologiske aspekter ved Olavs hellighet. - Dette verket er tungt basert på den nå stort sett tapte Den eldste saga om Olav den hellige. Komposisjonen eller sammensetningen av teksten er meget primitiv og klossete, og sagaen består i prinsippet av en rekke adskilte anekdoter som er avledet fra skaldekvad. - Sentralt i sagaen står Olavs kristusliknende martyrdød. Sagaens skildringer av Olavs kamp og død på Stiklestad i 1030 sees på som en parallell til Kristi offerdød på korset på Golgata. Både Den legendariske saga og Flateyjarbóks Olavs saga understreker Olavs kristuslikhet i den grad at han nesten fremstår som en norrøn kristusfigur. - Religionshistorikeren Gunnhild Røthe har i doktoravhandlingen Helt, konge og helgen pekt på den endetidsstemningen som preger fortellingen om slaget på Stiklestad. Kongens død blir forfattet som en kosmisk katastrofe. Fortellingen peker dels bakover mot førkristne tanker omkring verdens undergang, og dels mot kristne apokalyptiske forestillinger. Således har martyrfortellingen om Olavs død doble referanserammer. Sagaens bilde av Olav som kriger kan sees både i lys av det førkristne norrøne krigerideal og middelalderens korsfarerideal. - Den anonyme forfatteren kan ha vært norsk, og sagaen har trønderske måltrekk. Den er bevart i et eneste norsk manusskript fra midten av 1200-tallet. Antagelig ble det forfattet tidlig på 1200-tallet, kanskje på Island. Snorre Sturlasson kjente antagelig til dette verket eller et tilsvarende da han skrev sin første saga om Olav den hellige og deretter hovedverket som dominerer i Heimskringla. For Snorre var det derimot viktig å skille det legendariske stoffet fra det historiske.” Anden titel: Helgisaga Óláfs konungs Haraldssonar.
Litteratur:
Ólafs Saga hins helga hin mesta (Den historiske saga / Den store saga)
Norrøn tekst: Delvis i "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
Dansk: C. C. Rafn: Kong Olaf den Helliges Saga m. tilh. fortællinger i “Oldnordiske sagaer”, bd. IV og V, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Den store saga om Olaf den Hellige. Bibliografiske oplysninger om denne saga se f.eks. Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, p. 45-49.
Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. X, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Kongesaga. Oversættelse af den islandske munk Odd Snorrasons latinske biografi over kong Olaf Tryggvason. Skrevet omkring 1190. Bibliografiske oplysninger om denne saga se f.eks. Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, p. 49-54 eller Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Ólafs þáttr Geirstaðaálfs
Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. X, s. 167-173, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Kort fortælling om kong Olaf Geirstadalf. Fortællingens hensigt er mere at knytte de to Olaf'er til en tidligere Olaf, end at give en egentlig skildring af Olaf Geirstadalf
Engelsk: H. Pálsson og P. Edwards: "Orkneyinga Saga".
Beskrivelse: Kongesaga.
Litteratur:
Orkneyinga þáttr
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: To afsnit af Orkneyinga saga, som kun er bevaret som afsnit af Ólafs saga helga i Flateyjarbók, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Ormars þáttr Framarssonar
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Fortælling, som står fornaldersagaerne nær, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Orms saga barreyjarskálds
Beskrivelse: Tabt saga, som er nævnt i Þorgils saga ok Hafliða, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Orms þáttr Stórólfssonar
Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. I, s. 108-118, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Et afsnit i Flateyjarbók, bd. 1, s. 107-114, som er optaget i Olaf Tryggvasons saga. Stykket indeholder beretningen om konflikten mellem kejser Otto på den ene side og Harald Blåtand og Hakon Jarl på den anden. Poppos jernbyrd, Haralds dåb og Hakons tvangsdåb og senere forkastelse af troen er også omtalt.
Litteratur:
Otuels þáttr
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Sjette afsnit af Karlamagnús saga.
Litteratur:
P
Pálls saga biskups
Norrøn tekst: "Biskuppa sögur", findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:Dansk: C. Westergård-Nielsen: Biskop Pálls saga i "Edda og Saga".
Beskrivelse: Bispesaga.
Litteratur:
Páls saga eremita
Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:
Beskrivelse: Helgensaga.
Litteratur:
Páls saga postola
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Helgensaga.
Litteratur:
Pamphilus saga og Galatheu
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Prosaoversættelse af latinsk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Parcevals saga
Norrøn tekst: Eugen Kölbing: "Riddarasögur: Parcevals Saga, Valvers Tháttr, Ívents Saga, Mírmans Saga; mit einer literarhistorischen Einleitung"; findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:
Beskrivelse: Riddersaga. Prosaoversættelse af fransk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Partalopa saga
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Prosaoversættelse af fransk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Beskrivelse: Sen prosaudgave af Persíus rimur, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Petrs saga postola
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Helgensaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Philippus saga postola
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Helgensaga.
Litteratur:
Pilatus saga
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Afsnit om Pilatus i Gyðinga saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Placidus saga
Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:
Beskrivelse: Helgensaga.
Litteratur:
Polostors saga frækna
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Riddersaga.
Litteratur:
Polykarpus saga
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Afsnit i Sebastianus saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Pontanus saga ok Diocletianus
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Anden titel: Sjö meistara saga. Oversættelse af dansk værk (De syv vise mestre), se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Pontus saga konungssonar
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Prosaversion af Pontus rímur, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Prestsaga Guðmundar goða
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Biografi over biskop Guðmundr Arason, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Hallar-Steinn, (12. årh.).
Litteratur:
Remigius saga
Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:
Beskrivelse: Helgensaga.
Litteratur:
Rémundar saga keisarasonar
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Riddersaga.
Litteratur:
Rémundar saga ok Melissínu
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Oversættelse af dansk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Reykdæla saga ok Víga-Skútu
Norrøn tekst: "Íslendínga Sögur", findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 4.
Beskrivelse: Islændingesaga. Anden titel: Vémundar saga ok Víga-Skútu. (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 91).
“. . . en islændingesaga, som udspiller sig i det 10. årh. på Nordisland. Sagaen består af to dele, der kun er løseligt forbundet. Første del handler om Vémundr fra Reykjadalr og dennes ædelmodige slægtning Askell gode; anden del handler om Víga-Skúta fra Mývatnssveit og hans stridigheder med svigerfaderen Víga-Glúmr.” (Simek /Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur).
Beskrivelse: Þáttr. ”Ca. 1001-1002. Oprindelig en selvstændig þáttr (skrevet i det 13. årh.), men nu optaget i Ljósvetninga saga.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 91).
Litteratur:
Rígabels saga konungs ok Alkanus
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Romantisk saga fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Rimer (isl. rímur, plur., sing. ríma) kaldes visse islandske digte eller digtarter, der opstod i 14. årh. og afløste den gamle drapedigtning. Den gamle, tunge form afløstes nu af en lettere, idet man anvendte 4-liniede strofer (også 3-liniede), der rimer parvis; hvert liniepar er, som tidligere, forbundet med de normale rimbogstaver. Foruden slutningsrimene kan også indrim anvendes, og disse kan stilles på meget forskellig vis, hvorved künstlerier let kan indtræde og også indtrådte, hvilket bl.a. førte til, at det hele blev mere eller mindre tomt Klingklang. Oprindeligt bestod et sådant digt af kun én afdeling, én ríma, men da indholdet tidlig hentedes fra en saga, viste det sig hensigtsmæssigt at dele det i afdelinger (svarende til kapitler), der kaldtes rímur, og for at gøre disse mindre ensformige blev de enkelte afdelinger affattede i forskellige versemål. Disse rimer blev meget hurtigt overordentlig populære, idet de fremsagdes med et vist rytmisk foredrag for Husets befolkning om aftenen i vintertiden og udgjorde således hele århundredet igennem, ja næsten helt ned til vore dage, folkets vigtigste åndelige underholdning. Rimeligvis er de også i en vis periode blevne benyttede til at danse efter (de kaldes også undertiden »danse«). I forbindelse hermed står sandsynligvis den omstændighed, at hver afdeling (rime) i reglen indledes med et for sig selv stående afsnit, der intet har med det øvrige indhold at gøre; det hedder mansöngr, egl. kvindesang (eller Elskovssang). Her fremtræder digterens egne følelser og Stemninger og især hans Forhold til det andet køn (deraf navnet); det er små lyriske digte, der ofte er værdifulde og stemningsrige; desværre bliver de også hurtig stereotype og trivielle. Hovedindholdet af rimer er hentet fra den historiske litteratur, sagaerne, for størstedelen fra de uhistoriske og opdigtede sagaer, der, fordi de var forholdsvis ny, interesserede mest. De færreste er digtede over emner fra de historiske sagaer, deriblandt den ældste rima, Olafsrima (om Olaf den Helliges Fald) af Einar Gilsson. Også humoristiske emner behandledes, Skíðaríma. Som bemærket digtedes rimer helt ned til vore dage, og en af landets betydeligste digtere fra den senere tid, B. Gröndal, er bl.a. forfatter til rimer. Efter reformationen pådrog rimer sig den nidkære gejstligheds mishag; præsterne opfordrede til at hente emner fra Bibelen, og sådanne rimer blev også digtede, men de vandt ingen popularitet, og det lykkedes ikke at få bugt med de gamle. F. J.
Rochus saga hins helga
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Oversat helgensaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Roðberts saga Húnalandskonungs
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Roðberts þáttr
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Fortælling om Robert af Normandiet, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Rómanus saga riddara
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Romantisk saga fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Rómverja saga
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Oversat kompilation af flere klassiske værker, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Rosania saga
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Fortælling fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Saga (isl.: saga, flertal: sögur). Ordet betyder egentlig kun fortælling (af samme stamme som sige, isl. segja), sagn, frasagn, og kunne bruges om alle fortællinger, ligegyldigt af hvad art og udstrækning de var. Fortællinger om fortidsbegivenheder og ældre personer var allerede i den ældste historiske tid i Norden meget almindelige. Og meget tidligt opstod der enkeltpersoner, der af egen interesse og drift samlede en mængde historiske kundskaber, som de ved givne lejligheder foredrog for en større eller mindre kreds. Sådanne mænd og kvinder kaldtes »frode«. Tjodolf den hvinverske (i 9. årh.) hentyder til disse og til historiske fortællinger. I reglen forstår man ved saga de historiske fortællinger, som er skrevet på Island i den litterære tid. En saga handler i reglen om en enkelt mand, en hovedperson, hvis fader eller forfædre kort omtales, idet der gøres rede for slægtens oprindelse, og, når der er tale om islændere i sagatiden (10.-11. årh.), også om dens udvandring fra Norge og bosættelse på Island. Sagaen fortæller så om hovedpersonen til hans død mere eller mindre nøjagtigt; da de mindeværdigste begivenheder var kampe, rejser og tog og forskellige bygde-stridigheder, er det disse, der danner hovedindholdet af sagaen; helten drives frem enten af hævnfølelse og hævnpligt eller rejselyst og lyst til at indlægge sig hæder og vinde gods; hvorefter begivenhedernes gang i en uafbrudt kæde følger. I sagaen er der i reglen en fuldstændig, pragmatisk sammenhæng og en konsekvent udvikling af en skæbnetråd gennem det hele, til trods for at de individuelle afvigelser inden for de enkelte sagaer er meget store. Nogle er romantiske elskovshistorier dels af en usædvanlig ynde og tragik som Gunnlaugssaga, Kormákssaga o. fl., andre er gribende fredløshedshistorier som Gislasaga og Grettissaga, andre handler om enkelte kraftige personligheder, der tillige var skjalde, som Egilssaga, Vigaglúmssaga osv. Af en særegen art og betydning er Njálssaga; den er så omfattende (i sin nuværende form), at den bliver en bygdesaga; det samme gælder sagaen som Eyrbyggjasaga og Laxdælasaga. De allerfleste Kongesagaer er kun de enkelte kongers biografier af samme art og indretning som islændersagaerne. Det samme gælder bispesagaerne. De islandske slægtssagaer er fortrinsvis knyttede til Vest- og Nordlandet; kun nogle få — men fortræffelige sagaer — stammer fra en enkelt egn på Østlandet; fra Sydlandet kun et par stykker. Der er formodning for, at sagaskrivningen på en eller anden måde er knyttet til de egne, hvor der var klostre eller undervisningscentrer, men de er dog næppe forfattede i klostrene selv. Forfatterne er uden tvivl i de allerfleste tilfælde gejstlige, men disse stod fuldstændig på national grund og var i al deres tænkemåde folkelige. Derfor har sagaerne fuldstændig bevaret deres folkelige karakter; den folkelige tradition og med den den almindelige naturlige, ligefremme fortællemåde er helt igennem fremtrædende. Forfatterne må antages at have samlet stoffet, der uden tvivl allerede forelå i større eller mindre fast formede grupper, til et hele; de har ikke betragtet sig som egentlige forfattere, men kun som samlere; derfor er de allerfleste sagaer uden forfatternavn. (FJ)
Salomons saga ok Markólfs
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Oversættelse af dansk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Sálus saga ok Nikanórs
Norrøn tekst: H. Erlendsson og Einar Þórðarson: "Fjórar riddarasögur"; findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:Dansk: Frederik Schaldemose: Scopes Vidsið.
Beskrivelse: Oldengelsk digt, hvori skjalden (scopes) Vidsið opremser mange af de (hovedsageligt) europæiske folk og deres herskere. Digtet får dermed karakter af den oldnordiske þulur - navneremse. Digtet kaldes også blot Vidsið, (Widsið, Witsith).
Litteratur:
Sebastianus Saga
Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:
Beskrivelse: Titlen på to af hinanden uafhængige helgensagaer om den oldkirkelige martyr st. Sebastian.
Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
Oversættelse: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. IV-VI, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson eller Jónas Kristjánsson.
Øjensynlig en fortælling om skjalden Sighvatr Þórðarson. ”Om Sighvats liv finns en isländsk kortsaga, Skaldsagan om Sighvat Tordarson.” Åke Ohlmarks: Fornnordiskt Lexikon.
”Ca. 1015-1045. Der eksisterede engang en separat saga om Sighvatr Þórðarson, som nu er tabt. Denne þáttr består af kapitler, som er samlet fra sagaerne om kong Olaf den Hellige…” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 91). Se uddybende oplysninger i Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Sigurðar saga ganganda Barðarsonar
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: “Digtning om den unge norske hedning Sigurðr, der drager ud for at finde den, som kalder sig den kristne ’Solkonge’; i Byzanz omvender han sig og bliver døbt.“ (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Beskrivelse: Fortælling fra 18./19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Sigurðar saga hjartar
Beskrivelse: “En ikke længere eksisterende saga, som er nævnt i Hálfdanar saga svarta i Heimskringla og i Ragnars sona þáttr og som formodentlig har udgjort en del af Skjöldunga saga.“ (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Litteratur:
Sigurðar saga Hlöðvissonar ok Snjáfriðar
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Beskrivelse: Þáttr. “Om Sigurð slembir eller slembidjákn, der gør krav på den norske trone og dræber kong Haraldr gilli; dræbt i 1139. Findes i Morkinskinna, uden tvivl efter Eiríkr Oddson’s Hryggjarstykki.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, p. 62).
Litteratur:
Sigurðar saga snarfara
Norrøn tekst:
Oversættelse:Dansk: Sigurd Snarfares Saga i Jón Espolin: "Nogle Bemærkninger ved Prof. og Ridder Dr. P. E. Müllers Saga-Bibliothek", s. 20.
Beskrivelse: Fornalderlignende saga.
”Siguðar saga snarfara er en fortælling, som først er skrevet i det 19. årh.“ (Lexikon der altnordichen Litteratur, Simek/Pálsson).
”Siguðar saga snarfara. Denne saga, som har sin titel fra Jón Espolin . . . bygger, som han selv siger, på en senere digtning.“ (Th. Möbius: "Verzeichniss der auf dem Altnordischen Sprache und Literatur".)
Litteratur:
Sigurðar saga þögla
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Riddersaga. "Ingen saga forbinder i samme grad som denne Fornaldarsaga- og riddersagamotiver på engang." (Finnur Jónsson: Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, Bd.3)
Beskrivelse: ”Íslendingaþáttr, hvori Sigurðr dræber en mand, som havde angrebet en gode, og derfor dømmes fredløs; da han kommer til Norge, lader kong Olaf Tryggvason ham gribe og dræbe.“ (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”).
Dansk: Skjald-Helge, "Grønlands Laugmand i Grønlands historiske mindesmærker", bd. 2, 419ff., findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse:Skáldhelgarímur, en islandsk rimecyklus fra c. 1400 om den islandske skjald Skáld-Helgi, der udvandrede til Grønland; den handler særlig om hans og en islandsk bondedatters elskov. Den beror på en tabt saga om skjalden, men emnet er blevet udsmykket på senere romantisk vis. Det er så at sige kun herfra, at vi kender hovedpersonen, der sikkert er historisk. F. J.
Beskrivelse: Islændingesaga. ”Ca. 1000-1050. En tabt saga, hvis indhold kendes fra Skáld-Helga rímur fra det 14. årh.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 92).
Udgaven på Heimskringlas hjemmeside er et værk fra ca. 1820 af den islandske digter Gísli Konráðsson.
Litteratur:
Skálda saga Haralds hárfagra
Norrøn tekst:Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
Dansk: C. C. Rafn: Kong Harald Hårfagers Skjaldes Saga i “Oldnordiske sagaer”, bd. III, 58-74, findes i E-Bibliotek.
Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: “Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
Norsk: E. Eikill: Sagaen om Harald Hårfagres skalder i "Harald Hårfagre og Norges tilblivelse".
Beskrivelse:Skáldasaga kaldes en lille saga, der findes i Hauksbogen, om tre af Harald Hårfagers skjalde. Den fortæller om, hvorledes de kom i unåde hos kongen og måtte foretage en farlig sendefærd, som de lykkelig fuldførte. Sagaen er meget udsmykket, men i flere henseender interessant og indeholder utvivlsomt en historisk kerne. F. J.
Beskrivelse:Skáldatal kaldes en systematisk fortegnelse over alle konge- og fyrsteskjalde fra begyndelsen af og ned til 13. årh. Det findes i håndskrifter af Snorre’s værker og stammer muligvis fra ham. Det er i litteraturhistorisk henseende særdeles værdifuldt. F. J.
Svensk: Karl G. Johansson og Mats Malm: Skaldskapens språk i "Snorres Edda".
Engelsk: Anthony Faulkes: "Skáldskaparmál", findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Den didaktiske del af Snorres Edda. Skjaldskabslæren.
Litteratur:
Skarðsárbók
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: “En kompilation foretaget af Björn Jónsson fra Skarðsá (1574-1655) af en eftermiddelalderlig version af Landnámabók.“ (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Litteratur:
Skarðsbók
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Pergamenthåndskrift, som indeholder de 11 vigtigste helgensagaer.
Beskrivelse: Senmiddelalderligt digt, som rummer en stærk parodi på såvel guder som helteskikkelser fra den førkristne tid. Der henvises både til Eddaen og til flere fornaldersagaer. Digtet tilskrives såvel Einar fóstri som Sigurður fóstri. Finnur Jónsson hælder til den sidste; (se også Rudolph Simek)
Skjald (isl. skáld) kaldtes i oldtiden overhovedet alle digtere, ligesom i øvrigt endnu på Island; Navnets egentlige betydning er dunkel. Særlig har ordet fået betydning af fyrsteskjald, hvorved menes de digtere, der i en længere eller kortere tid opholdt sig hos en konge eller jarl eller andre stormænd og digtede kvad (draper, flokke) om dem, hvorfor de til gengæld fik mere eller mindre prægtige kostbarheder. Hertil slutter sig så også alle helgenkvad o. l.; de er formelt og reelt af samme art. Efter at skjaldekunsten var ophørt i Norge hen imod slutningen af 10. årh., blev det hovedsagelig islændere, der forfattede kvad om fremmede (enkelte Gange også om indenlandske) høvdinger i hele det skandinaviske område, undtagelsesvis også om engelske konger. Som oftest var disse skjalde unge mænd, der drog udenlands for at vinde hæder og guld. De var alle vegne højt ansete, og de fleste fyrster satte stor pris på dem. Enkelte sluttede sig til en konge på livstid (Sigvatr, Tjodolf) og spillede politiske roller. Disse fyrsteskjalde eksisterede til hen imod slutningen af 13. årh. Derefter digtedes mest helgenkvad og rimer, men også disses forfattere kaldes skjalde. Skjaldskab var en kunst, der måtte læres; ikke mindst gælder dette det ejendommelige sprog, den udviklede (poetiske navne, omskrivninger), samt den metriske form; uagtet denne lagde mange hindringer i vejen, er det mærkeligt, hvor let skjalde havde ved at overvinde dem; de fleste er rene virtuoser. For historie, kultur og sprog er skjaldekvadene af overordentlig betydning, men desværre er der så meget deraf gået tabt; vi kender dog navnet på alle fyrsteskjalde (se Skáldatal). I dansk og norsk i nutiden har ordet skjald fået en vis højtidelig (undertiden ironisk) klang, medens det i Sverige kan bruges om digtere i almindelighed. (FJ)
Skjaldar þáttr Danakonungs
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Afsnit af Skjöldunga saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald og sagahelt Egill Skallagrímsson, (omkr. 900-983).
Litteratur:
Skjöldunga saga
Norrøn tekst:
Oversættelse (delvis rekonstrueret):Dansk: K. Friis-Jensen og C. Lund: "Skjoldungernes saga".
Beskrivelse: ”Var en historie over de legendariske danske konger fra den eponyme stamfader Skjöldr, søn af Odin, frem til Gorm den Gamle. Sagaen er skrevet i slutningen af det 12. eller begyndelsen af det 13. årh. Skjoldungesagaen er tabt bortset fra to fragmenter, (1) Sögubrót af fornkonungum og (2) en latinsk sammenskrivning fra det 17. årh., samlet af Arngrímur Jónsson (1568-1648). Dog blev dele af sagaen anvendt i andre værker: i Upphaf allra frásagnir, Snorris Ynglinga saga, Snorris Edda og i Ragnars sona þáttr.“ Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Dansk: M. L. Rønsholdt: Snegla-Halle i “Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger”.
Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: “Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 1 .
Beskrivelse: Þáttr. Fortælling om den islandske skjald Sneglu-Halli. Anden titel: Grautar-Halla þáttr. (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 93).
Beskrivelse: Snorre Sturlassons Edda, også kaldet Den yngre Edda, indeholder nedenstående tekster. Følg linkene for oplysninger om udgaver og oversættelser.
Beskrivelse: ”Uhistorisk; udgør de sidste 17 kapitler (89-95) af Grettis saga; sandsynligvis skrevet i det 14. årh. og muligvis af samme forfatter som sagaen.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 94).
Litteratur: I sin artikel om Grettis saga skriver Finnur Jónsson: "Det sidste stykke af sagaen handler om hævnen for Gretter og plejer at kaldes Spesar-þáttr efter den kvindelige hovedperson; om denne og Torstein dromund fortælles et erotisk æventyr, der minder om forholdet mellem Tristan og Isolde og som uden tvivl middelbart stammer fra en middelaldersroman. Det er muligt, at dette er et senere tillæg fra 14. årh., men der er dog næppe noget i vejen for at antage, at det hele stammer fra forf. selv." (FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Grettissaga).
Staðarhólsbók
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: “En Retscodex fra tiden mellem 1260-80, som findes i Grágás og Járnsiða.“ (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
Litteratur:
Starkaðar saga Áludrengs
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Fortælling om Starkad den Gamles bedstefader, forfattet i 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Starkaðar saga gamla
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Fortælling om Starkad den Gamle, forfattet af Snorri Björnson (1710-1803), se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. IV. s. 262, 285-287, 288-296, V. s. 164-165, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Þáttr. ”Ca. 1025-1030. I Flateyjarbók, men historien fortælles også i den store Ólafs saga helga af Snorri Sturluson og i hans Heimskringla; se også den legendariske saga om King Olaf.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 94)
Litteratur:
Stephanus saga
Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 1.
Beskrivelse: Þáttr; en kortere udgave af ovennævnte. Denne redaktion findes i Flateyjarbók, Morkinskinna og Hulda. I de to førstnævne manuskripter har den titlen Stúfs þáttr blinda.
Oversættelse:Dansk: K. Kålund: “Sturlunga Saga”, bd. 1-3.
Beskrivelse: ”En samling af sagaer vedrørende historien på Island fra 1117-1264, samlet omkring 1300 af en ukendt person (muligvis Þórðr Narfason, lovsigemanden, eller en af hans slægtninge).” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 96).
Litteratur:
Styrbjarnar þáttr Svíakappa
Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
Dansk: Jørgen Olrik: "Sven Aggesøn: Danenes Historie" i Krøniker fra Valdemarstiden, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Opr. titel: Brevis Historia Regum Dacie ("Kortfattet Historie om Danernes Konger") af den danske historieskriver Sven Aggesen. Den tidligst kendte Danmarkskrønike nedskrevet af en navngiven forfatter. Aggesens værk er nedskrevet i 1186-87.
Litteratur:
Sverris Saga
Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:Dansk: C. Lund: Skjoldungernes Saga, (s. 71-89).
Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
Dansk: C. C. Rafn: Konger i Danmark og Sverige i ”Fundinn Noregr, Halfs Saga, Fridthjofs Saga og Konger i Danmark og Sverige, efter islandske Haandskrifter”, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Þáttr, (afsnit fra Ljósvetninga saga). Anden titel: Sörla þáttr Brodd-Helgasonar. ”En selvstændig fortælling, som nu er optaget i Ljósvetninga saga.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 94).
Dansk: C. C. Rafn: Fortællingen om Toke Tokesøn i “Oldnordiske Sagaer” Bind 5; (Kong Olaf den Helliges Saga m. tilh. fortællinger, 2 del.), findes i E-Bibliotek.
Dansk: Martin Larsen: Soningseden i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
Beskrivelse: "Tryggðamál, den Formular, der i Følge Graagaasen, den islandske Fristatstids Lovbog, skulde fremsiges, naar tidligere Fjender sluttede Forlig, er bevaret i flere indbyrdes meget afvigende Skikkelser. Oversættelsen er efter Teksten i Konungsbók af Graagaasen (Codex regius Nr. 1157 fol.), hvor Titlen findes." Martin Larsen: "Den ældre Edda og Eddica Minora", bd. 1, s. 252. - Ifølge Absalon Taranger er Tryggðamál "sikkert ældre end 930." (Udsigt over den norske rets historie: forelæsninger, 1898).
Beskrivelse: Tabt saga, som er nævnt i Hauksbók i den lille Skálda saga Haralds hárfagra. Se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Úlfs saga Uggasonar (ok Arius)
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Riddersaga/fornaldersaga, som forøvrigt ikke har noget med skjalden Ulf Uggason at gøre, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Litteratur:
Úlfs þáttr auðga
Norrøn tekst:
Oversættelse:Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske Sagaer” bd. VI, s. 279-284, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Þáttr. “Kapitler af Haralds saga harðráða i Hulda.” (Halldór Hermannsson).
Beskrivelse: Kort fortælling om, hvorledes de skandinaviske lande oprindelig blev beboet af aser og sagnkonger, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Dansk: Martin Larsen: Utsteinskvadet i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
Beskrivelse: Kvad, som er bevaret i fornaldersagaen Hálfs saga ok Hálfsrekka, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”. Se ► Hálfs saga ok Hálfsrekka.
Norrøn tekst: Eugen Kölbing: "Riddarasögur: Parcevals Saga, Valvers Tháttr, Ívents Saga, Mírmans Saga; mit einer literarhistorischen Einleitung"; findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:
Beskrivelse: Riddersaga. Oversat værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Beskrivelse: Islændingesaga. “Ca. 980-990. Danner en fortsættelse til Þorsteins saga hvíta.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 101).
Litteratur:
Vatnars saga
Beskrivelse: Tabt saga, som er omtalt i et tillæg til Landnámabók (Ldn. 326). Vatnarr var søn af sagnkongen Víkar og der hentydes muligvis til en fornaldersaga. Det hedder bl.a. således: »En norsk købmand fortalte Vatnars saga, mens man sejlede langs landet, og priste ham som en herlig helt; men da han lå udfor Vatnarshøj, drømte han, at kong Vatnar kom til ham og sagde: Du har fortalt min saga, nu vil jeg lønne dig det; søg efter gods i min høj, du skal nok finde noget! Han søgte og fandt meget gods.« (Her citeret fra Axel Olrik: »Kilderne til Sakses oldhistorie: en literaturhistorisk undersøgelse«, s. 281; Kbh., 1894). Sagaen er ikke omtalt i Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
Beskrivelse: En oldhøjtysk tekst, som består af rester af et gammelt (førkristent) digt og et stykke af en kristen bøn, skrevet i prosa. Manuskriptet stammer fra ca. 815 og teksten menes at stamme fra sidste halvdel af 700-tallet.
Litteratur:
Vestrfararvísur
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Sighvatr Þórðarson, (omkr. 995-1045).
Norrøn tekst: “Flateyjarbók”, findes i E-Bibliotek.
Oversættelse:
Beskrivelse: En lille tilføjelse til Olaf den helliges saga i Flateyjarbók, bd. 3, s. 237-248. Stykket siges i indledningen at stamme fra den Olafssaga, som blev samlet af Styrmir prestr hinn froði.
Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 2.
Engelsk: E. Magnússon og W. Morris: The Story of Viglund the Fair i “Three Northern Love Stories”, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Islændingesaga. “En fiktiv saga skrevet i det 14. årh.; begivenhederne henlagt til det 10. årh.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 105).
Beskrivelse: Þáttr. “Var oprindelig en selvstændig þáttr men er nu integreret i Ljósvetninga saga.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 106).
Dansk: C. C. Rafn: ”Nordiske Fortids Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Fornaldersaga. Finnur Jónsson argumenterer for, at sagaen er bygget på en oprindelig Sigurðarsaga fáfnisbana. (Se fx FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Völsungasaga). Simek og Pálsson mener dog, at dette er tvivlsomt (“Lexikon der altnordischen Literatur”).
Dansk: C. C. Rafn: ”Nordiske Fortids Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Genremæssigt er denne saga vanskelig at placere, nogle regner den til fornaldersagaerne, andre til riddersagaerne. Finnur Jónsson anbringer den blandt fornaldersagaerne, men i sin egen underkategori. “Denne saga, der er en sammenskrivning og oversættelse af lavtyske traditioner, legender og digte, er skrevet i Norge i det 12. og 13. årh., (den taler om det 13. årh. som nutid). Ifølge nogle kritikere var forfatteren islænding, mens andre anser ham for at have været nordmand. Sagaen rummer mange mere eller mindre selvstændige fortællinger, så som dem om Velent og Viðga (Velents saga), Herburt (Herburts þáttr), Niblungerne (Niflungasaga), Walter, Iron og Apollonius, etc.” (Halldór Hermannsson: Islandica, vol. 5, p. 54).
Dansk: C. C. Rafn: ”Oldnordiske Sagaer", bd. VII, s. 105-127, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Þáttr. Kap. 27-36 i Morkinskinnas udgave af Saga Sigurðar jórsalafara, Eysteins ok Ólafs. Andre titler: Þingssaga, Þinga þáttr, Sigurðar þáttr Hranasonar. “Om kong Sigurðr Jórsalafari’s sag mod Sigurðr Hranason, der blev forsvaret af kong Eysteinn.” (Halldór Hermannsson: Islandica, vol. 3, p. 70).
Litteratur:
Þinga þáttr
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Kort variant af Þinga saga, se Simek /Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur.
Litteratur:
Þjalar-Jóns saga
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Riddersaga eller fornaldersaga, se Simek/Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur.
Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson, Jónas Kristjánsson eller Halldór Hermannsson. Ifølge Simek/Pálsson er sagaen skrevet mellem 1772-77 af Þorleifur Arason Adeldahl efter ældre forbilleder bl. a. Grettis saga. (Lexikon der altnordischen Literatur.)
Litteratur:
Þórarins þáttr Nefjólfssonar inn fyrri
Norrøn tekst:Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
Dansk: M. Larsen: Kong Olaf af Norge ønsker base på Island i ”Islandsk vadmel og norsk purpur”.
Engelsk: ”The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 1.
Dansk: C. C. Rafn: Om Thoraen Nefjulfsøn i ”Oldnordiske Sagaer”, Bind 5; (”Kong Olaf den Helliges Saga m. tilh. fortællinger”, 2 del), findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: Þáttr.
Litteratur:
Þórarins þáttr Nefjólfssonar inn síðari
Norrøn tekst:Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
Beskrivelse: “En tabt saga, som var forbundet med Áns saga bogsveigis. Indholdet kendes fra Þóris rímur fra det 15. årh.” (Se Halldor Hermannsson: Islandica, vol. 5, p. 60).
Litteratur:
Þóris saga Víkingssonar
Norrøn tekst:
Oversættelse:
Beskrivelse: Fornalderlignende saga, se Simek /Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur.
Beskrivelse: Lader ikke til at være den samme som sagaen eller den þáttr, som er knyttet til Þorstein Síðu-Hallsson. (Se Halldor Hermannsson: Islandica, vol. I, p. 112).
Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson, Jónas Kristjánsson eller Halldór Hermannsson. ”Er en saga i fornalderstil, som formodentlig først er skrevet i det 18. årh.” (Simek /Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur.)
Engelsk: ”The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 4.
Beskrivelse: Islændingesaga. Anden titel: Þáttr af Þorsteini hvíta. Handlingen i Þorsteins saga hvíta fortsættes i Vápnfirðinga saga.
Litteratur:
Þorsteins saga Kuggasonar
Beskrivelse: „ . . . har vel aldrig været en selvstændig saga, heller ikke som kilde til Bjarnar saga Hítdælakappa som det er blevet postuleret (Nordal).” (Simek /Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur.)
Litteratur:
Þorsteins saga[/þáttr] Síðu-Hallssonar
Norrøn tekst:
Oversættelse:Engelsk: "The Complete Sagas of Icelanders", bd. 4.
Beskrivelse: Islændingesaga. Lader ikke til at være den samme som den ”draumr” eller den ”þáttr”, som er knyttet til Þorstein Síðu-Hallsson. (Se Halldor Hermannsson: Islandica, vol. I, p. 113 og 115).
Beskrivelse: En humoristisk rimur-bearbejdelse af Þrymskviða fra omkr. 1400. (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.) De her anførte oversættelser er egentlig ikke oversættelser men andre kilder til samme fortællings overlevelse i de øvrige nordiske lande, fx gennem folkeviser.
Oversættelse: Uddrag: E. Eikill: Ættetavler i ”Harald Hårfagre og Norges tilblivelse”.
Beskrivelse: Et afsnit i Flateyjarbók, bd. 1, s. 24-28, som består af slægtstavler, indeholdende bibelske personer, hedenske guder, nordiske folk, sagnkonger og historiske konger.
Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson eller Jónas Kristjánsson. Simek/Pálsson: ”(Snorri goðis liv) hedder en kort levnedsbeskrivelse om Snorri goði, helten fra Eyrbyggja saga, der også er nævnt i flere andre sagaer. Teksten kan være skrevet af Ari Þorgilsson i begyndelsen af det 12. årh.” (“Lexikon der altnordischen Literatur”).
